1 Professionsuddannelsernes kobling til forskning

Transkript

1 Tobias Høygaard Lindeberg, prodekan, ph.d. Professionshøjskolen Metropol, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, 1 Professionsuddannelsernes kobling til forskning Viden og dermed forskning har fået en ny placering i de danske professionsbacheloruddannelser. I lovbemærkningerne fastslås det, at "undervisningen skal være baseret på den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og professioner samt forskning" (Undervisningsministeriet, 2007). Med loven bliver der fra politisk side etableret en kobling mellem professionsuddannelser og forskning. De nye krav til de danske professionsbacheloruddannelser kan ses som en refleksion af stigende krav til viden i professionsudøvelse mere generelt, som det eksempelvis kommer til udtryk i debatten om evidensbaseret praksis. Forskning får dermed af legale og faglige grunde en ny plads i professionsuddannelserne. Formålet med dette papir er at bidrage til dette ved at udfolde mulige konceptualiseringer af koblingen af forskning og undervisning. De senere år har der været en litteratur, som udfolder koblingen mellem forskning og undervisning, uden det bliver en politisk diskussion eller en idealistisk fordring om enheden af de to størrelser (som formuleret af Wilhelm von Humboldt). Det centrale har i denne sammenhæng været at udvikle en konceptuel ramme for at forstå relationen (Griffith, 2004; Healey, 2005; Healey og Jenkin, 2009) og afprøve rammen på udvalgte cases (Elsen et al., 2009). Denne litteratur giver en række bud på, hvordan koblinger mellem forskning og undervisning kan etableres, som udover at beskrive koblingen har didaktiske implikationer. Dette papir vil overføre diskussionen af koblingen mellem forskning og undervisning til den kontekst, professionsuddannelserne befinder sig i, for på denne måde at kvalificere inddragelse af forskning i undervisningen. Det er et foreløbigt arbejdspapir, der samler ideer og forsøger at opstille en ramme for videre diskussioner og analyse. Udgangspunktet er en generel model for kobling af forskning og undervisning, der præsenteres i det følgende afsnit (afsnit 2). Dernæst diskuteres denne model i relation til professionsbacheloruddannelser med udgangspunkt i forskellige forståelser af kvalitet i videregående uddannelser (afsnit 3). Papiret afsluttes med en konklusion (afsnit 4). 2 Koblingen mellem forskning og undervisning Koblingen mellem forskning og undervisning er gjort til genstand for betydelig analyse gennem årene. Samlet set har denne litteratur underbygget, at koblingen ikke bygger på simle sammenhænge. Det er fremhævet, at forskning og undervisning er yderst beskedent korreleret på individniveau (Marsh og Hattie, 2002), mens der er mere positive eller i det mindste mindre håndfaste resultater på institutionsniveau (Jenkins, 2004). For dette papir er det tilstrækkeligt at fastslå, at der ikke er endelige svar på, hvordan forskning og undervisning kobles effektivt. Ron Griffith (2004) påpeger, at der er en svag konceptualisering af forbindelsen mellem forskning og undervisning. Han foreslå i sin analyse af koblingen mellem forskning og undervisning inden for "built environment disciplines" tre dimensioner som centrale i forholdet mellem forskning og uddannelse. For det første kan forholdet være specifikt eller diffust. I det første tilfælde aktiveres specifikke projekter eller forskningsaktiviteter i undervisningen, mens forskning i det andet tilfælde først og fremmest kommer til udtryk i en generel tilgang til det emne, der undervises i. For det andet kan forskning være svagt indlejret (weakly embedded) i undervisning eller stærkt integreret (strongly integrated). I det første tilfælde indgår

2 forskning eksempelvis i pensumlister, mens forskning i det andet tilfælde er en del af det, de studerende skal gennemføre som en del af kurset. Den tredje kobling, Griffith beskriver, er, om relationen går fra underviserne til de studerende, eller om det er en relation, der løber begge veje. Mick Healey (2005) siden kvalificeret i Mick Healey and Alan Jenkins (2009) skabte på baggrund af Griffiths arbejde en firfeltstabel, som nedenfor er gengivet i en videreudviklet udgave. Healey foreslår en model, hvor den ene akse går mellem "emphasis on research content" og "emphasis on research process and problems" og den anden akse går mellem "student focused / students as participants" og "teacher focused / students as audience". Mariken Elsen et al. (2009) gennemførte empiriske studier af idealtypiske modeller på baggrund af Healeys model og foreslog på den baggrund, at distinktionen mellem underviser og studenter fokuseret skulle udgå. Desuden understregede de, at de studerende godt kunne opfattes som publikum, men ofte som et aktivt publikum. Studiet var baseret på et casestudie inden for hver af de fire typer kobling. Elsen et al. udvalgte casestudier ud fra det princip, at de skulle være "known as best practice of courses in which research places a central role". Konkret blev der valgt to kurser fra Leiden Universitet i Nederlandene samt et kursus fra henholdsvis Oxford University og MIT. De fire kurser blev herefter analyseret ud fra formål, underviserens rolle, de studerendes aktiviteter og de oplevede outcomes for undervisere og studerende. Figur 1: Healeys model (som tilpasset af Elsen et al.) Students as participants Emphasis on research content Research-tutored A course or curriculum is focused on writing and discussing papers or essays, aimed at challenging insights existing in the field. Research-led A course or curriculum is focused on (actively) learning (recent) research outcomes Students as audience Research-based A course or curriculum is focused on students undertaking authentic research activities contributing to insights which are new to the field Research-oriented A course or curriculum is focused on learning the processes of knowledge construction in the subject by practicing research activities Emphasis on research processes and problems Kilde: Gengivet efter Elsen et al (2009). Som det fremgår, har modellen fire former for koblinger mellem forskning og undervisning: Research-led: I denne type kobling er fokus på at lære den aktuelle forskning i disciplinen (Healey and Jenkins, 2009), og curriculum er struktureret omkring det fag, der undervises i (Healey, 2005).

3 Research-oriented: I denne type kobling er fokus på at udvikle forskningsteknikker og færdigheder hos de studerende (Healey and Jenkins, 2009) gennem et curriculum, der omhandler viden om opbygningen inden for fagområdet (Healey, 2005). Research-based: I denne type kobling gennemfører de studerende forskning på egen hånd (Healey and Jenkins, 2009), og curriculum er skabt for, at den studerende skal gennemføre "inquiry based learning" (Healey, 2005) Research-tutored: I denne type kobling indgår de studerende i diskussioner af forskningsemner (Healey and Jenkins, 2009), og curriculum er fokuseret på, at de studerende læser, skriver og diskuterer papers eller essays (Healey, 2005). Healeys model, som den er tilpasse af Elsen et al., er et godt udgangspunkt for at diskutere koblingen af forskning og undervisning i professionsuddannelserne. For det første fordi den har didaktiske implikationer. For det andet fordi den ikke har institutions- eller fagpolitiske implikationer, som det ville have været tilfældet, hvis den tog afsæt i formelle underviserkompetencer eller institutionskarakteristika. Professionsuddannelser vil have en række fælles træk med andre typer af videregående uddannelser i deres kobling til forskning. Men der vil også være forskelle. Det centrale lighedstræk skyldes, at professioner er tæt koblet til viden. Professionssociologen Andrew Abbott definerer ligefrem professioner som exclusive occupational groups applying somewhat abstract knowledge to particular cases (1988: 8). Professioner forudsætter således tilstedeværelsen af en abstrakt videnbase og en evne til at anvende denne videnbase til at løse et problem, som samfundsmæssigt er anerkendt som vigtigt. Denne bestemmelse af professionel praksis genfindes i relation til de danske professionsuddannelser. Wahlgren og Aarkrog observerer at "et grundtræk i professionsuddannelse er derfor tilegnelse af en evne til at anvende viden og kunnen i forhold til en kommende praksis" (2012: 7). Det betyder, at det er et grundvilkår for professionsuddannelser, at der er et anvendelsessigte, mens en række universitetsuddannelser træner den studerende inden for et fag eller en disciplin, hvor referencen ikke er en given arbejdssituation, men disciplinen i sig selv. Astronomi kunne være et eksempel hentet fra Elsen et al. (2009). 3 Former for kobling, kvalitet og professionsuddannelserne Elsen et al. ønsker inspiration fra "best pracsis" og udvælger derfor eksempler fra udprægede eliteinstitutioner (det gælder ikke mindst Oxford University og MIT). Det præger i betydende grad deres forståelse af, hvad kvalitet i uddannelser er. Lee Harvey og Diana Green (1993) sammenfatter i deres banebrydende artikel om kvalitet i videregående uddannelser fem forståelser af kvalitet. Den ene er kvalitet som det exceptionelle, der er tilgængeligt for få, og som overskrider høje standarder. Denne kvalitetsforståelse afspejler den, der kommer til udtrykt i Elsen et al. s ønske om at studere best practice. Der er næppe tvivl om, at mulighederne for at koble forskning og undervisning på exceptionelle måder er gode på forskningsintensive universiteter, hvor underviserne ofte har forskningsvilkår, som er markant bedre end deres danske kollegaer for slet ikke at tale om undervisere ved professionshøjskolerne og hvor de studerende samtidigt er rekrutteret blandt den absolutte elite. Uden at undervurdere værdien af lære fra denne type institutioner vil det i dette afsnit blive diskuteret, hvordan modellen kan anvendes i relation til andre typer af kvalitetsforståelser, der er mere relevante for professionsbacheloruddannelserne.

4 Harvey og Green (1993) beskriver fire kvalitetsforståelser udover "quality as exceptionel". For det første forståelsen af kvalitet som perfektion. Den kvalitetsforståelse, der er associeret med "zero defects" og "getting it right the first time". Høj kvalitet vil først og fremmest sige fravær af fejl og variation. Denne kvalitetsforståelse kommer i høj grad til udtryk i kvalitetsledelsessystemer og akkreditering. For det andet en forståelse af kvalitet som "fitness for purpose". Høj kvalitet er i denne sammenhæng en høj grad af målopfyldelse, hvilket i sidste ende for professionsuddannelser vil sige skabelse af værdifulde ydelser for de borgere og/eller kunder, som professionerne tjener. For det tredje peger Harvey og Green på en forståelse af kvalitet som " value for money". Denne form for kvalitetsforståelse vedrører accountability og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Endelig peger Harvey og Green for det fjerde på kvalitet som transformation, hvor det afgørende er ændringen i kvaliteten, den kvalitative ændring. Det er en forståelse af kvalitet som "enhancing the participant", som sætter fokus på den studerendes transformation og dannelse. Ikke mindst i et professionsperspektiv er denne forståelse central, for de studerende skal transformers til professionelle, der ikke blot forstår, men også kan gøre både i praksis og inden for det sæt af værdier professionen står på. Den sidste kvalitetsforståelse får en filosofisk karakter, som er vanskeligt at omsætte i dette papir. Derfor vil det følgende fokuserer på at anskue modellen for kobling mellem forskning og uddannelse ud fra andre kvalitetsforståelser som perfektion, value for money og fitness for purpose. 3.1 Research-led Det afgørende i "research-led"-koblingen er, at undervisningen på indholdssiden formidler centrale og nye forskningsresultater. Det kunne for eksempel være den klassiske forelæsning. Marikens et al. (2009) brugte et såkaldt "kalejdoskopkursus" fra Leiden Universitet som case. Dette kursus bestod af en serie præsentationer af fysik- og astronomiforskere, der præsenterede deres arbejde for studerende (Marikens et al., 2009: 76). Det vil sige, at den primære mekanisme i denne koblingsform er, at forskere formidler egne forskningsresultater. Forskeren er koblingsmekanismen, og derfor bliver det bliver afgørende, at underviseren deltager aktuelt og aktivt i forskning. Forstås kvalitet som perfektion og konsistens (fravær af fejl og variation) bliver det afgørende ikke nødvendigvis, at det er forskere, der underviser i eget materiale. Ud fra denne kvalitetsforståelse vil det være mere oplagt at rette blikket mod de strukturer, der understøtter undervisningen. En alternativ mekanisme kan være at fokusere på indholdssiden (lærermidlet) frem for underviseren for på denne måde at minimere variationen. Forskningsresultater i form af oplæg fra forskere eller resultater i videnskabelige artikler er kun en mulighed for at formidle forskningsresultater. For bacheloruddannelser vil lærebøger være en central kilde til at skabe et samlet overblik over forskningslitteraturen og bringe den ind i en relevant professionssammenhæng. Cases udarbejdet på baggrund af forskningsresultater er en anden måde at bringe forskningsresultater ind i en ramme, hvor de kan omsættes i professionsuddannelserne. Denne samme type argument kan formes, hvis kvalitet forstås som "value for money". Perspektivet vil her ikke være at minimere variation, men at maksimere udbredelsen af viden fra forskningen ved at give andre end den forsker, der har frembragt viden, mulighed for at bruge den i undervisningen. Dermed kan værdien af forskningen i relation til undervisning øges. Ud fra begge disse kvalitetsforståelser bliver undervisningsmaterialet afgørende. Fokuseres der på kvalitet som målopfyldelse ( fitness for purpose ), bliver det afgørende, at undervisningen ikke blot giver de studerende indsigt i forskningsresultater, der er centrale for de temaer, der arbejdes med på uddannelsen, men også at de er relevante for de arbejdsopgaver, de studerende skal

5 have. Det peger på en opmærksomhed på relevansen af den forskning, der bringes ind i uddannelser. Denne opmærksomhed er ikke nødvendigvis i modstrid med kalejdoskopmodellen, men den bliver afgørende, når modellen flytter fra disciplinorienterede uddannelser til professionsuddannelser. Uddannelsen til fysiker eller astronom er som mange andre universitetsuddannelse rettet mod forskning eller undervisning inden for disciplinen, selv om mange dimittender finder arbejde i andre sammenhænge. Sammenfattende kan der peges på, at koblingen mellem forskning og undervisning i en "research-led"- kobling med fordel kan indtænke såvel et lærermiddel og en relevans-dimension mere grundlæggende. Det betyder dog ikke, at værdien af, at de studerende møder forskere, der formidler egne forsknings resultater, skal underkendes. Det er blot ét kvalitetsaspekt blandt flere. 3.2 Research-tutored I research-tutored undervisning er det de studerende, der er aktive og arbejder med problemstillinger relateret til forskningsindhold under vejledning af en underviser. Elsen et al. refererer her til turtorsystemet ved Oxford University, hvor undervisere mødes med de studerende (en til en) ugentligt for at drøfte deres på forhånd indleverede skriftlige arbejde. I denne model er den primære mekanisme, at den studerende arbejder med eksisterende forskningsresultater i relation til en problemstilling. Denne primære mekanisme kvalificeres gennem en sekundær i form af underviseren, der kan fremme, at den studerende arbejder med relevante problemstillinger og udfordres fagligt i forhold til eksisterende viden. Denne model illustrerer kvalitet som det exceptionelle, idet de studerende arbejder under vejledning fra forskere i verdenseliten oven i købet i en model, hvor en-til-en-relationen gør, at det netop er det problem, som den enkelte studerende er optaget af, der kommer i fokus. Opfattes kvalitet som value for money bliver en central udfordring, at med de ressourcer, der er til rådighed for de professionsbacheloruddannelser, vil det ikke være en rimelig måde at allokere midlerne på. Det ville lægge beslag på en meget stor del af de samlede ressourcer til uddannelsen. Det betyder, at det bliver centralt at koncipere denne kobling på en måde, som er mindre ressourcetung. Det kunne for eksempel ske gennem vejledning af grupper af studerende eller ved at lade de studerende spille en rolle i vejledningen. En sådan udformning af koblingen vil i en forståelse af kvalitet som perfektion skabe et behov for at erstatte den kvalificerende mekanisme som består i en-til-en-vejledning af højt kvalificeret forskere. Det kunne ske ved, at det problem, de studerende arbejder med, var fastlagt eller indkredset af forskningskompetente undervisere, eller at de forskningsresultater (tekster), de studerende skulle arbejde med, helt eller delvist var udvalgt på forhånd. Det vil altså igen sige et fokus på lærermidler i form af udarbejdede opgaver eller tekstsamlinger. I forhold til "fitness for purpose" giver denne model lejlighed til direkte at træne de studerende i at løse professionsproblemer på baggrund af eksisterende viden. Sammenfattende er der således grund til at overveje, hvordan de studerende kan medvirke til at aflaste den kvalificerende mekanisme, som underviseren har i turtor-modellen, og hvordan underviserens kvalificering af undervisningen kan ske gennem lærermidler i stedet for i en en-til-en-relation. 3.3 Research-baseret I research-based undervisning er det de studerende, der gennemfører forskningsprojekter. Det er en metode, der kendes fra problembaseret projektarbejde og professionsbacheloropgaver. Elsen et al. bruger MIT's "Undergraduate Research Opportunities Program" som case. I programmet kan de studerende enten

6 arbejde med egne projekter eller projekter i tilknytning til eksisterende projekter. Programmet er for udvalgte studerende, og omkring halvdelen af de studerende får mulighed for at gennemføre denne type aktivitet. Der forekommer at være to forskellige mekanismer på spil i dette program. I de tilfælde, hvor den studerende bliver en del af igangværende forskningsprojekter, kan sidemandsoplæring opfattes som den centrale mekanisme. De studerende får erfaring med et forskningsprojekt, hvis forskningsmæssige relevans og soliditet allerede er etableret af eliteforskere. I de tilfælde, hvor den studerende gennemfører sit eget projekt, er mekanismen sammenlignelig med turtor-modellen, hvor det er underviseren, der skal kvalificerer den studerendes arbejde. I forhold til en perfektionsforståelse af kvalitet kan det være ønskeligt, at alle studerende får denne mulighed. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at selv en yderst forskningsintensiv institution som MIT kun tilbyder muligheden til udvalgte studerende. I en dansk sammenhæng vil alle studerende skulle gennemføre et selvstændig projekt i form af professionsbachelorprojektet, og en central dimension bliver således, hvordan disse projekter kan få karakter af forskningsprojekter i en sådan grad, at forskning og undervisning kobles. På samme måde som med turtor-modellen bliver et afgørende spørgsmål i forhold til denne model, hvordan underviserens vejlederrolle kan suppleres med andre aktiviteter som feedback fra andre studerende og rammesætning gennem brug af lærermidler. 3.4 Research-oriented I research-oriented undervisning er fokus på at opøve de studerende kompetencer til at kunne gennemføre forskning selv. Elsen et al. bruger et kursus i antropologisk metode på Leiden Universitet som case. Fokus i undervisningen er på metoderne, der bruges, hvorimod resultaterne af arbejdet ikke er centrale. Det kan ud fra beskrivelsen af kurset i artiklen undre, at det skulle være anderledes end research-turtored undervisning i forhold til de studerendes rolle (students as audience), for de studerende gennemfører et projekt, dog ikke med fokus på indholdssiden som research-tutored, men med fokus på metode-siden. Underviserens rolle beskrives som vejledende. Andet sted i artiklen beskrives "History and Philosophy of Science"-kurser og "training sessions and workshops" som eksempler på denne type kobling (Elsen et al., 2009: 81). Skal modellen give mening må det forventes, at aktiviteterne i undervisningen primært er initieret af underviserne, for eksempel i form af simulering af interview, analyse af eksisterende datasæt eller lignende. I forhold til en value for money -forståelse af kvalitet vil det være afgørende, at de studerende kan bibringes en forståelse af forskning og forskningsmetode, som ikke kræver specifik en-til-en-sparring med en vejleder. Dette vil også være centralt i en perfektionsforståelse, med mindre der er forskningskompetente vejledere til alle studerende. I relation til fitness for purpose -perspektivet på kvalitet bliver spørgsmålet om, hvilken type viden professioner er baseret på, centralt. Spørgsmål om, hvordan bestemte professionelle redskaber virker, og ikke mindst i hvilke situationer, de producerer hvilke effekter for hvem, bliver centrale for, at den professionelle kan koble problemer og løsninger på hensigtsmæssige måder. 4 Konklusion og perspektiver Dette papir har søgt at kvalificere grundlaget for at koble forskning og undervisning i relation til professionsuddannelserne, ved at overføre diskussionen af koblingsformer fra en universitetskontekst til en

7 professionsbachelorkontekst. Det er sket ved at drøfte de fire koblingsformer, som Healey, Jenkins og Elsen et al. har udviklet i lyset af Harvey og Greens flerdimensionelle kvalitetsbegreb. Elsen et al. fokuserer på best practice-eksempler og konciperer dermed kvalitet som det exceptionelle. Denne tænkning er udfordret ved at indplacere koblinger af forskning og undervisning inden forståelser af kvalitet som henholdsvis perfektion, value for money og fitness for purpose. Hvor Elsen kom til at betone underviseren som en afgørende mekanisme i forståelse af kvalitet som det excellente, er et gennemgående træk fra denne diskussion, at mulighederne for at indtænke lærermidler har en begrænset plads i Elsen et al. s analyse. Både perfektionsperspektivet og value for money -perspektivet trækker i denne retning, fordi lærermidler kan mindske afhængigheden af forskere fra verdenseliten (perfektionsforståelsen), og fordi det giver mulighed for en udbredelse af forskningstilknytningen til flere studerende ( value for money -forståelsen). Endelig understreges det ud fra forståelsen af kvalitet som fitness for purpose, at spørgsmålet om relevans i koblingen får en anden betydning i professionsuddannelser end i disciplinære uddannelser, fordi forskningen ikke blot skal bringes i spil for at give de studerende indsigt i forskningen inden for temaer, som er centrale for deres uddannelser, men også for at gøre de studerende i stand til at løse opgaver i deres profession. Samlet kan det således for det første konkluderes, at diskussionen giver grund til at tilføje en dimension til modellen i form af en beskrivelse af, om koblingen virker gennem underviseren som mekanisme eller snarere gennem læremidler. For det andet henleder diskussionen opmærksomheden på vigtigheden af ikke bare at koble til forskning, men at koble til forskning, som er relevant for den pågældende profession og på måder, der er relevante for professionen. For professionsbacheloruddannelserne er fokus på lærermidler perspektivrigt. Professionsuddannelsernes rektorkollegium anslår, at omkring 5 % af underviserne har forskningskompetence (Professionshøjskolernes Rektorkollegium, 2012). Heraf vil en ganske lille del være aktive forskere i en grad, der kan sidestilles med dem, der er ansat på de institutioner, som Elsen et al. henter eksempler fra. Det vil sige, at en række af de eksempler Elsen opstiller ikke kan realiseres i den nuværende situation. I arbejdet med at indfri den politiske ambition om, at undervisningen skal baseres på forskning, vil det således være afgørende at finde andre veje. Det kunne dreje sig om, at mange flere undervisere fik erfaring med forskning, de kunne aktivere i undervisningen i kombination med udvikling af undervisningsmidler, der giver de studerende mulighed for at spille en mere aktiv rolle, også i kvalificeringen af hinandens arbejde.

8 5 Referencer Abbott, Andrew (1988): The System of Professions: An Essay on the Division of Professional Labor, The University of Chicago Press. Elsen Mariken et al. (2009) How to Strengthen the Connection between Research and Teaching in Undergraduate University Education i Higher Education Quarterly, vol 63, no. 1 Griffith, Ron (2004): Knowledge production and the research teaching nexus: the case of the built environment disciplines, Studies in Higher Education, Vol. 29, issue 6 Harvey, Lee og Diana Green (1993): Defining quality, i Assessment & Evaluation in Higher Education; Vol. 18 Issue 1. Healey, Mick (2005) Linking research and teaching: exploring disciplinary spaces and the role of inquirybased learning, i Barnett, R (ed): "Reshaping the University: New Relationships between Research, Scholarship and Teaching", McGraw Hill/ Open University Press, pp Healey, Mick and Alan Jenkins (2009) "Developing undergraduate research and inquiry", The Higher Education Academy, Jenkins, Alan (2004): "A Guide to the Research Evidence on Teaching-Research Relations", The Higher Education Academy Marsh, Herbert W. og John Hattie(2002): The relation between research productivity and teaching effectiveness: Complementary, antagonistic, or independent constructs? The Journal of higher education; vol. 73, issue 5 Professionshøjskolernes Rektorkollegium (2012): Ph.d. strategi 2022, Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Undervisningsministeriet (2007): Forslag til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fremsat den 28. november 2007 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Wahlgren, Bjarne og Vike Aarkrog: Transfer: Kompetence i en professionel sammenhæng, Aarhus Universitetsforlag. Yielder, Jill (2004): An integrated model of professional expertise and its implications for higher education; International Journal of Lifelong Education, vol 23, issue 1.