Skolelederens beretning for skoleåret 2010 2011 Forleden så jeg et af sæsonens første Formel 1 løb sammen med min søn. Bilerne raser rundt, omgang efter omgang lige efter hinanden som en slags gåsegang, - bare meget stærkere. Det er omtrent lige så spændende som en cricketkamp over to dage eller en flad etape i Tour de France. Jeg havde lidt svært ved at bevare entusiasmen, men min søn sagde: Bare vent, lige om lidt skal de i pitstop og så afgøres løbet! Og ganske rigtigt, - bilerne kørte en efter en ind og skulle have tanket op, skiftet dæk, tørret visir. Jo hurtigere de kunne det, jo større var chancen for at vinde løbet. Og så ud igen og køre rundt, rundt og rundt og rundt og så ind igen og få tanket op. Da var det jeg kom til at tænke på den moderne familie. Her suser alle rundt i dagligdagen, børn som voksne med arbejde, fodbold, ridning, avisløberi og meget mere. Rundt og rundt går det og så ind i pitstoppet. I bedste fald er alle samlet ganske kort før der er aftenmøder, fitness og rundt og rundt igen. I bedste fald samles familien uden forstyrrende input fra ringende mobiler, amerikanske TV3 serier eller spillende Ipods. Under alle omstændigheder er det her, der skal tankes op, før det atter går rundt og rundt. Det er i det korte pitstop i det daglige at der skal fyldes på her er muligheden for at få snakket, givet gode råd, høre om hvad barnet går og tænker på, er bange for, glædes over mmm. Jeg må indrømme at jeg blev lidt skræmt ved tanken om den korte tid, der er til rådighed, når vi nu alle skal nå at realisere os selv og samtidig har ansvaret for at gøre vores børn til nogle livsduelige og bevidste voksne, der kan og tør vælge selv og handle derefter. På skolen har vi lignende pitstop. Tag fx den lange spisepause, hvor børnene sammen med de voksne i ro og mag laver legeaftaler, snakker om det, der netop nu rører sig, spiser og får læst højt. Børn har brug for disse pitstop, hvor der ikke forventes andet end tilstedeværelse i nuet. Det samme gælder for lærere og pædagoger. Derfor var vi sammen på pitstop i Anneberg, hvor vi sammen fik tanket op og fik nogle redskaber til at håndtere dagligdagens pædagogiske udfordringer. Der blev også tanket op på den sociale beholder. I det hele taget kan man vel sige at man i pitstoppet får øje på fællesskabets muligheder og begrænsninger. Det er her vi opdager om samarbejdet fungerer, - det er her vi kan hjælpe med at skabe en god kultur for samværet, for et godt læringsmiljø. Det er her vi opdager om vi kan udnytte mangfoldighedens muligheder. Jeg tænker at det modsatte af mangfoldighed er énfoldighed! Hvis man hele tiden ønsker sig at alle andre er som én selv, bliver man snæversynet og ser diversiteten som en belastning, snarere end som en ressource. 1
Børn og voksne i dag er med i mange fællesskaber. Et af de stærkest socialiserende fællesskaber vi har, er klassefællesskabet. Rigtigt brugt er det en afgørende faktor for at eleverne får en god start på livet. Det kan bane vejen for et godt skoleliv uden mobning og med en bredere forståelse for mangfoldighedens muligheder i stedet for begrænsninger. Klassefællesskabet ser jeg som et fællesskab mellem elever, forældre og lærere, og det kan gennem åbenhed bane vejen for færre konflikter og dermed gøre det muligt at undervise i en tid, hvor alle kræver deres ret. Ret til at blive set, hørt, taget med på råd, - ret til brok, individuel hensyntagen (om nødvendigt med en diagnose i ryggen). Samarbejdet mellem alle tre parter er et fantastisk stærkt bånd, der kan bruges, når der skal løses problemer i klassen, hvad enten det gælder skoletiden eller fritiden. Det er et plus, at børnene lærer at omgås andre typer end dem de selv ligner. De lærer at tage hensyn og sætte grænser og det bliver de stærke af. En af de vigtigste interkulturelle kompetencer er evnen til at indgå i nye grupper og arbejde sammen med nogen der ikke ligner én selv. Det kræver ikke kun viden om andre lande og kulturer, men også om værdier og normer, - lidt gruppepsykologi er heller ikke af vejen. Men frem for alt kræver det erfaringer med at indgå i eksisterende grupper, i at organisere en ny, i at kunne se en sag fra flere sider og kunne udnytte mangfoldigheden til at kvalificere de opgaver, man løser i fællesskab. Og hvordan går det så på skolen? Elevtallet kom igen op til det normale (og forventede) niveau omkring 300 (helt præcist 307). Det skyldes en målrettet indsats fra bestyrelse og lærere ved at gå offensivt til værks (kald det rettidig omhu ;-)) og se på skolens samlede tilbud. Hvor trænger vi til at forklare os indadtil, i stedet for bare at være selvfede og tro på, at tingene forklarer sig selv. Det afstedkom en ny slags møder i 9. klasse, hvor dagsorden var at fortælle hvad eleverne har i rygsækken, når de forlader Holbæk lille Skole. Desuden blev der lagt op til dialog, hvor elever og forældre kunne spørge og komme med forslag til nye tiltag. Desuden deltog der tidligere elever, hvilket var en stor succes. Selvransagelse er en god ting! 2
På personalesiden har året bragt sine udfordringer. De mange ansatte og deres duracell-lignende energiudladninger har været med til at gøre Bjarnes og kontorets sæder særdeles varme. Det er imponerende, hvad der nås på et skoleår. På undervisningssiden er sket følgende: Pia Lykke Kongsgaard og Mette Blicher er startet som klasselærere i indskolingen, Charlotte Jolak som klasselærer på 1. mellemtrin. Desuden blev Rasmus Glud ansat i mellemtrinets fritidsordning. Selma Jakobsen blev ansat som tysklærer i overbygningen og Luna Kobbernagel afløste Helle Nielsen som afdelingsleder for FO. Desuden har Simone Jolak, Julie Rath Rasmussen og Frederik Flach været (tro)faste vikarer hele året. Doris Donell og Amdi Larsen har arbejdet som undervisningsassistenter i indskolingen og på 1. mellemtrin. På TAP ernes område har Peter Bluhme været tilknyttet i en lang periode som stor hjælp til Bjarne og Rene. Med hensyn til ledelsen er den nye struktur ved at være på plads. De nye afdelingsledere har fra første dag vist sig særdeles stabile og kompetente, - Luna i FO, Kennet for Børneskolen og Per for overbygningen. Vi afholder ledermøde hver onsdag med det formål at udvikle, planlægge, få styr på årets gang og den interne rollefordeling. Netop nu arbejder vi på at få tydeliggjort ledelsesstrukturen på Holbæk lille Skole, spændende fra de selvstyrende team, FU, den daglige ledelse og til bestyrelsen. På det pædagogiske område har året i Fritidsordningen været præget af at finde sin nye form. Det nye team har arbejdet med at skabe fælles fodslag via tre faser: 1. Kend dine kolleger 2. Visioner for FO 3. Skrivning og implementering Det har afstedkommet forskellige forsøg med eftermiddagsmaden og diverse aktiviteter samt rokeringer i personalet. Fritidsordningen er et rigtigt dejligt åndehul, hvor børnene kan nyde de dejlige udendørs faciliteter, som to gange om året bliver forskønnet og repareret af forældrene i fællesskab en tradition, der er svær at få armene ned over. Senest er der ved at blive etableret en ny grusbane, så boldspillerne ikke kommer ind som mudderbunker. 3
Undervisningsmæssigt har der igen i år været fuldt tryk på kedlerne. Alle trin har leveret et program, der kan tage pusten fra de fleste, - elever som lærere. I indskolingen har det netop overståede dyrskue været afslutningen på et godt forløb. Indskolingen måtte i starten af året afgive Maj Bjerg, som skulle assistere 1. mellemtrin med en klasselærerfunktion. På 1. mellemtrin har der været to nye iøjnefaldende ting. Dels svømmeundervisningen, som nu kun er for 4. klasse. Det har givet ro og tid i vandet. Dels det nye lejrskoleprogram, hvor hele trinet mødtes til en overnatning på skolen i august med temaet Værdier. Samtidig er klasserne skilt, så 3. klasse tager til Odense og 4. + 5. klasse tager til Skagen. Det bliver spændende at se, hvad erfaringerne med dette tiltag bliver. På 2. mellemtrin har året stået i Sveriges tegn. I stedet for som tidligere at køre forløbet over to år, er det nu samlet, så trinet indenfor samme skoleår både besøger og får besøg fra vores venskabsskole i Ljusdal. I den forbindelse kan det nævnes at vi har fået oprettet en hjemmeside (www.hls-lejrskoler.dk), hvor man kan læse dagbog og se billeder fra vores lejrskoler fremover. Overbygningen har for første gang i mange år afholdt deres planlejr med overnatning. Her diskuterede man mange ting omkring undervisningen og skolens værdier og endte med et brag af en MGP-forestilling, hvor hvert linjehold fremførte deres bud på en vinder godt tiltag! De frie skoler har i det forløbne år været under et gevaldigt pres for at påtage sig et socialt ansvar. Det er der for mig ingen tvivl om at vi gør! 15 % af de ansatte er ansat under særlige vilkår. 14 % af skolens elever er indstillet til særligt tilrettelagt undervisning eller støtteforanstaltninger. Skolen har de sidste par år arbejdet målrettet med begrebet inklusion. At inkludere betyder at medregne, og er mere vidtrækkende end rummelighed. Inklusion omfatter såvel fysisk integration som social og læringsmæssig integration. Inklusion er en proces, hvor der er fokus på læringsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er altså læringsmiljøet, der skal tilpasses alle elever, - ikke bare dem med en særlig diagnose eller specifikke indlæringsproblemer. Det er således vigtigt at tage stilling til både de elever, der har vanskeligheder samt til de øvrige elevers behov og forudsætninger for at modtage undervisning. Og her er vi rigtig langt. Det kræver rigtig meget af de voksne, der har det daglige pædagogiske ansvar. Derfor har vi også i år, som en del af skolens APV, taget en pejling af det psykosociale arbejdsmiljø. Her viser undersøgelsen at vi har et godt arbejdsmiljø, selvom vi har travlt og ofte er 4
følelsesmæssigt belastet, da vi har med mennesker at gøre. Det er et arbejde med mening og med stor indflydelse på arbejdets udførelse og indhold. Der er selvklart mange udfordringer foran os, men det er også vigtigt at pointere, hvor tingene lykkes og her kan jeg ikke rose klasse- og linjelærere nok for det store arbejde, der bliver lagt i at få læring og klassefællesskab til at gå op i en højere enhed. Når årets gang skal kommenteres vil jeg da også lige nævne vores særdeles vellykkede musik- og teaterfestival, som vi arrangerede i samarbejde med Sdr. Jernløse Lilleskole. Et brag af en festival med to scener, fantastisk vejr, fantastiske forældre og lærere, der knoklede 4 dage for at give 1500 unge lilleskoleelever fra hele landet en forrygende festivaloplevelse. Vi har kun modtaget roser for dette kæmpearrangement. Og nu til noget helt andet: Noget så kedeligt som økonomi og røde tal. Det er ikke med den store tilfredsstillelse at vi trods stigende elevtal kommer ud med et lille underskud på ca. 30.000. Årsagen til dette kommer jeg ind på under regnskabsaflæggelsen. Blot vil jeg konstatere at meget i sol og måne (og Finansministeriet) peger i retning af at tilskuddet til de frie skoler er under pres. Regeringens genopretningspakke kommer til at koste rigtig mange penge i mistet tilskud, hvis den bliver fastholdt. Andre tiltag kan være på vej. derfor indkalder vi sidst i maj til et dialogmøde for hele skolen, hvor vi alle skal debattere skolens forholdsregler for at imødegå de kommende stramninger. Sidste år tog jeg jer med på en lille rejse, hvor I skulle forestille jer at komme ned ad vejen og ikke være i tvivl om, hvilken skole der ligger her og samtidig kunne finde skolens kontor, uden at være stedkendt. I skulle forestille jer et grovværksted, hvor der hamres og saves, - hvor der er plads til at svine, støve og lave store, flotte billeder, - et værksted, hvor man kan tage sine biologiske prøver med ind og undersøge uden at være bange for at det griser. At villaen nu kun er for indskolingen og at 2. mellemtrin bor i et hus for sig selv. Det er ikke kun forestillinger mere. Nu står bygningerne her og er i gang med at blive indrettet. Mon ikke vi skal bruge skolens 30 års fødselsdag i september til at markere indvielsen? Det var sidste trin i skolens udviklingsplan 2006 2010 og vi skal i gang med at kigge ind i krystalkuglen igen for at formulere en ny udviklingsplan. I den forbindelse skal vi også skærpe vores værdigrundlag. I efteråret bliver der en dialog om skolens værdigrundlag med det formål at tydeliggøre og forenkle det. 5
Jeg vil gerne slutte med at takke alle ansatte for et godt og arbejdsomt skoleår. Det har endnu engang været en berigelse at arbejde sammen med jer. En stor tak til bestyrelsen, som igen i år har interesseret sig i at være bestyrelse, dvs. at I har arbejdet med det overordnede og dermed givet alle skolens medarbejdere ro og rammer til det daglige arbejde. En særlig tak til Rikke Eske Mohr og Martin Skovholm, som stopper mange års virke tak for jeres store indsats. Og endelig en tak til skolens forældre og elever for den glæde, I tilfører det daglige arbejde. Jeg ser frem til endnu et spændende skoleår med nye udfordringer og passende forstyrrelser. I morges sang vi en sang på skolen, som let omskrevet lyder: Lad os lege i livstræets krone, lad os føle, at livet er stort, lad os skue de blå horisonter, og himmelhvælvingens port. Det synes jeg lyder som en god idé Calle Nørvig 14. april 2011 6