ØKONOMISKE PRINCIPPER I



Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Økonomiske Principper B

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

Forelæsning 5. Claus Thustrup Kreiner

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december Indhold

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

HVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på borgersvar i Københavns Kommune

1 Monopoler (kapitel 24)

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Drop generel ligevægts-teori

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

1 Monopoler (kapitel 24)

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne?

Kapitel 3 Forbrugeradfærd

1 Monopoler (kapitel 24)

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

Velkommen til ØkIntro!

Hovedpointer fra undervisningen i ØP A

Introduktion til sundhedsøkonomi

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs Men fra kapitel 10 ved vi, at private trade-offs kan afvige fra samfundsmæssige trade-offs pga. eksternaliteter Man opkræves normalt ikke penge ved brugen af skove, parker og grønne områder, på trods af at der er vedligeholdelsesomkostninger, samt at arealerne alternativt kunne bruges til fx beboelse Vil markedet tilvejebringe rekreative arealer, hvis brugen er gratis? Bør der være rekreative arealer, når folk ikke betaler for brugen? Kapitel 11: Hvad hvis det er svært/umuligt at opkræve en pris på en vare? 1

Forskellige typer af varer/goder Definition: Ekskluderbarhed Egenskab ved en vare, som er bestemmende for hvorvidt det er muligt at ekskludere en person fra brug af varen En vare er ekskluderbar, hvis det er muligt at forhindre at et individ forbruger varen En vare er ikke-ekskluderbar, hvis det er umuligt at forhindre at et individ forbruger varen Eksempler? Forskellige typer af varer/goder Definition: Rivalisering Egenskab ved en vare, som er bestemmende for hvorvidt én persons brug af varen mindsker andre personers mulighed for at bruge den samme vare En vare er rivaliserende, hvis én persons brug af varen gør det umuligt for andre personer at bruge same vare En vare er ikke-rivaliserende, hvis én persons brug af en vare ingen indflydelse har på andre personers muligheder for at bruge den same vare Eksempler? 2

Forskellige typer af varer/goder Definition: Privat gode En vare som er både ekskluderbar og rivaliserende Eksempel? Definition: Offentlig gode En vare som er hverken ekskluderbar eller rivaliserende Eksempel? Definition: Fælles vare/ressource En vare som er rivaliserende, men ikke ekskluderbar Eksempel? Forskellige typer af varer/goder Rivaliserende Ja Nej Ja Private goder (kapitel 4-9) Naturligt monopol (kapitel 15) Ekskluderbar Nej Fælles ressource (kapitel 11) Offentlig gode (kapitel 11) 3

Forskellige typer af varer/goder Hvad er følgende? Uddannelse Newtons love Ren luft Knæoperation Fisk i havet TV-udsendelse Læger som forsøger at forhindre en epidemi Opskrift på at lave Coca Cola Offentlige goder MPB for forbruger 1 MPB for forbruger 2 MPB 30 25 25 20 18 15 12 10 7 5 3 1 0 1 2 3 4 5 6 7 Mængde af gadefejning 8 MPB 30 25 20 20 17 15 13 10 9 5 5 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Mængde af gadefejning 4

Offentlige goder MSB Samfundsmæssig værdi Mængde af gadefejning Offentlige goder Rene offentlige goder er ikke-rivaliserende og ikkeekskluderbare Ikke-rivaliserende: implikation Den samlede værdi for forbrugerne af et offentligt gode findes ved Mulighed for store positive eksternaliteter: Ét individs produktion af godet giver glæde til alle 5

Offentlige goder Definition: Free-rider (gratist) En person som modtager en gevinst ved en vare, men undgår at betale for den Ikke-ekskluderbar: implikation Free-riding problemet: producent kan ikke forhindre nogen i at forbruge godet vil ofte være umuligt at få dækket omkostningerne (forbrugerne har incitament til at underdrive en varens værdi, hvis deres betaling afhænger af, hvad de angiver) Der er underproduktion i markeds-ligevægten (måske slet ingen produktion) inefficiens, markedsfejl Offentlige goder Løsning på free-rider problem Hvis den aggregerede værdi for forbrugerne er større end produktionsomkostningerne, vil produktion være efficient Argument for offentligt indgreb: Det offentlige indkræver skatter til at finansiere produktionen af det offentlige gode Hvis skatten er mindre end hvert enkelt individs betalingsvillighed vil indgrebet stille alle bedre (en Paretoforbedring) 6

Offentlige goder Hvor meget skal man have af et offentligt gode? Teoretisk er optimum karakteriseret ved: MSC = MSB MC = MPB Cost-benefit analyse: forsøg på at kvantificere Svært i praksis pga Offentlige goder Fattigdomsbekæmpelse kan betragtes som et offentligt gode:... we might all of us be willing to contribute to the relief of poverty, provided everyone else did. We might not be willing to contribute the same amount without such assurance. Milton Friedman Capitalism and Freedom, (1962, p.191) 7

Offentlige goder Stemmeafgivelse kan betragtes som et offentlig gode Norm: Man bør stemme. Men stort incitament til free-riding Democracy is the worst form of government, except for all the other forms that have been tried. Winston Churchill Fælles gode/ressource En vare som er rivaliserende, men ikke ekskluderbar Den samlede værdi for forbrugerne af et fælles gode findes ved Mulighed for store negative eksternaliteter: Ét individs forbrug af godet mindsker andre individers mulighed for at forbruge godet Resultat: Overforbrug 8

Fælles gode/ressource Årlig fangst af fisk Antal skibe (permanent) Fælles gode/ressource Mulige løsninger? 9

Konklusion Markedsløsningen kan være inefficient Årsagen til markedsfejl kan være Kapitel 10: Eksternaliteter Kapitel 11: Nogle varer har specielle egenskaber. Offentlige goder og fælles ressourcer egner sig modsat private goder ikke til det frie marked Princip 7: Offentlig styring/indgriben kan være hensigtsmæssig 10