RESEARCH TEACHING NEXUS

Relaterede dokumenter
FORSKNINGSBASERING AF UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN PÅ GRØNLANDS UNIVERSITET

UNIVERSITETSPÆDAGOGIK

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Institut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

1 Professionsuddannelsernes kobling til forskning

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Hvad lærer børn når de fortæller?

KANDIDAT I OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Har folkeskolen brug for evidens?

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Sprogfagene i forhold til forordning

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Organisering af forskning i Området for Sundhedsuddannelser

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

1 Læreruddannelsen i Skive

Forskningsbaseret undervisning på KU

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

FORSKNING OG FÆRDIGHEDER Eksempler på integration af forskning og undervisning på færdighedsorienterede kurser

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

Sundhedsuddannelserne

Undervisningsevaluering Matematik. Læreruddannelsen på Fyn

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Revideret August 2009

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

VIDENSKONFERENCE OM BØRN OG UNGES KOMPETENCER, UDVIKLING OG LÆRING I GRØNLAND

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Fra tanker til handling og tilbage igen

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

Fra person til profession Om at blive til noget

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

11.12 Specialpædagogik

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

En ny tid, en ny vidensproduktion?

KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN

Sport & Event Management

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

Dimissionstale d. 28/6 2016

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Praktikplan, 2. praktik

- Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes?

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Læremidler i praktikken

Medarbejderen. Molekylær ernæring og fødevareteknologi:

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Et velovervejet projekt

Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Når katastrofen rammer

Temadag Besøg på UCC Ergo- og fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske. Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Problembaseret læring

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fagområde Socialt Arbejde FO 1

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Erfaringsopsamling fra case

Værdigrundlag for dialysen - Regionshospitalet Horsens

Transkript:

RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning & Undervisning Hvorfor forskningsbasere undervisningen? Gældende lovgrundlag Formål Hvad er forskningsbaseret universitetsundervisning? Definitioner og fortolkninger Hvorfor undervisningsbasere forskningen? Begrundelser og intentioner Hvordan kan forskning og undervisning kobles?

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 3 Universitetsloven 1. Ilisimatusarfik udbyder akademiske uddannelser, der kvalificerer de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af videnskabelige metoder, kundskaber og færdigheder. 4. Bacheloruddannelserne ved Ilisimatusarfik skal give de studerende bred indsigt i de udbudte fag/fagområders faglige viden, teori og metode og sætte de studerende i stand til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at give grundlag for videre studier eller at udføre erhvervsfunktioner. (Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik)

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 4 Aktive forskere underviser En helt afgørende forudsætning for forskningsbaseringen er ansættelsen og tilknytningen af aktive forskere på uddannelserne. Aktuelt sker dette på sygeplejeuddannelsen, læreruddannelsen, journalistuddannelsen og det samme skal ske på socialrådgiveruddannelsen. Det sker ved ansættelse og tilknytning af lektorer og professorer samt ved ph.d. ansættelser Høringssvar fra Ilisimatusarfik på Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 5 Fagområdernes videnskabelige resurser Curriculum Forskning Fagdidaktik Fagområde

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 6 Relevante spørgsmål I. Hvilke former for vidensproduktion karakteriserer mit fagområde? II. Hvordan passer min egen forskning dertil? III. Hvordan forskningsbaserer jeg min undervisning: Hvad passer bedst til mit forskningsfelt og min underviserstil? IV. Hvordan kan min undervisning bidrage til min forskning?

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 7 Koblingens to sider Forskningsbaseret undervisning Undervisningsbaseret forskning

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 8 I. Research teaching nexus (Robortson & Bond 2001) Fire fortolkninger: 1. Institutionalisering af forskning og uddannelse i universitets organisering (Humboldts universitet) 2. Formidling af videnskabelig viden (idéen om transfer) 3. Underviseren er aktiv forsker 4. De studerende laver forskningsaktiviteter Alene Sammen med hinanden Sammen med en lærer el. forsker

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 9 II. Re-conceptualising the teaching-research nexus (Trowler & Wareham, 2008) Dimensions of the teachingresearch nexus: Learners do research Teachers do research Teachers and learners research together Research embedded in curriculum Research culture influence teaching and learning The nexus, the university and its environment Teaching and learning influence research

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 10 III. Definition af forskningsbaseret undervisning Forskningsbaseret undervisning er karakteriseret af undervisningsmetoder, der søger at bygge bro mellem undervisning og forskning ved at engagere de studerende i forskning og forskningslignende aktiviteter (Goedhart, Finlayson & Lindblom-Ylänne, 2009)

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 11 Almen forståelse De studerende inddrages som aktive deltagere i undervisning og også gerne i videnskabelige partnerskaber, forskningsmiljøet og forskningsprojekter Der arbejdes undersøgende med fagområdets teorier, genstandsfelter eller kilder ikke blot med lærebøger!

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 12 Hvorfor? Ikke kun universitetsuddannelse, hvor de studerende får (udvalgt) viden serveret ud fra artikler, bøger mv. - men en universitetsuddannelse, hvor de studerende oplever, at videnskabelig viden ikke kun er fakta og etableret viden Men også er: nysgerrighe, indsats, modstand, personlig mening, undersøgelse, grundighed, teknologisk snilde, argumentation, syntese, sprog, æstetik, tillid, forestillingsevne, venskaber, respekt, dømmekraft, konsekvens, vedholdenhed, strategi og meget mere. Hvis de studerende i arbejdet med det faglige indhold også selv får mulighed for at udvikle sådanne kompetencer, er de godt rustet til et fremtidigt arbejdsliv som kommer til at byde på udfordringer og problemer, hvor svarene ikke er givne, men skal findes.

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 13 Forskningsbasering af universitetsundervisningen på Ilisimatusarfik Undervisningen udføres (ikke nødvendigvis?) af forskere Underviseren er aktiv forsker i det fagområde hun/han underviser i og holder sig ajour m nyeste forskning på området Undervisningens indhold er i overensstemmelse med nyeste forskningsresultater og evidens undervisningen forskningsinformeres Undervisningen er en del af et forskningsmiljø så der forskes og undervises side om side Underviseren er selv opsøgende ift. samarbejder med praktiserende forskere

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 14 Eksempler på forskningsaktiviteter i undervisningen Undersøgelser: observation, indkredsning af problemstillinger og formulering af forskningsspørgsmål Empiriske analyser kategorier og fund Forskningslitteratursøgning reviews Kilde- og metodekritik, videnskabelig analyse Evidens eller what works? Refleksion over anvendelighed ift. egne og andres resultater Formidling (fremstilling) og peer assessment

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 15 Curriculum design and research-teaching nexus (Healey 2005) Research-tutored: Curriculum focus on student writing and discussing papers Student as participants Research-based: Curriculum focus on students undertaking inquiry based learning Research content Research proces and problems Research-led: Curriculum is structured around teaching subject content Student as audiens Research-oriented: Curriculum, focus on teaching process of knowledge construct in subject

11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 16 Egne erfaringer? Hvad er jeres erfaringer med forskningsbasering af undervisningen? Hvordan bidrager undervisningen til jeres forskning?