PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Relaterede dokumenter
Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Forståelse af sig selv og andre

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Social læseplan/almene kompetencer

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

Opholdssted NELTON ApS

Forslag til pædagogiske læreplaner

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Pædagogiske læreplaner

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.

Hvordan kan forældrene

Læring, der giver mening

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Relationel klasseledelse

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Alle for én mod mobning i dagtilbud

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

APV og trivsel APV og trivsel

Børnehuset Molevittens formål;

Jørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Anmeldt tilsyn Rapport

14 glade børn Mudder overalt

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Brorsonskolens trafikpolitik

Samspil og relationer i pædagogisk arbejde - Pilotprojekt i Herning Kommunes dagpleje

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Dialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder

Mig som professionel. Fagidentitet

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Resultat 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt, lille overvægt af piger.

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Praktikstedsbeskrivelse

KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den kl Birgit Schøn

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Hvad lærer børn når de fortæller?

Pragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret Sydvestjyllands Efterskole

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Næsbjerg Skoles trafikpolitik

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Natur og naturfænomener eget

Evaluering af indsatsen

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

Temapakker fra PPR August 2013

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Alle skal have mulighed for at blive en del af. vores fællesskab. En guide til rekruttering KFUM SPEJDERNE I DANMARK

Resultater i antal og procent

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan.

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Stormøde onsdag d. 9. juni 2011

Emotionel relatering og modtagelse

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.

Transkript:

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Hvorfor gik vi med i PALS? PALS har fokus på forebyggelse. Det er IKKE et brandslukningsprojekt. Skolen er i konstant forandring udfordringer til lærer- / pædagogrollen (social struktur, klasse-/gruppeledelse) God overensstemmelse med skolens værdigrundlag. Erfaringer fra Norge/USA: Det virker! Vi fik ressourcer til projektet Styrket fælles pædagogisk praksis

3- årigt pilotprojekt hvor langt er vi? Fra 3. år Vedligeholde og videreudvikle tiltagene. Igangsætning af indgribende støttetiltag. 2. år De planlagte tiltag igangsættes i skole/sfo d. 29.aug. 2011 1. år Planlægning og oplæring af ansatte i skole/sfo

Startforberedelser Vi nedsatte et PALS team bestående af: - PALS konsulent udefra: John Høgh - Skolens tovholder: Jonna Nielsen - Medarbejderrepræsentanter fra uv.- og fritidsdel: Line Zacho, Lene Borup Larsen, Lisbeth Pedersen og Helle Steffensen. - Ledelsen: Kirsten Slemming, Per Ørberg, Jonna Nielsen. Opstartsmøde med konsulent og hele personalegruppen august 2010

År r 1: Hensigten med PALS er: At styrke barnets sociale kompetencer Afhjælpe problemadfærd i vores læringsmiljø gennem forebyggende strategier Hvad gør vi så? Vi så på vores forventninger til adfærd, mange var skjult i: Du må ikke budskaber

Et godt læringsmiljl ringsmiljø hvad er det? Tydelige forventninger til positiv adfærd Du må ikke smide æbleskrog tilfældigt fra dig. Læg æbleskrog i skraldespanden. Fra mange ikke-regler (skrevne som uskrevne) til få forventningsregler:

Hvilke sociale kompetencer? Vi arbejdede i år 1 med dette og valgte at lægge hovedvægten på disse tre: Ansvar Respekt Omsorg Herefter lavede vi en trivselspolitik, som beskriver skolens forventninger til en positiv adfærd på navngivne arenaer (fx udeareal, klasseværelse m.v.)

Fx: Klasselokaler Ansvar Respekt omsorg Ræk hånden op, når du vil sige noget Vent med at tale til det er din tur Arbejd roligt uden at forstyrre andre Ryd op efter dig Tal pænt til hinanden Tal med indestemme Lad andre arbejde i fred Lad andres ting være i fred. Giv positive kommentarer til hinanden Samarbejd med alle Vær hjælpsom Tag hensyn hvis andre er kede af det

Skoleforbedrende målm I efteråret 2010 opstillede vi et skoleomfattende forbedrende mål. Her er rart at være og at lære.

År r 2: Praksis. Vi træner de sociale færdigheder med eleverne Vi har altid haft faglige læringsplaner. Nu har vi også lavet sociale læringsplaner Barnet lærer værdierne og den adfærd, der knytter sig til, ved at de voksne indøver, støtter og opmuntrer Godt du spørger om du må låne blyanten der viser durespekt Tak fordi du hjalp Simon der viste du omsorg Dejligt at du har ryddet op efter dig - der viste du ansvar

Børn lærer l ved at fåf succes Børn kan godt lide at være dygtige Det gælder også, når de skal lære nye, sociale færdigheder En vigtig del af PALS er opmuntring, ros og anerkendelse Barnet lærer at tænke: Jeg klarer det. Opmærksomhed på god adfærd vil forebygge og reducere problemadfærd

Børn skal kende vore forventninger til adfærd - skolens trivselspolitik Udvikling af børns kompetencer er de voksnes rolle Blive vist, forklaret, modelleret Øve, øve. Øve... Færdigheder Sociale kompetencer Opmuntring Positiv anerkendelse Belønning Opfølgning Sociale færdigheder læres påsamme måde som de faglige færdigheder

Sprog og kropssprog! Vi kan gøre en stor forskel i forhold til barnets medgørlighed og motivation til at gøre det, som forventes af dem (samarbejde) for mange og utydelige ord for mange beskeder på en gang uden at sikre sig barnets opmærksomhed med negative følelser, frustration og vrede Hvor mange gange har jeg ikke fortalt dig, at du ikke skal rejse dig i timen!? Ved du ikke, hvordan du skal opføre dig i timen, dreng? Jeg begynder at blive træt af at fortælle dig, hvad du skal gøre hver eneste gang! Gå på plads og så se at komme i gang!

Gode og effektive beskeder Derfor er vi opmærksomme på at give gode, effektive beskeder: Sæt dig her på din stol og lav opgave 3 på denne side Ved at være konkret tydelig og enkel Sige hvad vi ønsker Venligt og alligevel bestemt Undgå argumentering Følg op og anerkend, når barnet gør som forventet

Opmuntringstegn Smil, nik, klap på skulderen, bekræftelse, ros, anerkendelse m.v. Konkret belønning i form af et symbol, som udløser fælles belønning for klassen. Et godt gået kort Godt gået kort

Håndtering af problemadfærd rd Vi har defineret, hvad vi mener er mindre eller mere alvorlig problemadfærd Eleverne skal vide, hvad vi forventer af dem og have lært reglen, evt. genindlært reglen, før vi med rimelighed kan give en konsekvens for at bryde den Konsekvensen skal være FORUDSIGELIG

Forudsigelighed og tryghed Vi har derfor lavet planer for konsekvenser, så alle kender dem, og de er uafhængige af hvilke voksne, der håndterer situationen Det giver en tryg hverdag.

Konsekvenser kan være: v En re-indlæring af forventet adfærd Time-out i klassen/på kontoret. Tab af gode Besked til hjemmet Konsekvensen gives umiddelbart efter en negativ adfærd for at markere og reagere på den uacceptable adfærd (grænsesætning) Eleverne skal kende konsekvenserne på forhånd De skal være forudsigelige og specifikke i forhold til adfærden

Vi glæder os til at komme i gang Tak for jeres opmærksomhed