PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm Borg, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord............................ 3 Sammenfatning.................... 4 Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Baggrund......................... 5 Resultater om krav og belastninger inden for jobgrupper............... 6 Resultater om ressourcer i arbejdet.. 7 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk ISBN 87-7904-085-3 København 2002 Ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til 2000........ 8 Metode.......................... 10 Tabeller.......................... 11 Litteratur......................... 15 2 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til 2000. NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 1990-95 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af forskningschef Vilhelm Borg, forsker Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data er udført af Ebbe Villadsen. Analyserne er udført af Ebbe Villadsen og Vilhelm Borg. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3
SAMMENFATNING KRAV OG BELASTNINGER Ser man samlet på krav og belastninger i arbejdet, er der otte jobgrupper, der adskiller sig betydeligt fra de øvrige. Folkeskolelærere (både mandlige og kvindelige), social- og sundhedsassistenter både på hospital og i hjemmeplejen samt pædagoger i døgninstitutioner befinder sig generelt højt, hvad angår følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og konflikter i arbejdet. Sygeplejersker ligger højt både på disse krav og belastninger og på kvantitative krav. Høje kvantitative krav opleves yderligere af chefer, edb-folk, akademikere og selvstændige. RESSOURCER SET UNDER ÉT I RELATION TIL KRAV OG BELASTNINGER Der findes en række grupper på arbejdsmarkedet, som har relativt store ressourcer i deres arbejde, i form af høj indflydelse, udviklingsmuligheder, social støtte osv. De bedst stillede er ikke overraskende chefer. Derefter kommer edbfolk, akademikere, pædagoger, andre lærere samt flere grupper af selvstændige erhvervsdrivende. De fleste af disse grupper ligger også relativt højt mht krav og belastninger. Men omvendt ligger nogle enkelte grupper, folkeskolelærere, sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, højt mht krav, uden at de ligger meget højt mht ressourcer. Grupper med manglende ressourcer findes inden for industrien (træindustri, nærings- og nydelsesmiddelindustri og slagterier), og inden for service, transport og handel (postbude, godschauffører, lager- og havnearbejdere og ekspedienter). Derudover er der mangel på ressourcer i arbejdsmiljøet for offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. ÆNDRING AF DET PSYKO- SOCIALE ARBEJDSMILJØ OVER TID FRA 1990 TIL 2000 Der er sket betydelige ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i denne periode. På den ene side er der sket en stigning i de psykiske krav i arbejdet. Der er flere, der nu oplever, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. På den anden Ramme 1. Skalaer KRAV OG BELASTNINGER Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed RESSOURCER Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning side er der samtidig sket nogle forbedringer i ressourcerne i arbejdet. Der er blevet færre, der har lav indflydelse og mangler informationer i arbejdet. Endvidere er der færre, der mangler mulighed for social kontakt med arbejdskammerater under arbejdet, og færre oplever usikkerhed i deres job. 4 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
BAGGRUND Forskning viser, at det psykosociale arbejdsmiljø spiller en betydelig rolle for trivsel og helbred. Vi inddeler det psykosociale arbejdsmiljø i to overordnede dimensioner: Krav og belastninger i arbejdet Ressourcer i arbejdet Den ene hoveddimension er de krav og belastninger, som man bliver udsat for i sit arbejde. De fordrer tilpasning fra individets side, fx en anden handling eller øget anstrengelse. Hvis kravene overstiger personens kapacitet, kan det medføre stress og træthed: Det kan føre til dårligere helbred, hvis stress optræder i længere tid eller kommer igen flere gange. Det betyder for det første, at ikke alle, der er udsat for høje krav og belastninger, bliver stressede eller får dårligere helbred. Det afhænger bl.a. af den anden hoveddimension i det psykosociale arbejdsmiljø, nemlig de ressourcer personen har til rådighed, fx den grad af indflydelse han har. Ressourcerne kan virke på den måde, at de giver personen bedre mulighed for i situationen at overkomme de krav og belastninger, som han bliver udsat for. For det andet indebærer store ressourcer i arbejdsmiljøet, at personen har bedre muligheder for at udvikle færdigheder, for at blive mere motiveret, for at forbedre sin livskvalitet, forebygge forringelser af helbredet og udvikle sig som person. Omvendt kan manglende ressourcer i arbejdsmiljøet føre til, at personen ikke kan overkomme krav og belastninger, at motivation og engagement i arbejdet daler, og at han trækker sig fra arbejdet, enten som følge af et bevidst valg eller pga sygdom. Formålet med denne pjece er at foretage sammenligninger af det psykosociale arbejdsmiljø for forskellige job og undersøge, om der er sket ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i perioden 1990-2000. Dette kan være vigtigt at vide for at kunne prioritere indsatsen for at ændre arbejdsmiljøet med henblik på at forbedre livskvalitet og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5
RESULTATER OM KRAV OG BELASTNINGER INDEN FOR JOBGRUPPER I tabel 1 og 2 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på kravdimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over gennemsnittet for alle i arbejde. KVANTITATIVE KRAV Kun én gruppe oplever meget større kvantitative krav end gennemsnittet, nemlig kvindelige chefer. Kvindelige edb-medarbejdere angiver noget højere krav end gennemsnittet. Blandt mænd oplever følgende fem grupper også højere krav end gennemsnittet: chefer, edbfolk, akademikere og to grupper af selvstændige inden for butik og byggeri. Yderligere angav fem grupper af kvinder, bl.a. bankansatte, sygeplejersker og offentligt ansatte kontorassistenter, og seks grupper af mænd, bl.a. sælgere og arbejdsledere, lidt højere krav end gennemsnittet af befolkningen. FØLELSESMÆSSIGE KRAV Seks jobgrupper blandt kvinder oplever meget større følelsesmæssige krav i deres arbejde end gennemsnittet: folkeskolelærere, dagplejemødre, social- og sundhedsassistenter på hospital, pædagoger i både dag- og døgninstitutioner samt sygeplejersker. Kun én gruppe blandt mænd gør det, nemlig folkeskolelærere. Fire grupper kvinder (socialog sundhedsassistenter i hjemmeplejen, pædagogmedhjælpere, akademikere og andre lærere) og to grupper af mænd (akademikere og andre lærere) ligger noget over gennemsnittet. Både kvindelige og mandlige chefer ligger lidt over gennemsnittet. KRAV OM AT SKJULE FØLELSER Fire grupper kvinder ligger noget over gennemsnittet, når det gælder om at skjule følelser under arbejdet: social- og sundhedsassistenter både på hospitaler og i hjemmeplejen, folkeskolelærere og selvstændige inden for service. Fem kvindegrupper ligger lidt over gennemsnittet: ekspedienter, andre lærere, akademikere, pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker. Kun to grupper af mænd ligger lidt over gennemsnittet: folkeskolelærere og akademikere. KONFLIKTER I ARBEJDET Konflikter i arbejdet opleves i meget høj grad af pædagoger i døgninstitutioner og social- og sundhedsassistenter inden for hjemmeplejen. Kvindelige folkeskolelærere og sygeplejersker oplever konflikter i noget højere grad, mens to kvindegrupper (social- og sundhedsassistenter på hospital og pædagoger inden for daginstitutioner) og kun én mandegruppe (folkeskolelærere) oplever det i lidt højere grad end gennemsnittet. ROLLEKONFLIKTER Rollekonflikter kan forekomme, hvor der er modstridende forventninger eller uklare krav til en medarbejder. Her er der to mandegrupper, der ligger noget højere end gennemsnittet, nemlig folkeskolelærere og lærlinge. Tre mandegrupper (landbrugsarbejdere, mekanikere og elektrikere) og to kvindegrupper (folkeskolelærere og edb-folk) ligger lidt over gennemsnittet. JOBUSIKKERHED Fem kvindegrupper oplever jobusikkerhed i noget højere grad end gennemsnittet: nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, rengøringsassistenter, ufaglærte elektronikarbejdere, bankassistenter samt pædagogmedhjælpere. Blandt mænd ligger kun ufaglærte metalarbejdere noget over gennemsnittet. Tre mandegrupper (slagteriarbejdere, postbude og lager- og havnearbejdere) og to kvindegrupper (køkkenmedhjælpere og offentligt ansatte kontorassistenter) oplever jobusikkerhed i lidt højere grad end gennemsnittet. 6 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
RESULTATER OM RESSOURCER I ARBEJDET I tabel 3 og 4 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på ressourcedimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over eller under gennemsnittet for alle i arbejde. INDFLYDELSE Det har stor betydning for, om man bliver stresset af sit arbejde, at man har indflydelse på indholdet i sit arbejde, på valg af metoder, på arbejdstempo osv. Indflydelse er den dimension af det psykosociale arbejdsmiljø, hvor der findes de største forskelle mellem de forskellige jobgrupper. Fire grupper mandlige selvstændige og kvindelige selvstændige inden for service samt mandlige chefer ligger meget højere end gennemsnittet. Mandlige arbejdsledere, pædagoger og andre lærere ligger noget over gennemsnittet. To grupper har meget lav grad af indflydelse i arbejdet: kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere og mandlige lærlinge. Blandt mænd har arbejdere i træindustri, slagterier, maskinindustri, postvæsen, godstrafik, byggeri samt lager- og havnearbejdere og ufaglærte metalarbejdere og blandt kvinder har rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere, ekspedienter, offentligt ansatte kontoransatte, teknikere og konstruktører samt ufaglærte elektronikarbejdere og lærlinge inden for service og kontor noget mindre ressourcer i form af indflydelse end gennemsnittet. UDVIKLINGSMULIGHEDER Også for udviklingsmuligheder er der stor spredning mellem jobgrupperne. Otte grupper af mænd ligger noget over gennemsnittet: folkeskolelærere, andre lærere, chefer, akademikere, selvstændige inden for service, butiksindehavere, edb-fok og sælgere. Det samme gør syv grupper af kvinder: folkeskolelærere, andre lærere, pædagoger på dag- og døgninstitutioner, akademikere, chefer og selvstændige inden for service. I den anden ende ligger fire grupper mænd langt under gennemsnittet: chauffører, postbude, slagteriarbejdere og lager- og havnearbejdere, og tre grupper kvinder langt under gennemsnittet: rengøringsassistenter, næringsog nydelsesmiddelarbejdere samt ufaglærte elektronikarbejdere. Tre grupper mænd ligger knap så meget under gennemsnittet: træindustriarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og lagerekspedienter. MENING I ARBEJDET Forskellene på, om man oplever sit arbejde som meningsfuldt, er noget mindre end forskellen i indflydelse og udviklingsmuligheder. Kun to grupper af mænd, chefer og selvstændige inden for byggeri, og fire grupper af kvinder, nemlig sygeplejersker, dagplejemødre, pædagoger på døgninstitutioner samt social- og sundhedsassistenter på hospital, ligger noget over gennemsnittet. I den anden ende finder slagteriarbejdere og kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere deres arbejde meget mindre meningsfuldt end andre, og fire grupper mænd, nemlig ekspedienter, lager- og havnearbejdere, postbude og træindustriarbejdere, og to grupper kvinder, ekspedienter og rengøringsassistenter oplever deres arbejde som noget mindre meningsfuldt end gennemsnittet. FORUDSIGELIGHED Forskellene mellem jobgrupperne mht, om de får oplysninger om beslutninger vedr. deres arbejde og tilstrækkeligt med information for at kunne udføre det, er endnu mindre. Kun to grupper adskiller sig noget fra alle de andre. Mandlige chefer oplever en noget højere grad af information, mens postbude oplever en noget dårligere grad af information i deres arbejde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7
LEDELSESKVALITET, SOCIAL STØTTE OG OPLEVET BELØNNING I ARBEJDET For de næste tre dimensioner (skalaer) er der også kun små forskelle mellem de forskellige jobgrupper, hvilket antagelig hænger sammen med, at disse dimensioner er mere afhængige af, hvorledes forholdene er på den enkelte virksomhed, end af selve jobbets indhold. Mht. ledelseskvalitet, som handler om oplevede færdigheder hos lederne til at planlægge arbejdet og løse konflikter, er der kun én gruppe, nemlig pædagogmedhjælpere, der ligger noget over gennemsnittet, mens fem grupper mænd ligger noget under gennemsnittet, nemlig slagteriarbejdere, træindustriarbejdere, maskinarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og postbude. Mht social støtte i arbejdet findes der kun to grupper, der ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige lærlinge og pædagogmedhjælpere, og kun to grupper ligger noget under, nemlig landbrugsarbejdere og andre mandlige lærere. For belønning i arbejdet er spredningen mellem jobgrupper også lille. Kun tre grupper ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige chefer, sygeplejersker og mandlige lærlinge, mens én gruppe, kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, ligger meget under gennemsnittet, og fire grupper mænd ligger noget under: slagteriarbejdere, postbude, træindustriarbejdere og lagerog havnearbejdere. ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ FRA 1990 TIL 2000 For at undersøge, om der er sket nogen ændring i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til 2000, anvendes en lidt anden metode end i det foregående afsnit, da ikke alle spørgsmålene har været de samme alle tre år. I figur 1 ses, at der er sket en stigning i krav i arbejdet. Den andel, der angiver, at deres arbejde kræver deres opmærksomhed og koncentration i hele arbejdstiden, er steget betydeligt i løbet af de 10 år. På den anden side er der blevet færre, der mangler forskellige ressourcer i deres arbejde. I figur 2 ses, at der er sket et fald i den andel, der oplever, at de ikke har mulighed for at tilrettelægge deres eget arbejde. Der er dog stadigvæk i år 2000 13%, der ikke har den mulighed. Endvidere er der sket en forbedring i informationen til medarbejderne (figur 3). Den andel, der aldrig modtager information om beslutninger, som har betydning for deres arbejde, er faldet kraftigt gennem 90 erne. Der er også sket et fald i den andel, der ikke har mulighed for kontakt med deres kolleger, mens de arbejder (figur 4), og et fald i den andel, der oplever høj grad af usikkerhed i deres job (figur 5). 8 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
Figur 1. Arbejdet kræver opmærksomhed hele tiden 1990 1995 2000 Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 80 1990 1995 2000 Figur 2. Mangler mulighed for at tilrettelægge eget arbejde Procent 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 1990 1995 2000 Figur 3. Mangler information om arbejdet Procent 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 1990 1995 2000 Figur 4. Mangler mulighed for at tale med arbejdskammerater under arbejdet Procent 0 5 10 15 20 25 30 1990 1995 2000 Figur 5. Stor jobusikkerhed Procent 0 5 10 15 20 25 30 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9
METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med 5.395 lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt 5.454 lønmodtagere i 1995 og 5.940 lønmodtagere i 1990. Tallene er opgjort for alle, der var 18-59 år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og 1995. Undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i 2000 er foretaget vha en række skalaer, som hver bygger på 3 eller 4 spørgsmål. Til hvert spørgsmål var der i interviewskemaet 4-5 svarmuligheder. Den enkelte persons svar på hvert spørgsmål blev scoret fra 100 til 0, efter om svarmuligheden angav mere eller mindre af den pågældende dimension i det psykosociale arbejdsmiljø. Derefter blev der for hver person udregnet et gennemsnit på hver skala ud fra de enkelte spørgsmåls score. En oversigt over de anvendte skalaer findes i Ramme 1. Spørgsmålene for hver skala kan ses på www.ami.dk/nak. Tallene i denne pjece er gennemsnit på skalaerne for de 58 jobgrupper, som deltagere i undersøgelsen er inddelt i (se tabel på www.ami.dk/nak). 10 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
TABELLER Tabel 1. Høje krav og belastninger i job (kvinder) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Pædagoger, døgninstitution Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter, hospital Akademikere Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Andre lærere Bankassistenter Dagplejemødre Edb-folk Elektronikarbejdere, ufaglærte Kontorassistenter, offentligt ansat Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Rengøringsassistenter Selvstændige, service Ekspedienter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Sælgere ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11
Tabel 2. Høje krav og belastninger i job (mænd) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Akademikere Butiksindehavere Andre lærere Chefer Edb-folk Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Metalarbejdere, ufaglærte Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Elektrikere Ingeniører og arkitekter Kontorassistenter, privatansat Lager- og havnearbejdere Landbrugsarbejdere Mekanikere Postbude Selvstændige, service Slagteriarbejdere Sælgere 12 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
Tabel 3. Store og små ressourcer i arbejdet i job (kvinder) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Pædagoger, døgninstitution Selvstændige, service Andre lærere Sygeplejersker Akademikere Edb-folk Social- og sundhedsassistenter, hospital Dagplejemødre Folkeskolelærere Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sælgere Bankassistenter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Kontorassistenter, privatansat Lærlinge og elever, service, kontor mv Kontorassistenter, offentligt ansat Teknikere og konstruktører Elektronikarbejdere, ufaglærte Ekspedienter Rengøringsassistenter Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13
Tabel 4. Store og små ressourcer i arbejdet i job (mænd) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Butiksindehavere Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Edb-folk Landbrugere Selvstændige, service Akademikere Andre lærere Ingeniører og arkitekter Sælgere Ejendomsfunktionærer Folkeskolelærere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Teknikere og konstruktører Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere Ekspedienter Lagerekspedienter Landbrugsarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Metalarbejdere, ufaglærte Godstrafikchauffører Maskinarbejdere Træindustriarbejdere Lager- og havnearbejdere Postbude Slagteriarbejdere 14 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere i Danmark 1995-2000. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E, Borg V og Villadsen E (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15
Denne pjece beskæftiger sig med lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes psykosociale arbejdsmiljø. Folkeskolelærere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger i døgninstitutioner har høje følelsesmæssige krav og mange konflikter i arbejdet. Høje kvantitative krav opleves af bl.a. chefer, sygeplejersker og selvstændige. Lav indflydelse og lave udviklingsmuligheder opleves bl.a. af job i industrien samt inden for service og blandt offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. Flere i 2000 oplever i forhold til 1990, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. Færre oplever lav indflydelse, mangler informationer i arbejdet, mangler mulighed for social kontakt og oplever usikkerhed i deres job. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum 5.000 lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN 87-7904-085-3 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk