Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen er en gentagelse af en lignende undersøgelse foretaget i. Man kan derfor se på udviklingen i denne periode på en række områder. Undersøgelsen er et væsentligt grundlag for den fremadrettede indsats på SSP området, ligesom den bidrager med viden til en række andre fagområder. Dette er en sammenfatning af de væsentligste resultater af denne livsstilsundersøgelse. Svarprocent Som det fremgår herunder, er den samlede svarprocent for eleverne 72. I undersøgelsen har indgået 6.-9.klasserne fra de 5 folkeskoler, samt Ungdomsskolen og D.1. Element. Tabel 1: Svarprocent Antal elever Besvarelser Svarprocent Albertslund ialt 1265 916 72 NB: Da Vridsløselille skole kun har deltaget med 1 klasse, vil de ikke indgå i opgørelser fordelt på de enkelte skoler. Rygning Blandt 6.-1.klasses eleverne i Albertslund synes der at være et lille fald i andelen af daglige rygere, samt en lille stigning i andelen af ikke rygere. Tabel 2: Rygning, udvikling 5-8, Albertslund Kommune, absolutte tal / af besvarede på årgangen, alle 6.-1.kl. Ikke Rygere Festrygere Daglige rygere 28 Udvikling 28 udvikling 28 udvikling 6.-1.kl. 8/84 796/87 +3 49/5 42/5-1/11 78/9-2 : N=949 28: N=916 Sammenligning med landsgennemsnit Da de absolutte tal for både piger og drenge der er daglige rygere i Albertslund er meget små, er det forbundet med stor usikkerhed at gøre det op i procenter. Det er dog nødvendigt hvis man vil sammenligne med den nationale undersøgelse fra 26. Som det ses i figur 2, er 9 af 1 elever mellem 11 og år i både DK og Albertslund ikke rygere. Der er en smule flere daglige rygere blandt de 11- årige i Albertslund. Figur 1: Andel af 11- årige rygere i procent, DK 26 og Albertslund 28 Danmark 26 Albertslund 28 1 89 89 8 6 4 2 Ikke rygere 4 7 Ryger dagligt 1
Alkohol Hvad alkoholforbruget angår, synes der også at være en lille stigning i de der drikker sig fulde mindre end 1 gang om måneden. Der er generelt meget få elever i Albertslund der drikker så de føler sig fulde 1 eller flere gange om ugen. Antallet af elever der angiver at drikke så de føler sig fulde 1 eller flere gange om ugen, udgør i 28 31 elever. 23 af disse går i 9. eller 1.klasse. Figur 2: Svar på spørgsmålet "Hvor ofte drikker du så du føler dig rigtigt fuld?" Alle 6.-1.klasser i procent Albertslund Albertslund 28 1 8 88 9 6 4 2 8 7 4 3 Aldrig/< 1 gang pr.md. 1-3 pr.md. 1 eller flere gange pr.uge Hash Som det fremgår herunder ryger langt de fleste skoleelever i Albertslund aldrig hash. Endvidere synes andelen der svarer at de har røget hash 3 eller flere gange i det seneste år, at være faldende. Antallet af elever der angiver at have røget hash 3 eller flere gange i løbet af de seneste 12 måneder er 47. Af disse går 35 i 9. eller 1.klasse, mens 8 går i 8.klasse. 29 er drenge og 29 er etnisk danske. Figur 3: "Hvor mange gange har du røget hash inden for de seneste 12 måneder?", opgjort i procent Albertslund Albertslund 28 1 8 6 4 2 88 91 2 2 2 2 8 5 gange 1 gang 2 gange 3 eller flere gange Kriminalitet Som det fremgår af understående figur, er andelen af 6.-1.klasses elever i Albertslund der har begået kriminalitet faldet signifikant i perioden. Figur 4: Udviklingen i begået kriminalitet, opgjort i procent Albertslund Albertslund 28 1 8 84 5 2 16 Ingen Kriminalitet Begået kriminalitet 2
Trivsel i skolen I 26 er 65 af eleverne glade for at gå i skole i Danmark som helhed. (uls, 28) Andelen af 11--årige, der altid eller oftest er glade for skolen, har ikke forandret sig væsentligt i løbet af de sidste ti år. I Albertslund svarer 76,3 af eleverne ja eller ja, lidt til spørgsmålet synes du om at gå i skole? 78 af pigerne svarer som ovenfor nævnt, mens det samme gør sig gældende for 74,5 af drengene. Altså virker det til at eleverne i Albertslund er gladere for at gå i skole, end gennemsnittet for alle danske skoleelever. Selvvurdering Hvis man ser på elevernes svar på spørgsmålet om hvordan de tror de klarer sig i klassen i 28 undersøgelsen, tyder det på et højt selvværd blandt eleverne generelt. Men det tyder formegentligt også på et urealistisk billede hos nogle, da kun 6 mener de klarer sig i den dårligste tredjedel. Figur 5: Hvordan klarer du dig i klassen?, opgjort i procent Bedste 1/3 Mellemste 1/3 Dårligste 1/3 6 4 2 38 56 6 Pjæk Nedenstående figur viser hvor mange der angiver at de pjækker fra skole. Der er nogen forskel skolerne imellem. På Egelundskolen er der flest, 86, der angiver at de aldrig eller næsten aldrig pjækker, mens der på D.1.element er 58 der angiver at de aldrig eller næsten aldrig pjækker. Det skal nævnes at størstedelen af de der angiver at de pjækker, har svaret at de gør det 1-2 gange om måneden hos alle skolerne, mens kun ganske få har svaret 1 eller flere gange om ugen. På nationalt niveau er gennemsnittet for hvor mange der har misset mindst 1 dag fra skole pga. pjæk i den seneste måned på ca.1, blandt de 11- årige. Altså synes Albertslund at ligge højere end dette. Man skal dog holde sig for øje at måden der er spurgt på i de to undersøgelser er forskellige, hvorfor de ikke umiddelbart er sammenlignelige. 3
Figur 6: Hvor ofte pjækker du fra skole?, opgjort i procent Aldrig/ næsten aldrig 1 ell. Flere gange om måneden 9 8 86 8 83 75 7 6 66 58 5 4 3 2 1 14 2 17 34 42 Egelund Herstedvester Herstedøster Hyldager Ungdomsskolen D.1.element Om volden I Albertslund svarer 187 elever, svarende til 2, at de har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder. Vold er her defineret som at man er blevet sparket, slået, bidt eller at der er taget kvælertag på en. Hvis man ser på hvem ofrene selv angiver der har udøvet volden, kan man se at langt størstedelen, nærmere bestemt 91, bliver udøvet af jævnaldrene børn og unge. Figur 7: Hvem har udøvet volden du har været udsat for?, opgjort i procent 6 3 18 Jævnaldrene man kender Jævnaldrene man ikke kender Voksne i/omkring familien Voksne man ikke kender 73 Som det fremgår af figuren herunder, har størstedelen af de der har været udsat for vold i løbet af de seneste 12 måneder på undersøgelsestidspunktet, kun været udsat for det en gang, svarende til 55 af tilfældene med vold. 36 personer, svarende til 4 af alle respondenterne, har været udsat for vold gentagne gange, og af flere forskellige kategorier af gerningspersoner. De er altså en slags multiofre. 4
Figur 8: Antal personer der har været udsat for vold i løbet af de seneste 12 måneder, fordelt på om det er sket en eller flere gange, og på om det er sket fra flere katagorier af personer Antal personer udsat for vold Antal personer 12 1 8 6 4 2 13 1 gang, 1 katagori 28 1 gang i flere katagorier 19 Flere gange i 1 katagori 36 1 eller flere gange i flere katagorier Herunder i figur 9, er opgjort hvor stor en andel af de der har deltaget i undersøgelsen fra hvert klassetrin, der angiver at de har været udsat for vold i løbet af de seneste 12 måneder. Man kan se at 6.klasses eleverne er de mindst udsatte, mens 7.-9.klasserne ligger nogenlunde på niveau med hinanden, dog med 8.klasses eleverne som de mest udsatte, hvor hver fjerde har været udsat for vold. Figur 9: Procent elever på klassetrinnet der angiver at have været udsat for vold i de seneste 12 måneder 2 1 5 Andel af klasstrinnet udsat for vold 21 21 22 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 1.kl. I figur 1, ser vi på hvor stor en andel af den enkelte skoles elever (af de der har deltaget i undersøgelsen) der har været udsat for vold i løbet af de seneste 12 måneder. Ungdomsskolen ligger klart i top med ca. en tredjedel. Det skal siges at der har deltaget væsentligt færre i undersøgelsen fra denne skole, end fra de andre, hvorfor det er med nogen usikkerhed at gøre det op som herunder. De andre skoler ligger nogenlunde på niveau med hinanden, sådan at ca. en femtedel af eleverne fra de enkelte skoler har været udsat for vold. 5
Figur 1: Procent af skolens elever der angiver at have været udsat for vold i de seneste 12 måneder Andel af skolens elever udsat for vold 4 38 35 3 2 18 2 2 21 22 1 5 Egelund Herstedvester Herstedøster Hyldager Ungdomsskolen D.1.Element Der ses en tydelig tendens til at jo bedre man tror man klarer sig i klassen, jo mindre vold begår man. Således har 93 af de der mener de klarer sig blandt den bedste 1/3 i klassen, ikke begået vold. For de der tror de ligger blandt den dårligste 1/3 er det 77 der ikke har begået vold i de seneste 12 måneder. Figur 14: set i forhold hvordan man tror man klarer sig i klassen, opgjort i procent Ikke begået vold 1 93 9 77 5 7 1 24 Bedste 1/3 Mellemste 1/3 Dårligste 1/3 Drenges vold Som det fremgår af understående figur, er der størst andel af drengene der begår vold. Dog skal det bemærkes at der stadig er 85 af drengene der ikke har begået vold i de seneste 12 måneder, altså de fleste. Det må altså siges at være normen ikke at begå vold, uanset om man er dreng eller pige. Figur 11: Procent af henholdsvis drenge og piger der har begået vold inden for de seneste 12 måneder Ikke begået vold 1 85 96 5 Drenge 4 Piger 6
Hvis man kun ser på drenges begåede vold kan man se, at der blandt de hvis forældre ikke er født i Danmark, en væsentligt større andel af drenge der har begået vold i løbet de seneste 12 måneder, end det er tilfældet for de hvis forældre er født i Danmark. Figur 12: Procent af etnisk gruppe der har begået vold, kun drenge Ikke begået vold 1 91 73 5 9 27 Forældre født i DK Forældre ikke født i DK Hvis man ser på de personer der tilkendegiver at have begået vold i løbet af de seneste 12 måneder, kan man se, at de hvis forældre ikke er født i Danmark er klart i overtal. Og det selvom de udgør en mindre gruppe. De er altså væsentligt overrepræsenteret på dette område, da 57 af de der har begået vold tilhører denne gruppe, mens gruppen kun udgør 32 af den samlede population i undersøgelsen. Dette er en overrepræsentation på 31 i forhold til de hvis forældre er født i Danmark. Figur 13: Den begåede vold, fordelt på forældres ophav, opgjort i procent 1 5 38 57 Forældre født i DK Forældre ikke født i DK Blandt drengene gør det sig også gældende at de der begår vold i gennemsnit angiver at have flere nære venner end de der ikke har begået vold, og at det i højere grad i denne gruppe er vennerne man taler med når der tales om personlige problemer. Således angiver ca.5 af gruppen, at man oftest taler med sine venner om personlige problemer, mens det for de der ikke har begået vold er er ca. 3. Gruppen af drenge der har begået vold går også oftere til fester, ligesom der i gennemsnit er flere rygere i gruppen og en del flere der har eksperimenteret med hash. Alt i alt kan det siges, at gruppen der har begået vold i løbet af de seneste 12 måneder, generelt i højere grad fører en tilværelse præget af risikoadfærd, end de der ikke har begået vold. 7