Kortlægning af sårbarhed for nitratudvaskning

Relaterede dokumenter
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Fastsættelse af kvælstofreduktionskapacitet på oplandsniveau Modelkoncept beskrivelse og resultater

Nitrat retentionskortlægningen

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

Naturstyrelsen december 2013

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen

Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Opskalering og potentiale for implementering

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Kvælstofs vej fra mark til recipient

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Emissionsbaseret regulering

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 4 Dato :00:00. Type

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Integreret arealplanlægning i landbrugsområder - Udpegning af kvælstoffølsomme arealer

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

3D Sårbarhedszonering

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Ådale og lavbundsjorde

Vandløbsprojekt Gudenå & Tørring-Ølholm Bæk

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

GRUMO rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Velkomst og introduktion til NiCA

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

Modellering af omkostningseffektive reduktioner af kvælstoftilførslerne til Limfjorden

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug

Indlæg til idéfasen, Vandplaner De Fynske Landboforeninger

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen

4.6 Partikelbaneberegninger

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Ekstensivering af lavbundsarealer

Genopretning af vådområder

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

»Grundvandsbeskyttelse

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Sag Alectia Projektnr Projekt LOOP 6 Dato

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Tillæg nr.1 til 16 AREAL- GODKENDELSE

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med tons N

Transkript:

Kortlægning af sårbarhed for nitratudvaskning - detailkortlægning af N-reduktionspotentiale mellem rodzone og vandløb Indlæg på workshop den 4. nov. 2011 arrangeret af VFL

Hvorfor er sårbarhedskortlægning interessant? Vi ved at en stor del af den nitratreduktion vi laver på markniveau ingen effekt har på udvaskningen til recipienterne. Den manglende effekt påfører landbruget unødige omkostninger og udbyttereduktion. Skaber en unødig stor modvilje mod de massive reduktionstiltag som der menes er nødvendige. Gør generel regulering urentabelt Målrettede virkemidler: bræmmer og vådområder Svært at komme uden om oplandstiltag i forhold til nitratreduktion

Hvordan evaluerer vi effekten af en reduktion/øgning i rodzoneudvaskning? Rodzone udvaskning Mark til recipient reduktion Belastning af recipient Børgesen og Greve 2009 Børgesen og Greve 2009 Børgesen og Greve 2009 Jensen & Sørensen, 2009 Arealinfo.dk

Beregningskoncept - relation mellem rodzoneudvaskning og tilførsel til recipient A (A-B)/A*100 = reduktionspotentiale Redoxfront 0 % 50 % B Reduceret forhold i ådal 50 % 100 %

Beregningskoncept - 3D simulering af strømningsveje via partikler placeret på jordoverfladen Arbitrær flade Reducerede zoner Arbitrær flade

Specialeprojekt Projektområde Odderbæk Intensivt landbrugsområde på 1.100 ha Afvander til Limfjorden og Natura 2000-områder Beregning af reduktionspotentiale ud fra grundvandsmodel

Detailkortlægning af reduktionspotentiale N-udvaskning * N-reduktion = N-tilførsel til vandløb

Scenarieberegninger Ekstensivering af de mest følsomme arealer (132 ha) 40 % reduktion Ekstensivering af 50 m vandløbsbræmme (154 ha) 10 % reduktion Detailudpegning kan være 4 gange så effektiv som udtagning af et tilsvarende areal langs vandløbet

Aquarius projektet Hovedspørgsmål: Kan man på baggrund af landdækkende data give et fornuftigt bud på reduktionskapacitet på markskalaniveau? Delelementer: Blok 1 opsætning af model med udgangspunkt i DK-modellen Blok 2 opsætning af model med en detaljeret geologisk model (validering) Blok 3 konceptuel tilgang Blok 4 feltmålinger (validering) Blok 5 opskalering

Udviklingsprojekt strategi Analyse Validering/kalibrering Delopland N-målinger Feltinspektioner Vandføringer Temperatur målinger Opland N-målinger (tidsserier) Opland Region/DK Udgangspunkt: DK model Jupiter Overvågningsdata Redoxgrænse Resultat: Nitrat reduktionspotentialekort Delopland Bedrift Indsatsplanlægning

Modelgrundlag DK-modellen Nitrat - modellen Geologisk/hydrostrategrafisk model 500 x 500 m grid Grov tildeling af hydrauliske parametre Hydrologisk model 500 x 500 m grid Hovedvandløb beskrevet Resterende vandløb som dræn Lagflader Nettonedbør Hydrostrategrafisk model Analyse af transmissiviteter Analyse af dæklagstykkelser udfra Jupiter Hydrologisk model 100 x 100 m grid Alle vandløb inkluderet Stationær model Redoxmodel Interpoleret redoxfront Modelleret redoxfront Reduktionsmodel Partikelbanesimuleringer Post- processering

Redoxmodeller GEUS 1x1 km grid Udpegning af reducerede miljøer Lavbundsarealer Jordartskort GOI analyser Grundvandskemisk kortlægning dybde til redoxfront Modelleret redoxfront

Modellering af redoxfront Grundidé: Bevægelse af redoxfront er proportional med: Jordens reduktionspotentiale Gennemstrømmet vandmængde Nitrat- og iltkoncentration Her antages samme forhold over alt

Modellering af redoxfront Strømning (m3/år) Redox hastighed m/år Relative redox hastighed (-) SAND 2 LER 1 KALK 12

Modellering af redoxfront Kalibrering mod: Farveskift Nitratmålinger reduktionsprocenter

Redoxfrontens placering ift. nitratmålinger (I) Terræn GVS Redoxfront 1 Redoxfront 2 N-måling fra jupiter

Redoxfrontens placering ift. nitratmålinger (II) Terræn GVS Redoxfront 1 Redoxfront 2 N-måling fra jupiter

Valideringsgrundlag National kort over kvælstofreduktionspotentialer Hydrologisk model baseret på detaljeret geologisk model Feltmålinger af nitrat i vandløb og tilløb Karakterisering af ådalsprocesser vha. GOI typologien Temperaturmålinger

Udgangspunktet

Modelleret reduktionskort (DK-model)

Validering mod nitratklasser 51-75 % målt 73 % model 76-100 % målt 89 % model 51-75 % målt 64 % model 76-100 % målt 80 % model 76-100 % målt 94 % model 76-100 % målt 98 % model 0-50 % målt 74 % model 0-50 % målt 48 % model 0-50 % målt 52 % model

Reduktionskort Modelleret reduktionskort (Dk-model) Modelleret reduktionskort (detailmodel)

N-udvaskning Conterra N-udvaskning Nutidig udvaskning Arealer udenfor markblokke: 10 kg/ha/år

Tilført nitrat til recipient Tilført N til recipient = N-udvaskning * reduktion

NO3-N + NO2-N [mg/l] Q [mg/l] Validering mod feltmålinger Stor tilvækst i vandføring og nitrat på nedre strækning Målestation: 62 ton N/år 250 200 150 100 50 Flow rate measurements at Lundgårds Bæk 8-9 sept. 2010 25 nov. 2010 0 10 9 8 7 sampling 6 stations 5 [number] 4 3 2 1,5 1 12 10 8 6 4 2 0 Nitrate-N and Nitrite-N measurements at Lundgårds bæk 17 dec. 2010 eurofins 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1,5 1 sampling stations [number]

Sammenhæng ml. beregninger og målinger Lundgaard Bæk Rodzoneudvaskning i det topografiske opland til Lundgaard Bæk (ton/år) Nitratafstrømning ved Egelund station (ton/år) Reduktionsprocent N-reduktion - - 50-75 Målt 238 62 74 Dk- model 238 64 73 Detailmodel 238 67 72

Feltmålinger

kg N/år Sammenhæng ml. beregninger og målinger Lundgårds Bæk N-transport (dk/detail vs. obs) 60000 50000 40000 30000 20000 Obs dk-model detail 10000 0 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1,5 1 station nr.

Følsomhedsanalyse, dk-model

Sårbarhedskort, dk-model

Scenarier Ekstensivering af 15 % arealet 10 kg N/ha/år Total sårbart areal 15% af samlet areal som giver størst tilførsel Tilsvarende areal omkring vandløb Areal 216,2 km2 70,05 km2 69,72 km2 Total tons N pr år 1.005 631 220 Reduktion ved begrænsning til 10 kg N pr ha pr år - 591 150 Reduktion i % - 59 15 Målrettet indsats er 4 gange mere effektivt end en tilsvarende indsats langs vandløb

Scenarier Ekstensivering af 15 % arealet 10 kg N/ha/år De værste 15 % af arealet De ånære 15 % af arealet

Kan det betale sig? Eksempel: Oplægning fra intensiv dyrkning til vedvarende græs N-belatsning [kg N/ha/år] Omkostning kr/kg N Intensiv dyrkning Vedvarende græs 50.000 kr /ha 100.000 kr/ha 100 10 550 1100 75 10 750 1500 50 10 1250 2500

Nitrattransport i terrænnære magasiner og dræn Beregnet sårbarhed Sårbarhed jf. dræning Samlet sårbarhed

Virkemidler Krav/støtte til specielle sædskifter i sårbare områder fx ingen majs Skovrejsning Jordfordeling Arealudtagning Håndtering af drænvand

Afslutning Er det usikkerhed på belastningskortet? Ja Kan der defineres områder er er helt sikre følsomme og helt sikre robuste? Ja