Hverdagsetik Inspiration og information Respekt dialog krav forventninger behov indsats Samarbejde Værdier tone kultur handling mål
Velkommen til arbejdet med hverdagsetik! Indholdet i denne inspirationspjece er fremkommet på baggrund af et projekt om hverdagsetik i det tidligere Område 13 i Aarhus Kommune i perioden efteråret 2007 efteråret 2009. Hvad er hverdagsetik? Hverdagsetik er et sæt, et værdikompas, en hverdagsetik for og tone. Hverdagsetikken skal på den måde afspejle organisationens og lokalområdets mest betydningsfulde værdier, krav og forventninger i mødet med andre mennesker. Hverdagsetik handler om, hvordan vi mødes og samarbejder med hinanden og på den bedst mulige måde understøtter børn og unges, læring og udvikling. Hverdagsetik er rettet mod pædagoger, lærere, kolleger og forældre og skal altså skabe rammen for, hvordan vi taler om og synliggør samarbejdet. Det handler om, hvordan vi i det daglige mødes, samarbejder, omgås og taler med hinanden også når vi ikke er enige. Alle voksne må tage et særligt ansvar for at opdrage, inddrage og anerkende børnene og de unge og være bevidste om, at de har en vigtig rolle, når det gælder om at drage omsorg for børn og unge og inspirere, motivere og støtte dem i deres udvikling (Børn og Unge politikken) 2
Respekt Samarbejde For at understøtte en inkluderende kultur, hvor alle børn og unge har adgang til betydningsfulde fællesskaber med andre børn, unge og voksne, er det vigtigt at være åben omkring værdier, normer og forventninger til omgangen med hinanden. Dette indebærer, at der altid skal være tydelige aftalte forventninger til adfærd, og tone. Hvorfor hverdagsetik? Samarbejdet og dialogen med forældrene skal foregå i en ramme, der understøtter formålet og som er tryg for de involverede. Barnet/den unges perspektiv skal være en del af denne dialog og i den sammenhæng er forældre helt uundværlige samarbejdspartnere med deres særegne viden om netop deres barn. For at give dette samarbejde de bedst mulige vilkår er det vigtigt, at rammen for samarbejdet er kendt og tydelig. Værdierne, som samarbejdet bygger på, skal være kendte og formuleres i samarbejde med forældrene. At gennemføre en ungdomsuddannelse er af afgørende betydning for unges muligheder på fremtidens arbejdsmarked og for de unges muligheder for at indgå som aktive medborgere. Samtidig er uddannelse en helt central faktor for udvikling af fremtidens velfærdssamfund. I Aarhus kommune har vi en målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2013. Det er en ambitiøs udfordring, der fordrer en bred og nuanceret indsats, hvor alle relevante parter samarbejder. I denne sammenhæng er forældrenes ressourcer vigtige. Samarbejdet og dialogen med forældrene om barnet/ den unge om de mange mulige veje at gå er en vigtig brik, hvis målet om 95% skal nås. 3
Formålet med at arbejde hverdagsetik er: Formålet med at arbejde med hverdagsetik er: At det daglige samarbejde med forældrene har barnet/den unges, læring og udvikling i centrum At understøtte målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2013 At udarbejde en konkret nedskrevet hverdagsetik, som er kendt af forældre og medarbejdere At de daglige handlinger afspejler værdierne i hverdagsetikken At frigive ressourcer til kerneydelsen At dialogen mellem personale og forældre er respektfuld At rammesætningen for forældresamarbejdet bliver tydelig At medarbejderne oplever en beskyttelse af deres arbejdsmiljø 4
Hvordan hverdagsetik? Arbejdet med hverdagsetik kører i to spor, et medarbejderspor og et forældreråds-/bestyrelsesspor. Både medarbejdere og forældreråd/bestyrelse gennemgår processen hver for sig. Det er ledelsen i de enkelte skoledistrikter, der har ansvaret for at de to spor/processer bindes sammen. Som muligt redskab til arbejdet med processen i medarbejderspor og forældreråds-/bestyrelsesspor beskrives i det følgende fire faser, som I kan gennemgå som trin i processen. indsats forventninger krav behov samarbejde værdier tone kultur handling Mål
Fase 1: Status og dataindsamling Respekt Fase 2: Mål og forventninger Engagement Fase 3: Handlinger Troværdighed Fase 4: Indikatorer 6
Fase 1: Status og dataindsamling I denne fase undersøger I, hvordan jeres nuværende bedste erfaringer med forældresamarbejdet ser ud. Det er disse erfaringer og denne viden I skal bygge videre på. Hvad lykkes for jer, hvad synes I, at I gør godt? Hvad skal I gøre mere af, og er der noget, I skal stoppe med at gøre? Fase 2: Mål og forventninger I denne fase skal I opstille mål og forventninger til forældresamarbejdet. Hvordan ønsker I, at forældresamarbejdet skal være hos jer? Hvad har I brug for at få mere af? Opstil gerne et drømmescenarie! Fase 3: Handlinger I denne fase skal I selv være meget konkrete. Hvordan ser jeres handlinger ud, hvis de skal indfri jeres mål og forventninger? Hvad skal I selv gøre i hverdagen? Er der handlinger, som I skal ophøre med for at give plads til nye tiltag? Fase 4: Indikatorer I denne fase skal I opstille indikatorer/succeskriterier for jeres forventninger. Sæt tegn på at jeres forventninger og mål indfries. I denne fase er det vigtigt at forholde sig til tid som en faktor. Hvornår vil I kunne se, at jeres arbejde har gjort en forskel? 7
Erfaringer med formulering af en hverdagsetik Disse citater stammer fra evalueringen af projekt Hverdagsetik i det tidligere Område 13. Udsagnene afspejler nogle af de udfordringer og situationer, som ledere, medarbejdere og forældre har diskuteret i processen og projektet. Udfordringen er at få gjort det gennemarbejdede materiale brugbart for forældrene. Det gør ingen forskel, at vi bare internt er enige om, at det er godt. Det vil være en god idé, hvis vores hverdagsetik fremgår af vores velkomstmateriale til nye forældre. Således at det kan blive bærende for en kultur. Lige nu har vi et tema omkring sproget, altså hvordan man tiltaler hinanden. Vi har fået fastlagt en procedure, når vi møder sådan en elev, som ikke kender etikken. Det er selvfølgelig svært, fordi vi har forskellige grænser, men vi er sådan rimelig enige indenfor huset omkring, hvad vi reagerer på, og hvordan vi reagerer eksempelvis på nedladende, respektløse kommentarer og udbrud fuck dig og lignende 8
Tone Omgangsform Gennem arbejdet med hverdagsetik er vi blevet bevidste om, at uoverensstemmelse mellem en forælder og personale, skal klares i et andet rum end dér, hvor børn og andre forældre er. Set med mine øjne skal børnene i hvert fald ikke være vidner til det. De holder jo lige så meget af pædagogerne som af deres forældre næsten! Vi har ikke følt projektet om hverdagsetik som et projekt. Vi har rent faktisk set det som noget, der skaber en bedre, bedre arbejdsvilkår for personalet og bedre forældresamarbejde 9
Børn og unge politikken Om forældresamarbejdet Understøtte forældreansvaret! Have en positiv forventning om, at forældre påtager sig ansvaret for deres børn og unge Til enhver tid søge at skabe reelle deltagelses- og indflydelsesmuligheder for forældre Gå i dialog med forældrene ud fra en forudsætning om et gensidigt og berigende og forpligtende ansvar i samarbejdet om børnene og de unge Forældre er som alle andre mennesker forskellige. Derfor skal forældresamarbejdet have mange forskellige former. Nogle gange er det i skolen eller dagtilbuddet, andre gange er det hjemme hos forældrene. Princippet om dialog og samarbejde skal altid gå forud for vaner og rutiner med at mødes på bestemte måder. Derfor vil Aarhus Kommune arbejde for et gensidigt samarbejde med forældrene, så samarbejdet matcher familiens behov, ressourcer og forudsætninger. 10
For yderligere information Områdechef Ole Ibsen Mail: olib@aarhus.dk Telefon: 29 20 99 40 Konsulent Lone Hauberg Toft Mail: lht@aarhus.dk Telefon: 51 57 59 55 11
12 krav forventninger Samarbejde Samarbejde Samarbejde handlinger Værdier handling indsats tone tone dialog Ansvar Respekt Respekt kultur kultur eregler krav forventninger Samarbejde arbejde amarbejde handlinger angsform Værdier andling indsats tone ne dialog Ansvar vsel Respekt espekt kultur ltur