Slagelse Kommune 13. maj 2016
Slagelse Kommune Side 2 af 11 1 Indledning Slagelse Kommune skal have ny kommunaldirektør, som vil og kan stå i spidsen for realisering af kommunens visioner, potentialer og politiske beslutninger for dermed at skabe synlige resultater. Kommunaldirektøren vil komme til en kommune i udvikling. Som ny kommunaldirektør i Slagelse Kommune vil du komme til en kommune, hvor service går frem for myndighed. Slagelse Kommune er en kommune med en klar vækststrategi og med stigende befolkningstal. 1. marts 2016 havde kommunen 78.291 indbyggere. Slagelse Kommune er placeret i den vestlige del af Sjælland og har mindre end en times transport til Odense og København. Geografisk er Slagelse Kommune præget af de tre købstæder; Slagelse, Korsør og Skælskør samt landområder med omkring 100 landsbyer, øer, attraktive rekreative områder, herunder sommerhusområder. Man har stor opmærksomhed på udviklingen af også de mindre samfund uden for købstæderne. Slagelse Kommune har en fantastisk natur og voksende turisme. På baggrund af interview med borgmesteren, Økonomiudvalget, direktionen, ledelses- og medarbejderrepræsentanter er denne job- og personprofil udarbejdet, således at ansøgerne kan få et konkret billede af de krav og forventninger, Slagelse Kommune har til den nye kommunaldirektør. Job- og personprofilen angiver retning for jobbets indhold og forventninger til kandidaterne. I forhold til øvrigt relevant materiale om kommunens fakta og aktiviteter henvises til Slagelse Kommunes hjemmeside på www.slagelse.dk Der kan også rettes fortrolig henvendelse til borgmester Stén Knuth, tlf. 2440 0111 til chef for KL s Konsulentvirksomhed, KLK, Bente Buhl Rasmussen, tlf. 4032 6183 eller chefkonsulent Peter Bogh, KLK, tlf. 2134 4445. Bente Buhl Rasmusen og Peter Bogh er konsulenter på rekrutteringsopgaven. 2 Slagelse Kommune I Vision 2020 har Slagelse Kommune udvalgt følgende prioriterede områder: stærkere erhverv gode uddannelsesmiljøer attraktive oplevelser Byrådet ønsker at styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at
Slagelse Kommune Side 3 af 11 udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte kommunens store mangfoldighed, ønsker Byrådet at styrke uddannelsesniveauet, hæve indtægterne og skabe mere tryghed og sammenhæng i hele kommunen. Kommunens vision er en retningsgivende ledestjerne og derved rammesættende for hele organisationen. Med opbakning fra hele Byrådet blev der indgået budgetforlig for årene 2016-17. Der forestår dog en forhandling for budgettet for 2017 for at sikre, at forventninger og virkelighed passer sammen. Baggrunden for det toårige budgetforlig er, at Slagelse Kommune på den ene side er en kommune med en lys fremtid og på den anden side en kommune, som også er udfordret. Den lyse fremtid: Slagelse Kommune har befolkningstilvækst. Det er en kommune med mange studiepladser, som vil blive forøget med realiseringen af et nyt og levende campusområde ved Slagelse Station. Campus Slagelse er et byudviklingsområde midt i Slagelse by, der over de kommende år skal udvikles til gavn for hele kommunen. Der er et nybygget psykiatrihospital, og de kommende statslige arbejdspladser fører attraktive stillinger til kommunen. Slagelse Kommune har driftige virksomheder, et stærkt foreningsliv og et bredt funderet kulturliv. Man har rigtig gode erfaringer med landdistriktsudvikling, hvor lokale ildsjæle sammen med kommunen virkelig kan gøre en forskel for de mindre byer. Udfordringerne: Kommunens udfordringer er ikke nye. Der er mange borgere, som har problemer med at mestre eget liv. Det presser kommunens økonomi. Derfor skal der et øget fokus på udsatte boligområder og på at skabe en mere sammenhængende indsats for børn og unge, således at de er rustet til det moderne arbejdsmarked. Uddannelsesområdet, det specialiserede børne- og ungeområde, sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet har udfordringer, som skal løftes. Slagelse Kommunes politiske organisation består af et Byråd med 31 medlemmer, Økonomiudvalget og følgende stående udvalg: Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Handicap- og Psykiatriudvalget Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget Sundheds- og Seniorudvalget Uddannelsesudvalget
Slagelse Kommune Side 4 af 11 Hvert udvalg består af fem til syv byrådspolitikere. Derudover er nedsat otte 17 stk. 4 udvalg. Kommunaldirektøren vil komme til en kommune, hvor der sagtens kan være en ordentlig politisk debat men de sager, hvor der er politisk uenighed, fylder. I mange af sagerne er der dog politisk enighed. Det har været udtrykt i interviewene til denne profil, at der ikke altid er en fælles opfattelse af, hvad politikernes roller er. Slagelse Kommunes administrative organisation består af en direktion på fire direktører, en centerstruktur bestående af 12 centre samt virksomheder, som er Slagelse Kommunes decentrale niveau. Der er ca. 120 ledere i Slagelse Kommune. For nuværende har alle direktørerne, også kommunaldirektøren, ledelsesansvar for et antal fagcentre. xx Det er en klar ambition for organisationen, at den skal være en koncern, hvor udvikling er et fælles omdrejningspunkt med en intern sammenhængskraft. Det betyder, at den enkelte, herunder også centercheferne, har pligt til at tænke og arbejde på tværs.
Slagelse Kommune Side 5 af 11 Dette indebærer bl.a. delegering og inddragelse af medarbejderne, en tydelig ledelsesstruktur med få ledelseslag og korte kommunikationsveje. Styringsmodellen for Slagelse Kommune bygger på tre centrale begreber: Koncernstyring, decentrale virksomheder og ledelsesrum: Koncernstyring betyder for Slagelse Kommune, at der er fælles koncepter for områder af styring og dokumentation i organisationen Decentrale virksomheder betyder for Slagelse Kommune, at der er høj grad af decentralisering af beslutningskompetencen til virksomhedslederne. Der aftales de mål og resultatkrav, der skal efterleves, og det forventes, at lederen arbejder som virksomhedsleder inden for rammerne af Slagelse Kommune som koncern Ledelsesrum betyder, det skal være tydeligt og så stort som muligt inden for rammerne for den enkelte virksomhedsleder Tilsammen udgør direktører og chefer Strategisk Chefforum, hvor der skal være fokus på en ligeværdig strategisk dialog om organisationens mål, rammer og retning. Dette gælder også i samspillet med MED-organisationen. Slagelse Kommune er kendt for og skal fortsat være det, at der skal udøves god ledelse med afsæt i fælles værdigrundlag: Modig Vi går foran inden for vores felt og kan lide at tænke stort, nyt og fremadrettet. Inspiration og nysgerrighed er en vigtig drivkraft, og vi undersøger gerne nye muligheder i vores daglige arbejde. Vi er trygge ved at vise handlekraft og tage initiativ og værdsætter også, når andre gør det. Tydelig Vi gør os umage med, at al kommunikation er tydelig og til at forstå og lægger vægt på, at der er sammenhæng mellem ord og handling. Vi deler gerne vores viden, inddrager og anerkender hinanden, så forventninger er afstemte og alle ved, hvilke mål vi vil opnå og hvorfor. Kompetent Vi har et højt fagligt niveau og ser det som en fælles opgave at yde service af bedst mulig kvalitet. I respekt for den enkelte viser vi tydeligt, at vi har tillid til hinandens kunnen. Vi engagerer os og tager sammen ansvar for helheden og opgavernes løsning. Med glæde Vi er bevidste om, at et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for motivation, trivsel og glæde i vores arbejdsdag. Vi ser det positive først og gør vores bedste for at skabe en god dag for alle både kollegaer, brugere og borgere.
Slagelse Kommune Side 6 af 11 Sporene er lagt for organisationsudviklingen. Der arbejdes fokuseret med lederudvikling, samskabelse og det, at borgerne skal mestre eget liv. Der er mange vidende medarbejdere, som gerne vil bruge deres viden til den fortsatte udvikling af Slagelse Kommune. 3 Kommunaldirektørens ansvarsområder og opgaver Kommunaldirektøren refererer til borgmesteren og Byrådet. Kommunaldirektøren har direkte ledelse af direktørerne, derudover i dag også ledelse af chefen for Handicap og Psykiatri og beredskabschefen. Denne kommunaldirektørstilling indeholder det traditionelle, formelle ansvarsområde for en kommunaldirektørstilling i en kommunestørrelse på knapt. 80.000 indbyggere og med ca. 6.580 medarbejdere. Ansøgerkredsen forventes fra deres jobmæssige erfaring at være bekendt med de indholdsmæssige aspekter af kommunaldirektørjobbet. Den formelle ramme om opgaver og ansvar samt de mere traditionelle forventninger til den nye kommunaldirektør uddybes derfor ikke nærmere. Kommunaldirektøren: er nærmeste rådgiver og sparringpartner for Byrådet, Økonomiudvalget og borgmesteren. Kommunaldirektøren skal sikre økonomisk rådgivning til Økonomiudvalget og Byrådet med det fornødne overblik og retning i planlægningen og udviklingen er øverst ansvarlig for formidlingen af samspillet mellem den politiske og administrative ledelse herunder at sikre høj faglig kvalitet og strategisk sammenhæng i oplæggene til det politiske niveau. Kommunaldirektøren skal sikre, at de politiske beslutninger følges op og eksekveres, og at det er tydeligt for administrationen, hvornår målene er nået er øverste ansatte administrative chef for den kommunale organisation i Slagelse Kommune. Hermed den der på overordnet administrativt niveau skal sikre et godt samspil mellem de politiske og administrative aktører skal sikre strategi- og perspektivudvikling herunder også den digitale dagsorden for Slagelse Kommune, hvormed rammebetingelser for borgere og erhvervsliv i kommunen fortsat udvikles skal sikre koordinering og sammenhængskraft i organisationen særligt med fokus på opgaveudførelse på tværs af opgaveområderne. Dette skal blandt andet ske gennem samspil i direktionen og chefforum samt MED-organisationen. Kommunaldirektøren er formand for Hovedudvalget
Slagelse Kommune Side 7 af 11 skal sikre, at der tages hånd om de økonomiske udfordringer i Slagelse Kommune, og at der sikres råderum til den strategiske udvikling med et løbende fokus på effektiviseringer og strategisk økonomistyring skal sikre, at administrationen spiller tæt sammen med det lokale og regionale erhvervs-, kultur- og foreningsliv herunder også, at udviklingen af kommunen sker i samskabende processer med de lokale interessenter og under hensyn til de naturlige forskelle mellem de tre købstæder. Herudover skal kommunaldirektøren sikre, at kommunen indgår i relevante netværk regionalt, nationalt og internationalt er chef for direktionen og formår at bringe alle kompetencer og forskelligheder i spil på en positiv og konstruktiv måde. Kommunaldirektøren skal kunne gå foran direktørerne og sikre en samlet direktion med et koncernperspektiv, hvor den enkelte har plads og fokus på sammenhængskraften i organisationen skal sikre lovlig forvaltningsudøvelse Dagsordenen for den nye kommunaldirektør vil blandt andet være: at etablere et sikkert samspil og gensidigt tillidsforhold til Byråd, Økonomiudvalg og borgmester. Herunder også at få afklaret ledelsesrummet i forhold til borgmesteren hurtigt at etablere sig som en kommunaldirektør, der er synlig for hele kommunen, såvel blandt politikere, medarbejdere, erhvervsliv som blandt borgere ressortfordelingen i direktionen, idet det skal afklares, om kommunaldirektøren fremadrettet skal have ledelse af et eller flere centre. Fortsætte med at videreudvikle organisationen, hvor der skal skabes en tværgående sammenhængskraft i den samlede organisation, således at der i endnu højere grad sikres fælles retning, prioritering og udvikling at følge op på og implementere beslutningerne i budget 2016 og føre budgetprocessen for 2017 sikkert i hus Slagelse Kommunes aftalestyringskoncept., Formålet er at understøtte et øget fokus på kvalitet, mål og effekten af det, vi gør opfølgning på og eksekvering af politiske beslutninger med baggrund i velforberedte beslutningsoplæg med klare mål og tidslinjer for, hvornår og hvordan beslutninger føres ud i livet at have fokus på hvordan potentialerne kan sættes i spil i løsning af de udfordringer, der presser kommunens økonomi samtidig med at effektiviseringsdagsordenen gennemføres herunder at sætte kortsigtede mål, der er synlige for både det politiske og det administrative niveau
Slagelse Kommune Side 8 af 11 at fortsætte administrationens solide understøttelse af kommunens vision om vækst både på tværs af direktørområder, af fagcentre og ud i hele organisationen. Det tværgående arbejde skal styrkes at videreudvikle samspillet mellem direktion og chefgruppe i det strategiske chefforum den fremtidigeudvikling af Beredskabet. Slagelse Kommune har eget Beredskab etablering af faglige og personlige netværk i forhold til kommunaldirektørens ageren i lokalsamfundet og i forhold til erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, foreninger og øvrige lokale interessenter, samarbejdskommuner, regionen m.v. 4 Kommunaldirektørens profil Slagelse Kommune forventer, at du som kommunaldirektør er strategisk, visionær og innovativ. Men også at du formår at fastholde solid økonomisk drift og skabe råderum til nye initiativer. Du kan omsætte visioner og mål til handlinger samt eksekvere beslutninger. Du skal som kommunaldirektør ville Slagelse og har dermed ambitioner på Slagelse Kommunes vegne. Du skal kunne identificere dig med kommunens værdier og se dig selv ind i Slagelse, og det forventes, at du er synlig i kommunen - også ud over rådhuset. Du formår at skabe fælles retning i organisationen med høj grad af uddelegering under ansvar til den enkelte. Du er analytisk, innovativ og synlig i ord og handling og kan sætte dig i spidsen for udvikling af organisationen. Du må gerne være på vej i karrieren men skal hurtigt kunne sætte dig i stolen som kommunaldirektør. Slagelse Kommune forventer, at du kan dokumentere erfaring og gode resultater på direktionsniveau herunder ledelse af ledere fra politisk styrede organisationer. Du skal have solid indsigt i og erfaring på ledelsesniveau med den kommunale kontekst. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men den skal kunne matche opgaven som kommunaldirektør i Slagelse Kommune. Den faglige ballast forventes at være præget af: politisk tæft. Du har solid erfaring med servicering af politikere. Du skal være klar på rollen ind i det politiske rum være katalysator, rådgiver og vejleder. Du kan læse de politiske signaler, og har flair for, hvad der rører sig i det politiske og kan dermed understøtte gode politiske processer. Du kan og tør give et kvalificeret med- og modspil, og du kan give et billede af udfordringerne uden selv
Slagelse Kommune Side 9 af 11 at blive en del af dem. Du kan oversætte de politiske rationaler og beslutninger i tæt samarbejde med organisationen. Du skal kunne balancere mellem politik og administration god forståelse for det vigtige og tillidsfulde samspil mellem borgmester og kommunaldirektør. Du forstår sparringsopgaven og rådgivningen af borgmesteren og er samtidig hele Byrådets kommunaldirektør organisatorisk forståelse. Du kan få organisationen til at arbejde sammen i et tværgående perspektiv og i fælles retning, hvilket kræver god procesforståelse. Du kan dokumentere gode erfaringer med udviklings- og forandringsprojekter. Du evner at arbejde i overblikket herunder også at følge op. Du er resultatskabende med fokus på såvel udvikling som drift evnen til at omsætte politiske beslutninger til konkrete mål og handlinger i samarbejde med hele organisationen og dermed sikre eksekvering af disse. Du skal sikkert kunne træde ind i rollen som bindeled mellem det politiske og det administrative niveau at være en stærk kommunikator, der kan reducere strategisk kompleksitet og formidle letforståeligt og meningsfuldt både skriftligt og mundtligt god viden om den strategiske og driftsmæssige kommunale økonomistyring, som et redskab til udvikling af Slagelse Kommune. Du kan hurtigt sætte dig ind i kommunens økonomiske forhold og udpege de væsentligste udfordringer og muligheder i kommunens økonomi, også i det lange perspektiv evnen til at lede en direktion og chefforum som et strategisk ledelsesforum med ansvar for sammenhængskraften. Du sætter dig naturligt for bordenden i direktionen og det strategiske chefforum, hvor ledelsesfællesskabet sammen udvikler god faglig praksis og dermed bringer viden og kompetencer i spil udadvendthed og kontaktskabende. Du er en dygtig netværker, der kan skabe og uddybe relationer og dermed sætte Slagelse Kommune på landkortet både lokalt, regionalt og nationalt et solidt kendskab til den kommunale styrelseslov og procedurerne i forbindelse med det politiske arbejde Ledelsesmæssige og personlige kompetence: Slagelse Kommunes nye kommunaldirektør kan nikke genkendende til de fleste af nedenstående ledelsesmæssige og personlige kompetencer: en ordentlig og troværdig personlighed med en naturlig autoritet og en god personlig udstråling, der kan være den samlende kraft, dynamo og inspirator såvel på den korte bane med blikket vendt mod de kommunale kerneydelser som i
Slagelse Kommune Side 10 af 11 det længerevarende udviklingsperspektiv. Du har gennemslagskraft og kan udfordre er dialogbaseret og skaber legitimitet og tydelighed ud i organisationen. Du har en anerkendende og værdibaseret tilgang, hvor der er respekt for og tillid til andre. Du mestrer at sige tingene på en ordentlig måde, er vedholdende og har fokus på organisationens læring og udvikling. Du har godt humør, kan begejstre og skabe energi er en dygtig teamleder, der skaber et godt samarbejde i diverse leder- og samarbejdsfora herunder også i MED-organisationen, og du er i synlig øjenhøjde med organisationen. Du forstår at delegere og lede gennem andre. Du kan samtidig indtage bordenden og sikre beslutninger/retning. Du kan tydeliggøre overholdelse af værdier og retning gennem dialog og opfølgning er reflekterende og aktivt lyttende og har god relationel forståelse. Du har respekt for fagligheder og udfordrer til flerfaglighed for at skabe sammenhæng i løsninger. Du bidrager med synlighed og overblik og skaber fælles retning på tværs du er robust. Du i stand til at bevare roen og overblikket både i forhold til det politiske og til resten af organisationen også når tingene bliver svære 5 Rekrutteringsprocessen og ansættelsesvilkår Slagelse Kommune har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af Økonomiudvalget, den konstituerede kommunaldirektør (økonomidirektøren), en chefrepræsentant, en virksomhedsleder og tre medarbejderrepræsentanter. Derudover har Slagelse Kommune ønsket at benytte konsulentbistand fra KL s Konsulentvirksomhed, KLK, i forbindelse med ansættelsen. Ansøgningsfristen udløber torsdag den 9. juni 2016 kl. 9.00, hvor ansøgningerne skal være modtaget. Ansøgning sendes til KLK s chefsekretær Lone Sørensen på mailadresse loe@kl.dk. Ansøgere bedes anføre telefonnummer og en fortrolig mailadresse, som kan anvendes i den efterfølgende kommunikation. Ikke-elektroniske bilag eftersendes, hvis det ønskes, senere i ansættelsesforløbet. Ansættelsesudvalget gennemgår sammen med konsulenterne ansøgningerne onsdag den 15. juni med henblik på at udvælge kandidater til første samtale, der finder sted tirsdag den 21. juni 2016.
Slagelse Kommune Side 11 af 11 I forbindelse med første samtale vil kandidaterne blive stillet over for én eller flere opgaver. Forberedelsen vil finde sted umiddelbart inden samtalen. Samtalen gennemføres primært af konsulenterne under overværelse af ansættelsesudvalget. Efter første samtalerunde udvælges kandidater til anden samtale, der finder sted mandag den 27. juni 2016. Mellem 1. og 2. samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre en test, ligesom der indhentes referencer fra politiker, leder, kollega og medarbejder efter nærmere aftale med den enkelte kandidat. Kandidater, der går videre til 2. samtale, opfordres til at aftale et møde med borgmester Stén Knuth for at få uddybet job- og personprofilen samt at få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste samtale. Tiltrædelse forventes den 1. august 2016. Konsulenterne tilbyder inden ansættelsen en opfølgende samtale til den ansøger, der blev valgt som kommunaldirektør. Efter nærmere aftale med Slagelse Kommune tilbyder konsulenterne en opfølgning på ansættelsen ca. ½ år efter den nye kommunaldirektørs tiltræden. Opfølgningen sker med henblik på at evaluere i hvilken grad, der er match mellem Slagelse Kommune og kommunaldirektørens gensidige krav og forventninger i relation til den til jobbet udarbejdede job- og personprofil. Opfølgningen er ikke en personalejuridisk evaluering af ansættelsesforholdet. Stillingen ønskes besat på kontraktvilkår med eventuel mulighed for åremålsansættelse. Årslønnen vil udgøre kontraktansættelse 1.677.000 kr. ekskl. pension. Vilkårene aftales konkret mellem Slagelse Kommune og den forhandlingsberettigede organisation. Bilag 1: Planstrategi Bilag 2: Budgetforlig 2016-17 Bilag 3: Bosætningspolitik Bilag 4: Demokratistrategi Bilag 5: Aftalestyring i Slagelse Kommune Bilag 6: Ledelsesgrundlag Bilag 7: Udviklingsaftale mellem direktionen og Økonomiudvalget 2016 Bilag 8: Lokal MED-aftale for Slagelse Kommune Bilag 9: Slagelse Kommunes personalepolitik 2015-2020