Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Fly kirkegård d. 23. august 2010. Fly sogn, Fjends hrd., Viborg amt., Stednr. 13.01.04-139 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 816/2010 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og tolkninger 5. Oversigtsplan 6. Fotoliste 1. Resumé. I forbindelse med udskiftning af kirkens varmesystem blev gravet en grøft over kirkegården og olietanken gravet op. Der blev ikke fundet spor efter anlæg, men gjort iagttagelser af, hvilke dele af kirkegården, som har været mest og mindst benyttet til begravelser.
2. Baggrund I 2010 fik Fly Kirke nyt varmesystem og i den forbindelse blev der gravet grøft til varmeledning fra graverbygningen (det tidligere kapel) i kirkegårdens nordøst hjørne til indføring i kirken i hjørnet mellem tårn og våbenhus på kirkens sydside. Olietanken vest for våbenhuset blev gravet op og den gamle støbte varmegrav i skibets sydvest hjørne blev delvist fjernet og uddybet. 3. Forløb og metode Da jeg ankom d. 23. august havde murermester Jens Søgaard Jensen og junior Keld fjernet gulvet i den gamle varmegrav i skibets sydvesthjørne, lige vest for (og under?) indgangsdøren fra våbenhus til skib. Det er på dette sted den varmeledning skulle føres ind i kirken. Derfor var bunden blevet sænket til 105 cm under undersiden af skibets gulvkonstruktion og de var i færd med at opmure den nederste del af væggene. Denne del af anlægsarbejdet blev kun kort besigtiget. Under det tidligere gulv sås i væggens profil et 20 cm tykt lag af grus og sten og herunder uberørt undergrundssand. Gravning af grøften blev udført med minigraver fra Fly Byg og arbejdet med varmerørene af Dansk Varmeservice i Kjellberg. Elledninger blev lagt af firmaet Cramer i Kjellberg. Den arkæologiske del af arbejdet bestod i at følge gravearbejdet fra kanten og at undersøge og beskrive anlæggene, før ledningerne blev lagt. Sidst på dagen startede det kraftige regnvejr, som havde truet hele dagen og som var årsag til, at alle ledninger (også el) blev lagt samme dag, da der var stor sandsynlighed for, at grøfterne ville regne sammen. Det blev derfor udskudt at grave ledninger ned de sidste meter vest for våbenhuset. Ligeledes blev det af hensyn til bygnings fundering og stabilitet udskudt at grave hullerne til at føre varmerørene ind i kirke ca. 180 cm under terræn i hjørnet mellem våbenhus og tårn samt at føre stikledningen ind til våbenhusets radiator gennem våbenhusets vestfundament. Disse sidste arbejder blev foretaget næste dag uden arkæologisk overvågning (stiplede linjer på oversigtsplanen), da det blev vurderet, at det meste af området mellem våbenhus og tårn var 2
omrodet. Det blev aftalt med graver Jens, at han var til stede ved anlægsarbejdet og ville tage fotos og evt. ringe til Nationalmuseet, hvis der dukkede noget uventet op. Dette er ikke sket. Vedr. elledningen til koret (F) og opsætning af indvendig termostat blev det aftalt, at der kunne bores hul gennem fundamentet således at ledningen kom ud af indervæggen lige over gulvhøjde. Mellem teglgulv og væg er en 2 cm bred cementfuge, som muligvis kunne hugges op og ledningen føres her i. Alternativt måtte ledningen føres på gulvet og lægges ned ved en senere renovering af koret. Selve termostaten skulle kunne sidde på samme sted, som den gamle. Dette arbejde blev også udskudt. 4. Iagttagelser og tolkninger Bogstaverne A-I henviser til bogstaverne på oversigtsplanen i afsnit 5. Grøften som blev gravet gennem kirkegården var 50 cm bred og 90 cm dyb. Langs vestsiden af graverbygningen er muldlaget ca. ½ meter tykt under den nuværende terræn overflade. Herunder er et blandet lag med sand og muld og i 80-90 cm dybde er den uberørte undergrund af lyst sand. I denne undergrund af lyst sand sås Ø-V orienterede strukturer A-D med fyld af muld og sand. De er alle fire ca. 70 cm brede og bunden er 115-125 cm under nuværende overflade og de ligger med en afstand på ca. 30 cm. Der er sandsynligvis tale om grave fra 1800- eller begyndelsen af 1900-tallet. Der er tydeligvis kun begravet én gang i dette område, hvorefter det er gået ud af brug. Derfor ses de enkelte grave så tydeligt aftegnet i det lyse undergrundssand. 3
I den Ø-V orienterede hovedsti øst for kirken sås også grave. Men her er billedet mere diffust og de grave, hvis længde kunne ses, lå ikke regelmæssigt fordelt. Hvor undergrundssandet er bevaret, ligger det ca. 60 cm under nuværende terræn. Stien har altså ikke altid ligget med den nuværende placering, hvilket er ganske normalt, da kirkegårdenes som regel layout er ændret flere gange gennem tiden. Ud for korets sydøst hjørne sås i grøften et område E med mange marksten (30-40 cm). Der var tilsyneladende intet mønster. Det kan være rester af en faskine eller af en indhegning af et gravsten. Stikledningen F med elkabel til koret var 60 cm dyb. Der sås intet andet end almindelig omrodet kirkegårdsjord i grøften. 4
Hele vejen langs kirkens sydside sås undergrundssandet næsten ikke. Her er i hele grøftens dybde omrodet kirkegårdsjord, hvor der jævnligt kan skelnes en linje eller et hjørne fra en grav eller en kiste. Nogle steder var små stumper af smuldrende kistebrædder. Der var ingen helt eller delvist bevarede skeletter og knogler blev mest set som meget små porøse stumper. De blev liggende. Ud for sydkapellet var et område med mange små sten (1-10 cm) i ned til 50 cm dybde. Måske er det rester af en gammel faskine. Lige vest herfor, også ud for kapellet, har begravelseshyppigheden muligvis været lidt lavere, for her sås lidt af det gule undergrundssand mellem gravene. Ud for den vestlige del af våbenhusets sydfacade er et område udenn grave og hvor undergrundssandet ligger i en dybde af 70 cm under terræn. Måske er stien fra våbenhuset mod syd en af de oprindelige adgangsveje til kirken. 5
Olietanken H lå mod forventning Ø-V orienteret. Da den blev gravet op sås i hullets nordvendte profil, at muldlaget her var 1 meter tykt og herunder var sand. Men om dette sand var uberørt undergrund kunne ikke konstateres. Fyldet omkring tanken bestod også af sand. Nord for tanken lå en nyere faskine af plastikkasser med fiberdug. Den er etableret for 15 år siden efter provstiudvalgets ønske og vil blive genetableret. Der er ikke hjemtaget genstande. 6
5. Oversigtsplan -A -B -C -D F E I faskine G H olietank 6. Fotoliste Fly Kirke 2010 001 Den gamle varmekælder i skibets sydvest hjørne, set oppe fra skibet, nedad mod V Fly Kirke 2010 002 Murerarbejde i den gamle varmekælder. Under den støbte mur ses sand. Set mod SV 7
Vest for graverhuset ses grave adskilt af lyst undergrundssand Fly Kirke 2010 003 Fly Kirke 2010 008 Fly Kirke 2010 004 Led ningsarbejdet starter ved graverhuset i det tidligere kapel Fly Kirke 2010 009 Fly Kirke 2010 005 Fly Kirke 2010 010 I stien ses grave adskilt af lyst undergrundssand Fly Kirke 2010 006 Fly Kirke 2010 011 Fly Kirke 2010 007 8
Fly Kirke 2010 012 Fly Kirke 2010 016 Ledningsgrøften set ud gennem våbenhusdøren Fly Kirke 2010 013 Fly Kirke 2010 017 Murerarbejde i den gamle varmekælder Fly Kirke 2010 014 Syd for våbenhus og korsarm ses grave adskilt af lyst undergrundssand Fly Kirke 2010 018 Olietanken syd for tårnet og vest for våbenhuset graves op. Fly Kirke 2010 019 Fly Kirke 2010 015 9
Fly Kirke 2010 020 Faskinen langs tårnets sydvæg bestod af plastkasser med fiberdug. Fly Kirke 2010 025 Fly Kirke 2010 021 Fly Kirke 2010 022 Fly Kirke 2010 023 Fly Kirke 2010 024 10