fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide
Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske dagtilbud som vuggestuer, børnehaver og dagpleje. Kvalitetssikring kan udøves på mange forskellige måder. Indenfor det pædagogiske felt er en hensigtsmæssig måde at fokusere på og dokumentere de processer, som er vigtige for at nå de ønskede mål. I dagtilbuddene er traditionen for at dokumentere den pædagogiske praksis imidlertid beskeden - og det er en skam. Det arbejde der foregår, er nemlig ikke blot vigtigt, men også godt og solidt. Endvidere mistes der et vigtigt arbejdsredskab til kvalificering af det pædagogiske arbejde i institutionerne, når der ikke dokumenteres. Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere dagtilbuddenes personale i dokumentation af det daglige arbejde. Med SMTTE-modellen lægges op til systematisk at analysere og beskrive den sammenhæng, man befinder sig i, at forholde sig bevidst til at fastsætte mål, tegn og tiltag og derpå evaluere og dokumentere udviklingen af det pædagogiske arbejde for børn i alderen 0-6 år. Pjecen skal derfor ses som et redskab til at kvalificere personalets faglighed til glæde for både personale og børn. Jane Jegind Britta Carl Rådmand Institutionschef
indholdsfortegnelse SMTTE-modellen................ 4 Sammenhæng.................... 6 Mål.............................. 8 Tiltag........................... 10 Tegn............................ 12 Evaluering...................... 14
smtte-modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder, som f.eks. ved at sætte fokus på de processer, som er vigtige for at nå sine opsatte mål. SMTTE-modellen er et godt værktøj til dette. Modellen består af 5 elementer: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. De 5 elementer er lige vigtige og påvirker hele tiden hinanden. Man kalder modellen dynamisk, fordi den hele tiden giver mulighed for at regulere de enkelte elementer i bestræbelsen på at komme tættere på de mål, man har sat sig. Modellen ser således ud: Sammenhæng Hvad er vilkårene? Tiltag Hvilke handlinger/ aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? mål Hvad vil du gerne opnå? evaluering Nåede du dit mål? Hvorfor/hvorfor ikke? TEGN Hvordan kan du se, at du er på vej imod målet?
SMTTE-modellen er anvendelig i det pædagogiske arbejde, fordi den kræver, at man tager udgangspunkt i netop den sammenhæng, man er i, og tænker i konkrete tiltag for at nå de opsatte mål. Samtidig tvinges man hele tiden til at reflektere over sine valg. På den måde kan man sikre kvaliteten i de tilbud, man giver børnene. Endvidere udvikler man sig selv, fordi man tænker over, hvad man gør hvorfor man gør det og hvordan man gør det. Når du går i gang med at bruge SMTTE-modellen i din pædagogiske praksis, vil det være en god idé, at starte med at skrive modellens 5 punkter: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Herefter må du ud for hvert enkelt punkt beskrive dine overvejelser, hvilket du får hjælp til på de følgende sider. smtte-modellen Da modellen er dynamisk, er det i princippet ligegyldigt hvor i modellen du starter, men for den u- øvede vil det være mest overskueligt at starte med Sammenhæng eller Mål.
sammenhæng Indledningsvis er det væsentligt at forholde sig til den sammenhæng eller virkelighed, man befinder sig i lige nu. Du kan få sammenhængen analyseret og beskrevet ved at besvare spørgsmål som f.eks. Hvad er vilkårene? Hvad er problemstillingen? Hvem er det et problem for? Hvad er børnene optaget af? Hvad har jeg foreløbig gjort? Processen med at få afklaret vilkårene kan præcisere målene. Eller sagt med andre ord: Det bliver nemmere at finde ud af, hvad det er, du gerne vil opnå, når du har afklaret, hvad det er, du har med at gøre. I praksis betyder det, at du f.eks. må forholde dig realistisk til den børnegruppe, du står med i øjeblikket du må se på, hvad børnene er optaget af og hvilken situation, I er i.
Eksempel 1: Du har fundet ud af, at nogle af børnene ikke er helt motorisk alderssvarende. Når du her beskriver sammenhæng, skal du bl.a. se på, om alle børnene har de samme motoriske vanskeligheder. Spørg dig selv: Mangler du noget viden for at hjælpe børnene? Hvad er de optaget af? Kan du iværksætte aktiviteter, der er motiverende for børnene? osv. sammenhæng Eksempel 2: Du opdager, at børnene gennem en tid har været meget interesserede i insekter, biller og andet småkravl. Da et af de 6 læreplanstemaer hedder Natur og naturfænomener synes du, at det vil være oplagt, at give børnene en målrettet naturoplevelse på legepladsen lige uden for døren. Sammenhæng betyder at du må forholde dig realistisk til børnene
mål Mål er en beskrivelse af den retning, du gerne vil have, projektet skal bevæge sig hen imod, dvs. hvordan du ønsker, situationen skal være i fremtiden. Det er vigtigt, at målene bliver helt konkrete og håndgribelige, men også realistiske. Det vil sige, at de ligger inden for de muligheder du/ I har såvel økonomisk, personalemæssigt, tidsmæssigt osv. Det er vigtigt at mål(ene) konkretiseres, så de kommer til at fremstå klart og tydeligt. Jo mere enkle og tydelige mål, jo større er sandsynligheden for, at du kan opfylde dem. Husk også at målene skal beskrives på en måde, så du senere kan evaluere dem (blev målet nået?). Det er vigtigt at begrænse antallet af mål.
Mål Eksempel 1: I det sidste eksempel havde du fundet ud af, at nogle børn ikke var motorisk alderssvarende. Det helt nærliggende mål vil være: Børnene skal via de aktiviteter der igangsættes, blive motorisk alderssvarende. Eksempel 2: Du havde fundet ud af, at børnene var meget interesserede i insekter, biller og andet småkravl. Målet kunne nu være, at børnene får et kendskab til de insekter, biller, orme mv., som de kan finde på legepladsen. Mål skal være konkrete og realistiske
10 tiltag Tiltag er det helt konkrete, der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene kan nås. Tiltagene kan omhandle flere sider af sagen, f.eks. inddragelse af forældre, kvalificering af personalet. Herunder deling af viden, målrettede aktiviteter med hele eller dele af børnegruppen, udbygning af børn/børn relationer eller børn/voksen relationer eller måske voksen/voksen relationer. For at finde ud af hvilke helt konkrete tiltag, der skal sættes i gang, vil det være en god idé at starte med at stille sig selv nogle spørgsmål. F.eks.: Hvad vil jeg helt konkret starte med at gøre for at komme i gang? Hvordan kan jeg sikre, at det bliver til noget? Det er en god idé at lave en handlingsplan, som beskriver, hvad der skal sættes i gang, hvem der gør hvad og hvornår, samt en kort beskrivelse af hvad du og dine kolleger skal bidrage med for at nå det ønskede mål.
11 Eksempel 1: Tiltag er de konkrete aktiviteter der sættes i værk. Det kan f.eks. være et motorikprogram, som kan hjælpe børnene til at blive motorisk alderssvarende. For at kunne tilrettelægge dette program er der måske behov for, at du opkvalificeres. Denne opkvalificering er også et tiltag. Det kan også være, at du kan hente hjælp hos en kollega. Hvis du beder en kollega hjælpe med at opstille motorikprogrammet, og hun gør det, er det også et tiltag. Husk at sætte tidspunkt, varighed, sted og personer på tiltaget vær realistisk! tiltag Eksempel 2: Du indkøber eller finder det udstyr frem, som du skal bruge f.eks. lupper, bestemmelsesduge, bøger mm. Du finder forskellige smådyr sammen med børnene f.eks. ved at løfte sten. I studerer dyrene sammen med en lup og finder ud af, hvad det er for nogle vha. bestemmelsesdug og bøger.
12 tegn Tegn er et konkret arbejdsredskab som skal sikre, at udviklingen går i den retning, du ønsker - at du er på vej imod målene. Tegn er en beskrivelse og dermed en dokumentation af de synlige forandringer, som du ønsker at se undervejs i den pædagogiske praksis. Det er på baggrund af de tegn, du ser, at det bliver muligt hele tiden at justere tiltagene og målene og dermed styre processen. Den måde tegnene skal dokumenteres på er afhængig af hvilke tegn, der er tale om, og hvad det er, du ønsker at sætte fokus på. Nogle tegn egner sig bedst til at blive dokumenteret som observationer - andre som video, fotos, tabeller, statistik etc. Det er således vigtigt, at du vurderer, hvilken form, der egner sig bedst til de tegn, du ønsker at se. I praksis vil det være anvendeligt både at stille spørgsmål og give svar i stil med: Spørgsmål: hvilke tegn vil du gerne se, for at du er tilfreds? Svar: at flere børn selv opsøger motoriske udfordringer.
13 tegn Eksempel 1: Tegn i forhold til et motorikprogram kunne f.eks. være, at barnet går på en balance-bom med mindre støtte end første gang, barnet prøvede. Eller at barnet kan slå en mere lige kolbøtte end første gang det forsøgte. Dokumentationen kan være et check-skema, et observationsskema eller lignende. Eksempel 2: Tegn i forhold til insekterne kan f.eks. være, at børnene kan genkende flere arter og/eller at børnene i højere grad bruger det indkøbte udstyr. Dokumentationen kan være iagttagelse og skema til registrering af, hvor ofte udstyret bliver brugt. Hold øje med tegn som sikrer, at udviklingen er på rette vej.
14 evaluering Med evaluering menes der, at du tænker over og beskriver den udvikling eller den proces, der er - eller har været - i gang. Evaluering er noget, der dels foregår afslutningsvis, men også løbende, fordi netop det at vurdere og gøre status kan være inspirationskilde til de næste skridt. En løbende evalueringsproces åbner mulighed for påvirkning af de andre elementer i modellen: mål, tiltag, tegn og sammenhæng. Dette er helt centralt i SMTTE-modellen, fordi evalueringsprocessen dermed bliver udviklende. Man kan derfor tale om, at SMTTE-modellen både kan bruges som et udviklings-, evaluerings- og kvalitetssikringsredskab. Når du undervejs eller afslutningsvis ønsker at evaluere, vil det være hensigtsmæssigt bl.a. at fokusere på følgende: Hvad er der sket? (her kan du bruge dokumentationen) hvor tæt er du kommet på at opfylde målet? (en vurdering) hvordan kan du tage næste skridt, eller kan det gøres bedre næste gang/fremover? Husk at det også er under evalueringen, at du tænker over, om tiltagene skal justeres, om målene fortsat er realistiske, om tegnene tydeligt nok viser, om du er på rette vej osv.
15 evaluering Eksempel 1: Når du evaluerer undervejs, kan du f.eks. se på, om alle børnene har fået væsentlig bedre balance, og om de i højere grad kan slå lige kolbøtter, fordi det viser, om du er på vej mod målet. Når du evaluerer hele processen, ser du på, om børnene er blevet mere motorisk alderssvarende end de var, inden motorikprogrammet blev iværksat. Eksempel 2: Evalueringen går her ud på, om børnene har fået bedre kendskab til de forskellige småkryb, som kan findes på legepladsen. Hvis børnene ikke har dette, kan det være en idé at overveje, hvordan du som voksen virker på børnene, om du viser oprigtig interesse eller om du egentlig synes, at insekterne er lidt væmmelige, hvilket sandsynligvis afspejles i børnenes adfærd og interesse.
Denne pjece er udgivet af: Institutionsafdelingen Odense Kommune December 2006 Kilde: Frode Boye Andersen Tegn er noget vi bestemmer Rapport fra Ped.senter, Kristiansand Et verktøy for målstyring Foto: Per Møller Jensen & Shutterstock Grafisk tilrettelæggelse: KreativGrafisk