Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune Oktober 2012 1

Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF RUDERSDAL OG HØRSHOLM KOMMUNER... 4 2.1 RISIKOOBJEKTER... 4 2.2 OMFANG OG TYPEN AF UDRYKNINGER I RUDERSDAL OG HØRSHOLM KOMMUNER... 5 2.3 GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER I RUDERSDAL OG HØRSHOLM KOMMUNER... 7 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RUDERSDAL HØRSHOLM BRANDVÆSEN.. 8 3.1 PROCESSEN BAG FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU... 8 3.2 OPBYGNING AF RUDERSDAL HØRSHOLM BRANDVÆSEN... 9 3.2.1 Overordnet organisation... 9 3.2.2 Operativt beredskab... 10 A. Stationsplacering og udrykningstider... 10 B. Indsatsledelse... 10 C. Vandforsyning... 10 D. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger... 11 E. Køretøjer og materiel... 13 F. Uddannelse og øvelse... 14 G. Frivillige... 14 H. Indkvartering og forplejning... 14 I. Instruks vedr. ekstremt vejr 3.2.3 Forebyggende aktiviteter... 15 A. Forebyggende myndighedsopgaver... 15 B. Risikobaserede forebyggelsestiltag... 15 3.2.4 Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet... 16 3.2.5 Aftaler med nabokommuner 4. STYRING OG OPFØLGNING PÅ RISIKOBASERET REDNINGSBEREDSKAB... 17 4.1 PROCEDURE FOR STYRING OG OPFØLGNING... 17 4.2 MÅLSÆTNINGER OG MÅLPARAMETRE... 18 Vedlagt: 1) Bilag A: Udrykningssammensætninger 2) Oplæg til serviceniveau med bilag 3.1 3) Delrapport 2: Risikoanalyse med bilag 2.1-2.5 4) Delrapport 1: Risikoidentifikation med bilag 1.1-1.2 5) Instruks vedr. ekstremt vejr, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 2

1. Formål og baggrund Denne plan har til formål at beskrive redningsberedskabet i Rudersdal og Hørsholm Kommuner, som det kommer til at se ud baseret på det politisk fastlagte serviceniveau for Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen fra 2013 og frem. Planen tager udgangspunkt i arbejdet med risikobaseret dimensionering af Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, som blev påbegyndt i januar 2012. Konkret blev arbejdet gennemført i følgende faser: 1. Risikoidentifikation (januar - marts 2012) 2. Risikoanalyse (marts 2012) 3. Udarbejdelse af oplæg til serviceniveau (april maj 2012) 4. Beredskabskommissions behandling af forslag til opbygning af det fremtidige redningsberedskab (maj 2012) 5. Udarbejdelse af pågældende planudkast (maj 2012) Herefter sendes planudkastet til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter planudkastet behandles i de to kommuners kommunalbestyrelse og der udarbejdes den endelige plan, som indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Forarbejdet og processen, der har ført til dette planudkast har været omfattende og er dokumenteret i de vedlagte delrapporter og tilhørende bilag, hvor interesserede kan få yderligere indblik i den bagvedliggende proces. 1.1 Opbygning af oplæg til serviceniveau Planudkastet er opbygget af følgende overordnede afsnit: 1) Rudersdal og Hørsholm Kommuners samlede risikoprofil 2) Opbygning af Rudersdal Hørsholm Brandvæsen i form af: a. Overordnet organisation b. Operativt beredskab c. Forebyggende aktiviteter d. Serviceopgaver, som skal løses af redningsberedskabet. 3) Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 3

2. Risikoprofil af Rudersdal og Hørsholm Kommuner Rudersdal og Hørsholm Kommuner har ca. 78.940 indbyggere fordelt på 105 km 2. 2.1 Risikoobjekter Kort 1: Kort over Rudersdal og Hørsholm Kommuner De største risikoobjekter i Rudersdal og Hørsholm Kommuner er: Trafikinfrastruktur i form af togpassagertrafik på Kystbanen og S-togsbanen, bil- og bustrafik på Helsingørmotorvejen, Strandvejen og Kongevejen og bådtrafik i og omkring Furesøen, Rungsted og Vedbæk Havn Kulturelle værdier som Gl. Holtegaard, Karen Blixen Museet og Rungstedlund Naturområder som Vaserne, Rude Skov og Sjælsø Steder med mange dyr i form af rideskoler og steder med hestehold Større forsamlingssteder i form af Trommen i Hørsholm, Mantziusgården i Birkerød og Birkerød Idrætscenter Hoteller og steder med overnattende gæster som kursuscentre som Forsikringsakademiet og Ellesøhus, Comwell i Birkerød, Sjælsmark Kaserne, Hotel Marina i Vedbæk og en række store plejehjem Virksomheder i form af brandfarlige virksomheder som Bruel & Kjær i Nærum og Totax Plastik i Trørød og virksomheder med kemikalieoplag som ALK-Abello, Chr. Hansen og Janssen-Cilag i Hørsholm Derudover er der boligområder i form af parcelhusområder med store patriciervillaer, etagebyggeri på over 4 etager samt landområdet Høsterkøb med stråtækte ejendomme. 4

2.2 Omfang og typen af udrykninger i Rudersdal og Hørsholm Kommuner Der har i perioden 2007-2011 været 540 udrykninger pr. år i snit i Rudersdal og Hørsholm Kommuner svarende til 1,48 udrykning pr. døgn. Det svarer til en alarm for hver 146 indbyggere pr. år lidt lavere end landsgennemsnittet på en alarm pr. år for hver 142 indbygger. Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger stabilt i perioden 2007 til 2011. Fordeling på reelle, blinde og falske Udrykningerne i Rudersdal og Hørsholm Kommuner fordeler sig med 59,5 % reelle alarmer og 40,5 % blinde og falske. Det adskiller sig en del fra landsgennemsnittet for samme periode, hvor 65,4 % er reelle alarmer og 34,6 % blinde og falske alarmer, men i mindre grad fra resten af Region Hovedstaden, hvor 56,2 % er reelle alarmer og 43,8 % er blinde og falske alarmer. 2007 2008 2009 2010 2011 I alt Lands plan Region H Antal Antal Antal Antal Antal Antal I % I % I % I alt 500 553 584 537 528 2.702 100,0 100,0 100,0 Reelle 286 332 364 311 315 1.608 59,5 65,4 56,2 Blinde 207 205 208 203 195 1.018 37,7 32,4 42,2 Falske 7 16 12 23 18 76 2,8 2,2 1,7 Tabel 1: Udrykninger 2007-11 fordelt på alarmtype Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype Hovedopgavetype 2007 2008 2009 2010 2011 2007-2011 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Brand 105 36,7 145 43,7 155 42,6 132 42,4 146 43,6 683 42,0 Redning 16 5,6 32 9,6 24 6,6 80 25,7 111 33,1 263 16,2 Miljø 47 16,4 45 13,6 74 20,3 57 18,3 45 13,4 268 16,5 Andet 118 41,3 110 33,1 111 30,5 42 13,5 33 9,9 414 25,4 Reelle i alt 286 100 332 100 364 100 311 100 335 100 1628 100 Tabel 2: Reelle alarmer 2007-2011 fordelt på opgavetype 5

Det svarer til, at der i snit er 6,3 reelle opgaver om ugen fordelt på 2,6 brandopgaver, 1 redningsopgave, 1 miljøopgave og 1,6 andre opgaver om ugen. Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: 1. ABA-alarmer: 33,1 % 2. Bygningsbrand: 8,5 %, hvoraf den største gruppe er villa/rækkehus (2,3 %), mens resten ligger jævnt fordelt på underkategorierne: etageejendom (1,1 %), mindre brand (1,0 %), fritliggende udhus, carport og garage (1,0 %), anden bygningsbrand (0,7%), lejlighed (0,5 %), institution (0,3), industribygning (0,3 %), butik (0,2 %), gård (0,1 %), og kolonihavehus (0,1 %) 3. Færdselsuheld: 6,6 %, som primært er færdselsuheld med fastklemte bil (2,6 %) 4. Mindre forurening: 5,3 %, som primært er mindre spild (3,7 %) 5. Container/affald (brand): 4,8 %, som primært er affaldsoplag i det fri (2,1 %) og container i det fri (1,6%) 6. Transportmidler (brand): 4,3 %, som primært er brand i bil i det fri (3,3 %) 7. Redning Andet: 4,3 %, som primært er oversvømmelse (1,8%) 8. Naturbrand: 2,8 %, som primært er mindre brand (1,1 %) 9. Skorstensbrand: 2,4 %, som primært er skorstensbrand hårdt tag (2,1 %) 10. Gas (lugt/udsivning/brand): 1,9%, som primært er Gas-ledningsbrud, ej antændt (1,1%) 11. Indsatslederudkald 1,9 % Fordeling på måneder Antal udrykninger topper i august og bunder i september samlet set i femårsperioden. Kigger man på de enkelte år, er det dog ikke en generel tendens, da der er følgende top- og bundmåneder: 2007 2008 2009 2010 2011 Top jan. juli juni aug. juli Bund sep. okt. dec. juli sep. Fordeling på ugedage Der er i gennemsnit 1,48 udrykninger pr. dag i de fem år. Udrykningerne ligger nogenlunde ens fordelt på alle ugedage og svinger fra 13,3 % til 15,8 % toppende på fredage. Fordeling på tid på døgnet Der er i gennemsnit 0,06 udrykninger pr. time eller en udrykning for hver 16,2 timer eller 1,5 udrykninger pr. døgn. Der er: Flest udrykninger pr. time i perioden kl. 9-20 Gennemsnitligt antal udrykninger pr. time i perioden 7-9 og 20-23 Færrest udrykninger pr. time i perioden kl. 23-07 6

Samtidige udrykninger Samtidige udrykninger betyder, at Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har været indsat på to eller flere adresser samtidigt. I alt 36 gange har der har været samtidige udrykninger. Hyppigst er to brandstationer alarmeret til hver sin adresse med få minutters mellemrum, men der har i 2009 og 2010 været oversvømmelser, der har betydet, at brandvæsenet har været indsat på op til 6 adresser samtidigt. Tilkaldte assistancer Der har i perioden 2007-2011 været 13 hændelser, hvortil der er kaldt assistance til indsats i egne kommuner. Heraf er 3 assistancer fra kommunale naboberedskabet, 4 assistancer fra regionalt støttepunkt og 6 assistancer fra det statslige redningsberedskab. Assistancerne har omfattet 3 brande, 2 belysning, 2 rensepunkt, 2 afstivning, 3 oversvømmelse og 1 kemiuheld. Ydet assistance Der har i perioden 2007-2011 været 55 hændelser, hvortil Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har ydet assistance til nabokommuner; heraf 46 reelle alarmer og 9 blinde/falske alarmer. Assistancerne er ydet til 27 brande, 14 redningsopgaver og 5 miljøopgaver. Assistancer til fjerntliggende nabokommuner Helsingør og Ishøj omfatter dykkerassistance, mens assistancer til København omfatter pumpeopgave ved oversvømmelse. 2.3 Geografisk placering af udrykninger i Rudersdal og Hørsholm Kommuner Udrykningerne for perioden 2008-2011 har været til det meste af Rudersdal og Hørsholm Kommuner, men de største klynger af udrykninger er i byområderne Nærum, Holte, Birkerød og Hørsholm samt på hovedfærdselsårerne Strandvejen, Helsingørmotorvejen og Kongevejen. Kort 2 viser udrykninger i 2008-2011 kategoriseret i følgende alarmtyper: Rød = brand Orange = Redning Grøn = Miljø Grå = blinde og falske alarmer Blå = diverse Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Kort 2: Udrykninger 2008-2011 7

Brandopgaver forekommer over det meste af Rudersdal og Hørsholm Kommuner, men brandopgaverne er koncentreret i tæt bebyggede områder Miljøopgaver forekommer mest på vejnettet i bymæssige områder Redningsopgaver er primært på hovedfærdselsårerne. Blinde alarmer kommer fra objekter jævnt fordelt i kommunerne. Objekter med mange blinde alarmer er oftest institutioner eller virksomheder med automatisk brandalarmeringsanlæg. 3. Fremtidigt serviceniveau for Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 3.1 Processen bag fastlæggelse af serviceniveau På basis af risikoidentifikationen og risikoanalysen fik Rudersdal og Hørsholm Kommuners fælles beredskabskommission forelagt en række forslag 1. Forslagene til den fremtidige opbygning af Rudersdal Hørsholm Brandvæsen bygger videre på de elementer, der blev vedtaget og indført som følge af RBD 2007, herunder bl.a. sammensætning af udrykninger på tværs af stationer og tilpasning af udrykningssammensætninger til mindre taktiske enheder, da de har vist sig at fungere tilfredsstillende og fornuftigt. De ændringer, der er indstillet af de to kommuners fælles beredskabskommission skyldes hovedsageligt, at der bliver nedlagt brandhaner i begge kommuner, hvilket stiller nye krav til vandforsyningen. Beredskabskommissionen har indstillet følgende: 1. Opbygning af det operative beredskab a. Stationsplacering og udrykningstider: De tre nuværende stationer i Birkerød, Hørsholm og Søllerød fastholdes. b. Indsatslederfunktionen: Nuværende ordning med en indsatsleder på vagt fastholdes. c. Vandforsyning: Nedlæggelse af brandhaner har medført, at Station Hørsholm er blevet tilført en brugt vandtankvogn og udrykningssammensætningen til bygningsbrand i Hørsholm er blevet opgraderet med en tanksprøjte bemandet med to mand. Station Birkerød opgraderes med to mand i udrykningen. d. Bemandingsniveau: Station Birkerød opnormeres med to mand, så der fremover er følgende bemandingsniveauer: Søllerød: 2+6, Hørsholm: 3+9 2 og Birkerød 2+6, dvs. et samlet bemandingsniveau på 6+22. e. Køretøjer og materiel: Midlertidig tankvogn på Station Hørsholm gøres permanent og gammel slangetender på Station Birkerød udskiftes med ny f. Uddannelse og øvelse: Ingen ændringer 1 Interesserede kan se de forskellige modeller i Oplæg til serviceniveau. 2 Inklusiv 1+5, som skal kunne dække beredskabet i Fredensborgområdet, jf. aftale med Nordsjællands Brandvæsen 8

g. Frivillige: Der gennemføres i samarbejde med de frivillige en analyse af, hvordan frivilligberedskabet kan udvikles. h. Indkvartering og forplejning: Der fastholdes målsætning om at kunne indkvartere og forpleje 1% af indbyggertallet svarende til 780 personer fastholdes. 2. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter a. Forebyggende myndighedsopgaver: Normering på to årsværk fastholdes. b. Risikobaserede forebyggelsestiltag: Der afsættes ca. 50 timer pr. år de næste fire år til at gennemføre de nævnte fokusområder. 3. Serviceopgaver: Nuværende serviceopgaver (døgnbemandet vagtcentral, fleet management af hjemmeplejens biler, kørsel af pensionister og borgere, drift af hjælpemiddeldepot, madudbringning mv.) fastholdes. Hvert af disse elementer beskrives i detaljer i det følgende. Det understreges, at serviceniveauet først ligger endeligt fast, når planen har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og efterfølgende godkendt i de to kommunalbestyrelser. 3.2 Opbygning af Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 3.2.1 Overordnet organisation Rudersdal Hørsholm Brandvæsens organisation ser således ud: Beredskabschef Forebyggende område Operativt område Ledelse Station Birkerød Station Søllerød Station Hørsholm Figur 1: Organisationsdiagram for Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 9

3.2.2 Operativt beredskab A. Stationsplacering og udrykningstider De tre stationers placering i Birkerød, Hørsholm og Søllerød fastholdes. Dermed er en stor del af Rudersdal Hørsholm Brandvæsens område herunder alle større byområder dækket indenfor 9 minutter (grøn zone) og næsten hele området inden for 11 minutter (gul zone). Der er enkelte områder, hvor udrykningstiden er højere end 11 minutter (rød zone). Disse er: 1. Område ved Kettinge i nordvestlig del af Hørsholm kommune, som er landområde med spredt bebyggelse 2. Smidstrup i sydøstlig del af Hørsholm Kommune, som er spredt bebyggelse med store herskabsvillaer Kort 3: Udrykningstidszoner 3. Furesøpark/Dronninggårdsområdet i sydvestlig del af Søllerød Kommune, som er spredt bebyggelse med store herskabsvillaer Rudersdal Hørsholm Brandvæsens naboberedskaber (Lyngby, Furesø, Allerød og Fredensborg) kan tilsammen nå hele Rudersdal og Hørsholm Kommuner inden for 20 minutter. Der fastsættes en målsætning om, at udrykningstiderne skal være på under 9 minutter i gennemsnit og at 97 % af udrykningerne overholder en udrykningstid på 12 minutter. B. Indsatsledelse Indsatslederen er Rudersdal og Hørsholm Kommuners repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Der er en indsatsleder på vagt, som dækkes fra Station Hørsholm inden for normal arbejdstid og fra vagthavendes bopæl uden for normal arbejdstid. Ved særlige hændelser såsom ekstremt vejrlig opnormeres fremover til to indsatsledere på vagt. Oftest er der to indsatsledere til stede inden for normal arbejdstid. Indsatsledervagten deles mellem fem personer, hvoraf en også varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det er relevant, da der derved sker videnoverførsel mellem den operative og den forebyggende del af beredskabet. C. Vandforsyning I Hørsholm Kommune er antallet af brandhaner reduceret fra 270 til 40 brandhaner, der er placeret strategisk centralt og giver en god ydelse. Som følge af reduktionen i antallet af brandhaner er Station Hørsholm blevet tilført en brugt vandtankvogn med henblik på at supplere vandforsyningen og udrykningssammensætningen til bygningsbrand i Hørsholm er blevet opgraderet med en tanksprøjte bemandet med to mand, så der afgår sprøjte, tanksprøjte, drejestige og pionervogn medbringende i alt 9.000 liter vand. 10

I Rudersdal Kommune er samme ændring af vandforsyningen blevet påbegyndt, så man reducerer antallet af brandhaner, men til gengæld fastholdes strategisk placerede brandhaner med god ydelse. Rudersdal Kommune har 1.083 brandhaner. Initialt forventes nedlagt 3 6 brandhaner pr. år. I takt hermed træffes beslutning om alternativ vandforsyning Det operative beredskab i Rudersdal Kommune (Station Birkerød) opgraderes med to mand (se yderligere i afsnit D: bemandingsniveau). Der tages stilling til et yderligere køretøj med tankkapacitet til Station Birkerød, når beredskabschefen finder det nødvendigt i forhold til placeringen af tilbageværende brandhaner, eller når der foreligger en detaljeret strategisk plan for nedlæggelse af et større antal brandhaner i Rudersdal Kommune. D. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger Station Birkerød opnormeres som følge af nedlæggelse af brandhaner med en holdleder og en brandmand i 5-minutsberedskab (dvs. styrken forøges med 3 holdledere og 3 brandfolk, i alt 6 mand), der kan afgå som supplerende mandskab med et køretøj med tankkapacitet til især bygningsbrand. Det fremtidige bemandingsniveau ser ud som vist i tabel 3. Fremtidigt niveau Stationer Styrke Holdledere + brandfolk 5-minuts-beredskab Holdledere + brandfolk Kapacitet Søllerød 6+18* 2+6 83% Hørsholm 9 + 27* 3+9** 97% Birkerød 6+18* 2+6 83% I alt 21+63* 7+21 >99,9% Behov for ekstern assistance <0,1% = ca. 3 gange pr. år *Derudover indgår følgende antal brandfolk, kaldet erstatningsbrandfolk, i styrken: 10 på Søllerød, 10 på Hørsholm og 7 på Birkerød, i alt 27 brandfolk **Inklusiv 1+5, som skal kunne dække beredskabet i Fredensborgområdet, jf. aftale med Nordsjællands Brandvæsen Tabel 3: Fremtidigt bemandingsniveau for det operative beredskab i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Konkrete udrykningssammensætninger ud fra 112-picklistens meldingskoder vedlægges som bilag A. Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Udover Rudersdal Hørsholm Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab 11

eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærved liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Overordnet set har Rudersdal Hørsholm Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Niveau 1: Det daglige beredskab Niveau 2: Støttepunkter Niveau 3: De statslige beredskabscentre Det daglige beredskab i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, evt. suppleret med assistance fra nabokommuner og andre nærved liggende kommuner Assisterer ved større brand-, rednings- og forureningsopgaver end hvad det daglige beredskab kan håndtere. Assistance ydes vederlagsfrit. Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Nærmeste kommuner: Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød og Fredensborg Nærmeste støttepunkt: Fredensborg Nærmeste: Næstved Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser 15-20 minutter 1 time ½ time ved miljøuheld To timer De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. 12

E. Køretøjer og materiel Tabel 5 viser de køretøjer og materiel, som Rudersdal Hørsholm Brandvæsen råder over med det nye serviceniveau. Pt. Stationer Køretøjer Vandkapacitet Årgang Søllerød Automobilsprøjte 3000 2009 Tanksprøjte 6500 2008 30 m drejestige - 1994 Redningsvogn vand - 2004 Redningsvogn land - 2000 Gummibåd hav - 2000 Hørsholm Automobilsprøjte 2000 2006 Tanksprøjte 7000 2005 Tanksprøjte 6500 2011 Tankvogn 8000 Udskiftes til nyere brugt tankvogn, der ejes 30 m drejestige - 1990 Redningsvogn land - 1989 Redningsvogn vand - 1995 Gummibåd sø - - Birkerød Automobilsprøjte 3000 2006 I alt Tankvogn 7000 2003 Slangetender - Udskiftes til ny 3 automobilsprøjter 3 tanksprøjter 2 tankvogne 2 30 m drejestiger 1 slangetender 2 redningsvogne land 2 redningsvogne vand 1 gummibåd hav 1 gummibåd sø 8.000 L 20.000 L 15.000 L i alt 43.000 L Tabel 5: Køretøjer og materiel i det operative beredskab 13

F. Uddannelse og øvelse Brandmandskab En brandmand uddannes med de lovpligtige uddannelser på i alt 234 timer (6 uger og 2 dages kursus) i form af: Grundkursus i førstehjælp (12 timer) Grunduddannelse Indsats (37 timer) og Funktionsuddannelse Indsats (148 timer) Håndtering af tilskadekomne (20 timer) Almindelig fællesuddannelse (17 timer) Holdledere videreuddannes med: Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer) Holdlederuddannelse Brand (185 timer) I alt udover brandmandsuddannelsen 222 timer svarende til 6 uger, dvs. sammenlagt er det 12 uger og 2 dage. Udover de lovpligtige uddannelser er 50 % af mandskabet uddannet nødbehandlere og en del af holdlederne har været igennem kurserne Frigørelse let og Frigørelse tung. For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får, vedligeholdt deres brandmandsuddannelsen henover en periode på fem år. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Hvert år i november/december udsendes øvelsesplan for det efterfølgende kalenderår. Øvelsesplanen omfatter dels de af Beredskabsstyrelsens pålagte vedligeholdelsesøvelser og dels brandvæsenets øvrige øvelser for fx redningsdykkere, højdereddere og nødbehandlere. Udover vedligeholdelsesøvelser har brandvæsenet i 2012 haft 5 indsatsledere på obligatorisk overgangsuddannelse af 3 uger varighed, og har funktionsuddannet 12 brandmænd af 4 uger. I 2013 forventes ressourcerne til uddannelse primært anvendt til uddannelse af de holdledere, der mangler kursus i frigørelse let og frigørelse tung. G. Frivillige Der er 21 frivillige tilknyttet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Heraf er 14 aktive; 7 inden for indkvartering og forplejning og 7 inden for brand og redning. De frivillige bruges til indkvartering, forplejning og som supplerende styrker ved større indsatser. Der gennemføres i samarbejde med de frivillige en analyse af, hvordan frivilligberedskabet kan udvikles. H. Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 14

Beredskabet råder pt. over en kapacitet til at kunne indkvartere og forpleje ca. 1.200 personer. Kommunernes beredskabsplaner behandler emnet vedrørende indkvartering og forplejning nærmere. Endvidere er beredskabet en del af det storkøbenhavnske samarbejde, hvor der kan ydes assistance fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene. Målsætning for Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er at kunne indkvartere og forpleje 1% af indbyggertallet svarende til 780 personer fastholdes. I. Ekstremt vejr fx oversvømmelse eller kraftig storm Risikoen for - og sandsynligheden for at vi bliver ramt af ekstremt vejr fx kraftig regn, højvande i Øresund, kraftig storm eller voldsomme snemængder med mange samtidige hændelser eller meget langvarige hændelser, har betydet, at Rudersdal Hørsholm Brandvæsen i september 2009 har indført en instruks til brug ved ekstremt vejr. Instruksen omfatter bl.a. indkaldelse af ekstra ledere og mandskab til opgradering af vagtcentralen og indsatsstyrken samt procedure for registrering og disponering af personel, materiel og opgaver. Endvidere er der fastsat procedure for opretholdelse af primært udrykningsberedskab, kommunikation, forplejning og afløsningsmandskab. (Bilag 5) 3.2.3 Forebyggende aktiviteter A. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen gennem lovpligtige aktiviteter som brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, administration af fyrværkeritilladelser. Pr. 1. juni 2008 blev løsning af disse opnormeret fra et to til årsværk. Denne normering fastholdes. Der er et tæt samarbejde mellem bygningsafdelingerne i Rudersdal og Hørsholm Kommuner og brandvæsenets forbyggende afdeling. Bygningsafdelingerne fremsender alle relevante byggesager til brandvæsenet mhp. brandvæsenets vurdering inden endelig byggesagsbehandling og udstedelse af byggetilladelser. Endvidere er der hyppige adhoc-møder om større enkeltsager. B. Risikobaserede forebyggelsestiltag Udover de lovpligtige, forebyggende myndighedsopgaver afsættes der 50 timer pr. år de næste fire år til at gennemføre risikobaserede forebyggelsestiltag inden for følgende områder: Omfang af hændelser (antal og % 2007-11) Risikokategori Underkategori i fokus Risikobaserede forebyggelsestiltag 15

Bygningsbran de Brande i bygninger og Røg fra bygninger: i alt 258 stk. svarende til 9,5% Bygningsbra nde i private boliger og virksomheder Der udarbejdes hjælpeguide med nyttige oplysninger til skadelidte efter brand. Økonomi: Materialer 8.000 kr. Uddeling af julekort med 24 gode juleråd for at imødegå julebrande. Økonomi: Materialer 8.000 kr. Virksomhede r og institutioner med ABAanlæg ABA-alarmer: i alt 895 stk. svarende til 33,1% Virksomhede r og institutioner med ABAanlæg ABA-anlæg, der genererer gentagne blinde alarmer analyseres, og anlægsejerne kontaktes mhp. at minimere antallet af blinde alarmer. Containerbra nde I alt 131 stk. svarende til 4,8% Virksomhede r og institutioner med containere Der udarbejdes folder med gode råd i forhold til håndtering af containere. Folderen udleveres efter brande i containere samt ved brandsyn. Økonomi: Materialer 8.000 kr. Tabel 6: Fokusområder for forebyggelsestiltag Målingen af succeskriterier i de tre forebyggelsestiltag er forskellige. Emnet bygningsbrande omfatter en langvarig holdningsbearbejdning, som vanskeligt vil kunne ses på udrykningsstatistikken, der almindeligvis ændres fra år til år. Emnet ABA-alarmer vurderes årligt i forhold til antal blinde alarmer pr. ABA-anlæg. Et fortsat fald i antallet af blindealarmer pr. anlæg er det vigtigste succeskriterie. Emnet containerbrande vurderes ligeledes hvert år i forbindelse med udrykningsstatistikken. Det skønnes, at antallet af containere er stigende i slukningsområdet, hvorfor såvel en fastholdelse af antallet af containerbrande som et fald i statistikken ses som en succes. 16

3.2.4 Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen fortsætter med at løse de serviceopgaver, der er løst hidtil. Disse er: 1. Døgnbemandet vagtcentral, som bl.a. overvåger nødkald for Rudersdal og Hørsholm og løser opgaver for Ballerup og Helsingør Kommuner 2. Administration/fleet management af hjemmeplejens biler for Rudersdal og Hørsholm Kommuner 3. Kørsel af pensionister til og fra dagcentre for Rudersdal og Hørsholm Kommuner 4. Kørsel af borgere til genoptræning for Rudersdal og Hørsholm Kommuner 5. Drift af hjælpemiddeldepot med servicering og udbringning af hjælpemidler for Rudersdal og Hørsholm Kommuner 6. Udbringning af mad til pensionister, plejehjem mv. for Rudersdal og Hørsholm Kommune 7. Administration og eftersyn af brandhaner for vandforsyningen i Rudersdal og Hørsholm Kommune En stor del af det personale, som varetager disse opgaver, er uddannet brandfolk og afgår om muligt fra deres opgaver, når de alarmeres. Det er med til at mindske udrykningstiden, da disse ofte er på eller i nærheden af stationen inden for normal arbejdstid. 3.2.5 Aftaler med andre kommuner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har såvel skriftlige som mundtlige aftaler med andre kommuner om brandslukning og assistance til akutte opgaver jf. beredskabsloven. 1. Aftale med Nordsjællands Brandvæsen om brandslukning i den sydlige del af Fredensborg Kommune. Aftalen er gældende for perioden 01.03.2010 28.02.2012. Opgaven løses af Brandstation Hørsholm. 2. Aftale med kommunerne i Storkøbenhavn, ( Kommuner, der betjenes af Alarmcentralen for Storkøbenhavn) om gensidig vederlagsfri assistance til akutte opgaver jf. Bekendtgørelse nr. 765 af 03.08.2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 10, stk. 2. 3. Mundtlige aftaler og i praksis anvendt aftale med hhv. Furesø, Allerød og Fredensborg Kommuner om gensidig vederlagsfri assistance til akutte opgaver. Primo 2013 forventes aftalerne indgået skriftligt. Det er planen, at alle aftaler fremover skal revideres i forbindelse med udarbejdelse af den risikobaserede dimensionering hvert 4. år. 4. Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 4.1 Procedure for styring og opfølgning Rudersdal Hørsholm Brandvæsen følger løbende op på driften af: 17

Det operative beredskab i form af indsatsleder- og holdledermøder, hvor følgende gennemgås: o Antal alarmer og karakteren af disse o Ændringer i risikoniveau (hyppighed og konsekvens af hændelser) o Eventuelle nye risikoobjekter, der skal tages hensyn til o Egen kapacitet, dvs. i hvilket omfang tilkald af assistance har været nødvendigt Det forebyggende beredskab, hvor effekten af igangsatte forebyggelsestiltag evalueres. Derudover vil brandvæsnet i forbindelse med den næste revision af det risikobaserede redningsberedskab evaluere på de tiltag, der indføres som del af RBD 2012 på samme måde, som det er gjort ved denne RBD i bilag 3.1. 4.2 Målsætninger og målparametre Der vil overordnet blive styret efter at opfylde følgende målsætninger, som er målrettet det risikobaserede redningsberedskab: Område Målsætninger Målparamtre Forebyggelse Afhjælpende indsats Risikoniveauet indenfor de udvalgte fokusområder skal være faldende i hyppighed og konsekvens. Det operative beredskab kan håndtere 99 % af hændelserne i kommunen. Udrykningstid på under 9 minutter i gennemsnit 97 % af udrykningerne overholder en udrykningstid på 12 minutter. Måles i hyppighed og konsekvens Måles på antal hændelser, hvor der tilkaldes assistance i form af naboberedskaber mv. Måles på de registrerede udrykningstider Tabel 7: Målsætninger for Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 18