Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Intensionen er ikke at skabe et pædagogisk glansbillede Intensionen er at sætte fokus på den glæde og de stjernestunder der allerede er i praksis Er ikke problemfornægtende, men heller ikke problemfokuserende Centrale begreber: Ressourcer; anerkendelse; relationskompetence, personlige styrker, autenticitet og pædagogisk håb og arbejdsglæde
ICDP Langebæk projekter Udviklingen af pædagogernes relationskompetence 2002-2004 Udvikling af dagplejernes relationskompetence 2004-2006. (støtte af Undervisningsministeriet, KVIS best practice pris) Værdsættende skoleledelse og pædagogisk udvikling 2005-2007
Projekternes formål At udvikle deltagernes relationskompetence dvs. deres evne til at indgå i og fastholde relationer med børnene - således at børn i kommune støttes bedst muligt i deres udvikling. Derudover skal projektet bidrage til at øge arbejdsglæden, idet kompetenceudviklingen forventes at give den enkelte mere selvindsigt, og større faglig sikkerhed.
ICDP inspireret 2007 Den kommunale børnepolitik Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Et lederudviklingsprojekt for alle kommunens daginstitutioner. Støttet af familieministeriet. Projektleder Jan Duvander Hvad skal jeg gøre når.? Vejledning til almindelige småbørns forældre, med almindelige børn om almindelige problemer. Støttet af familieministeriet. Projektleder Sisse Sørensen Læringsmiljø og pædagogisk analyse (LP-modellen) Skoleudviklingsprojekt. Forventet støttet af undervisningsministeriet. Jesper Kjærulff
Katzenelson 1995 Hverdagslivets selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete
Schultz Jørgensen 2006 Den social selvfølgelighed Relationerne får vores verden til at hænge sammen og giver vores liv mening De stærke børn er dem der har et godt netværk
Rutter 1997 Den psykologiske selvfølgelighed Det har positive konsekvenser for børns udvikling at de færdes i et miljø der er præget af varme, omsorg og indlevelse.
Fibæk Laursen 2004 Den pædagogiske selvfølgelighed Den gode lærer formår at give sin undervisning et præg af varme og positive relationer og formår i det hele taget at skabe en accepterende og positiv atmosfære i klassen.
Thomas Nordahl 2005 Synsninger Professionelle omsorgspersoner skal drive en kundskabsbaseret praksis. Det er ikke frit valg for alle synsninger og private antagelser. De pædagogiske tiltag skal have en faglig og personlig forankring.
Teoriramme Udviklingspsykologisk forskning. Stern, Hundeide Pædagogisk forskning. Bae, Rye, Arnesen Mønsterbryderforskning. Elsborg Trivselsforskningen. Due og Holstein Socialforskning. Per Schultz Jørgensen Organisationspsykologisk forskning. Gitte Haslebo. Peter Lang Læringsteorier. Etienne Wenger. Tom Tiller. Hans Henrik Knoop Positiv psykologi. Martin Seligman
Richard Davidson 2006 Affektiv neurologi Den omsorg vi modtager som børn har direkte sammenhæng med hjernens evne til at finde glæde i voksenalderen.
Elsborg 1999 Mønsterbryderen Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen.
D. Goleman 2006 Relationer og sundhed Vores relationer former ikke blot vores oplevelser, men i også vores biologiske system (blodtryk, hormoner, etc.) Gode relationer har en gavnlig indvirken på vores helbred Dårlige relationer kan fungerer som en langsom forgiftning af vores krop
Professionelle roller 2007 Læring Omsorg Opdrag Vi har manglet et fælles fagligt sprog for omsorgs- og opdragelsesdelen Omsorgs- og opdragelsesdelen er derfor blevet udført på baggrund af personlige holdninger og erfaringer. Uden fag-teknisk sprog har det været svært at udvikle den almene og den specialpædagogiske praksis.
Peter Westmark Betydningsfulde relationer Forældre Barn Kammerater Professionelle voksne
Anne Linder 2004 Relationskompetence Professionel relationskompetence er evnen til vise omsorg ved at etablere, fastholde (og afvikle) en udviklingsstøttende kontakt. Og udfra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et lærende og opdragende samspil.
Hvorfor ressourceorienteret? Fejlfinderup (ser fejl) Anerkenderup (ser muligheder) Når man arbejder på at finde sine egne eller andres ressourcer, gør man det for at afdække den eller de hjælpekilder, (muligheder) der er en forudsætning for at man kan arbejde med problemer
Kit Sanne Nielsen 2006 At gøre den gode historie tykkere Betydning Den gode historie Tid
Forandringsøjeblikke Pædagogiske stjernestunder De gode fortællinger fra praksis Opstår når en af faglige hverdagslivets drømme går i opfyldelse Når vi sætter fokus på det, vi gerne vil have mere af, skabes der energi og handlekraft.
Stern 2004 Øjeblikkets betydning Al menneskelig meningsfuld aktivitet synes at være pakket/produceret i sekvenser på netop 10 sekunder. Samspil mellem barn og forældre Kommunikative samspil Åndedræt, smil etc. Sprogets musikalske sekvenser
Keld Fredens 2005 Om trivsel og sundhed Søvn Kost Motion
Seligman 2004 Glad men dum? Fordom: Glade mennesker er mindre begavede eller problemfornægtende Forklaring: Glæden kan skabes af almindelige menneskelige aktiviteter: motion, sex og latteruden bivirkninger. Forskning: Glade mennesker er åbne og lydhøre overfor omverdenen. Derfor får de mange informationer, som gør det muligt for dem hurtigere at skifte taktik, og resonere skeptisk og analytisk
Relationelle ressourcer Glæden Inviterer til fællesskaber Anerkendelsen Bekræfter fællesskabet
Glædens pædagogik GLÆDE ANERKENDELSE
Omsorgsdifferentiering Børn med særligt behov har brug for Anerkendelse Glæde
Berit Bae 2006 Glade og sensitive voksne Er åbne overfor børns optagethed og udtryk Ser børn som kompetente og kreative Opdager at børn tåler forskellighed Opdager at der ikke bliver kaos hvis børn gives ulige tilbud også sociale og følelsesmæssige Opdager at børns tolerance overfor ulighed er større end de voksnes
Anerkendelse og Ros Anerkendelse øger selvværd Rugbrød til identiteten Bekræftelse Ros øger selvtillid Tomme kalorier til identiteten Bedømmelse
Nelson Mandela Glæden Når vi lader vores eget lys stråle, giver vi ubevidst tilladelse til at andre mennesker kan gøre det samme.
Glæden smitter værre end influenza