Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering af arbejdsulykker den 31. maj kl. 9-12 LO, København, ph.d., Seniorforsker jdy@nrcwe.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk
Mål for reduktion af arbejdsulykker, 2020 Stigning fra 2003-06 *) + 15 % Kvinder: + 18 pct. Mænd: + 12 pct. OBS! Denne stigning er korrigeret for ændringer i beskæftigelsen, præsterede timer og ændringer i anmeldefrekvensen. Mål for alvorlige arbejdsulykker frem til 2020: - 25 % OBS! Husk at reduktionen i arbejdsulykker på 25 % er i forhold til beskæftigelsen! (*) Kim L. Mikkelsen (2007) Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 baggrundsrapport, Bilag 3.
Hvordan skal vi nå målet 25 % Hvilke virkemidler skal vi tage i brug for at nå målet? Pisk Gulerod Prædiken Tekniske løsninger? En god blanding? Skal vi vælge de løsninger vi bedst kan li? Eller skal vi vælge de mest effektive?
1. Hvilke virkemidler er mest effektive? Strukturelle påvirkninger Orkestrering Påvirkning af klima, normer og kultur Holdnings bearbejdning Adfærdspåvirkninger 37 % SITUATIONEN PERSONEN 4 % Ikke synlig sikkerhed Normer, klima og Kultur Viden og Holdninger 23 % synlig sikkerhed Organisation og fysiske rammer Adfærd 14 % 52% Baseret på: Nahrgang, Morgeson og Hofmann, (2007) Meta-analysis of safety and organizational constructs, Lund, J. and Aarø, L. E., (2004) Accident prevention, Safety Science, og Stephen J. Gaustello (1993): Do we really know how well our occupational accident prevention programs work?
Eks. Virkemidler i Bygge og anlæg Projekt fase Holdnings ændringer Adfærdsændringer Strukturelle tiltag Ændringer i normer og Kultur Planlægning?? Plan for sikkerhed og sundhed Foregangsbygherre Design?? Arbejdsmiljø certificering - Sikkerhed i udbud - Involvering af interessenter Byggefase Sikkerhedskampagner Sikkerheds - uddannelse - bonus, pris - Aftaler om løn og arbejdstid - Sikkerheds- rundering, audit, koordinator, - camps, - eksterne risiko tiltag? Operationel???? Spangenberg, S: Large construction projects and injury prevention, Doktorafhandling, NFA & AAU, 2010
Kommunikation Hvornår har medarbejderne sidst været i kontakt med deres nærmeste leder (L-M kontakt)? *): Industri: 57 % inden for de sidste 2 dage Transport: 43 % inden for samme dag B&A: 85 % inden for samme dag 50 % inden for de sidste 2 timer L-M kontakt: 10 % handlede om sikkerhed Andre områder (SAFU Projektet)?? (*) FAIS Projektet
% Fejl / kommunikation Eksempel fra byggeplads 90 80 70 60 Coaching Sikkerhedskommunikation Sikkerhedsfejl 50 40 30 20 10 Trend - Sikkerhedskom munikation Trend - Sikkerhedsfejl 0 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Tid i uger Kines, Andersen, Spangenberg, Mikkelsen, Dyreborg, Zohar (2010). Improving construction site safety through leader-based safety communication. J Safety Research, 41(5), 399-406.
Opsummering virkemidler: Holdningsbearbejdning, i sig selv, har ringe effekt på adfærd, og dermed reduktion i risici og arbejdsulykker. Adfærdspåvirkninger har en moderat effekt Orkestrering af indsatsen giver størst effekt Ledelsen har en central rolle i forbedret sikkerhedskultur Ændring af sikkerhedskultur sker formentlig mest effektivt ved daglige kommunikation mellem ledere og medarbejdere. Fokuser på SITUATIONEN fremfor PERSONEN
Hvor er der huller i vores viden? 1. Hvad er den faktiske effekt af forskellige virkemidler (review) 2. Hvordan kombineres forskellige virkemidler for at opnå størst effekt? ( ift. virksomhedsstørrelse og branche) (review) 3. Hvilken rolle spiller sikkerhedskultur og sikkerhedsklima, og hvordan ændres sikkerhedskultur? (NFA / PEROSH) 4. Hvordan kan/skal virkemidler konkret udformes? 5. Hvad er virkemidlers effekt på middellang og lang sigt? (NFA) 6. Hvordan påvirker igangsatte virkemidler arbejdsulykker på nationalt plan? (data Eurostat/Danmarks Statistik, NFA projekt)
Rapportering af ulykker og forebyggelse 1. Vigtigt at kende den nøjagtige rapportering af arbejdsulykker, hvis vi skal vide noget om effekten af de nationale indsatser. 2. Rapporteringsproblem størst ved mindre alvorlige arbejdsulykker. EU kræver kun data om arbejdsulykker med mere end 3 dages fravær ud over tilskadekomstdagen. 3. Gode surveys kan hjælpe til at estimere antallet af arbejdsulykker (og rapportering) fx Europæiske Arbejdsmarkeds survey, som også giver mulighed for benchmarking.
Tak jdy@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk Den sande værdi af sikkerhed, er ofte kun værdsat i sit fravær