Sådan går det i aabenraa Kommune beskæftigelsesregion syddanmark
Kære kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Aabenraa Kommune. Den handler blandt andet om arbejdspladser, pendlere, befolkningsudvikling og unges uddannelsesmønster. Om, hvordan det hidtil har set ud, hvordan det ser ud i dag, og hvad der sandsynligvis vil ske de kommende år. Udviklingen på det lokale arbejdsmarked har stor betydning for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges. Det er derfor, Beskæftigelsesregion Syddanmark løbende udarbejder analyser af arbejdsmarkedet i regionen, herunder nøgletal for jobcentrenes resultater. Pjecen indeholder smagsprøver på noget af den viden, vi løbende stiller til rådighed for regionens kommuner. Jeg håber, at pjecen giver et indtryk af, hvilken type viden der eksisterer om kommunerne. Du er velkommen til at kontakte Beskæftigelsesregionen og høre nærmere. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark 3
Pendling ud og ind af kommunen i 2010 Borgere med bopæl i aabenraa Kommune, der har et job 27.887 Udpendlere -7.386 Heraf til: sønderborg Kommune -2.328 h Haderslev Kommune -1.634 tønder Kommune -1.1 8 1 kolding Kommune -438 Ø øvrige kommuner -1.805 Indpendlere 6.897 Heraf fra: sønderborg Kommune 2.089 h Haderslev Kommune 1.668 tønder Kommune 1.297 K kolding Kommune 4 1 6 Ø øvrige kommuner 1.427 Arbejdspladser i aabenraa Kommune 27.398 I Aabenraa pendler cirka 25 procent hver morgen ud af kommunen for at arbejde andre steder. Det er lidt færre end i de øvrige kommuner i Beskæftigelsesregion Syddanmark. I gennemsnit pendler 30 procent ud af deres respektive kommuner for at tage på arbejde. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Kommuner uden for Beskæftigelsesregion Syddanmark indgår i øvrige kommuner. Det samme gør udpendling til udlandet. Derimod indgår indpendling fra udlandet ikke. I Økonomisk Redegørelse (februar 2008) anslås det, at der i alt er 10.600 personer, som pendler fra Tyskland til Danmark. Hver fjerde pendler ud af kommunen Arbejdskraften strømmer dagligt ind og ud af Aabenraa Kommune med omtrent lige stor styrke. 27.887 borgere i Aabenraa har et job. Af denne gruppe arbejder 7.386 i en anden kommune. Der er altså over 25 procent, som hver morgen pendler ud af kommunen for at komme til deres arbejdsplads. At de gør det, bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Når borgere pendler og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft, og ledigheden mindskes. Sønderborg er målet for det største antal morgentrafikanter fra Aabenraa. 2.328 personer pendler til nabokommunen mod øst, mens Haderslev, Tønder og Kolding ligger på de næste pladser, når man ser på kommunerne nord for grænsen. Trafikken går dog ikke kun ud af kommunen. Stort set lige så mange pendler til Aabenraa hver morgen. Den største gruppe kommer fra Sønderborg Kommune. På samme måde kommer der mange lønmodtagere fra Haderslev, Tønder og Kolding. I alt pendler 6.897 personer til Aabenraa fra danske kommuner. Hvis man trækker de to trafikstrømme fra hinanden, når man frem til et tal for nettopendlingen. Det tal lyder på minus 489, som er det antal personer, der alt i alt dagligt tager fra kommunen for at arbejde. Dette tal omfatter dog ikke de pendlere, der kommer til kommunen fra Tyskland. Udsigt til lille vækst i arbejdspladser Aabenraa Kommune har mistet arbejdspladser i løbet af de seneste ti år, men det ser ud til, at udviklingen vender i de kommende år. Det viser en prognose, som Beskæftigelsesregion Syddanmark har fået udarbejdet. Ifølge prognosen vil det nuværende antal arbejdspladser 27.398 vokse med over 1.000 frem til 2020. En vækst på 3,8 procent. Prognosen bygger på en fremskrivning af historiske data kombineret med interview med nøglepersoner i forskellige brancher. Forventningen er, at arbejdspladserne opstår, når der igen kommer gang i den globale økonomi. Det betyder, at Aabenraa Kommune ifølge prognosen vil genvinde en del af de arbejdspladser, som kommunen har mistet i de seneste ti år. Antallet af arbejdspladser i kommunen er nemlig faldet med over tre tusinde siden 2001. Aabenraa Kommune har ikke været alene om at miste arbejdspladser. I hele beskæftigelsesregionen er der forsvundet cirka 39.000 arbejdspladser siden 2001. Men Aabenraa har været hårdere ramt end andre kommuner. Kommunen har mistet, hvad der svarer til 10,7 procent af arbejdspladserne. I gennemsnit har kommunerne i regionen mistet 6,5 procent af arbejdspladserne. Til gengæld kan Aabenraa Kommune se frem til en jobvækst, der er lidt større, end den vil være i resten af regionen. Væksten vil som nævnt være på 3,8 procent i kommunen, mens den forventes at være på 3,4 procent i Syddanmark som helhed. Antal arbejdspladser i aabenraa Kommune 31.000 30.000 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 2001 2010 2020 Aabenraa Kommune har udsigt til at genvinde en del af de arbejdspladser, som er gået tabt i løbet af de seneste ti år. Kilde: Copenhagen Economics. Note: Måden, beskæftigelsen er opgjort på, er ændret i 2009. Det har medført en teknisk nedjustering. Denne nedjustering er i sig selv årsag til, at antallet af arbejdspladser er faldet med cirka 2,5 procent på landsplan mellem 2001 og 2010. Beskæftigelsestallene er opgjort efter principperne i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 4 5
Hvor mange medarbejdere forventer du, der er ansat på virksomheden om seks måneder? samme flere færre antal Landbrug 1 42 % 36 % 21 % INDUSTRI 2 56 % 22 % 22 % Bygge og anlæg 62 % 19 % 19 % handel og transport 68 % 21 % 11 % kommunikation og finansiering 3 77 % 15 % 8 % Erhvervsservice 4 50 % 31 % 18 % Sundhed, undervisning og kultur 5 75 % 13 % 12 % i alt i beskæftigelsesregion syddanmark 63 % 22 % 16 % virksomhederne i syd- og sønderjylland 61 % 22 % 17 % Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark. Note: 816 private virksomheder og selvejende institutioner mv. i Beskæftigelsesregion Syddanmark er i efteråret 2011 blevet spurgt om deres forventninger til beskæftigelsen. Branchen omfatter også: 1) skovbrug og fiskeri, 2) råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3) forsikring, 4) ejendomshandel og -udlejning, 5) anden privat service. Hver femte virksomhed regner med at ansætte flere folk Mindre arbejdsstyrke, samme befolkningstal I Aabenraa Kommune vil det kommende årti byde på et faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder, mens det samlede befolkningstal vil være uændret. Der vil altså være færre til at forsørge samme antal borgere. I 2010 var der 39.023 personer i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 66 år i kommunen. Beskæftigelsesregionen forventer, at det tal falder med syv procent til cirka 36.350 personer i 2020. Det samlede befolkningstal som også omfatter børn og ældre vil derimod være stort set uændret i 2020. For de tolv kommuner i Syd- og Sønderjylland under ét forventes befolkningen i den arbejdsdygtige alder at falde med tre procent frem til 2020. Prognosen for Aabenraas arbejdsstyrke er altså ringere end for de tolv kommuner generelt. Udviklingen i Aabenraa betyder i øvrigt, at den potentielle forsørgergruppe bliver mindre altså at antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder kommer til at udgøre en mindre andel af den samlede befolkning. Andelen vil falde fra 65 procent af befolkningen i 2010 til 61 procent i 2020. En sådan faldende andel betyder, at der fremover er risiko for, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder 2010-2020 Vi er positive, men forbeholdne. Sådan kan man udlægge virksomhedernes forventninger til de kommende måneder på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Når virksomhederne kigger et halvt år frem, forventer 22 procent flere medarbejdere, og 63 procent det samme antal. 16 procent regner med at have færre i medarbejderstaben. VARDE -4 % BILLUND -3% VEJLE 0 % Tallene er baseret på telefoninterview med cirka 800 private virksomheder i efteråret 2011. Det er en undersøgelse, som Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemfører hvert halve år. Forventningerne til jobvækst er størst inden for erhvervsservice, som blandt andet omfatter rengørings- og vagtselskaber, og inden for landbruget. I disse brancher tror hver tredje virksomhed på flere ansatte. Omvendt har virksomhederne i industrien og byggeriet mere afmålte forventninger. Her forventer hver femte virksomhed flere ansatte, mens en lige så stor andel forventer færre. FANØ -13 % ESBJERG -4 % TØNDER -9 % VEJEN -1 % KOLDING 0% HADERSLEV -6 % FREDERICIA -2 % Sammenlignet med den tilsvarende undersøgelse i foråret 2011 er den nye prognose lidt mere pessimistisk. Dengang var der flere virksomheder, som regnede med at hyre folk, og færre, som forventede at fyre. AABENRAA -7 % SØNDERBORG -6 % Bortset fra i Vejle og Kolding vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falde i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Udviklingen i antal borgere mellem 16-66 år fra 2010 til 2020. 6 7
Antal overførselsmodtagere i aabenraa Kommune Flere på offentlig forsørgelse 2005 2010 midlertidige ydelser arbejdsløshedsdagpenge 1.740 1.496 kontanthjælp 1.261 1.430 sygedagpenge 898 1.1 0 1 i alt på midlertidige ydelser 3.899 4.027 permanente ydelser fleksjob og ledighedsydelse 67 1 1.185 førtidspension 3.033 2.872 i alt på permanente ydelser 3.704 4.057 i alt på overførselsinkomst 7.603 8.084 andel af befolkning i alderen 16-66 år 19,2 % 20,5 % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobindsats.dk. Note: Fuldtidspersoner. Kontanthjælp omfatter kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering. I Aabenraa Kommune er antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomster, steget med knap 500 personer fra 2005 til 2010. Der er både flere, der modtager midlertidige ydelser, og flere, der modtager permanente ydelser. Midlertidige ydelser er for eksempel kontanthjælp og sygedagpenge. For disse ydelser gælder, at antallet af modtagere er steget med 128 siden 2005. Samtidig er antallet af personer på permanente ydelser steget med 353 i samme periode. Jo flere der modtager permanente ydelser, jo færre er der tilbage i arbejdsstyrken. Førtidspensionisterne flytter begge veje over kommunegrænsen En gennemgang af flyttemønstrene for førtidspensionister i Syd- og Sønderjylland viser, at bevægelserne over kommunegrænserne er yderst begrænsede. Tilstrømningen af førtidspensionister til områdets tolv kommuner udlignes stort set af en tilsvarende strøm af fraflyttere. Sådan er billedet også for Aabenraa Kommune. Fra 2008 til 2010 er der flyttet 117 førtidspensionister til kommunen. Men i samme periode er 134 flyttet væk. Netto er der altså flyttet 17 førtidspensionister væk fra Aabenraa. De 17 færre personer skal ses i lyset af, at der i 2010 var 2.872 førtidspensionister i kommunen. I alt har der fra 2008 til 2010 været en nettofraflytning på 22 førtidspensionister fra Syd- og Sønderjylland. Det betyder, at fraflytningen udgør langt under én procent af det samlede antal på omkring 33.700 førtidspensionister. Faktisk er der kun tale om 0,7 promille. Hovedkilden til antallet af førtidspensionister i kommunerne er altså kommunens egne borgere og ikke tilflyttere. Nettoflytning af førtidspensionister 2008-2010 (antal personer) FANØ +2 MM VARDE +3 MM ESBJERG -42 MM BILLUND -15 MM VEJEN -14 MM VEJLE +16 MM KOLDING +18 MM FREDERICIA +29 MM Samlet har udviklingen betydet, at antallet af overførselsmodtagere i kommunen er steget fra 7.603 til 8.084 personer. I 2005 udgjorde de 19,2 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, mens de i 2010 udgør 20,5 procent. Det er altså hver femte i den arbejdsdygtige alder i Aabenraa Kommune, der lever af overførselsindkomst. I Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er andelen af overførselsmodtagere lidt mindre i 2010. Her udgør de 160.000 overførselsmodtagere 19,9 procent af befolkningen. TØNDER -8 MM HADERSLEV +17 MM AABENRAA -17 MM SØNDERBORG -11 MM Billedet er det samme i de syd- og sønderjyske kommuner: Antallet af førtidspensionister, som flytter til kommunerne, bliver stort set udlignet af et tilsvarende antal, som flytter væk. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Note: Tallene viser antallet af førtidspensionister, der er flyttet til kommunerne fra uge 49 i 2008 til uge 49 i 2010, fratrukket det antal, som er flyttet væk i samme periode. 8 9
Nedgangen for ungdomsuddannelser bremset Andelen af folkeskoleelever i Aabenraa Kommune, der vil gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, stiger efter nogle år, hvor tilstrømningen har været faldende. Det viser en prognose, som Undervisningsministeriet udarbejder hvert år. Prognosen fortæller, hvor stor en andel af det enkelte års 9.-klasseelever der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Ifølge prognosen vil 85 procent af årgang 2009 tage en ungdomsuddannelse. For årgang 2008 gælder det 80 procent. Sammenligner man drenge og piger, ser det bedst ud for pigerne i Aabenraa. 87 procent af pigerne fra årgang 2009 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det gælder 82 procent af drengene. Aabenraas elever følger i store træk samme udvikling som de unge i resten af Beskæftigelsesregion Syddanmark. I regionen under ét forventes 84 procent af 9.-klasseeleverne fra årgang 2009 at tage en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 procent af en ungdomsårgang fra 2015 og frem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er vigtig, for at de unge kan være attraktive på arbejdsmarkedet. Hvis målet skal nås i regionen, er kravet derfor, at en markant større andel af de unge tager en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Andel af hver årgang, der tager en ungdomsuddannelse 88 86 aabenraa kommune 84 82 syddanmark 80 78 76 74 2001 2003 2005 2007 2009 Figuren viser, hvor stor en andel i procent af hver 9.-klasseårgang der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Efter et fald fra 2003 til 2005 ser det ud til, at en større andel af eleverne i Aabenraa Kommune gennemfører uddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. 10
Beskæftigelsesregion Syddanmark følger med i, hvordan det går på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Det gør vi af to årsager: For det første støtter vi den lokale beskæftigelsesindsats. Vi udarbejder for eksempel løbende nøgletal for regionens jobcentre. For det andet udarbejder vi generelle analyser og undersøgelser, som vi stiller til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen både lokalt og nationalt. Læs mere på: www.brsyddanmark.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C December 2011 Tekst og grafik: Slotsholm A/S 12