Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Resultatrapporten er delt op i 2 dele: Del 1. Overblik over overordnede målsætninger på ældreområdet: Er rapportens faste del. Her afrapporteres på de overordnede målsætninger og gives et samlet overblik over resultaterne på området. Del 2. Udvalgt fokusområde: Hver resultatrapport går i dybden med et udvalgt fokusområde. I denne resultatrapport er fokus på forebyggelsesindsatserne. Bilag Herudover er vedlagt en række bilag: Forandringsteori (med markering af fokusområde) med oversigt over alle kommunens indsatser på ældreområdet koblet til effekter. 1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Overordnede målsætninger for ældreområdet... 3 2 Målsætning: Selvhjulpenhed... 4 2.1 Træning til hverdagen... 4 3 Målsætning: Sundhed... 6 3.1 Akutte indlæggelser... 6 3.2 Akutte forebyggelige indlæggelser... 7 4 Målsætning: Tryghed... 8 4.1 Ventetid efter endt hospitalsbehandling... 8 4.2 Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser... 10 4.3 Ventetid til kommunale tilbud... 11 4.4 Nødopkald... 13 4.5 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team... 16 4.6 Borgere der modtager hjemmehjælp... 17 5 Fokusområde: Forebyggelsesindsatserne... 19 5.1 Forebyggelsesindsatser i Frederiksberg Sundhedscenter... 19 5.2 Kost, Rygning, Motion og Kronisk sygdom... 19 5.3 Forebyggende hjemmebesøg... 20 2
1 Overordnede målsætninger for ældreområdet Boksen viser de overordnede målsætninger på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i den foreliggende forandringsteori som er udarbejdet som led i effektfokus på ældreområdet. Målsætningerne vil blive justeret på baggrund af den vedtagne ældrepolitik. Overordnede målsætninger på ældreområdet Understøtte selvhjulpenhed for de ældre borgere Understøtte de ældres sundhed Skabe tryghed for at der er hjælp når behovet opstår Der afrapporteres på målsætningerne med følgende indikatorer: Resultatrapport Målsætninger Selvhjulpenhed - Aktiv længst muligt Indikatorer Øget selvhjulpenhed Effekt af træning til hverdagen Sundhed Færre indlæggelser Indlæggelser Forbedret fysisk og psykisk helbred/ Forbedret sundheds- og ernæringstilstand Forebyggelige indlæggelser Tryghed hjælp når behovet opstår Minimere ventetid Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskrævende tilstand Tilstrækkelig opfølgning på aktuelle evner og behov Ventedage efter endt hospitalsbehandling Fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Antal borgere der har benyttet nødopkald Responstid ved nødopkald Kontakter til udgående akut sygeplejersketeam Antallet af visiterede borgere (hjemmehjælp) Planlagt timer hjemmehjælp Nogle af indikatorerne registreres alene for visse grupper af de ældre i kommunen. Der arbejdes løbende med videreudvikling og konsolidering af registreringerne. 3
2 Målsætning: Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed illustreres ved effekterne af Træning Til Hverdagen. 2.1 Træning til hverdagen Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, de søger hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis træning ikke har en effekt, visiteres borgeren til hjemmehjælp. TTH tilbydes i øvrigt til borgere med træningspotentiale. Effekten af et træningsforløb er bl.a. afdækket gennem projektet Træning Til Hverdagen (TTH). Her ses det fortsat, at en stor del af de borgere, som gennemfører et træningsforløb opnår øget selvhjulpenhed, hvilket viser sig ved, at de efter et forløb har behov for færre hjemmehjælpstimer. Således har langt flertallet af de borgere, der har gennemført et træningsforløb opnået en positiv effekt. Således har 56 pct. opnået en positiv effekt vedr. praktisk hjælp, mens det er 70 pct. vedr. personlig hjælp og pleje, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Effekt: Effekter af Træning Til Hverdagen, afsluttede forløb 1. og 2. kvartal 2013 Kilde: Care samt egne beregninger, n = 43. Note: Positiv effekt betyder, at en borger opnår øget selvhjulpenhed og har behov for færre hjemmehjælpstimer efter endt forløb end tilfældet var, da forløbet startede. Uændret betyder, at en borger er på samme niveau mht. behovet for timer efter forløbet. Opjustering af tid finder sted i de tilfælde, hvor en borger f.eks. ønsker mere tid og træningen viser, at det ikke er muligt, at fastholde personen på samme funktionsniveau. Borgeren vil herefter få visiteret flere timer. 4
Anm: Målingen tager udgangspunkt i antal timer på start- og sluttidspunktet af et træningsforløb. TTH revurderer en borger umiddelbart efter at de modtages, det er som udgangspunkt denne revurdering som lægger grunden for opgørelsen på starttidspunktet. Er denne revurdering ikke registreret tages der udgangspunkt i tidspunktet hvor borgeren blev visiteret til TTH. Dette kan skævvride opgørelsen. Opgørelsen omfatter 43 borgere, som har afsluttet et forløb i 1. eller 2. kvartal af 2013. Den samme borger kan indgå to gange i opgørelsen, hvis der både trænes med praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje. Herudover har 30 borgere i samme periode afbrudt et forløb pga. indlæggelse på hospital mens yderligere 30 har valgt at stoppe pga. af andre årsager. Yderligere 55 borgere har det ikke været muligt at foretage en opgørelse for, da der ikke er registreret et starttidspunkt. Opgørelsesmetoden er ændret fra januar 2013, og det er derfor endnu ikke muligt, at måle den mere langsigtede effekt efter f.eks. 6 eller 12 måneder. Der arbejdes fortsat på at udvikle opgørelserne over effekten. Når opgørelserne er udviklet og testet, vil de blive benyttet i resultatrapporterne. 5
3 Målsætning: Sundhed Sundhedsniveauet illustreres ved: Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser. 3.1 Akutte indlæggelser Det samlede antal akutte indlæggelser fortæller noget om den overordnede sundhedstilstand blandt de ældre. Herudover kan udviklingen i antal indlæggelser på et helt generelt niveau sige noget om, hvor stort behovet er for at inddrage regionale sundhedsydelser i plejen af de ældre. Frederiksberg Kommune har fortsat flere indlæggelser pr. 1.000 +65-årige end gennemsnittet i Region Hovedstaden, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Resultat: Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2014. Tallene vedrørende 2012 har ændret sig i forhold til tidligere opgørelser pga. nævnte efterregistrering. Sammenlignes Frederiksberg Kommune med gennemsnittet for Region Hovedstaden oplever begge et fald fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2013. Dog er faldet for Frederiksberg Kommune lidt mindre end faldet for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Det skal nævnes, at der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen. Sæsonudsvinget menes bl.a., at kunne henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. 6
3.2 Akutte forebyggelige indlæggelser Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke er sket en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. Som nævnt i 1. Resultatrapport for 2013 har nye IT-muligheder betydet, at forvaltningen har kunnet udvikle og forbedre opgørelsen. Således kan der nu tages udgangspunkt i de konkrete enkelte forebyggelige diagnoser. Tidligere kunne der alene tages udgangspunkt i grupper af diagnoser, hvorved diagnoser som ikke var forebyggelige også indgik i opgørelsen. Også befolkningsopgørelsen er blevet mere finmasket. Nu tages der udgangspunkt i befolkningstallet pr. kvartal og ikke som tidligere pr. 1. januar i det pågældende år. Den nye opgørelse viser, at Frederiksberg Kommune ligger over niveauet for Region Hovedstaden, men følger samme udvikling jf. tabel 3.2. Dette dog med undtagelse af 3. kvartal 2012, hvor Frederiksberg Kommune næsten er på samme niveau som Region Hovedstaden. Figur 3.2 Resultat: Akutte forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. I forhold til tidligere opgørelser tages der nu udgangspunkt i de konkrete enkelte diagnoser og ikke, som tidligere, i grupper af diagnoser. Befolkningstal er desuden opgjort kvartalsvis frem for helårligt, som tidligere. I opgørelsen i 1. Resultatrapport 2013 lå niveauet for antallet af akutte indlæggelser i Frederiksberg Kommune under Region Hovedstaden. Det har imidlertid vist sig, at datagrundlaget var mangelfuldt, idet en række observationer ikke indgik. 7
4 Målsætning: Tryghed Målsætningen illustreres ved: Ventetid efter endt hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Antal borgere der har benyttet nødopkald Responstid ved nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Antallet af visiterede borgere (hjemmehjælp) 4.1 Ventetid efter endt hospitalsbehandling Udviklingen i ventedage efter endt hospitalsbehandling viser noget om kapaciteten og behovet for kommunale tilbud til ældre, der har været indlagt. Tallene kan bruges til at belyse den ældres bevægelse igennem det regionale og det kommunale sundheds- og omsorgssystem. Frederiksberg Kommune har i 2012 oplevet et markant fald i antallet af ventedage. 1. kvartal 2013 skiller sig ud, her er niveauet dog steget igen jf. figur 4.1a. Også i Region Hovedstaden har man oplevet et fald i løbet af 2012 og et udsving i 1. kvartal 2013 (startende i 4. kvartal 2012). I 2. kvartal 2013 er Regionen og Frederiksberg Kommune på samme niveau. Figur 4.1a Resultat: Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tidligere har det ikke været muligt, at foretage denne opgørelse, da oplysninger om alder ikke var tilgængelige på regionsniveau. Det er de imidlertid nu, hvorfor opgørelsen er mere præcis, men samtidig adskiller sig en smule fra tidligere opgørelser. Stigningen i 1. kvartal 2013 synes, at kunne henføres til, at ekstraordinært mange Frederiksberg borgere har været indlagt i 1. kvartal og efterfølgende udskrives. Det ses også af presset på de fleksible døgnpladser, jf. figur 4.2 senere, hvor belægningen i 1. og 2. kvartal 2013 er meget tæt på 100 pct. Det ses også jf. udviklingen i antallet af akutte indlæggelser, som lige- 8
ledes er steget og er højt i 1. og 2. kvartal 2013. Det markante fald hos Frederiksberg Kommune fra 1. til 2. kvartal 2013 indikerer, at Frederiksberg Kommunes indsatser for at nedbringe ventedagene har båret frugt, her tænkes særligt på udvidelsen af døgnpladserne med 6 pladser ved årsskiftet. Faldet i udviklingen i 2012 på Frederiksberg kan bl.a. henføres til, at der er taget en række skridt til at undgå unødige ventedage. Det gælder bl.a. beslutningen om at indføre accelererede genoptræningsforløb (Hurtigere på Højkant) samt intensiveret samarbejdet med Frederiksberg Hospital. Derudover er der oprettet fleksible pladser på Akaciegården, og der er blevet ansat en udgående visitator med fysisk fremmøde på Frederiksberg Hospital. Ventedage i psykiatrien Ventedagene i psykiatrien efter endt behandling er i 2. kvartal 2013 på nul. Der er således ikke nogle Frederiksberg borgere, som har skullet vente efter udskrivning, jf. figur 4.1b. Figur 4.1b Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling. Kilde: esundhed Halveringen fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 kan dels henføres til den særlige indsats forvaltningen har foretaget med henblik på, at hjemtage ventende efter endt psykiatrisk hospitalsbehandling dels til et fald i antallet af person, som indlægges. 9
4.2 Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der, som tidligere nævnt oprettet fleksible pladser på Akaciegården fra juni 2012. Oprindeligt blev der oprettet 9 pladser, men fra 1. januar er disse udvidet til 15. Siden årsskiftet har pladserne været næsten fuldt belagte, jf. figur 4.2. Pladserne er kun bemandede med personale, hvis de er belagte. Figur 4.2 Resultat: Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse 2012-2013 Kilde: Manuel registrering Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn ved de 9 oprettede fleksible døgnboliger. Fra december 12. Brugen af pladser dækker dog over månedlige forskelle, som bl.a. hænger sammen med udskrivninger fra hospitalerne jf. tidligere. Således viste også tabel 4.1a over ventedage efter udskrivning fra hospital (somatisk) en stigning i 1. kvartal 2013 og et fortsat højt niveau i 2. kvartal. Dette kunne indikere, at mange Frederiksberg borgere er blevet indskrevet på hospitaler i 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013 med efterfølgende pres på kommunens tilbud, når de udskrives. Dette selvom antallet af pladser som nævnt er udvidet. Grundlæggende viser tallene, at pladserne er efterspurgte og fungerer efter hensigten, og at der for tiden er et ekstraordinært behov. Forvaltningen følger løbende udviklingen, og vurderer behovet for yderligere udvidelser af fleksible døgnpladser eller andre initiativer, som kan nedbringe ventetiden efter endt behandling 10
4.3 Ventetid til kommunale tilbud Nedenfor illustreres ventetiden til en række kommunale indsatser og tilbud på ældreområdet. Ventetiden til de kommunale tilbud er varierende, idet det fremgår, at de mest akutte tilbud som rehabilitering og genoptræning har korte ventetider, mens mere permanent tilbud som en ældrebolig har længere ventetider, jf. figur 4.3a og 4.3b. Figur 4.3a Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Tal vedr. 1. kvt. 2013 er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapport. Anm.: Ventetid til plejeboliger og rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. For så vidt angår ventetiden til plejeboliger og rehabiliteringen, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Borgeren behøver dog ikke acceptere dette tilbud, hvorfor ventetiden kan være længere. Dette dog kun for de borgere som har specifikke ønsker. Overfor borgere, som ikke har et specifikt ønske til en plejebolig, er der et lovgivningsmæssigt krav om en maksimal ventetid på 2 måneder. Dette krav overholdes. Det fremgår dog ikke af opgørelsen som viser den samlede ventetid for borgere med og uden et specifikt ønske. 11
Figur 4.3b Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care. Tal vedr. 1. kvt. 2013 er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapport. Anm.: Opgørelsen vedr. ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældrebolig. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag (omkring 4 personer), hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til 1. tilbud må forventes at være kortere. Det skal bemærkes, at få borgere venter på en 3-4 værelses ældrebolig, men at antallet er i stigning mens ventetiden gennemsnitligt set falder. Således ventede 4 borgere i 2. kvartal 2012 og 3 i 3. kvartal 2012, mens 9 borgere ventede i 1. kvartal 2013 og 11 i 2. kvartal 2013. 12
4.4 Nødopkald Hjemmesygeplejen har siden december 2012 varetaget nødopkald fra borgere. Opgaven har tidligere været placeret hos det Udgående Sygeplejersketeam (UST). Nødkaldsfunktionen blev derfor pr. 1. december 2012 omplaceret til at ligge i regi af den traditionelle hjemmesygepleje, hvilket Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om i sag nr. 143 på udvalgsmødet den 19. november 2012. Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald har en svag stigende tendens, kun afbrudt af et fald i 1. kvartal 2013, jf. figur 4.4a. Figur 4.4a Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Care og egen opgørelse Den mest sandsynlige baggrund for faldet er sæsonudsving. En anden mulig forklaring kan være sammenhængen til akutte forebyggelige indlæggelser, som har været i stigning i samme periode eksempelvis hvis borgerne ringer til egen læge eller vagtlæge i stedet for at benytte nødopkaldet. Derudover ved vi konkret, at 3 borgere har haft ekstraordinært mange opkald i 4. kvartal, disse flyttede i plejebolig eller blev indlagt, og indgår derfor ikke i statistikken for 1. kvartal 2013. Når vi ser på den gennemsnitlige responstid, synes den at have fundet et leje på mellem 17 og 18 minutter, jf. figur 4.4b. 13
Figur 4.4b Responstid ved nødopkald, minutter Kilde: Care og egen opgørelse Overgangen fra UST til hjemmesygeplejen har således fastholdt det samme responsniveau, men har generelt optimeret ressourcerne i UST. I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalgets på mødet d. 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid af en hjemmesygeplejerske på højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 4.4c. Heraf fremgår det at målopfyldelsen er steget fra 86 pct. i april til 90 pct. i maj og juni. Dermed opfyldes målsætningen. Der arbejdes dog fortsat på at endnu færre skal opleve at vente på sygeplejersken.. Således gennemgåes hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst. 14
Figur 4.4c Responstid på 30 minutter, andel Kilde: Manuel registrering Der skal dog tages forbehold for opgørelserne. De bygger dels på data fra KMD care og dels på et manuelt register, som har mere detaljerede informationer om tid. Der er imidlertid en forskel mellem opgørelserne i forhold til antallet af registrerede. Der arbejdes fremadrettet på at kvalitetssikre og forbedre data. 15
4.5 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Det udgående sygeplejerske team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital, hvor borgere, som potentielt vil blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Antallet af kontakter i det udgående sygeplejerske team er fordoblet siden 2011, jf. figur 4.5. Figuren viser, et mindre fald fra 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2013, som formegentligt kan henføres til naturlige udsving. Det øgede antal kontakter frem til 4. kvartal 2012 skyldes en udvidelse af åbningstiden, samt at kendskabet til ordningen er blevet mere kendt og som følge deraf mere efterspurgt. Figur 4.5 Resultat: Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. 16
4.6 Borgere der modtager hjemmehjælp Fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 er antallet af visiterede borgere til hjemmehjælpsydelser faldet med godt 5 pct. Fra godt 3.900 til næsten 3.700 (når der ses bort fra borgere som alene er visiteret til vaskeri-, indkøbs- og/eller madordningen) jf. figur 4.6a. Den samme tendens sås i sidste resultatrapport vedrørende 1. kvartal 2013. Figur 4.6a Antallet af visiterede borgere fordelt på ugentlige timer (gennemsnit) samt borgere der alene er visiteret til vask/indkøb/mad Kilde: Care, bemærk, at opgørelsen både dækker over ydelser der gives ugentligt og hver 14. dag. Sidstnævnte er indregnet med halv effekt pr. uge. Anm.: Viser både nyvisiterede og borgere, der fortsat er visiterede til ydelser De største fald er sket hos borgere som er visiteret til 0-1 timer og 1-6 timer, her er faldet på 6,5 og 6,1 pct. Faldene kan henføres til tiltag i form af bl.a. Træning Til Hverdagen (TTH) og forskellige revisitationsindsatser, men kan sandsynligvis også hænge sammen et ændret behov hos de ældre, f.eks. som følge af en generel forbedret sundhed hos ældre. En større andel af borgerne får hjemmehjælp hver 2. uge. Når timerne visiteres sker registreringen dog hver uge, med angivelse af halvdelen af de visiterede timer i hver uge. Ser vi på de planlagte timer, registreres det fulde antal imidlertid i den uge de planlægges leveret. Derfor ser vi et fald i borgere, der får under 1 times hjemmehjælp og en stigning hos borgere der får mellem 1-6 timer i figur 4.6b. 17
Figur 4.6b Planlagte timer, gennemsnit pr borger pr uge med ydelser* Kilde: Care. * Er beregnet ud fra summen af visiterede timer pr. uge. Er der ikke planlagt timer i en uge, indgår denne ikke i opgørelsen. Anm.: Der sker ikke registrering i Care af planlagte timer ifbm. madordningen, hvorfor både den og de øvrige to ordninger: vaskeri og indkøb ikke indgår. Derfor divergerer opgørelsen antalsmæssigt fra figur 4.6a. Figuren indikerer således, at omkring 700 borgere får hjemmehjælp hver 2. uge på op til 2 timer. Borgere der får 1 times hjemmehjælp eller derunder hver 2. uge fremgår fortsat af gruppen af borgere der får under 1 time. Figuren uddyber således faldet fra 2012 til 2013. Faldet sker særligt hos de personer, som planlægges at få 1-6 timer pr uge med hjemmehjælp. Borgere med under 1 time pr uge med hjemmehjælp er i stigning. Dette kan hænge sammen med en række af kommunens tiltag, som f.eks. Træning Til Hverdagen, som fører til, at borgerne bliver mere selvhjulpne og derfor har behov for mindre hjemmehjælp. 18
5 Fokusområde: Forebyggelsesindsatserne Fokusområdet i denne resultatrapport er forebyggelsesindsatserne. Rammerne for indsatserne er Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker og Forløbsprogrammer samt sundhedslovens 119 og Servicelovens 79a. I det følgende vises en række opgørelser over de forebyggende indsatser som vedrører ældre over 65 år. De tilbud Sundhedsstyrelsen anbefaler rettet mod personer under 65 år, og som udgør langt størstedelen af forebyggelsens brugere, indgår ikke i resultatrapporten jf. rapportens fokus på ældre. 5.1 Forebyggelsesindsatser i Frederiksberg Sundhedscenter Frederiksberg Kommunes forebyggelsesindsatser omfatter både den patientrettede såvel som den borgerrettede forebyggelse. I forhold til ældreområdet er indsatserne inddelt i følgende fokusområder: Kost Rygning Motion Kronisk sygdom Faldforebyggelse Forebyggende hjemmebesøg Fokusområderne udpeges bl.a. via Regionens Sundhedsprofil, som monitorerer borgernes sundhedstilstand og kan udpege de områder, hvor der er udfordringer i forhold til borgernes sundhed. 5.2 Kost, Rygning, Motion og Kronisk sygdom På områderne kost, rygning, motion og kronisk sygdomme tilbyder Frederiksberg Kommune en lang række af hold, kurser og individuelle tilbud. Nogle af disse er målrettet specifikt til ældre andre er ikke. Nedenfor fremgår de kurser, hold og individuelle tilbud, som har været afviklet i 1. og 2. kvartal 2013. Antallet af deltagere er vist for deltagere over 65 år, hvis det har været muligt, ellers er det totale antal af deltagere på tværs af alle aldersgrupper vist. Enkelte steder er begge tal vist. Som det fremgår har Frederiksberg Kommune en bred vifte af tilbud, som er velbesøgte. Typisk har et hold mellem 15 og 25 deltagere. Det er særligt de specialiserede tilbud, som er rettet mod kroniske sygdomme, som har mellem 15-25 deltagere. Mere almene hold som seniorfitness har ekstraordinært mange deltagere. Herefter følger motionsvejledning og pensionistidræt, som også har mange deltagere. Undtagelsen er individuel vejledning til personer med kræft samt besøg til nydiagnostiserede med demens. 19
Figur 5.2 Kurser, hold og individuelle tilbud, 1. og 2. kvartal 2013, antal personer Kilde: Forebyggelsesteamet Note: Diætist, motionsvejledning, hjertegågruppen og pensionistidræt kan ikke udspecificeres på alder. Vedr. de to sidstnævnte vurderes det dog, at langt størstedelen er over 65 år eller derover. Seniorfitness indeholder også tal fra juli. 5.3 Forebyggende hjemmebesøg Frederiksberg Kommune skal tilbyde alle ældre, der er fyldt 75 år mindst et forebyggende hjemmebesøg, medmindre de ældre allerede får både personlig og praktisk hjælp fra kommunen. Borgerne kan dog også selv henvende sig, og bede om at få et forebyggende hjemmebesøg. Som det fremgår af figur 5.3 har godt 1.100 ældre fået et tilbud om eller selv henvendt sig for at få et forebyggende hjemmebesøg i 1. halvår af 2013. I same periode har omkring 300 sagt nej og godt 1.000 modtaget et besøg. Det skal bemærkes, at afslaget fra den ældre eller gennemførelsen af et besøg kan ske på baggrund et af et tilbud, som kommunen har givet før 2013. Derfor summer tallene ikke indbyrdes. 20
Figur 5.3 Forebyggende hjemmebesøg, 1. og 2. kvartal 2013, antal personer Kilde: Forebyggelsesteamet 21