Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 4. marts 2013 J.nr.: 2012-0020070 Spørgsmål svar vedrørende uddannelsesordningen Uddannelsesaktiviteter under uddannelsesordningen 1. Spørgsmål: Hvad forventes af jobcentrene ift. krav om uddannelse - hvor meget uddannelse skal der til for at kravet om uddannelse er opfyldt, er et 2 ugers forløb tilstrækkeligt? Svar: Der er krav ift. lovforslag om, at jobcentret, ved korte uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed, skal stille krav til den ledige om deltagelse i efterfølgende uddannelsesforløb senest hver 8. uge (minimumskrav), hvis det hidtidige uddannelsesforløb ikke har ført til ordinær beskæftigelse. AMS angiver desuden, som angivet i lovforslaget, at intentionen er, at den ledige aktivt skal udnytte sin uddannelsesret i hele perioden mhp. at opnå beskæftigelse og stå til rådighed for arbejde og at et jobcenter således kan stille krav om, at den ledige deltager i relevant uddannelse også tidligere end hver 8. uge. 2. Spørgsmål: Kan den ledige gøre krav på en hvilken som helst uddannelse? Svar: Den ledige kan kun stille krav om en uddannelse, der styrker den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. Jobcentret skal derfor vurdere, om uddannelsen har det formål. I denne vurdering skal jobcentret komme med alternative uddannelsesmuligheder såfremt det skønnes, at den valgte uddannelse ikke forbedrer den lediges beskæftigelsesmuligheder. Valg af eller tilbud om uddannelse skal ligge inden for lovens positivliste. 3. Spørgsmål: Hvis den ledige som led i et tilbud om ordinær uddannelse modtager uddannelsesydelsen i seks måneder, vil den ledige så have mulighed for at fortsætte på uddannelsen på SU? Svar: Ja, hvis den ledige har tilbageværende SU-klip er dette muligt.
4. Spørgsmål: Kan der indgå tilbud om merit-afklaring eller kompetence-afklaring i en uddannelsesplan? Svar: Der kan alene indgås aftale om/bevilges uddannelse, som er omfattet af lovens/bekendtgørelsens bestemmelser. Uddannelserne fremgår af 4 i loven/ 1 i bekendtgørelsen. Uddannelserne omfatter fx ikke individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 5. Er GVU(Grundlæggende voksenuddannelse) og herunder RKV (Realkompetencevurdering) omfattet af uddannelsesordningen? Svar Ja. Der kan derfor godt foretages en kompetenceafklarende forløb som et led i en GVU. Det skyldes, at det er en forudsætning for at kunne påbegynde en GVU, at der foretages et GVU kompetenceafklarende forløb og GVU uddannelsesplan. 6. Spørgsmål: Kan det lade sig gøre at være i praktik/skolepraktik som led i en erhvervsuddannelse under Uddannelsesordningen? Svar: Ja, men arbejdsindtægter og indtægter der træder i stedet for arbejdsindtægter trækkes fra i særlig uddannelsesydelse. Ved beregning af fradraget ses bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime. For personer, der ikke har fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens paragraf 11, stk 3 7. Spørgsmål: Kan en ledig under uddannelsesordningen deltage i praktik i fbm. en erhvervsuddannelse? I dette tilfælde får den ledige ikke løn i praktikperioden men istedet uddannelsesydelse? Svar: For uddannelser, som falder ind under ordningen, og som har en praktikløn tilknyttet, trækkes lønnen fra i uddannelsesydelsen jf. lovens 11, stk. 3. 8. Spørgsmål: Kan en ledig under uddannelsesordningen deltage i "Dansk for udlændinge" på et sprogcenter? Svar: Ja, en ledig kan ifølge bemærkninger til loven deltage i Almen Voksenuddannelse (AVU) og AMU, herunder dansk som andet sprog på et sprogcenter, hvis sprogcentret er godkendt til at gennemføre AVU/AMU. Der kan ikke tilbydes danskundervisning efter lov om danskuddannelse til voksne udændinge m.fl. under uddannelsesordningen. 2/13
9. Spørgsmål: Er fjernundervisning omfattet af uddannelsesordningen? Svar: Ja, hvis uddannelsen er hjemlet ved lov. Det er en forudsætning, at fjernundervisning er mulig efter reglerne for den pågældende uddannelse. 10. Spørgsmål: Er det korrekt forstået, at borger skal tilbydes følgende under den særlige uddannelsesordning: Kontaktforløb? Svar: Efter lovens 10, stk. 4, skal en person, der deltager i uddannelse, ikke møde personligt op. Kontakten holdes på anden måde. I perioder, hvor personen ikke deltager i uddannelse, skal personen møde personligt op til samtaler, som jobcenteret indkalder personen til. Der er således tale om individuel kontaktforløb med begrænsede krav til kontakten. Uddannelsesvejledning/kompetenceafklaring og uddannelsesplan? Svar: Efter lovens 3, skal jobcenteret aftale det nærmere uddannelsesforløb med personen og sørge for, at personen så tidligt som muligt efter at dagpengeretten er opbrugt, tilbydes en kompetenceafklarende samtale og en plan for et relevant uddannelsesforløb. Den kompetenceafklarende samtale vil fx kunne tage udgangspunkt i oplysninger og aftaler fra den jobplan, der blev udarbejdet, mens vedkommende var dagpengemodtager. Der er således ikke de samme krav for planer efter uddannelsesordningen, som der er for jobplaner efter LAB kap. 9 og i BAB kap. 6 Uddannelse/opkvalificering? Svar: Der er tale om en uddannelsesordning, hvor formålet er, at ledige får uddannelse med særlig uddannelsesydelse, jf. lovens 1. Uddannelsen skal give den ledige et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, som styrker vedkommendes muligheder for at komme i beskæftigelse, jf. lovforslagets 2. Ledige under uddannelsesordningen skal dermed tilbydes uddannelse/opkvalificering efter lovens regler ( 4 i lovforslaget og 1 i bekendtgørelsen opregner uddannelserne inden for ordningen). Dette må dog ikke forveksles med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Det er ikke muligt at give ledige i uddannelsesordningen tilbud efter LAB. 3/13
11. Spørgsmål: Kan en ledig dagpengemodtager, der er i uddannelsesaktivering fortsætte med uddannelsen på uddannelsesydelse, når den ledige mister dagpengeretten? Svar: Ja, hvis der er tale om en uddannelse på positivlisten jf. uddannelsesordningen. 12. Spørgsmål: Bruger den ledige af retten til uddannelsesydelse ved sygdom eller barsel? Svar: Ja, den ledig bruger af retten til uddannelsesydelse ved sygdom og barsel 13. Spørgsmål: Kan særligt tilrettelagte kurser godkendes i hht. uddannelsesordningen? Svar: Der kan alene anvendes uddannelser, der er hjemlet ved lov. 14. Spørgsmål: Kan uddannelsesordningen bruges til virksomhedspraktik eller job med løntilskud til opsamling af erfaringer, der skal bruges til at blive optaget på en uddannelse? Svar: Nej, der kan ikke gives tilbud efter LAB-loven for borgere på uddannelsesydelse. 15. Spørgsmål: Kan en ledig under uddannelsesordningen deltage i praktik i fbm. en erhvervsuddannelse? I dette tilfælde får den ledige ikke løn i praktikperioden men istedet uddannelsesydelse? Svar: For uddannelser, som falder ind under ordningen, og som har en praktikløn tilknyttet, trækkes lønnen fra i uddannelsesydelsen jf. lovens 11, stk. 3. 16. Spørgsmål: Kan der anvendes uddannelsesforløb, som gennemføres af private kursusudbydere? Svar: Private kursusudbydere kan vare uddannelsesforløb, såfremt uddannelsesforløbene består af uddannelse, der er hjemlet ved lov, og at kursusudbyderne er godkendt til at gennemføre sådanne kurser, eksempelvis AMU-uddannelser, hvor flere private udbydere er godkendt til at gennemføre uddannelse på transportområdet. Dette fremgår bl.a. af www.efteruddannelse.dk og www.uvm.dk Med hensyn til private aktører og videregående voksen og efteruddannelse, så kan AMS efter høring af FIVU (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser), oplyse, at formuleringen "Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner", indebærer, at uddannelsen reelt skal være udbudt af en offentlig uddannelsesinstitution. 4/13
Private institutioner, der udbyder uddannelser i et samarbejde med en offentlig uddannelsesinstitution, er dermed ikke omfattet af formuleringen. Aktiviteter gennemført af private kan kun være omfattet, hvis aktiviteten gennemføres på vegne af den offentlige institution, og hvis aktiviteten sker efter den uddannelseslovgivning, der er anført i bekendtgørelsen, og med denne offentlige institution som ansvarlig udbyder. FIVU anbefaler, at i tilfælde, hvor et jobcenter er i tvivl om, hvorvidt en uddannelse hører under formuleringen i 1, nr. 10, om, at være "udbudt af offentlige institutioner", kan jobcenteret tage kontakt med den offentlige uddannelsesinstitution, der er anført som samarbejdspartner, med henblik på at få afklaret, hvem der reelt udbyder uddannelsen, og hvad regelgrundlaget for uddannelsen er. Uddannelsesordningen er gældende fra 17. Spørgsmål: Er det korrekt forstået at borger har ret til allerede nu at kunne tilmelde sig uddannelsesordningen? Svar: Det er korrekt, at ledige allerede nu kan oplyse, at de ønsker at være omfattet af uddannelsesordningen. 18. Spørgsmål: Vil jobberedskabet under akutpakken allerede nu kunne indlede en dialog med den enkelte borger om elementerne til en uddannelsesplan? Svar: Jobberedskabet i jobcenteret vil allerede nu kunne indlede en dialog med de ledige om uddannelsesmulighederne efter lovgivningen, der træder i kraft 1. januar 2013. Jobcenteret kan ikke endelig tilmelde den ledige til eller betale for en uddannelse før loven er trådt i kraft 1. januar 2013. Efterløn/Seniorjob og uddannelsesordningen 19. Spørgsmål: Er forsikrede ledige, der står til at miste dagpengeretten, og som er berettiget til seniorjob, omfattet af ordningen og forsætter disse ledige i så fald indbetalingen til efterlønsordningen under modtagelse af særlig uddannelsesydelse? Svar: Man ikke kan gøre brug af/være omfattet af uddannelsesordningen, når man samtidig er omfattet af en anden ordning med ret til forsørgelsesydelse. Efter lov om seniorjob har ledige 2 måneder efter dagpengerettens ophør til at melde sig til seniorjob-ordningen. Når en ledig har henvendt sig, har kommunen en frist på 2 måneder til at finde et seniorjob. Hvis kommunen ikke har fundet et seniorjob til den ledig senest 2 måneder fra den lediges henvendelse, har den ledige herefter ret til kompensation efter seniorjob-loven. 5/13
Ledige, der har meddelt, at de ønsker at være omfattet af uddannelsesordningen, og som venter med at melde sig til seniorjob-ordningen til det senest mulige tidspunkt (2 måneders dagen efter dagpengeretten er ophør) vil dermed kunne være omfattet af uddannelsesordningen i op til 4 måneder (2+ 2 måneder). Herefter kan de ikke være omfattet af uddannelsesordningen, da de har ret til kompensation efter seniorjob-loven. Ledige, der ønsker at gøre brug af seniorjob-ordningen (og evt. på et senere tidspunkt efterlønsordningen) skal bibeholde deres medlemskab mv. af a-kassen, jf. lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 20. Spørgsmål: I hvor høj grad kan jobcentret anvise seniorjobberettigede til først at udtømme deres muligheder for job gennem uddannelsesordningen, før de overgår til et kommunalt seniorjob? Svar: Uddannelsesordningen er en frivillig ordning for de ledige, som kan omfattes af ordningen. De ledige skal selv meddele jobcenteret, hvis de ønsker at gøre brug af ordningen. Jobcenteret kan derfor ikke pålægge ledige at gøre brug af uddannelsesordningen. 21. Spørgsmål: Har en borger, der er berettiget til efterløn også ret til uddannelsesydelse? Svar: Efter 1, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er en betingelse for at kunne blive omfattet af uddannelsesordningen, at man ikke samtidig er omfattet af en anden ordning med ret til offentlig forsørgelsesydelse efter BM's lovgivning eller folkepension efter lov om social pension. En person vil først være omfattet af en anden forsørgelsesordning efter BM's regler, når vedkommende har søgt om at blive omfattet af ordningen. Der henvises i øvrigt til orienteringsskrivelse af 19. december 2012, side 2: Her er det nærmere beskrevet, at personen skal have aktuel ret til ydelse fx i tilfældet af, at man har søgt om seniorjob.det samme gælder naturligvis ifht. efterlønsordningen. En person, der har søgt om og har ret til efterløn, er omfattet af en anden forsøgelsesordninge efter BM's regler med ret til forsøgelsesydelse, og har dermed ikke mulighed for samtidig at blive omfattet af uddannelsesordningen (med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse) Det er MEGET VIGTIGT, at jobcenteret sender en person til vejledning i sin a-kasse, hvis personen overvejer mellem muligheden for efterløn og uddannelsesordningen. [Bagggrunden er, at der i efterlønsreglerne bl.a. stilles krav om enten aktuel ret til dagpenge eller opfyldelse af nyt beskæftigelseskrav (1924 timers ordinært arbejde inden for de seneste 3 år) for at overgå til efterløn.] 6/13
Arbejdsfordeling mellem A-kasser og jobcentret ift. uddannelsesordningen 22. Spørgsmål: Det fremgår af loven, at "Det forventes, at a-kasserne understøtter deres medlemmer i at finde relevante uddannelsestilbud, som kan bidrage til at øge de lediges muligheder for at komme i ordinært arbejde". Er det rigtigt forstået, at jobcentrene så kan henvise ledige, der har brug for hjælp til at finde relevant uddannelse, til a-kasserne for uddannelsesvejledning? Svar: A-kasserne er ikke pålagt en vejledningspligt i loven. Og de ledige er ikke pålagt at bevare deres medlemskab efter loven. Det er derfor alene forudsat, at a-kasserne ønsker at hjælpe deres (nuværende) medlemmer. Det er jobcentrene, der administrere ordningen, og som dermed skal vejlede og hjælpe de ledige, der henvender som om ordningen. Jobcentrene kan derfor ikke henvise de ledige til at kontakte deres (nuværende/tidligere) a-kasse om uddannelsesordningen. De ledige kan dog selv henvende sig til deres evt. nuværende a-kasse for at bede om vejledning/hjælp. 23. Spørgsmål: Hvilken slags dokumentation påtænker a-kasserne at udstyre de ledige med, der viser jobcentrene, at de er omfattet af ordningen? Svar: Der henvises til orienteringsskrivelse af 13. december 2012 fra AMS om, at jobcentrene kan se oplysningerne i deres sagsbehandlingssystemer om ophørsdato (og dermed om de ledige er i målgruppen). Derudover vil jobcentrene med hjemmel i retssikkerhedsloven kunne indhente yderligere nødvendige oplysninger fra a-kasserne. Retssikkerhedsloven kommer til at gælde for uddannelsesordningen, jf. Orienteringsskrivelsen 24. Kan jobcentret bede den ledige om at indhente oplysninger om datoen, hvor hvornår retten til dagpenge ophører? Efter retssikkerhedsbekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 16, finder retssikkerhedsloven anvendelse på sager efter loven om uddannelsesordningen. Det fremgår af 11 i retssikkerhedsloven, at en myndighed (her jobcenteret/kommunen) kan anmode en person, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. I vejledning står der, at oplysningerne først og fremmest må komme fra borgeren selv. Jobcentrene kan således godt bede ledige om at hjælpe med at få de nødvendige oplysninger frem. Hvis den ledige ikke har mulighed for at hjælpe med at indhente de nødvendige oplysninger, fx hvis a-kassen ikke vil give den ledige oplysningerne, må jobcenteret/kommunen indhente oplysningerne. 7/13
Der er hjemmel til at indhente oplysninger hos fx a-kasser i retssikkerhedslovens 11 a. 25. Spørgsmål: Jobcentrene har en konkret udfordring i at de skal bevilge uddannelsesydelse uden at kende den endelige udfaldsdato. Det kan betyde, at der udbetales ydelse samtidig med at den ledige modtager dagpenge, og at den ledige derfor ikke er berettiget til ydelse eller uddannelsesaktivitet. Spørgsmålet er, hvordan skal uddannelsesydelse og uddannelsesaktiviteter, som i første omgang finansieres af midler til Uddannelsesordningen - men som muligvis senere viser sig at være udbetalt uberettiget - finansieres, hvis de er blevet bevilget uberettiget? Svar: Uddannelsesordningen omfatter ledige, der har opbrugt deres dagpengeret. Ledige, der forud for dagpengerettens ophør, søger om at blive omfattet af ordningen, vil således først kunne omfattes af ordningen fra det tidspunkt, hvor de har opbrugt deres dagpengeret. Jobcentrene/kommunerne har adgang til den lediges forventede dagpengeophørsdato (oplysninger fra a-kasserne). Jobcentrene må lægge datoen om forventet dagpengeophør samt personens egne oplysninger (om fx fuld ledighed, arbejde, ferie mv. siden sidste dagpengekørsel) til grund for sagsbehandlingen. Hvis der herefter er tvivl om den endelige udfaldsdato, bør jobcenteret henvende sig til a-kassen. I de tilfælde, hvor jobcenteret bevilger uddannelse, som skal påbegyndes umiddelbart efter udfaldsdatoen, er det Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at jobcenteret i videst muligt omfang bør søge at sikre sig, at udfaldsdatoen ikke har ændret sig, fx fordi den ledige har haft arbejde eller selvbetalt fri/ferie siden sidste dagpengekørsel. I tilfælde hvor det efterfølgende viser sig, at den ledige har deltaget i uddannelse og modtaget uddannelsesydelse - uden at have ret hertil, fordi den ledige stadig var dagpengemodtager, er det Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at uddannelsen må anses for bevilget til den ledige som dagpengemodtager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indtil dagpengeretten ophører, og herefter efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Det er videre Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at kommunen vil kunne kræve, at den særlige uddannelsesydelse, der er blevet udbetalt uretmæssigt, tilbagebetales. Det forudsættes herved, at borgeren ved modtagelsen er klar over, at dagpengerettens ophør er blevet rykket frem i tid, og dermed indser, at pågældende ikke kan være omfattet af uddannelsesordningen. Sanktioner 26. Spørgsmål: Hvordan kan jobcentret sanktionere den ledige, hvis vedkommende ikke medvirker? Svar: Det kan jobcentret gøre med afsæt i de fastsatte regler for uddannelsesordningen vedrørende sanktionering, jf. lovforslagets rådigheds- og sanktionsregler 10-17. 8/13
27. Spørgsmål: Hvordan skal jobcentret administrere kravet om at den samlede periode med dagpenge og uddannelsesordning max må være 4 år? Svar: For de ledige, der har fået udbetalt mellem 3½ og op til 4 års dagpenge, når dagpengeretten udløber, skal perioden med uddannelsesydelse være mindre end 6 måneder. Dette administreres i kommunernes udbetalingssystem. Kommunen har adgang til den lediges første dag i dagpengeperioden og den forventede dagpengeophørsdato i de kommunale sagssystemer. Kommunen må lægge dette til grund for sagsbehandlingen. Hvis kommunen er i tvivl om personens ydelsesperiode, må kommunen tage kontakt til den relevante a-kasse. 28. Spørgsmål: Hvordan kan jobcentret følge op på, hvor længe den ledige har været på ydelsen, hvis vedkommende har opbrugt retten til dagpenge? Svar: Det er en forudsætning for at få ydelsen, at personen har opbrugt dagpengeretten. Hvis spørgsmålet handler om, hvor længe personen har modtaget dagpenge, henvises til svaret på det ovenstående spørgsmål 1. Handler spørgsmålet om perioden med uddannelsesydelse, så kan dette ses i det kommunale udbetalingssystem. Befordring 29. Spørgsmål: Hvilket regelsæt er der taget afsæt i fastsættelsen af befordringsgodtgørelsen til personer, der er omfattet af uddannelsesordningen? Svar: Det kan jobcentret gøre med afsæt i de fastsatte regler for uddannelsesordningen, jf. 9-11 Øvrige 30. Spørgsmål: I markeringskoden til akutpakken er der et rullegardin med valgmuligheder i f.t. markeringer på borgerne. Vil der komme yderligere valgmuligheder i fbm. uddannelsesordningen? Svar: Ja, pr. 20 december 2012 er det muligt at foretage en fritagelsesmarkering af personer, der er omfattet af særlig uddannelsesydelse. Spørgsmål: Da uddannelsesydelsen registreres som kontanthjælp, er det ikke muligt at sortere. Får jobcentrene mulighed for at kunne adskille ledige på kontanthjælp og uddannelsesydelse - således, at det bliver nemmere at følge op på indsatsen for ledige, der har benyttet sig af deres ret til uddannelsesydelse? I forhold til registering af borgerne i uddannelsesordningen henvises særligt til vedlagte releasenote til DFDG - December 12. Det fremgår heraf bl.a.: 9/13
"Jobcentret skal registrere ledige, omfattet af ordningen, som tilmeldte kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 (jobklar) fra dagen efter udløbet af retten til dagpenge.... I forbindelse med ordningen er følgende oprettet i Det fælles Datagrundlag, der skal anvendes i for-bindelse med registreringer på de ledige: Fraværsforhold 49 Omfattet af særlig uddannelsesydelse se neden for under pkt. 1.2 Aktiveringstype 20 Uddannelse med særlig uddannelsesydelse se neden for under pkt. 2.1 Ydelsestype 19 Særlig uddannelsesydelse se nedenfor under pkt. 2.1. " Nyt Fraværsforhold Omfattet af særlig uddannelsesydelse Der er oprettet et fraværsforhold af typen Omfattet af særlig udannelsesydelse til registrering af ledige, der er omfattes af ordningen. Fraværsforholdet skal være aktivt i hele perioden, hvor den ledige er omfattet af ordningen. Det er en forudsætning for registrering, at den ledige er tilmeldt som arbejdsmarkedsparat kontant-hjælpsmodtager, dvs. kontaktgruppe 2 i match 1 (målgruppe 2.2) " Ved registrering af startdato for fraværsforholdet gælde følgende: - Startdatoen på fraværsforholdet skal være den dato, den ledige henvender sig. - Hvis den ledige henvender sig, før dagpengeretten er ophørt, skal startdatoen på fraværsforholdet sættes til dagen efter ophørsdatoen for dagpengeretten. Dette gælder også for ledige, hvis dagpengeret ophører i perioden den 30. december 2012 til og med den 6. januar 2013, og som senest den 11. januar 2013 retter henvendelse til jobcenteret om at deltage i ordningen. Hvis den ledige henvender sig, før dagpengeretten er ophørt, kan fraværsforholdet ikke oprettes så længe personen er tilmeldt som dagpengemodtager. Jobcentret må derfor oprette en persongruppe-markering eller på anden måde notere, at personen efterfølgende skal tilmeldes som kontanthjælps-modtager med tilhørende oprettelse af fraværsforholdet Omfattet af særlig uddannelsesydelse. For fraværsforholdet gælder i øvrigt følgende: - Startdato kan være historisk (max. 28 dage fra d.d) - Slutdato er obligatorisk max. 190 dage - Fraværsforholdet genberegner ikke Tjek dine jobforslag. " 10/13
31. Spørgsmål: Vil borgeren kunne færdiggøre en uddannelse, som er påbegyndt på uddannelsesydelse, når uddannelsesydelsesperioden stopper, såfremt borgeren efterfølgende bevilges kontanthjælp? Svar: Er borgeren påbegyndt en uddannelse på uddannelsesydelse overgår borgeren, når uddannelsesydelsen stopper til SU, hvis den ledige har SU-klip tilbage. Overgår den ledige til kontanthjælp, kan der gives tilbud efter reglerne i LAB. Overgår den ledige til at være selvforsørgende efter LAB 2, nr. 10, kan der gives tilbud efter reglerne for denne målgruppe. En uddannelse, der er startet under uddannelsesordningen, vil kunne fortsætte efter uddannelsesordningen ophører og kunne gives som tilbud for kontanthjælpsmodtagere eller selvforsørgende, såfremt den lever op til formålet med uddannelsestilbud. 32. Spørgsmål: Kan borgeren først søge kontanthjælp for efterfølgende at overgå til uddannelsesydelse inden for de 26 uger? Svar: Ja, en borger kan først søge om kontanthjælp for efterfølgende af overgå til uddannelsesydelse inden for 6 måneder efter personens dagpengeret er opbrugt. De 6 måneder, hvor personen har ret til udd.ordningen, løber fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt og forlænges ikke af, at personen først har været på kontanthjælp.. 33. Spørgsmål: Hvor længe kan den ledige i målgruppen for uddannelsesydelsen modtage ydelsen efter ophør med et uddannelsesforløb? Svar: Ordningen løber i max 6 måneder. Det fremgår af lovens 10, stk. 1, at det er en betingelse for at være berettiget til ydelsen, at personen i hele perioden med særlig uddannelsesydelse står til rådighed for arbejde og aktivt søger at udnytte sine uddannelsesrettigheder efter loven med henblik på at opnå beskæftigelse. Jobcenteret skal påse, at personen lever op til dette. 34. Spørgsmål: Er der en aldersgrænse for hvem, der kan modtage uddannelsesydelsen? Svar: Det fremgår af lovens 1, stk. 1, sidste punktum., at man ikke kan være omfattet af uddannelsesordningen, når man har nået folkepensionsalderen. 35. Spørgsmål: Hvis den ledige påbegynder uddannelse på den sidste dag i uddannelsesperioden, skal jobcentret så betale for hele perioden på de 26 uger? Svar: Nej jobcentret betaler i den periode, hvor den ledige har ret til udannelsesydelse. Hvis personen fortsætter uddannelsen som tilbud efter LAB-lovens kapitel 10 om vejledning og opkvalficering, betaler jobcenteret fortsat for uddannelsen efter betalingsloven. Hvis personen fortsætter uddannelsen, uden at der er tale om et tilbud, fx på SU, så betaler jobcenteret ikke. 11/13
36. Spørgsmål: Hvordan agerer jobcentret, hvis de ledige ønsker at påbegynde en videregående uddannelse, hvor ansøgningsfristen er overskredet? Svar: Universiteterne vil så vidt muligt dispensere fra udmeldte ansøgningsfrister til efter og videreuddannelse med start primo 2013, således at ledige under uddannelsesordningen får en reel mulighed for at benytte universiteternes uddannelsestilbud. 37. Spørgsmål: Hvordan foregår den konkrete udbetaling af uddannelsesydelsen i jobcentrene? Svar: De kommunale it-leverandører er i færd med at udvikle understøttende redskaber i de respektive it-systemer til brug for den konkrete udbetaling. 38. Spørgsmål: Er der udarbejdet et ansøgningsskema til brug for tilmeldingen? Svar: Nej tilmeldingen foregår på samme måde som ved uddannelsestilbud efter LAB. 39. Spørgsmål: Hvor lang tid må der gå fra tilmelding til uddannelsesordningen og til den ledige skal være i gang med uddannelsesaktiviteten? Svar: Ved korte uddannelsesforløb af indtil 1 uges varighed skal jobcentret stille krav om deltagelse i efterfølgende uddannelsesforløb senest hver 8. uge, hvis det hidtidige uddannelsesforløb ikke har ført til ordinær beskæftigelse. Det er ikke fastsat yderligere regler om det. Jobcenteret skal dog sikre sig, at personen i hele perioden med særlig uddannelsesydelse står til rådighed for arbejde og aktivt søger at udnytte sine uddannelsesrettigheder efter denne lov med henblik på at opnå beskæftigelse. Jobcenteret skal påse, at personen lever op til dette. Det er en konkret vurdering, der skal foretages i hvert enkelt tilfælde. 40. Spørgsmål: Hvordan afholdes udgifter til bøger, materialer m.m. Svar: Der er ikke efter uddannelsesordningen mulighed for tilskud til bøger og materialer. 41. Spørgsmål: Har en ledig, der ikke længere har ret til supplerende dagpenge ret til supplerende uddannelsesydelse? Svar: Forudsætningen for at være omfattet af uddannelsesordningen er, at personen har opbrugt sin dagpengeret. En person, der alene har opbrugt sin ret til supplerende dagpenge (30 uger inden for 104 uger), men ikke har opbrugt sin dagpengeret/dagpengeperiode på 2 års ydelser inden for 3 år (tidligere 4 år inden for 6 år), anses ikke for at have opbrugt sin dagpengeret. 12/13
En person, der alene har opbrugt sin ret til supplerende dagpenge, vil kunne få fulde dagpenge igen, når vedkommende ophører med deltidsarbejdet. En person, der har opbrugt sin dagpengeret, og som herefter omfattes af uddannelsesordningen, kan få supplerende særlig uddannelsesydelse samtidig med deltidsarbejde, jf. 11, stk. 2 og 3, i loven. Arbejdsindtægter og indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægter, trækkes fra i særlig uddannelsesydelse 13/13