Pædagogisk relationsarbejde

Transkript

1 Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1

2 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl Indledning Læsevejledning Hvor udbredte er relationelle problemer? Hvem er de udsatte børn i dag? Besværlige børn eller besværlige relationer? Når de professionelle er en risikofaktor i børnehaven Når de professionelle er en risikofaktor i skolen Børns perspektiver på relationen til lærerne Når de professionelle er en beskyttelsesfaktor Pædagogisk autoritet Afrunding Hvordan kan man indhente information om relationelle problemer? Hverdagslivets relationer At blive relationsprofessionel Fra interaktion til relation Relationernes emotionelle aspekter Pædagogisk nærvær Professionel omsorg Sensitivitet Empati At have styr på sine følelser Afrunding Hvilke tiltag er egnede til at afhjælpe relationsproblemer? Læringsmiljøets mange relationer

3 Nærhed distance Et anerkendende perspektiv Anerkendelse som ideal Anerkendelsestræthed Afrunding Hvordan kan læreren etablere bedre relationer til eleverne? Kommunikationsniveauer Den følelsesmæssige dialog Omsorgsdifferentiering Den meningsskabende og lærende dialog Læringsdifferentiering Guidende og vejledende dialog Opdragelsesdifferentiering Professionel relationskompetence Afrunding Hvordan skabes gode børne- og undervisningsmiljøer? God trivsel og høj faglighed er hinandens forudsætninger Hvad er atmosfære i det pædagogiske arbejde? Atmosfæriske forstyrrelser Læringsmiljøets psykiske elementer Afrunding Hvordan kan man evaluere det relationelle forhold? Hvad ønsker børnene? Har barnet tillid til dig? Oplever barnet, at du er engageret? Afrunding Litteratur Her kan du læse mere om LP-modellen Om forfatteren

4 Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Fra mange lærere og skoleledere har vi hørt, at det er vanskeligt at finde frem til forskningsbaseret viden om kvalitet i skolen forstået som det, der bidrager til et godt socialt og fagligt læringsudbytte hos eleverne. Det er på mange måder også rigtigt. Den kundskab eller viden, du har behov for som lærer, pædagog eller skoleleder er ikke let tilgængelig. Men denne viden er afgørende, hvis den danske grundskole skal kunne give det bedst mulige tilbud til eleverne. Der har i flere sammenhænge været peget på, at problemet for grundskolen ikke er, at vi mangler viden om, hvordan skolen kan blive bedre. Problemet er, at den viden, vi har, ikke bliver anvendt i praksis. LP-serien har til hensigt at gøre forskningsbaseret viden om forbedring af skolen tilgængelig for praktikerne og dermed øge sandsynligheden for, at den bliver anvendt. Titlen på alle udgivelserne i serien starter med Det ved vi om... Dette er valgt for at understrege, at de skal holde et videnskabeligt fagligt niveau, samtidig med at de skal have faglig relevans for praksisfeltet. Det er en serie af små publikationer for skoleledere og ikke mindst for den del af en skoles pædagogiske professionelle, der står i den daglige, pædagogiske praksis. Sideantallet er holdt på et overskueligt niveau, så det for den enkelte gerne skulle virke overkommeligt at sætte sig ind i den relevante viden. Serien er en del af formidlingsstrategien omkring LP-modellen. Udgivelserne anvendes blandt andet som grundmateriale i e-læringstilbud fra University College Nordjylland målrettet skoler, der arbejder efter principperne i LP-modellen. Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne. LP-modellen forskningsbaseret viden vi gør det, der virker. 5

5 6

6 Indledning I denne publikation præsenteres en række undersøgelser og tiltag, der har fokus på det relationelle forhold mellem den professionelle og barnet. Generelt går det godt på dette område i Danmark. Skoler og daginstitutioner gør en stor indsats for at skabe læringsmiljøer, der er præget af varme, omsorg og indlevelse (Rutter, 1997). Men vi kan ikke ignorere det faktum, at op mod 25 procent af en årgang oplever at have en dårlig relation til deres lærer, og at 10,5 procent af eleverne har haft oplevelser med deres lærer inden for det sidste halve år, som de direkte betegner som mobning. Børn, der oplever, at lærerne ydmyger, håner, forfølger, truer eller ignorerer dem. Undersøgelsen viser også, at jo oftere eleverne har negative oplevelser, jo mindre glade er de for at gå i skole, og jo mindre oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer (Juhl, 2009). De nære professionelle pædagoger og lærere står midt i nye udfordringer. Ganske kort formuleret skal pædagoger og lærere skabe læringsmiljøer, der bidrager til at styrke: Læringen/undervisningen Omsorgen Opdragelsen Der ligger en ny og fælles udfordring i at tilgodese alle tre områder. Aktuelt er en af de største udfordringer at udvikle et fagsprog til at beskrive, fastholde og dokumentere omsorgsog opdragelsesopgaverne. Disse pædagogiske kerneområder er præget af emotionelle og relationelle aspekter, men da opgaverne skal løses i det offentlige rum, bør opgaveløsningen bygge på et fælles teoretisk grundsyn og bør hente sine værdier fra en fælles faglig og teoretisk forståelsesramme. En vedvarende problematisk relation mellem den professionelle og barnet kan beskrives som en opretholdende faktor. En opretholdende faktor er en risikofaktor, der skaber eller fastholder negative aspekter i læringsmiljøet. Begrebet er centralt i arbejdet med LP-modellen for pædagogisk analyse og tiltagsudvikling, der anvendes som et værktøj til udvikling og forbedring af 7

7 den pædagogiske praksis og læringsmiljøet på mange skoler i Danmark. I arbejdet med LP-modellen skifter fokus på relationsproblemer fra et individperspektiv til et relationelt eller systemisk perspektiv. Individperspektivet er fremherskende, når det formuleres, at eleven er besværlig, hvorimod man i et relationelt perspektiv antager, at relationerne er besværlige. Samspillet mellem børn og voksne skaber det nødvendige afsæt til børnenes læring, og når kvaliteten af det relationelle forhold ikke er optimalt, påvirkes barnets læring. I denne publikation præsenteres et socialt og systemisk perspektiv på det relationelle forhold. I denne opfattelse er kommunikationen nødvendig for at kunne udvikle det relationelle forhold for når kommunikationen er gået i stykker eller er belastet, påvirkes det relationelle forhold. Når der er klumper eller støj på senderen i kommunikationen, opfattes det ikke som et udtryk for en manglende kompetence hos barnet eller den voksne, men som en fejl i kommunikationen. Læsevejledning Det pædagogiske relationsarbejde er en udfordring for hele den pædagogiske sektor, og denne udgivelse kan ses som et bidrag til det, som Hansbøl og Kofoed (2004) omtaler som en begyndende nedsmeltning mellem pædagog- og lærerprofessionen. Intensionen er ikke at plædere for at nedlægge de respektive uddannelser, men at præcisere, at det pædagogiske relationsarbejde, som udgangspunkt, er det samme for både læreren og pædagogen. Derfor vil begrebet den professionelle være synonym for både pædagog og lærer. I publikationen medtages forskningsresultater fra både institutions- og skoleverden og når disse citeres direkte, kan der enkelte gange fremkomme begreber som lærere, elever eller pædagoger, men som hovedregel anvendes fagneutrale begreber: Professionelle og børn. Indholdet er desuden tilpasset anvendelsen af LP-modellen som et praktisk værktøj til at forbedre den pædagogiske praksis og læringsmiljøet. Denne publikation henvender sig til alle inden for relationsprofessionerne, der har interesse i at analysere og forbedre det relationelle forhold mellem børn og voksne. 8

8 Fase 1 Formulering af udfordringer, problemer eller mål Indhentning af information Analyse af opretholdenden faktorer Fase 2 Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3 Evaluering Figur 1. LP-modellen (Nordahl, 2005) Kapitel 1: Hvor udbredte er relationelle problemer? I dette kapitel præsenteres den nyeste pædagogiske forskning. Hvem er de udsatte børn i dag, hvad karakteriserer denne gruppe og ikke mindst, hvilken adfærd hos de professionelle er lidet inkluderende (Egelund og Tetler, 2009). Børn og unges livschancer påvirkes af faktorer i læringsmiljøet. En ny undersøgelse bekræfter som nævnt, at børn oplever, at lærerne ydmyger, håner, forfølger, truer eller ignorerer dem. Undersøgelsen viser også, at jo oftere eleverne har negative oplevelser, jo mindre glade er de for at gå i skole, og jo mindre oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer. Men børn har også magten til at ignorere de professionelles relationelle tilbud. Bogens kapitler følger modellens fremgangsmåde. Først beskrives relationsproblemerne som en pædagogisk udfordring. Endvidere beskrives målet for det pædagogiske relationsarbejde. Dernæst beskrives fremgangsmåder ved indhentning og analyse af relationelle problemer som opretholdende faktor. Derpå følger tre kapitler om opfølgning på disse analyser. Kapitel 2: Hvordan kan man iagttage og indhente information om relationelle forhold? Pædagogik er en mellemmenneskelig aktivitet. Derfor er den emotionelle faktor betydningsfuld for at kunne forstå og udvikle kvaliteten af samspillet. Men tidligere har vi undervurderet betydningen af emotionelle aspekter ved det pædagogiske arbejde. Det skyldes sandsynligvis, at de emotionelle aspekter indgår så natur- 9

9 ligt og selvfølgeligt i det relationelle forhold, at vi kommer til at overse betydningen af nærvær, omsorg, sensitivitet og empati, samt betydningen af at have styr på sine følelser. Kapitel 3: Hvilke tiltag er egnet til at afhjælpe relationsproblemer? Den relationskompetente og professionelle voksne magter at skabe et overblik over det relationelle terræn og at navigere i dette uden at miste overblikket og den emotionelle styrekraft. En vigtig emotionel kraft til det pædagogiske relationsarbejde er anerkendelse. Gennem anvendelse af sin anerkendelse er den professionelle i stand til at fjerne eller reducere de relationelle vanskeligheder. Kapitel 4: Hvordan kan læreren etablere bedre relationer til eleverne? Vores viden og teorier omkring de professionelles relationsarbejde i det offentlige rum er rodet, i værste fald mangelfuld. Området er stadigvæk primært indlejret i den enkelte medarbejders private, personlige erfaringer og værdier, og derfor kommer den privates sfære i alt for høj grad til at bestemme kvaliteten og rækkevidden af det pædagogiske relationsarbejde. Det gør det vanskeligt at udvikle området. Det er en stor udfordring at kunne adskille relationel hverdagsviden fra faglig viden. Kapitlet præsenterer en faglig terminologi for den relationelle kommunikation. Kapitel 5: Hvordan skabes gode børneog undervisningsmiljøer? De pædagogiske institutioner er både læresteder og væresteder. Det glade barn er mere læringsparat og har overskud til at tage hånd om andre end børn, der er ulykkelige og triste. Meget enkelt dokumenterer forskningen, at glade børn lærer bedre. Glæde skaber den gode stemning og atmosfære. Men man skal kende den gode atmosfære for at savne den, og man skal kende den gode atmosfære for at kunne tage et medansvar for at skabe og forandre den. Derfor er det centralt, at det pædagogiske personale har fokus på at udvikle ikke kun indholdet i børns opvækst, men også samværets emotionelle stemninger. 10

10 Kapitel 6: Hvordan kan man evaluere det relationelle forhold? Børn ønsker, at relationen til de professionelle skal være præget af humor, faglig seriøsitet og interesse. Et tillidsfuldt og engageret forhold imellem den professionelle og barnet kan ikke bare give den professionelle forståelse og indsigt i barnets behov, men har afgørende betydning for barnets læring, vækst og udvikling, både på den korte og den lange bane. Tillid og engagement er centrale relationelle faktorer, hvis vi skal skabe livskraftige individer, rummelige organisationer og et solidarisk samfund. Er relationerne præget af tillid og engagement? Det nemmeste er at spørge børnene. God læselyst! Anne Linder Februar