Strategi for Indsatser og Anbringelse - I Børne- og Familieafdelingen, Hjørring Kommune Indeværende strategi er en naturlig forlængelse af Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik. Strategien skal sikre en fælles retning for serviceniveauet i Hjørring Kommunes Børne- og Familieafdeling i forhold til iværksættelse af indsatser herunder anbringelser uden for hjemmet. Strategien er udarbejdet i samarbejde med ledere og medarbejdere på henholdsvis myndigheds- og leverandørområdet for at sikre strategien mest mulig bæredygtighed i det daglige arbejde med kommunens børn, unge og familier. Hovedfokus i strategi for Indsatser og Anbringelser er Indsatstrappen i. Indsatstrappen er et visuelt udtryk for de indsatsniveauer, der opereres med I Hjørring Kommunes Børne- og Familieafdeling. Hvert trin i trappen visualiser et større område, der kan indeholde forskellige indsatser indenfor hovedoverskriften. Eksempelvis sækker begrebet Anbringelse på institution over anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og anbringelser på handicapinstitutioner. Indsatstrappens forskellige kategorier er alene gældende for Børne- og Familieafdelingen. Kategorien forebyggelse kan dermed ikke sidestilles med den forebyggelse, der leveres i det generelle børne- og ungeområde. Når der i Indsatstrappens trin står forebyggelse, så er det i forhold til børn, der er i den tidlige kontakt med Børne- og Familieafdelingen og dermed under Serviceloven. Der er derfor under trinet forebyggelse tale om direkte, indgribende indsatser i forhold til det enkelte barn og dets familie. Indsatstrappen skal være styrende for igangsatte foranstaltninger iværksat på baggrund af socialfaglige vurderinger på myndighedsområdet. Indsatstrappen danner grundlag for den udvikling og justering af tilbud som igangsættes på leverandørområdet på baggrund af det aktuelle 1
myndighedsbehov. Der er et stærkt fokus på tæt opfølgning i myndighedsafdelingen på alle igangsatte indsatser i forhold til kontinuerligt at sikre en justering af indsatsen for det enkelte barn ii. Søjlen underliggende indsatstrappen symboliserer det kontinuerlige samspil, der er med øvrige støtteforanstaltninger i henholdsvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sundhedsplejen. Dette samarbejde finder sted på alle indsatsniveauer. Forud for Indsatstrappen ligger hele det generelle børne- og ungeområde, hvor såvel PPR, Sundhedspleje og socialrådgivere fortsat har en konsultativ funktion jf. Fælles Ansvar strategien. Dette område dækker alle børn i kommunen. Indsatstrappe Hjørring model 2
Indsatser For at efterleve kommunens Indsats- og Anbringelsespolitik skal der fremadrettet være et styrket fokus på følgende indsatser: Netværksinddragelse og sikkerhedsplaner Efterværn herunder udslusning fra plejefamilieområdet Værtsfamilier Ung i egen bolig Akutanbringelser Graviditets- og småbarnsområdet Arbejde med forældre under anbringelse med henblik på hjemgivelse Tidlig forebyggende indsats Vederlagsfastsættelser til pleje- og aflastningsfamilier Fleksibilitet i leverandørtilbud herunder mindre brug af eksterne ansættelser og flere gruppeorienterede indsatser Implementering af serviceniveaubeskrivelser på 41, 42 Tillægsydelser på specialbørnehjem Nedenstående oversigt uddyber de enkelte indsatser. Der vil i løbet af 2016 og 2017 blive arbejdet på at beskrive og iværksætte indsatserne i oversigten. Oversigten angiver ligeledes et estimat over de besparelser, der formodes at kunne gennemføres ved at skærpe og justere indsatsen 3
indenfor de beskrevne strategiske indsatsområder. Da nogle af indsatserne er igangsat i slutningen af 2015, vil der allerede kunne ses et afkast i løbet af 2016. Den fulde gennemslagskraft forventes i 2018. Indsats Beskrivelse af indsats Forventet økonomisk afkast med fuldt gennemslag i 2018 Netværksinddragelse Via netværksrådgiver sættes der fokus på øget 5,400 mio. kr. brug af netværk både i forhold til netværksanbringelse og indsatser generelt. Sikkerhedsplaner Ændret mindset hos den enkelte rådgiver i 1,000 mio. kr. forhold til at skabe et billede af barnets sikkerhedsnet ved netværksanbringelse. Efterværn herunder udslusning fra plejefamilieområdet Et generelt styrket fokus på hele efterværnsområdet. Yderligere besparelse indgår under indsatsområderne Værtsfamilie og Ung i egen bolig Værtsfamilie Konvertering af plejeanbringelser til værtsfamilieordninger for unge over 17 år Ung i egen bolig Egen bolig som alternativ til plejeanbringelser 1,000 mio. kr. for unge. Akutanbringelser Der skal udarbejdes procedure for akutanbringelser; Hvornår er en sag akut? Hvor 1,000 mio. kr. 4
Graviditets- og spædbarnsområdet Arbejde med forældre under anbringelse med henblik på hjemgivelse Tidlig forebyggende indsats Vederlagsfastsættelser til pleje- og aflastningsfamilier Fleksibilitet i leverandørtilbud længe er en sag akut? Hvad går der i gang fra hhv. myndighed og leverandørområdet ved akutanbringelser? Tilkøb af ydelser hos sundhedsplejen i forbindelse med forebyggelse samt i forbindelse med spædbarnssager. Nedbringelse af anbringelsens varighed ud fra forældrehandleplaner. Der skal arbejdes målrettet på, at de forældre der har potentiel forældrekompetence udvikler denne med henblik på hjemgivelse. Der ansættes rådgivere med henblik på tættere opfølgning i sagerne. Den tætte opfølgning bliver mulig, når sagstallet nedbringes. Ansættelse af psykolog og familiebehandler i myndighedsafdelingen (Indsatsteam). Et generelt fokus på vederlagsfastsættelser og justering af disse, så vederlag er proportionelle med børnenes udfordringer. Mindre tilkøb af ekstern psykologhjælp til forældrekompetenceundersøgelser. 0,600 mio. kr. 0,500 mio.kr. 5
Gruppeorienterede indsatser hvor flere med lignende udfordringer med fordel kan behandles sammen. Opstart af indsatsteam i myndighedsafdelingen. Serviceniveaubeskrivelser på 41, 42 Nyt serviceniveau implementeres i 1,000 mio. kr. handicapafdelingen. Tillægsydelser på specialbørnehjem Fuld effekt af forhandlinger på tillægsydelser. 1,000 mio. kr. Total 14,000 mio. kr. Der skal arbejdes strategisk med ovenstående indsatsområder. Den tidlige indsats tilgodeses, således at der fremadrettet iværksættes indsatser af mindst muligt indgribende karakter i nye sager. Indsatsområderne skal også anvendes i forhold til tænkningen om at gå ned ad trappen såvel i forhold til iværksat indsats i nye sager som i allerede eksisterende sager. Nedenstående illustration viser, hvilke strategiske indsatsområder der skal arbejdes fokuseret med i de kommende to år på hvert indsatsniveau. Figuren giver således et billede af, hvilket fokus rådgiveren skal have i forhold til arbejdet med at komme ned ad trappen i de enkelte sager. Eksempelvis ved trinnet Anbringelse i netværk; På dette trin befinder de børn sig, der er anbragt i netværk. For at komme ned ad trappen skal der arbejdes med at få barnet tilbage i eget hjem. Dette kan gøres ved at arbejde med forældrene under anbringelsen med henblik på hjemgivelse eller ved at iværksætte hjemmebaserede indsatser i hjemmet. Der arbejdes altid ud fra en socialfaglig vurdering, hvorfor det i hver enkelt sag vurderes, hvilke indsatser der skal arbejdes med. 6
Strategiske indsatsområder i forhold til at gå ned ad trappen 7
Der skal arbejdes strategisk med at bringe indsatsen ned ad trappen igen eller hvor det er nødvendigt at undgå at gå op ad trappen, i det omfang den socialfaglige vurdering tilsiger det. Dette skal foregå gennem et kompetent socialfagligt arbejde, der hele vejen igennem sikrer fokus på barnets rettigheder. Samtidigt skal der jf. Børne-, Unge- og Familiepolitikken arbejdes ud fra et ressourcesyn, der tilgodeser udviklingen af barnets robusthed, livsduelighed og mestring af eget liv. i Indsatstrappen er hentet fra Herning Kommunes projektbeskrivelse Sverigesprojektet, dec. 2012 ii For læsevenlighedens skyld anvendes betegnelsen barn eller børn. Begrebet dækker over såvel børn som unge og i nogle tilfælde, børn, unge og familier. 8