Bilag 8.1 30. oktober 2013/HME PIAAC OECD undersøger brug og fordeling af færdigheder Den første runde af data fra PIAAC (Programme for the International Asessemnt of Adult Competencies) blev d. 8. oktober offentliggjort i publikationen OECD Skills Outlook 2013. DLI udsendte d. 14. oktober et kort notat med umiddelbare reaktioner (bilag 8.2, dette møde). Dette notat går mere i dybden med undersøgelsens konklusioner og tekniske aspekter. Undersøgelsen, Survey of Adult Skills, tester voksnes kompetencer inden for tre områder: Læsefærdigheder (literacy) Regnefærdigheder (numeracy) Problemløsning med IT (problem solving in technology-rich environments). Herefter kaldet IT-færdigheder. Derudover indeholder undersøgelsen en læsekomponent, der tester om de, der dumpede ved en indledende screenings-test, overhovedet kan læse. Deltagerne besvarede desuden et spørgeskema med baggrundsvariable og gav oplysninger om, hvilke færdigheder de bruger i deres arbejdsliv og i fritiden. Resultatet af PIAAC er et enormt datamateriale, som det vil tage år at analysere til bunds. Ud over OECD har også Europa-Kommissionen udført egen analyse af dataene. Hvor OECD især fokuserer på at præsenterer materialet og vise, hvilke analytiske muligheder det indeholder, fremhæver Kommissionens rapport resultater, der støtter egne initiativer fx Opening Up Education og Erasmus+. Det Nationale Forskningscenter For Velfærd SFI kigger i en selvstændig rapport nærmere på de danske resultater. Det er især den danske rapport, der danner baggrund for dette DLI- notat. 24 lande har deltaget i første runde af PIAAC. Frankrig og Rusland er dog forsinkede, så de umiddelbare resultater bygger kun på 22 lande. Færdigheder fører til beskæftigelse, højere løn og et bedre liv. I en blog på udgivelsesdagen fremhæver Andreas Schleicher OECD s grunde til at fokusere på voksnes færdigheder og kompetencer. Mangel på grundlæggende færdigheder begrænser den enkeltes muligheder for at udfylde velbetalte og interessante jobs. Færdigheds-fordelingen i et samfund har stor indflydelse på, hvordan økonomiske goder fordeles. Store forskellige i færdigheder fører til mere ulige samfund. En postindustriel økonomi vil i højere og højere grad efterspørge arbejdskraft med et højt færdighedsniveau. Sammenhængen mellem færdigheder og succes vil derfor kun bliver stærkere. Men færdigheder påvirker ikke kun indtægt og beskæftigelse. Færdigheder hænger positivt sammen med bedre helbred, følelse af politisk inddragelse, tillid og deltagelse i frivilligt arbejde. Ved Kommissionens og OECD fælles lancering af undersøgelsen blev disse aspekter også fremhævet af Xavier Prats Monné (vicegeneraldirektør for DG Uddannelse og Kultur). Modtagelse Der har været en beklagelig tendens til, at reducere undersøgelsen til PISA for voksne, og udelukkende fokusere på Danmarks placering i rangordningen. På trods af Andres Schleichers gentagne Side 1 af 6
understregning af dataenes vidtrækkende perspektiver er undersøgelsens officielle afsendere i OECD ikke ganske uden skyld i det begrænsede fokus. Bl.a. talte generaldirektør Ángel Gurría om PISA for grown-ups ved et pressemøde. Undersøgelsen har ikke vakt megen opsigt i den bredere offentlighed. I de danske medier er den kun blevet omtalt i meddelelsesform, mens bl.a. the Economist og New York Times har skrevet om undersøgelsen. Dog uden at det for alvor har ført til debat. Indtil videre er Kommissionens første udmelding om, at PIAAC vil blive for fokus på voksnes færdigheder, hvad PISA er for de 15- åriges, dermed ikke gået i opfyldelse. Dog har man i euroboblen Bruxelles i oktober ikke kunnet gå til mange konferencer om uddannelse eller arbejdsmarked uden at PIAAC på den ene eller anden måde er blevet nævnt. Undersøgelsen ser altså ud til at få en del gennemslagskraft i fagkredse. Undersøgelsens metode Stikprøve og undersøgelsen Undersøgelsen bygger på en repræsentativ stikprøve på omkring 5.000 16-65-årige i hvert land. I Danmark er denne gruppe udvalgt via CPR-registeret og omfatter alle, der opholder sig i Danmark på undersøgelsestidspunktet. PIAAC omfatter således ikke kun danske statsborgere, men alle, der har fast bopæl i Danmark. SFI har i Danmark valgt at oversample indvandre (1.generation) og 55-65-årige for at kunne undersøge disse grupper i flere detaljer. Derudover er det også lykkedes at opnå interviews med ca. 1.800 PISA 2000 deltagere. Det stod landene frit for således at tilføje elementer til undersøgelsen. USA har fx oversamplet fængselsindsatte, arbejdsløse, samt de yngste og de ældste voksne. Selve undersøgelsen foregår ved at en interviewer aflægger besøg i respondentens hjem. Først gennemføres et 45-minuteres interview vedrørende bl.a. personens socioøkonomiske baggrund og brug af færdigheder på arbejde og i fritiden. Dernæst skal respondenten udføre selve færdighedstesen på en PC, som intervieweren har medbragt. Alternativt er der en papir- og blyantsudgave for dem uden IT-færdigheder. Opgaverne tager ca. 60 minutter. Pædagogik og definitioner Færdighedstesten bygger på samme pædagogiske opfattelse af færdigheder og kompetencer som PISA. Man forsøger ikke bare at måle, hvad respondenterne ved, men også hvordan de evner at bruge denne viden til at analysere og fortolke informationer i arbejds- eller fritidssituationer. Der er altså tale om en handlingsorienteret eller funktionel forståelse af færdigheder. OECD påstår ikke, at de med PIAAC måler alt, hvad en arbejdsstyrke skal kunne, men opdeler derimod færdigheder i jobspecifikke og grundlæggende færdigheder. Hvor den første type færdigheder er specifikke for en stilling/jobfunktion eller en sektor, er de grundlæggende færdigheder nyttige og nødvendige for mennesker i alle typer stillinger og i livet i almindelighed. Regning, læsning og IT-brug betragtes som tre sådanne grundlæggende færdigheder. Som sådan er PIAAC ifølge SFI inspireret af det arbejde med nøglekompetencer 1, der i de sidste ti år er udført i OECD og EU. Færdighedsniveauerne og sværhedsgrad 1 Om EU s arbejde med nøglekompetencer se: http://europa.eu/legislation_summaries/education_training_youth/lifelong_learning/c11090_en.htm Side 2 af 6
Resultatet af færdighedstesten omregnes til en skala fra 0-500, hvor 500 er det absolut højest opnåelige. Der er dermed ikke tale om et genbrug af PISA skalaen. Og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes direkte med PISA. Skalaen opdeles i en række færdighedsniveauer (proficiency levels). For læse- og regnefærdigheder er der seks niveauer (niveau 1-5 og under 1 ), mens ITfærdighederne opdeles i niveau 1-3, under 1 og et niveau for dem, der helt undlod at tage ITtesten. Niveauerne hænger sammen med opgavernes sværhedsgrad og bygger på en antagelse om, at en person, hvis score placerer sig på midten af et færdighedsniveau, har en bestemt sandsynlighed for at kunne løse en opgave med tilsvarende sværhedsgrad. Fx vil en person med en score på 300 (midt på færdighedsniveau 3) kunne løse en opgave med sværhedsgrad 300 med 67 % sandsynlighed. Vedkommende vil også kunne svare rigtigt på nogle sværere opgaver, men mindre end 2/3 af gangene, mens succesraten vil være højere, for lettere opgaver. Ved fastlæggelsen af en opgaves sværhedsgrad lægges der bl.a. vægt opgavens kompleksitet, tilstedeværelsen af forstyrrende informationer og hvor avancerede kognitivt processer, man skal bruge for at løse opgaven. Eksempler på opgaver og definitioner af færdighedsniveauerne kan findes i bilag 8.3 og bilag 8.4. Fremtidigt arbejde Anden runde af PIAAC er allerede startet. Der vil fremover blive udgivet et årligt Adult Skills Outlook, der skal kigger nærmere på voksnes færdigheder. Det står dog ikke helt klart, hvad OECD har tænkt sig at bruge publikationen til. Der vil også gradvist blive udarbejdet country notes om hvert enkelt deltagerland. Country note for Danmark foreligger endnu ikke. Over de næste år vil der også komme en række mere dybdegående OECD analyser foruden i 2014 en SFI rapport om PISA 2000-PIAAC linket. Kommissionen agter også i november at inddrage PIAAC s konklusioner i sin årlige vækstundersøgelse og i det efterfølgende Europæiske Semester 2014. I den for DLI mere bekymrende afdeling udtaler OECD s uddannelsesministre i konklusionerne fra en konference først i oktober, at de har set på PIAAC, og at den kan bruges til at forme den fremtidige udvikling af PISA i retning af tættere forbindelse til andre internationale og nationale undersøgelser. Resultater: Danskernes løsning, regning og IT-brug Det er indledningsvist væsentligt at slå fast, at PIAAC data højst kan beskrive sammenhænge ikke forklare dem. Når undersøgelsen påviser statistik sammenhæng mellem to størrelser, kan man derfor kun konkludere, at der er en form for sammenhæng mellem dem (korrelation), men ikke hvad der forårsager hvad (kausalitet). Som også fremhævet mht. PISA, er der (stor) usikkerhed om et lands præcise placering i en rangordning. Man kan altså ikke altid med sikkerhed sige om nogen er nummer 7 eller 8, mens måske nok, at landet er over eller under middel. I læsning ligger Danmark i 13-17 gruppen (nummer 14) og er dermed under middel. I regning ligger Danmark i 3-7 gruppen og dermed klart over middel I IT ligger Danmark i 7-13 gruppen og dermed på middel. Danmark ligger under de andre nordiske lande i læsning og IT-brug, men på niveau med dem i regning. Aldersgrupper Forskelle i aldersgruppers score dækker over nogle meget interessante sammenhænge. Disse forskelle kan til en vis grad fortolkes som afspejlende udvikling i landenes uddannelsessystemer over Side 3 af 6
tid. Mest slående er de koreanske tal. De 55-64-årige er blandt de, der scorer dårligst, mens unge koreanere kun overgås af Japan. Resultater fra Finland fortæller en tilsvarende historie om en ung generation, hvis kompetencer er relativt bedre end de ældres. I den modsatte ende findes lande som England 2 og USA, hvor den unge generation ikke har forbedret sig i forhold til den ældre. Det forhold, at de ældste i populationen scorer relativt højst, afspejler formentlig kvaliteten af et lands uddannelsessystem i 50 erne og start 60 erne (hvor de ældste PIAAC deltagere har gået i skole). Lande, der allerede på det tidspunkt havde et relativt veludbygget og velfinansieret skolesystem, vil selvfølgelig ikke i samme grad som Korea have lavt hængende frugter at plukke. I Danmark er der ikke umiddelbart nogen entydig tendens mht. de ældre og unges relative placering i læsning. I regning derimod ligger Danmark helt i top i alle aldersgrupper, bortset fra de 16-24, hvor Danmark placerer sig på gennemsnittet. Problemgrupper SFI gentager adskillige gange, at selvom visse grupper er overrepræsenterede blandt de med lave færdigheder, er der personer med manglende færdigheder i alle socioøkonomiske grupper i Danmark. Ser man fx på færdighedsscoren 0/1 i læsning, har 53,8 % på dette niveau folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Men det betyder også, at næsten halvdelen af de med en læsefærdighed på eller under 10-års niveau (som Andres Schleicher karakteriser niveau 1), har fuldført mindst en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Som det anføres tydeligt nedenfor, har indvandrere generelt et lavere færdighedsniveau end indfødte danskere, men 73 % af personer med et færdighedsniveau på 0/1 er altså af dansk oprindelse. Mangel på færdigheder er tydeligvis et problem, der ikke er begrænset til bestemte grupper. Skal man alligevel pege på særlige risikogrupper fremhæver SFI: uddannelsespassive (personer, der ikke har daltaget i uddannelse/ kurser i løbet af de sidste tolv måneder), ikke-vestlige indvandrere (se nedenfor) og personer uden beskæftigelse. Indvandrere Som tidligere nævnt er indvandrere oversamplet i den danske PIAAC undersøgelse. Man har valgt dette for at kunne behandle denne gruppe i flere detaljer. Indvandrere er i denne sammenhæng kun de, der er født ude for landets grænser. Opgaverne skulle gennemføres på dansk, resultaterne omfatter derfor kun personer, der havde tilstrækkelige dansk kundskaber. 13 % af de indvandrere, der var udtrukket til deltagelse takkede nej eller blev udelukket pga. sprogproblemer. Lidet overraskende ligger indvandres færdighedsscore markant under den for personer af dansk oprindelse. Blandt ikkeindvandrere er 53 % placeret på 3 eller derover i læsning, mens 54,4 % af ikke-vestlige indvandrere læser på niveau 0/1. SFI kommer frem til, at de tre faktorer, der har stærkest positiv sammenhæng med indvandreres færdighedsniveau i læsning er: alder ved indvandring, hvor lang tid vedkommende har opholdt sig i Danmark, samt hvorvidt der tales dansk i hjemmet. Måske endnu mere bekymrende er, at sammenhængen mellem færdighedsniveau og sandsynligheden for at være i beskæftigelse er svagere for indvandrere end for personer med dansk oprindelse. Indvandrere får altså umiddelbart et ringere udbytte af gode færdigheder i form at øget beskæftigelsessandsynlighed. I denne sammenhæng træder det tydeligt frem, at der er tendens til at indvandrere, i højere grad end danskere er overkvalificerede. 25 % af indvandrere, der besidder et job, hvor 2 England og Nordirland deltog i undersøgelsen som selvstændige enheder. Side 4 af 6
uddannelseskravet er grundskole, har en videregående uddannelse. For personer med dansk oprindelse er det tilsvarende tal 8 %. Færdigheder og uddannelsesniveau Uddannelsesniveau er den socioøkonomiske faktor, der har stærkest sammenhæng med færdighedsniveau. 30 % af personer med en lang videregående uddannelse er på niveau 4/5 i læsning, mens et tilsvarende færdighedsniveau kun opnås af 2,9 % af personer med en grundskoleuddannelse. Alligevel er der relativt store grupper, der på trods af et højt uddannelsesniveau har ringe færdigheder. I Danmark læser fx 5 % af personer med en lang videregående uddannelse på niveau 0/1 og yderligere 14 % på niveau 2. Færdigheder og kompetencer på arbejdsmarkedet PIAAC har undersøgt brugen af forskellige færdigheder og kompetencer på respondenternes arbejde og i deres fritid. Udover de informationsbehandlende færdigheder læsning, skrivning, regning, IT-brug og problemløsning har PIAAC spurgt ind til syv såkaldte generiske færdigheder 3. SFI fokuserer blandt disse på kommunikation, planlægning og manuelt arbejde. Derudover kigger man via et særligt dansk tillægsspørgsmål nærmere på brugen af fremmedsprog på arbejdspladsen. Den mest entydige konklusion er, at anvendelsen af en færdighed og kompetenceniveau hænger sammen. Jo mere man læser, regner eller arbejder med IT, jo bedre er man til det, sandsynligvis pga. såvel såkaldte fordelingseffekter som træningseffekter. De, der i forvejen læser dårligt, opnår næppe ansættelse i en stilling, der indebærer meget skrifteligt arbejde (fordelingseffekt), og når jobbet ikke stiller krav om anvendelse af læse- og skrivefærdigheder, er der ingen træningseffekt. OECD kalder denne sammenhæng low skills trap : personer med mindre gode færdigheder ender i stillinger, hvor de ikke har mulighed for at udvikle deres færdigheder, og er dermed fanget i en ond cirkel. I Danmark læser 82 % af de beskæftigede dagligt på arbejdet, mens kun 2 % oplyser aldrig at læse. Skrivning er mindre udbredt: 70 % skriver dagligt, mens 7 % aldrig skriver. Fordelingen i IT er mere interessant: godt nok benytter 70 % sig dagligt af IT men der er også 18 %, der aldrig gør. Fremmedsprog er naturligt nok noget mindre udbredt, ¼ bruger engelsk hver dag og over 40 % mindst en gang om ugen. Kun 1/5 oplyser aldrig at benytte sig af engelsk. Et overraskende stort antal 1/6 oplyser at de benytter et andet fremmedsprog mindst en gang om ugen. Økonomisk og Socialt udbytte af færdigheder Som allerede fremhævet giver færdigheder et stort socioøkonomisk udbytte. Høje færdigheder hænger positivt sammen med chancen for at være i beskæftigelse. Blandt personer, hvis læsefærdigheder ligger på 0/1, og som kun har gået i grundskolen, er fx kun 42 % i beskæftigelse, mens 79 % af personer med læsefærdigheder på niveau 4/5 er i beskæftigelse. Højere færdigheder hænger også sammen med både indkomst, social tillid (spm.: mener du generelt, man kan stole på andre mennesker? ) og deltagelse i frivilligt arbejde. Derudover ser personer med høje færdigheder oftere sig selv som aktive deltagere i det politiske samfund. Det var allerede kendt, at disse forhold hænger positivt sammen med uddannelse, men PIAAC demonstrerer, at færdigheder har en indflydelse, der ikke kun kan reduceres til uddannelsesniveau. 3 Task discretion, learning at work, influencing Skills, co-operative skills, self-organising skills, dexterity, physical skills. Side 5 af 6
Livslang læring Matthæus effekten OECD gør meget ud af en såkaldt Matthæus effekt mht. færdigheder og livslang læring: Til de, der har, skal mere gives! Jo højere færdigheder, jo større er sandsynligheden for deltagelse i efter- og videreuddannelse. Danmark fremhæves bl.a. de lande, der er relativt gode til at få alle med, men selv her deltog under 30 % af personer med en læsefærdighed på under 1 i efter- og videreuddannelse, mens det tilsvarende tal for en færdighedsscore på niveau 4/5 er næsten 80. De, der har mest brug for at opnå nye færdigheder, har altså lavest sandsynlighed for at have deltager i uddannelser eller kurser. Derfor er en opprioritering af livslang læring for alle nok den policy anbefaling, OECD mest konsistent fremhæver i kommentarerne til PIAAC. I en rosende omtale af rapporten er det også netop efteruddannelse, TUAC lægger vægt på. 70 % har i Danmark deltaget i uddannelses- eller kursusaktivet inden for de sidste 12 måneder. Disse tal dækker imidlertid over store aldersvariationer. Fra næsten 100 % bl.a. de 16-19-årige observeres en gradvist faldende deltage til 60,1 % for gruppen 55-59 og derefter et brat fald til en deltagelse på kun 39,6 % for personer mellem 60 og 65 år. Danmark har også stillet nogle supplerende spørgsmål mht. de oplevede arbejdsmarkedseffekter af voksen- og efteruddannelse. Kun de, der havde været i beskæftigelse inden for de sidste fem år deltog i denne delundersøgelse. Der blev spurgt til, hvorvidt deltagelse i efteruddannelse/kursusvirksomhed havde ført til: nye arbejdsopgaver, større ansvar, højere indkomst, bedre muligheder for at beholde et job eller bedre muligheder for at får et nyt job. 84,3 % svarer i bekræftende på en af mulighederne. Bedre muligheder for nyt job er den mest typiske med 72,8 % bekræftende svar. Der er også over 60 % positive svar til større ansvar, nye arbejdsopgaver og mulighed for at beholde nuværende job. SFI konkluderer, at voksen- og efteruddannelse har effekt på deltageres arbejdsmarkedssituation. Det skal understreges, at resultaterne udelukkende bygger på deltagernes selvrapportering og deres egen opfattelse af situationen. EU-Kommissionens arbejde med PIAAC Kommissionen har været tæt involveret i arbejdet. PIAAC er både af organisationerne selv og i akademiske studier blevet fremhævet som det første fælles OECD-EU projekt. Bl.a. har Kommissionen bidraget med finansiering af EU-landes (og Norges) deltagelse i projektet bl.a. via midler fra EU s LLL programme. Deltagerlande modtog i gennemsnit 75.000 euro per år, hvilket i alt beløb sig til 5 mio. euro. Derudover gav DG Beskæftigelse 1 mio. euro direkte til OECD sekretariatet. Kommissionen erklærer at man vil fortsætte denne støtte i fremtidige PIAAC runder. Udover dette bidrag har Kommissionen også foretaget sin egen analyse af PIAAC dataene. Der fokuseres naturligt nok på EU-landene, og rapporten munder ud i konklusioner, der understøtter forskellige EU-initiativer. Kommissionen understeger, at PIAAC demonstrerer nødvendigheden af de prioriter for livslang læring, der ligger i Rethinking Education. Uden at gå i detaljer erklærer Kommissionen, at man vil fremlægge yderligere OMC-initiativer med henblik på at modgå mangel på færdigheder og fremme af voksenlæring i 2014, bl.a. i en rapport om basic skills covering the whole lifecycle. Erasmus+ skal i højere grad bruges til at understøtte kompetenceudvikling og kapacitet i livslang lærings institutioner. PIAAC dataene kan også motivere her-og-nu indsatser som Ungdomsgarantien. Kommissionen mener også, at PIAAC afslører, at ungdomsårgangen demonstrerer for ringe ITfærdigheder, hvilket understreger vigtigheden af Opening up Education initiativet. Side 6 af 6