SprogcenterNyt. Nr. 5 - November 2006. Jobguide >>> 6. En anderledes onsdag >>> 10. I fiskens tegn >>> 16. Sprogcenter Horsens - en verden til forskel

SprogcenterNyt Nr. 5 - November 2006 Jobguide >>> 6 En anderledes onsdag >>> 10 I fiskens tegn >>> 16 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel 1

Jobguide >>> 6 En anderledes onsdag >>> 10 I fiskens tegn >>> 16 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel I n d h o l d SprogcenterNyt Nr. 5 - November 2006 Forsiden: Kursister på Sprogcenter Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Horsens Holmboes Alle 2 00 Horsens Tlf. 6 25 25 Fax 6 25 2 e-mail: sprogc@sprogcenter-horsens.dk www.sprogcenter-horsens.dk Ansvarshavende Redaktør: Forstander Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Tove Fleischer Karin Ellebye Oplag: 1000 eksemplarer Produktion: Sprogcenter Horsens Tryk: Grafisk Forum, Horsens A/S Udgivelsestidspunkt: November 2006 3 Leder 4-5 Nye tider - nye tiltag 6-7 Jobguide - følger tosprogede gennem ingenmandsland 8-9 Dansk og arbejdsliv i Odder 10-11 En anderledes onsdag 12-13 Horsens Job Delight 14-15 Lørdagsundervisning 16-17 I Fiskens tegn - med ungeklassen i Skagen 18 Tidsubegrænset opholdstilladelse - nu kun med engelsk 19 Opslagstavlen SprogcenterNyt udkommer to gange om året >>> 2

Leder: Hvem har flyttet vores ost? Sprogcentrene har altid været et sted, hvor forandringens vinde blæser, og hvor det har været nødvendigt at være temmelig robust for at kunne klare sig. Integration har i mange år været højt prioriteret på den politiske dagsorden, og det medfører mange omlægninger for sprogcentrene. Siden 2003 har vores vilkår været en stærkt begrænset indvandring og en gennemgribende lovreform på danskuddannelserne. Hertil kommer kommunalreformens indvirkning på sprogcentrenes organisering. Når osten forsvinder Hvem har flyttet min ost? er en historie om to mus og to menneskevæsner, som bor i en labyrint, hvor de leder efter ost, der kan ernære dem og bringe dem glæde. Bogen er lille og letlæst men giver en fin indsigt i, hvad der sker, når osten forsvinder, og hvordan de fire væsner reagerer, når nogen har flyttet deres ost, og de må ud og finde ny ost. Forandringer er en uundgåelig faktor i ethvert menneskes liv og på enhver arbejdsplads. Vi på sprogcentrene har for længst erkendt, at vi lever i en branche, hvor forandringer er et grundvilkår. Vi har erkendt, at osten flytter sig hele tiden. Spørgsmålet er så, hvordan vi ikke alene tilpasser os disse forandringer men også klarer os godt igennem dem. Først og fremmest skal vi forvente, at osten flytter sig, og så gælder det om at få smag for eventyret, og at se det som en udfordring at gå på jagt efter ny ost. Vi flytter med osten Dette nummer af SprogcenterNyt handler om, hvordan Sprogcenter Horsens har forsøgt at flytte med osten. Hvis danskundervisning i dagtimerne er gammel ost, så må vi finde ud af, om undervisning om aftenen eller om lørdagen er ny ost. Og hvis osten flytter med vores kursister ud på byens arbejdspladser, så må vi flytte med. Sprogcenter Horsens er heldigvis begunstiget af medarbejdere, der nyder en ny ost, og så længe den er af en god kvalitet, så har vores medarbejdere næsen i sporet og er klar til at sætte ekspertisen i spil. Rigtig god læselyst! Lene Glyngø Forstander S P R O G C E N T E R N Y T

Sprogcenter Horsen Af Susanne Juhl Et rødglødende arbejdsmarked og fuld gang i beskæftigelsen har på mange måder helt ændret sprogcentrets rolle og måde at arbejde på. Danskundervisningen er nu delt ud på endnu flere tider af døgnet og ugen, og skolebænken er også i en lang række tilfælde flyttet ud på virksomhederne. Nye tider Den faldende rente, de stigende konjunkturer og den faldende ledighed er alt sammen noget, der afspejler sig i hverdagen på sprogcentret. Hvor vi for bare fem år siden havde langt hovedparten af danskundervisningen placeret i dagtimerne, ser vi nu en klar tendens til, at ønskerne om danskundervisning er spredt over en større del af døgnets 24 timer og ugens syv dage. Fra dag til aften og lørdag Tidligere summede det af liv på gangene i dagtimerne, mens vi i dag efterhånden har den største aktivitet placeret om aftenen og, som noget nyt, også om lørdagen og efter fyraften i de sene eftermiddagstimer - og det gælder både i Horsens og i satellitterne. En meget stor gruppe to-sprogede, der har ordinært arbejde på fuld tid, er samtidig i færd med at gøre deres danskuddannelse færdig. Særligt kvinderne er glade for tilbuddet om lørdagsundervisningen, hvorimod der er en overvægt af mænd på aftenholdene. Skolebænken ud på virksomhederne Men det er ikke kun tidspunkterne, der er fleksible. Vi har også forlagt vores undervisning til en lang række virksomheder både i Horsens og i omegnskommunerne Hedensted, Odder, Skanderborg, Brædstrup og Ry. Det har den fordel, at danskundervisningen bliver integreret i medarbejdernes daglige rutiner, og det

s Nye tider -nye tiltag Ny Skanderborg Kommune Den 1. januar 2007 fusionerer de nuværende kommuner Ry, Galten, Skanderborg og Hørning til den nye Skanderborg storkommune. Sprogcenter Horsens er blevet bedt om at stå for danskundervisningen i den nye kommune. Vi er nu i fuld gang med at finde egnede lokaler, som skal ligge i umiddelbar nærhed af jobcentret, der bliver placeret i Hørning. Der vil blive daglig undervisning på alle tre danskuddannelser i dagtimerne og derudover aftenundervisning to gange om ugen. Som udgangspunkt bliver satellitten bemandet med et team på otte til ni lærere, herunder en vejleder, der skal stå for visitation, holdsætning og kontakt med de kommunale sagsbehandlere. Vi glæder os til at komme i gang med den nye opgave. betyder, at undervisningen i højere grad kan tage udgangspunkt i virksomhedens behov og krav. Individuelle løsninger En del af de behov, der er på virksomhederne, består i at undervise eller coache enkeltpersoner. Dette kan være nye medarbejdere, der skal støttes i deres indslusning på virksomheden sprogligt, socialt eller fagligt - eller det kan være medarbejdere, der pludselig får nye arbejdsfunktioner, og som derfor skal have hjælp til at leve op til de nye krav. Disse forløb er korte og målrettede og forudsætter, at vores konsulenter på forhånd skaber sig et godt kendskab til opgaven. Rekruttering af ny arbejdskraft Sprogcentret har også en stor opgave i at sikre nye medarbejdere til virksomheder og brancher med mangel på arbejdskraft. I øjeblikket afvikles to forløb, der har til formål at opkvalificere to-sprogede til detailhandlen. Forløbene på 10 uger består af en vekselvirkning mellem undervisning og praktik med individuel coaching i butikkerne. Efter opkvalificeringen og indslusningen er målet naturligvis fastansættelse. Herudover har sprogcentret ansat en jobguide, der skal være bindeled mellem virksomheder og arbejdssøgende kursister, se side 6. Ny optimisme Alle disse nye udfordringer betyder, at lærerne har måttet indstille sig på at skulle undervise på andre tidspunkter og inden for andre rammer end det traditionelt har været tilfældet. De allerfleste tager de nye opgaver på sig med den pionerånd og det gå-på-mod, der altid har karakteriseret indvandrerlærere, godt hjulpet af den optimistiske stemning, der efterhånden hersker blandt kursisterne. Et job er pludselig ikke kun noget, man taler om. Det er blevet en reel mulighed. 5

Jobguide følger tosprogede gennem ingen Af Karin Ellebye Sprogcenter Horsens styrker indsatsen for integration af flygtninge og indvandrere. En nyansat jobguide samarbejder tæt med lokale virksomheder om at give sprogcentrets kursister et job- eller praktiktilbud, allerede inden de har afsluttet deres danskuddannelse. Jobguiden En bevilling på 500.000 kr. fra Integrationsministeriet har gjort det muligt for Sprogcenter Horsens at ansætte Kaare Holst i et toårigt projekt, hvor han skal formidle og tilrettelægge praktikforløb for de kursister på sprogcentret, der nærmer sig afslutningen på deres danskuddannelse. Målet er, at alle, der ønsker det, skal have været i kontakt med arbejdsmarkedet, inden de afslutter deres sprogskoleforløb. - Vi har ikke så mange ressourcer til vejledning mere, og det er rigtig skidt, hvis kursisterne tager deres afsluttende prøver her uden at have en plan for, hvad de så skal, forklarer souschef Tove Fleischer. - Vi ved, at der er mange ledige job, som vores kursister sagtens kan bestride, men det er ikke så nemt for dem at gå ud og finde disse job selv. Mange virksomheder vil også gerne ansætte indvandrere, men føler sig usikre på, hvordan de skal finde de rigtige. Og her kommer jobguiden ind i billedet. Kaare Holst afdækker, hvilke interesser, arbejdserfaringer og kompetencer hver enkelt kursist har, og som regel får han også nogle helt konkrete jobønsker. Derefter går opgaven ud på at finde en virksomhed, som matcher kursistens ønsker. - Generelt set gemmer der sig mange skjulte reserver inden for de etniske grupper, siger Kaare Holst. - Og selv om virksomhederne undertiden må indstille sig på en lidt længere oplæringsperiode, er der i erhvervslivet en stigende erkendelse af, at det er nødvendigt at gøre brug af denne skjulte reserve. Personlig vejledning Sprogcentrets kursister dækker hele spektret fra ufaglærte til højtuddannede. For nogles vedkommende kan der være kulturelle barrierer, mens andre glider lige ind i en dansk arbejdspladskultur. Derfor er det nødvendigt, at der tages hånd om den enkelte med personlig vejledning og støtte, og en af styrkerne ved funktionen er, at jobguiden har mulighed for at følge kursisterne over tid og blive fortrolig med deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. 6

mandsland Men indsatsen slutter ikke her. Når arbejdseller praktikforholdet er kommet i stand, er der stadig brug for råd og vejledning, både for kursisterne og virksomhederne. Så Kaare Holst vil være tilgængelig for alle parter, også efter kursisterne har forladt sprogcentret. Kaare Holst er bindeleddet mellem nydanskere og erhvervsliv i Horsens-Odder- Skanderborg-området. Det nye initiativ fra Sprogcenter Horsens står på et solidt fundament af erfaringer med holdbar integration af flygtningen og indvandrere. I næste nummer af SprogcenterNyt fortæller Kaare Holst om resultaterne af sit arbejde. Om jobguiden Jobguide Kaare Holst er uddannet cand. mag. i religion og russisk. Han har i en årrække undervist ledige, først på Horsens Daghøjskole, senere flygtninge og indvandrere på Sprogcenter Vejle-Fredericia og senest på et længere kursusforløb med titlen Fokus på job, som blev gennemført af AOF i Vejle Amt og Sprogcenter Horsens for AF i Vejle Amt.

Dansk og arbejdsliv i Odder I Odder lærer 30 kursister dansk tre dage om ugen. Kursisterne er meget motiverede og interesserede i at forbedre deres danskkundskaber og i at få viden om det danske samfund og arbejdsmarked, så de bliver i stand til at klare sig på en dansk arbejdsplads. SprogcenterNyt har talt med nogle kursister, som gerne vil fortælle om deres hverdag med danskuddannelse og arbejde. Af Karin Ellebye Chenar Kakel Mohammed Dansk og rengøringsjob Jeg kommer fra Irak, er gift og har tre børn. Jeg kom til Danmark for tre år siden. Jeg går i skole og lærer dansk tre dage om ugen. Jeg har været i praktik to gange, først i en genbrugsbutik og bagefter i et supermarked i Odder. Nu går jeg i skole, og arbejder også som rengøringsassistent på Odder politistation. Jeg synes, det går fint med at passe begge dele. Mit ønske for fremtiden er at blive rigtig god til dansk og at tage en uddannelse. Galina Pedersen Pædagogmedhjælper og dansk Jeg har boet i Danmark i fire år og er gift med en dansker. Jeg kommer fra Litauen. Hver dag arbejder jeg på et fritidshjem, og tre dage om ugen går jeg på sprogskole i Odder. Jeg står op klokken 5 og kommer hjem klokken 17. I min fritid laver jeg hjemmearbejde og meget andet. Jeg er glad for at bo i Danmark og for mit liv. Mit ønske for fremtiden er at blive rigtig god til dansk og at få en pædagogmedhjælperuddannelse og et godt job.

Undervisningen i Odder foregår onsdag, torsdag og fredag fra 8.15 til 13.30. Der undervises på tre niveauer på Danskuddannelse 1, 2 og 3. Kursisterne har 18 lektioner om ugen, og undervisningen er koncentreret med en del hjemmearbejde. Alle kursisterne kommer i praktik og flere har arbejde ved siden af danskstudierne. Ümit Kavas Lagerarbejde og dansk Jeg er 25 år og kommer fra Tyrkiet. Jeg har været i Danmark i ti måneder. Efter en måned i Danmark begyndte jeg på sprogcentret, og de sidste fem måneder har jeg arbejdet på et lager. Jeg arbejder efter skole. Vi møder fra klokken 15 til 23. Det er meget hårdt. Jeg kommer hjem klokken 24, og jeg står op igen klokken 6.30. Men jeg er meget glad for mit arbejde og min skole. Begge steder lærer jeg meget dansk. Jeg er glad for at bo i Danmark. Jeg ønsker at lære rigtig godt dansk og bagefter at få en uddannelse som elektriker. Siriporn P Hansen Total rengøring i Århus og dansk Jeg er 46 år og kommer fra Thailand. Jeg er gift med en dansk mand. Jeg har ikke børn i Danmark, men jeg har to i Thailand. Jeg har boet i Danmark i fire år. Tre dage om ugen går jeg i skole og lærer dansk. Jeg arbejder også med rengøring syv timer hver dag. Jeg står op klokken 4.30 og begynder på arbejde fra klokken 6 til 7.30. Så går jeg i skole fra 8.15 til 13.30, og derefter arbejder jeg på Skovbakkeskolen i Odder og på et plejehjem. Jeg er glad, når jeg har arbejde og går i skole. Jeg vil gerne snakke meget dansk. Jeg er glad for at bo i Danmark. Når jeg er færdig med skolen, vil jeg gerne arbejde mange flere timer.

De synger og rapper. De hopper og strækker sig. De tekstbehandler, mailer og regner. En række kursister på sprogcentret arbejder tværfagligt og på tværs af hold og danskuddannelser hver onsdag. En anderledes onsdag Af Lisbeth Lorentzen Ny skemastruktur På sprogcentrets afdeling i Horsens er der efter sommerferien startet et forsøg med en ny skemastruktur. Skemaet giver bedre muligheder for at samarbejde på tværs af de enkelte hold og de tre danskuddannelser. Siden august har tre hold på Danskuddannelse 1 og to hold på Danskuddannelse 2 arbejdet sammen på tværs med valgfag hver onsdag. Hvis modellen viser sig at være en succes, er det tanken at øge antallet af hold og valgfag. Fire valgfag De fire fag, matematik, sang/udtale, gymnastik og edb, er valgt for at styrke kursisternes kulturelle og dansksproglige kompetencer fra anderledes vinkler. Af de fire fag vælger kursisterne to fag, som de deltager i hver onsdag over et kvartal. SprogcenterNyt har på en sådan anderledes onsdag besøgt holdene for at se, hvordan de hver især arbejder med både sær-faglige og dansksproglige perspektiver i undervisningen. Matematik Kursisterne har inden starten gennemført en lille regnetest for at fastslå den enkeltes indgangsniveau. På matematik 1 bliver der arbejdet med de sproglige byggeklodser i forhold til regning. Hvad betyder for eksempel højere end/lavere end, større end/mindre end og det dobbelte af? Holdet læser små regnehistorier og omsætter dem til plus, minus og gange. På matematik 2 bruges regning i forhold til hverdagens tal. Tavlen bag læreren er fyldt med procentudregninger, der hjælper kursisterne med at gennemskue, hvor stor besparelsen egentlig er på en nedsat vare, eller hvor stor fedtprocenten i for eksempel chokolade er - en gysende overraskelse for mange. Med hjælp fra renteregning og lommeregnere regnes der også på, hvad vi egentlig betaler for de hurtige lån i butikkerne. Sang og udtale Holdet er stort og består både af kursister, der bare godt kan lide at synge, og af kursister, der har særlige problemer med den danske udtale. Straks man kommer ind i lokalet, kan man se, at der her foregår en anderledes form for undervisning. Et el-klaver står fremme, og kursister og lærer veksler mellem at stå op i en rundkreds og sidde på kanten af bordene. Der trænes tryk og rytme i små sætninger, og der øves særlige lyde i små udtale-raps, der fungerer som et rytmisk talekor. Bagefter læser, træner og synger holdet forskellige sange som for eksempel Så går vi rundt om en enebærbusk eller Hvem kan sejle foruden vind. Hele tiden bruges kroppen aktivt, der grines og trænes ihærdigt med de svære lyde i sproget. 10

Gymnastik To skridt til højre og to skridt til venstre arme bøj og arme stræk og klap og klap og klap. Gymnastikholdet varmer kroppen op og får også brugt stemmen lidt. Holdet - der er et rent kvindehold - arbejder i Uddannelsescentrets gymnastiksal. Efter opvarmning til musik trænes de enkelte dele af kroppen målrettet: skuldre, ryg, mave og så videre. Når hele kroppen er arbejdet godt igennem, lægger alle sig på måtterne og slapper af til blid musik. Emner som forskellige fysiske problemer eller kostens betydning for helbredet er også på programmet, men omdrejningspunktet er at få sved på panden og pulsen op. Det giver velvære og øget energi. Edb Edb-undervisningen har to fokuspunkter: e-mail og internet samt tekstbehandling og sprogprogrammer. Kursisterne vælger et af arbejdsområderne og bevæger sig så fremad i individuelt tempo, understøttet af to lærere. Mens internet handler om informationssøgning, handler tekstbehandling om at lære de mest almindelige funktioner i Word, samtidig med at den skriftlige udtryksform styrkes. En håndfuld af kursisterne er så meget nybegyndere, at de er startet med først at få et basiskendskab til dansk og computerhåndtering via et af de mange sprogprogrammer, der findes på skolen. Der er stor koncentration! Fremtiden Onsdagsplanen er kommet godt i gang, og de foreløbige erfaringer tyder på, at denne mulighed for at arbejde på tværs af fag og hold modtages positivt af kursisterne. Den er et godt supplement til den normale undervisning på ugens øvrige dage og giver afkast i form af særfagenes ekstra vinkel på og input til de dansksproglige kompetencer samt øget fællesskab blandt kursisterne på skolen. 11

I foråret blev der omkring Sønderbro Kulturhus i Horsens etableret en jobklub - Turkish Job Delight - for tyrkiske kvinder, der hidtil ingen kontakt havde haft med arbejdsmarkedet. Hen over sommeren fusionerede klubben med en anden jobklub - Kvinder i Østbyen - og sammen skal de nu under navnet Horsens Job Delight servicere kvinder med udenlandsk baggrund i hele Ny Horsens Kommune. Den nye jobklub samarbejder med Job Horsens og bliver støttet med midler fra EU s socialfond. Horsens Af Tove Fleischer Et tyrkisk initiativ Det spændende ved jobklubben er, at den udspringer af initiativer fra den tyrkiske kvindegruppe selv, og den daglige ledelse er da også på tyrkiske hænder. Güldane Sahin og Bilal Ücelbas er ansat til at styre slagets gang, og derudover er der ansat en arabisktalende medarbejder, en motionsinstruktør og en personlig coach til kvinderne. Sprogcenter Horsens står for danskundervisningen. Målet er, at kvindernes selvtillid skal styrkes så meget, at de med tiden får gennemslagskraft nok til at søge og fastholde et job på det danske arbejdsmarked. Gå-på-mod og optimisme Og det går allerede helt forrygende. De første seks kvinder, der skulle have gået i jobklubben i august, er allerede kommet i arbejde, og humøret er højt hos de øvrige. - Der er en masse gå-på-mod og optimisme i gruppen, fortæller lærer Dorthe Thejlgård, - kvinderne vil virkelig gerne, de er meget ivrige efter at lære dansk, for de er godt klar over, at manglende sprogkundskaber er den største barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Jeg pisker æg Danskundervisningen handler meget om at få sat ord på hverdagstingene. Kvinderne arbejder bl.a. med syning og madlavning. - Når en af dem for eksempel står og pisker æg, så skal hun lære, hvad det hedder, hun skal kunne sige jeg pisker æg og vide, hvilke redskaber hun bruger til det, forklarer Dorthe Thejlgård. - Men jeg arbejder også meget med at lære kvinderne at være mere udfarende og selv komme og spørge om, hvordan man siger de forskellige ting på dansk. At tage ansvar for sig selv Projektet er stadig under udvikling. Ved evalueringsmøderne går bølgerne ind imellem højt. Kvinderne er ved at lære at sige fra, hvis der er noget, de er utilfredse med, og de oplever, at de rent faktisk godt selv kan påvirke nogle ting og tage et større ansvar for sig selv. Den helt rigtige form Også fra politisk hold får projektet støtte. Formanden for beskæftigelsesudvalget i Ny Horsens Kommune, Hans Bang-Hansen, siger - Jeg har noteret mig, at denne nyskabelse kommer nedefra. Det er kvinderne selv, der står bag initiativet, og det er godt, at det nu omfatter hele kommunen. Samarbejdet med Job Horsens og sprogcentret er meget spændende, og jeg håber, at der gives jobklubben tid til at finde den helt rigtige form. 12

Job Delight 13

Lørdagsun Lørdagsundervisningen illustrerer på mange måder det ændrede behov for adgang til danskundervisning. Vi modtager ikke alene mange kursister med skæve arbejdstider, men kan også se en tendens til, at særligt kvinderne er glade for dette tilbud. Hvor der i aftenundervisningen altid har været en overrepræsentation af mænd, ser vi på lørdagsholdene et stigende antal kvinder, der deltager. Et par af disse kvinder er Shaminder fra Indien og Marina fra Sri Lanka. Shaminder Kaur Af Susanne Juhl Shaminder fra Indien kom til Danmark for syv år siden, hvor hun blev gift med en mand af indisk herkomst, der har boet i Danmark, siden han var to år gammel. Hun har to børn på henholdsvis fem og fire år. Hun fortæller, at danskundervisning om lørdagen er helt perfekt for hende. Hun arbejder på en stor produktionsvirksomhed i Hatting, hvor arbejdet foregår i et turnussystem, der kræver megen ansvarlighed og gode danskkundskaber. Shaminder ønsker at blive bedre til dansk, men hendes store ønske er ligeledes at blive dansk statsborger som sin mand. Hun arbejder fra kl. 7 til 15 hver dag, og efter at have hentet børn og de daglige gøremål er hun for træt til at lære dansk. Hun fortæller desuden, at hun ville tænke alt for meget på sine børn om aftenen, kommer de i seng i ordentlig tid, sover de osv. Så dansk om lørdagen passer hele familien perfekt, manden giver børnene morgenmad og tager sig af dem, indtil de henter mor, og hele familien derefter tager ud at handle. 14

dervisning Marina Malini Charles Også Marina fra Sri Lanka har et stort ønske om dansk statsborgerskab. Hun kom til Danmark for 15 år siden. Hun er gift og arbejder for et rengøringsfirma i Horsens, hvor hun møder to gange om dagen henholdsvis fra kl. fem til ni og igen fra kl. 13.30 til 16. Med to børn på 13 og 14 år og den tidlige morgentjans magter Marina ikke at gå til dansk om aftenen. Hun fortæller, at hendes mand hjælper hende meget. Han kører hende til og fra skole om lørdagen, og desuden står han for familiens indkøb. Marina fortæller, at hun kun arbejder sammen med danskere, og at hun lærer meget dansk på jobbet. Hun vil imidlertid gerne blive så god til dansk, at hun kan kvalificere sig til at bestå Prøve i Dansk 3. Med den i hånden kan hun søge om dansk statsborgerskab. Så Marina er glad for tilbudet om lørdagsundervsning. 15

I fiskens tegn - med ungeklassen i Skagen Af Kaare Holst Ungeklassen Ungeklassen ved Sprogcenter Horsens er et specialtilbud til unge mellem 16 og 25 år. Her samles elever, der er kommet til Danmark som store børn eller helt unge voksne. De unge har som regel et fagligt efterslæb, der sætter dem langt bagud i forhold til jævnaldrende danskere. I klassen prøver vi at råde bod på dette. Lejrskole i Skagen Foråret er tiden for lejrskole. I maj 2006 går turen til Skagen i fire dage. Hjemmefra og i dagene forud er forventningerne store. En rundspørge i klassen peger på, at en tur til en ukendt landsdel uden et veldefineret formål ikke er noget, man er vant til. En af pigerne spørger, om hendes lillesøster må komme med, selvom søsteren slet ikke går i klassen. Det bliver vi desværre nødt til at afvise. En ung mor har held til at få sit toårige barn passet, og kan alligevel komme med på turen. Som enhver dansk skoleelev Lejrskoleopholdet bibringer de unge mange af de uformelle kompetencer, som er nødvendige, hvis de skal kunne gøre sig gældende på lige fod med jævnaldrende danskere. Efter fire dage på lejrskole ved de lidt mere om Danmark hvordan det var, og hvordan det er, og alle har prøvet at være på lejrskole som enhver dansk skoleelev. 16

Skagen Kultur og Fritidscenter viser sig at være et ideelt sted for et lejrskoleophold. Her er en stor indendørs boldbane og en svømmehal til vores rådighed. Og man ser nye sider af hinanden. En aften spiser vi chips og drikker sodavand, imens vi ser Pelle Erobreren. Men øjenlågene bliver tunge, før Pelle i slutscenen forlader Lassefar for at erobre verden. Erobrer verden gør vi til gengæld næste dag. Eller lidt af den. Med den aldrende kutter Hansa sætter vi kurs mod nord og befinder os snart på oprørt hav. Dette er værre end rutsjebanen i Tivoli, og snart er søen så voldsom, at vi må vende tilbage til havnebassinet. På Skagen By og Egnsmuseum bevæger vi os rundt i kulisserne fra en svunden tid, hvor alt handlede om fisk. Her handler det om frokost. Cyklen er ikke et transportmiddel, alle er helt fortrolige med, men majvejret viser sig nu fra sin bedste side, og de, der har svoret aldrig at ville sætte ud på en flere kilometer lang tur, kapitulerer alligevel. Vi kører nord ud af Skagen, gør ophold ved Vippefyret, før vi ender, hvor Sandormen transporterer os de sidste få hundrede meter til Danmarks ende. 17

Tema Tidsubegrænset opholdstilladelse - nu kun med engelsk Af Tove Fleischer Vi var lige så glade! Ifølge en bekendtgørelse fra 9. januar 2006 - med ikrafttrædelse 1. februar - skulle samtlige danskprøver nu give adgang til at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis en hel række betingelser i øvrigt var opfyldt. Og det var glædelig nyt for kursisterne på Danskuddannelse 1, fordi det endelig ville sidestille Prøve i Dansk 1 med de øvrige prøver på det punkt. Men glæden blev kortvarig, for i den Aftale om fremtidig indvandring mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som er en del af velfærdsaftalen fra 20. juni 2006, er kravene til ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse blevet udvidet: nu er det ikke mere nok at have bestået Prøve i Dansk 1, nej, nu skal ansøgerne derudover have bestået en prøve i engelsk! Citat fra aftalen:... der stilles krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år i Danmark for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Samtidig stilles krav om en bestået prøve i dansk 2 eller prøve i dansk 1 og en engelskprøve på et niveau svarende til prøve i dansk 2. For at forstå det absurde i denne ændring er det nødvendigt lige at repetere, at Prøve i Dansk 1 er udarbejdet til den målgruppe af kursister, som slet ikke - eller kun i meget kort tid - har gået i skole i deres hjemland. Der er altså tale om mennesker, som ikke kan læse og skrive deres eget modersmål, og som er blevet alfabetiseret i Danmark - på dansk. De har med flid og udholdenhed fået tilegnet sig de mest basale læse- og skrivefærdigheder, så de har kunnet bestå Prøve i Dansk 1. Rigtig mange har også fundet vej ud på arbejdsmarkedet, hvor de bestrider de ufaglærte job, som det er så svært at få besat for tiden. Men den tryghed, som en permanent opholdstilladelse giver for den enkelte og for hele familien, må de altså ikke nyde godt af. Ved at stille krav om engelskkundskaber (oven i købet på et højere niveau end danskkundskaberne) har man effektivt udelukket hele denne gruppe medborgere fra at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse. De mennesker, der er tale om her, har ikke gået i skole i deres hjemland og har derfor heller ikke lært engelsk, og det ville være en uoverskuelig proces for dem at gå i gang med, sideløbende med at de skal lære dansk. Det kan være svært at finde nogen rationel begrundelse for de skærpede krav - ud over, at lovgiverne tilsyneladende ønsker at udelukke denne gruppe medborgere fra det danske fællesskab. Så vi er ikke så glade mere. 18

Opslagstavlen Sprogcenter Horsens Prisen Ved translokationen fredag den 30. juni blev der uddelt fire priser: De tre interne priser til kursister, der har ydet en ekstraordinær indsats på skolen, gik til: Kwanjai Puang Jensen fra Thailand Adbella Hajo Ahmad fra Irak Sarah Marie Kraus fra USA Hanne Myrfeld Den eksterne pris gik til Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Horsens, med blandt andet følgende begrundelse: Frivilliggruppen i Horsens, der har bestået siden 1998, er særdeles aktiv og udfører et stort opsøgende arbejde blandt byens flygtninge og indvandrere. De frivillige er såvel unge som ældre, erhvervsaktive som ikke-erhvervsaktive og studerende. De frivillige har stor betydning for Sprogcenter Horsens. Ca. 25 kursister modtager lektiehjælp og sprogtræning en eller flere gange om ugen, og frivilliggruppen har stået for flere arrangementer, som for eksempel Middag på tværs på sprogcentret. Ud over aktiviteterne på sprogcentret beskæftiger frivilliggruppen sig med at finde kontaktfamilier til flygtninge og indvandrere, de laver udflugter og andre kulturelle og sociale aktiviteter, og de har en kvindegruppe i et boligsocialt område. Prisen blev overrakt til frivilliggruppens formand, Hanne Myrfeld. Sommereksamen Ved sommerterminen 2006 gennemførte i alt 107 personer en afsluttende danskprøve: Prøve i Dansk 1: 4 Prøve i Dansk 2: 45 Prøve i Dansk 3: 41 Prøvedatoer Skriftlige prøver: 15. november Prøve i Dansk 3 16. november Prøve i Dansk 2 17. november Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: 6. - 1. december Translokation: 22. december kl. 10.00-11.30 1

Sprogcenter Horsens ligger i Horsens Uddannelsescenter Holmboes Allé 2, 00 Horsens Sprogcenter Horsens - en verden til forskel Satellitter: Skanderborg: Højvangen 6 Ry : Ellemosen Odder : Nørregade 1 Sprogcenter Horsens Holmboes Alle 2 00 Horsens Tlf. 6 25 25 Fax 6 25 2 E-mail: sprogc@sprogcenter-horsens.dk www.sprogcenter-horsens.dk S P R O G C E N T E R N Y T