Notat 5. december 2012 Sagsbeh: clja01 Dok.nr.: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011 Temadrøftelsen er her resumeret i hovedtræk i forhold til de fire temaer, der indgår i temaoplægget Ældre kan og vil selv : Tema 1: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Tema 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt Tema 3: Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Tema 4: Tryghed hjælp når behovet opstår Der er endvidere for hvert tema anført forvaltningens bemærkninger og forslag til, hvad der bør arbejdes videre med i den videre udmøntning af ældrepolitikken. Generelle temaer Helt generelt og på tværs af temaerne blev det fra alle sider samstemmende fremhævet, at de ældre er ikke en homogen gruppe. De ældre er meget forskellige, med forskellige behov og ønsker, som man som udgangspunkt må forholde sig individuelt til. Denne forskellighed skal også afspejles i den kommende ældepolitik. Det blev blandt andet anført, at næsten 80 pct. af de ældre klarer sig selv, ca. 20 pct. får hjemmehjælp, og ca. 3 pct. er på plejehjem. Dette understreger, at man ikke må betragte de ældre som en gruppe borgere, der alle skal have en eller form for hjælp. Men samtidig betyder den demografiske udvikling, at gruppen af ældre, som på grund af svigtende helbred og forskellige funktionsnedsættelser ikke længere er selvhjulpne, vil være stigende i årene fremover. Som et væsentligt udgangspunkt for en ny ældrepolitik blev det fremhævet, at det handler om at skabe rammer for en værdig velfærd, som både omfatter selvværd og tryghed. Det blev ligeledes påpeget, at ældrepolitikken ikke kun er et anliggende for omsorgsområdet, men i forskelligt omfang går på tværs af alle udvalgs- og forvaltningsområder. Dette accentueres yderligere, når generationsaspektet inddrages i arbejdet med en ældrepolitik. Her blev temaoplæggets optimistiske betragtninger om kontakt mellem generationerne dog anfægtet, idet det blev anført at der fortsat og måske i større grad end tidligere er en generationskløft i samfundet, som der skal bygges bro over. Det blev i relation hertil nævnt, at hospitalsgrunden eventuelt kan tænkes anvendt til boliger, miljøer og aktiviteter, som kan være med til at integrere generationerne.
Som understreget af temadrøftelsen er det helt afgørende, at den nye ældrepolitik forstår og respekterer de betydelige forskelle, som den store gruppe af ældre repræsenterer. Dette bør yderligere nuanceres under de fire hovedtemaer, som hver især vil kunne være med til at sætte disse forskelle i relief. Generationsaspektet bør inddrages og belyses med accept af såvel positive som mindre positive udviklingstendenser, men med vægt på de områder, hvor kommunale aktiviteter og initiativer kan være med til at bringe generationerne sammen. Tema 1: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Drøftelsen afspejlede i relation til dette tema såvel den usikkerhed, der i sagens natur er forbundet med at prognosticere den fremtidige beskæftigelse, som den ovenfor nævnte understregning af forskellene i gruppen af ældre. I forbindelse med prognosticeringen blev der således givet udtryk for, at flere ældre må forventes at blive længere på arbejdsmarkedet sideløbende med, at der som følge af den demografiske udvikling også vil blive brug for flere hænder fremover. Der blev samtidig henvist til, at der aktuelt afskediges mange seniorer og ældre, og at konjunkturerne lige nu ikke understøtter ældres beskæftigelsesmuligheder. Det blev også fremhævet, at mere nøjagtige prognoser bør tage højde for de vedtagne forhøjelser af folkepensionsalderen i de kommende år. I forhold til problemstillingen om, hvorvidt de unge eller de ældre bør tilgodeses ved besættelsen af ledige job, blev det tilkendegivet, at der fortsat primært bør tages hensyn til kvalifikationer. Med hensyn til kommunens muligheder for at påvirke udviklingen blev det anført, at det fleksible arbejdsmarked bør understøttes, herunder med forslag om jobformidling af job på nedsat tid. Her blev Frederiksberg Kommunes egen seniorpolitik også fremhævet, idet kommunen kan være med til at vise vejen, og der blev efterspurgt en løbende oversigt over antallet af ansatte over 65 år i kommunen. Umiddelbart tyder en del på, at de anførte udviklingstendenser ikke behøver at udelukke hinanden, men også her skyldes det formentlig de betydelige forskelle i gruppen af ældre: på den ene side peger undersøgelserne på området på, at det primært er de veluddannede og de selvstændige, der forbliver længere i beskæftigelse, og på den anden side synes det især at være de kortere uddannede, der rammes af personalereduktioner som følge af konjunkturerne og de ændrede strukturer på arbejdsmarkedet. Med de forbehold og modifikationer, der kan være i forhold til et sådant billede, bør det i det videre arbejde kvalificeres med henblik på dels en større indsigt i de konkrete beskæftigelsesmønstre for ældre, dels en mere præcis vurdering af de kommunale handlemuligheder på arbejdsmarkedsområdet. 2
Tema 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt Det blev under drøftelsen fremhævet, at det er vigtigt at understøtte sund kost, motion og netværk, da det er med til øge borgernes muligheder for at forblive aktive og selvhjulpne. Konkret blev det foreslået at etablere motions- og træningsfaciliteter i forbindelse med legepladser i det offentlige rum. Der blev ligeledes henvist til, at Frederiksberg er en progressiv kommune i forhold til bl.a. det seksuelle område, og at det er vigtigt at også ældre kan få rådgivning på dette område. Det blev anført, at kvinder generelt er bedre end mænd til at holde sig aktive og indgå i sociale netværk, men der var divergerende opfattelser af, hvorvidt det er en kommunal opgave at tage særlige aktiverende initiativer i forhold til mænd. Temaerne omkring sundhed, motion og netværk indgår i det videre arbejde med ældrepolitikken, og det må i denne forbindelse overvejes nærmere, i hvilket omfang de kommunale initiativer skal være rettet mod mere specifikke målgrupper. Der bør på tværs af forvaltningsområderne fokuseres på, hvordan den fysiske planlægning og planlægningen på dels social- og sundhedsområdet, dels kulturog fritidsområdet kan integreres med henblik på optimal understøttelse af de overordnede mål. Tema 3: Bidrag til civilsamfundet giv dine ressourcer videre Et af de gennemgående temaer i drøftelsen var spørgsmålet om, hvor grænserne går mellem de kommunale opgaver og de frivilliges aktiviteter. Det blev i denne forbindelse fremhævet, at civilsamfundet spiller en stor rolle på ældreområdet, ikke mindst i forhold til ensomme ældre. Det blev også understreget, at det er en kommunal opgave at være med til at synliggøre og facilitere det frivillige arbejde, samtidig med at de frivillige selv får lov til at bestemme deres opgaver. Kønsaspektet blev også inddraget i dette tema, idet det bl.a. blev anført, at kvinder generelt indgår mere i frivilligt arbejde end mænd, som ofte skal tilskyndes til at deltage i frivillige aktiviteter. Det blev i denne forbindelse foreslået, at man forsøger at etablere mentorordninger el.lign., som også kan være med til at skabe mere kontakt mellem forskellige aldersgrupper. Meget tyder på, at grænserne mellem det offentliges opgavevaretagelse og civilsamfundet er i bevægelse, og at der derfor løbende skal være 3
opmærksomhed på, hvordan henholdsvis de professionelle og de frivillige ressourcer anvendes bedst og mest forsvarligt. Synliggørelse og facilitering af de frivillige aktiviteter vil også med reference til ældrepolitikken indgå som et centralt element i den nye frivillighedsstrategi, som er ved at blive udarbejdet på tværs af forvaltningsområderne. Tema 4: Tryghed hjælp når behovet opstår Drøftelsen havde som et væsentligt udgangspunkt, at især dette tema repræsenterer de kommunale kerneydelser og dermed en betydelig kommunal ressourceanvendelse. Der var i denne forbindelse divergerende opfattelser gående fra, at det ikke er rimeligt at gennemføre besparelser på ældreområdet, til det synspunkt, at fx praktisk bistand i større grad end nu bør være brugerbetalt efter indtægt. Det blev fremhævet, at Træning Til Hverdagen-projektet har vist, at mange ældre kan blive mere selvhjulpne gennem aktiv støtte og kvalificeret genoptræning. TTH blev desuden nævnt som et godt eksempel på vigtigheden af at følge op på effekterne af indsatsen. Selvbestemmelse er også et vigtigt tema, og der blev dels talt for de ældres selvbestemmelse i forhold til hjemmehjælp og boligmuligheder, dels henvist til, at velfærdsteknologien også kan bruges til øget selvbestemmelse. Det blev anført, at mange ældre ikke føler sig trygge og er bange for at miste deres hjælp, og at der er behov for en særlig indsats over for ensomme ældre, bl.a. gennem spiseven-ordninger o.lign. netværksaktiviteter. Mange ældre har fysiske funktionsnedsættelser, og der bør være øget fokus på tilgængelighed på gader, i offentlig befordring og i boliger. Det blev betonet, at der bør prioriteres ressourcer til kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejderne, som også skal gives den nødvendige fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Det blev påpeget, at det er vigtigt at de ældre møder kendte ansigter ved besøg af hjemmehjælpere, og der var et konkret forslag om at indføre en fast kontaktperson for den enkelte borger i hjemmeplejen. I forbindelse med hjemmehjælp blev det desuden nævnt som et problem, at private leverandører ikke synes at være tilstrækkeligt tilskyndet til at gøre de ældre selvhjulpne. Der var endvidere et konkret forslag om at etablere erindringsrum for demente, ligesom Eden-metoden blev nævnt som en mulighed for at give beboerne på plejehjem mere livskvalitet. Det blev endelig anført, at der som nævnt i temaoplægget bør være særlig opmærksomhed på de ældre indvandrere og den risiko, der er for at marginalisere nogle ældre i forbindelse med digitaliseringen. Tryghedstemaet vil være et centralt tema i den nye ældrepolitik, og det berører som anført alle de kommunale kerneydelser på området. Det skal derfor 4
prioriteres og beskrives uddybende ved formuleringen af fremtidige pejlemærker for indsatserne i forhold til de forskellige målgrupper på ældreområdet. Der skal ved organiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet fremover tages stilling til, hvordan man bedst tilgodeser balancen mellem opgaver og ressourcer, og hvordan man sikrer den optimale inddragelse af relevante aktører i opgaveløsningen. 5