Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS



Relaterede dokumenter
Læsning til mellemtrinnet

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen

LæseUdviklingsSkema. til forældre

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning på Højvangskolen i klasse

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Læsning og skrivning i klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsepolitik Ådum Skole

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

At lære at læse er et fælles ansvar!

Læsning og skrivning i klasse

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Når dit barn skal lære at læse

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Læsehandleplan 2011 / 2012

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

LUS LæseUdviklingsSkema

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Landsbynyt December 2010

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Handleplan for læsning

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læseudviklingens 12 trin

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Faglig læsning og skrivning

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Handleplan for læsning

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

KOPIARK LÆRERARK 1. Elevens navn:

Styrk forældresamarbejdet om børns læsning

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.

Handleplan for læsning

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet.

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Stillelæsning er ikke

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Råd til læsningen hjemme

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læsehandlingsplan. Formål

Fag, fællesskab og frisk luft

Klar, parat, læsestart...

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Læseprofilen for Bislev skole

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

SPROG OG LÆSNING ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN

Læsepolitik Skolen på Duevej

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Bilag 2: Interviewguide

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Læsning på Løgumkloster Friskole

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

PLAN T - læsecamp for teenagere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Transkript:

Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger fra, eller gå på nettet med det samme formål. Børn som læser både i skolen og i fritiden bliver ofte gode læsere. Undersøgelser har vist at læsetræning hjemme styrker børnenes evner i mange fag i skolen. Glæden ved læsningen smittede af og skabte større glæde og gå-påmod i matematik, natur/teknik osv. Husk stadig at opmuntre til at læse og skrive så ofte som muligt. at bruge biblioteket, tag også til arrangementer der. Mange børn kan godt lide at bruge Computeren, når de fx skriver invitationer mails ønskesedler og opskrifter Mange børn kan godt lide at spille Scrable Tegn & gæt Trivial - og at lave krydsord Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas hurtigt. Selv om du mener at dit barn nu kan læ se, kan du stadig hjælpe med læsningen. Her er nogle tips som vi håber kan hjælpe dig. Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig læser! Hvis læsestandpunktet skal forbedres, skal man læse mindst 15 minutter hver dag ud over lektielæsning!

Kære forælder Måske tænker du: Nu kan mit barn læse, så behøver vi ikke bekymre os mere om det. Men læsning er ikke kun et spørgsmål om at afkode en tekst, man skal også forstå den. Læseforståelse er, at sammenholde det man ved og forstår i forvejen, med det nye man møder i teksten. Derfor er det vigtigt, at barnet ved en masse, og at barnet er klar over, at læsning kan bruges til at give en større viden om omverdenen med. Her kan du hjælpe. Hjælp barnet med at få viden om mange ting ved at: Tale meget med barnet Lave ting sammen med barnet Lade barnet læse meget Læ se op for barnet Oplæsning giver et større ordforråd giver gode fælles oplevelser giver større viden er hyggeligt Og det er aldrig for sent at starte! Lyttelæsning Nogle børn er langsomme startere med læsningen, men det er vigtigt at også de får historier der passer til deres alder. Lån lydbøger på biblioteket. Trin 18a Trin 18b Trin 18c Trin 19 Læser med udbytte bogserier og faglige tekster. Læser især ungdoms-bøger med person-skildringer, miljøbeskrivelser og indre monologer. Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet. Dybde- og overbliks-læsning. Kan i en læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur.

Trin 15 Læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning. Gode råd når barnet læser Før læsning: Se forsiden Se bagsiden Læs overskrifter Se illustrationer Snak derefter om hvad teksten mon handler om Trin 16 Trin 17 Trin 18 Instruktionslæsning Læser en opgave eller opskrift i flere led og viser forståelse. Kan læse og forstår indholdet i udenlandske film & andre programmer ved hjælp af underteksterne. Bogsluger: Læser meget, læser af lyst Under læsning: Stil spørgsmål til teksten. Lad barnet lave spørgsmål til teksten. Del teksten i små afsnit (sammen med barnet). Lad barnet gætte på, hvad der mon videre sker. Afbryd ikke, hvis barnet læser fejl. Kun hvis det ødelægger forståelsen. Snak hellere om de svære ord bagefter. Lad barnets lyst bestemme tempoet. Efter læsning: Hjælp hinanden med at give et referat af teksten. Hvis teksten har en klar rækkefølge i hændelsesforløbet, list disse op i nummerorden, eller lav en tipslinje. Snak om de svære ord. Sammenlign det barnet allerede ved med det nye, det møder i teksten. Husk altid at rose og opmuntre. Det er også vigtigt for læseforståelsen, at barnet er i stand til at se billeder inde i hovedet af det, det læser om. Her kan du også hjælpe. Snak om de billeder, du selv danner og spørg om, hvordan barnets billeder ser ud. Endelig er læsehastigheden vigtig. Man kan faktisk læse så langsomt, at man mister den røde tråd i teksten. Så er det meget svært at forstå det, man læser.

LUS - Læseudviklingsskema på Nim Skole Læseudvikling foregår over hele livet. Det kan ses som en trappe, barnet skal op ad. Trappens trin er nummererede, og de forskellige trappetrin svarer til de læsefærdigheder, barnet behersker. Jo flere færdigheder, des højere op ad trappen. På Nim Skole beskrives dit barns læseudvikling fra 0. 6. klasse ud fra læseudviklingsskemaet. Det bruges som eet af mange redskaber til at se, hvor barnet er læsemæssigt, for at undervisningen kan målrettes den videre læseudvikling. Barnets lærer(e) vurderer, hvilket LUS-trin barnet aktuelt befinder sig på. Det skrives på elevplanen, der udfærdiges til det enkelte barn før skole/hjem-samtalen. Vi opfordrer jer til at gemme denne pjece, så I selv kan følge med i jeres barns læseudvikling. På de følgende sider beskrives kortfattet, hvad der kendetegner læseudviklingsskemaets trin i indskolings-fasen. Er der tvivls-spørgsmål vedrørende LUS, kontakt da barnets lærer. Trin 12 Trin 13 LUS Den ekspanderende fase, trin 13-19 Eleven bør på mellemtrinnet kunne bruge forskellige Læsestrategier. Derfor udvides læsningen til tykkere bøger, og illustrationer behøves ikke længere til læsning og forståelse af det læste. Der kommer nu tre nye læsemåder ind i billedet. Søgelæsning på trin 14, Instruktionslæsning på trin 16, Dybde - og overblikslæsning på trin 19. Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende tekst. Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem. Trin 14 Søgelæsning Finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst.