Model til ansłgning om LBR midler 2012 Mor skal p arbejde 1. Ansłger af projektet SoftAdvice ApS Randersvej 202 8200 rhus N. Kontaktperson: Afdelingsleder Marianne Birkeslund Tlf.: 24 87 77 32 Mail: mb@softadvice.dk SoftAdvice er en privat virksomhed som arbejder med kompetenceudvikling og karrierer dgivning for mennesker som er i arbejde eller er ledige. Vore kerneydelser falder inden for uddannelse/vejlednings- og afklaringsforlłb samt jobformidling og genplacering. Vi har gennem tiden arbejdet med mange forskellige m lgrupper med meget forskellige foruds tninger for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Hos SoftAdvice er samarbejde og kvalitet er forenet. Vi samarbejder dagligt med en r kke aktłrer om at levere ydelser af s rdeles hłj kvalitet, dette er medvirkende til at SoftAdvice, fra vores kunders synspunkt, opleves som en yderst professionel og fleksibel samarbejdspartner. Samarbejdet betyder ogs, at vi er i stand til at specialisere vores ydelser ud fra opgavernes omfang. SoftAdvices netv rk t ller i dag bl.a. over 1600 virksomheder, som vi har leveret ydelser til, rekrutteret kandidater til eller p anden m de har samarbejdet med. Det giver os et godt og solid grundlag for at hj lpe personer, som vi er i kontakt med, til at f en plads p arbejdsmarkedet. P den offentlige side samarbejder vi bl.a. med Jobcenter rhus, hvor vi yder en indsats for kandidaterne som er jobog uddannelsesorienteret hovedsagelig gennem virksomhedspraktikker, coaching, CV og jobsłgning. Vi har fokus p kandidaternes kompetencer og match til arbejdsmarkedet, samt deres personlige og sociale f rdigheder. Medarbejderne hos SoftAdvice er uddannet til at h ndtere ledige, ogs med andre problemer udover deres ledighed. Vores medarbejdere er oftest uddannet socialr dgivere og p dagoger, og er faglige i deres tilgang til kandidaterne fx indenfor samtaletekniker og indsatsmetoder.
2. Kort beskrivelse af baggrund for projektet Samfundet har en stor skjult arbejdskraftreserve i gruppen af unge młdre og ved at s tte tidligt og m lrettet ind med stłtte til tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, fleksible pasningsordninger, bolig og netv rk, kan der spares udgifter til overfłrselsindkomster og stłtteforanstaltninger til młdrene og deres błrn. Flere undersłgelser, analyser og erfaringer fort ller, at unge młdre gerne vil have uddannelse og arbejde, de vil gerne v re łkonomisk uafh ngige, og de vil ligesom alle andre for ldre gerne give deres błrn den bedste opv kst. Undersłgelser viser endvidere, at de unge młdre selv er vokset op hos en enlig mor, og at deres młdre for en stor dels vedkommende ogs var unge, da de fik błrn. De har ofte oplevet mange svigt som psykisk sygdom, alkoholmisbrug eller vold hos for ldrene. Den ballast af tryghed, k rlighed, erfaring og viden, som vi alle skal have med os videre ud i livet, har derfor ikke v ret til stede hos mange af disse unge młdre. Ofte har de d rlige oplevelser fra deres skolegang, de har negative forventninger til sig selv, og de har ikke mod p at komme videre med uddannelse og arbejde. Sundhedsplejerskerne oplever, at de unge og enlige młdre tit er ensomme og isolerede, at de overvejende er p kontanthj lp, at de har sv rt ved at f hverdagen til at fungere, f en arbejdsidentitet og sv rt ved at bryde med den sociale arv. Unge młdre er lige s forskellige som andre młdre, hvorfor vi ogs łnsker at inddrage andre młdre, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det kan v re kvinder med lange orlovsperioder bag sig, fordi de m ske har f et flere błrn og ikke har v ret tilbage p arbejdsmarkedet mellem barselperioderne. Eller enlige młdre, som ganske enkelt har sv rt ved at f hverdagen til at h nge sammen, fordi de er alene og m ske mangler et netv rk. F lles for gruppen er udfordringen at blive tilknyttet arbejdsmarkedet og hvordan de skal blive i stand til at leve op til de krav der stilles til dem. Vi mener, at vi kan f en stor del af denne gruppe tilbage p arbejdsmarkedet ved at skr ddersy et tilbud som matcher deres specifikke behov. 3. Projektets form l Herunder beskrives ogs hvilket behov, der er for den indsats, der słges om midler til. Form l: At ramme m lgruppen; en stor skjult arbejdskraftreserve i gruppen af unge młdre og andre młdre uden tilknytning til arbejdsmarkedet. At undersłge i hvilket omfang et t ttere samarbejde mellem kommunens afdelinger, har en vedvarende effekt overfor
m lgruppen. Her t nkes s rligt p Jobcenter, Sundhedsplejen og błrnepasningsomr det i kommunen. At f młdrene kl dt p til at komme ud p arbejdsmarkedet og sikre at deres tilknytning bliver vedvarende. Dvs. at de gennem holdningsbearbejdning, tr ning i jobsłgning, virksomhedsrettet tilbud og efterv rn vil opn troen p at kunne sl til og opleve at det Ør muligt at bestride et arbejde eller gennemfłre en uddannelse og v re mor p samme tid. At młdrene opn r afklaring p hvilke brancher/jobs der vil v aktuelt for den enkelte og give młdrene en arbejdsidentitet. re At undersłge i hvilket omfang SMART-metoden og 10/10 researchmodellen virker effektivt overfor m lgruppen af unge młdre. At give młdrene mulighed for at opbygge et netv rk af ligesindede og andre ressource-personer, som kan stłtte op om młdrene og deres błrn. Det kan eksempelvis v re et korps af reservebedstefor ldre. 4. Beskrivelse af m lgruppen for projektet M lgruppe: M lgruppen er unge młdre og andre młdre uden tilknytning til arbejdsmarkedet, f.eks. enlige forsłrgere. Det m forventes, at de fleste i m lgruppen tilhłrer match-kategori 1+2. 5. Forventede succeskriterie r for projektet Projektets forventede resultater: Ved deltagelse af 20 personer vil de besk ftigelsesm ssige resultater forventes at v re fłlgende: Alle kommer i praktik. 12 personer i ordin rt arbejde 3 personer kommer i lłntilskudsjob 3 personer kommer i uddannelse 2 kommer ikke videre end en praktik 6. Projektets indhold Herunder beskrives ogs, - hvilke aktiviteter der skal til? - hvordan bidrager valget af aktiviteter til at opfylde de langsigtede m l? - hvilke ressourcer disse aktiviteter kr ver - hvordan m lene i projektet n s?
Indhold af forlłb: Mor skal p arbejde Gennem forlłbet arbejdes der med flere emner som overordnet har fokus p de barrierer, som afholder młdrene fra arbejdsmarkedet. Netv rk Ofte har młdrene et meget sparsomt netv rk at tr kke p. Ydre omst ndigheder betyder at mange młdre s rligt med sm błrn ufrivilligt havner i en situation, hvor de mangler netv rk. Det v rdim ssige udgangspunkt er, at młdrene og deres błrn skal have et ressourcefyldt og engageret netv rk omkring sig. Vi arbejder med at s tte fokus p młdrenes eget netv rk og det netv rk der naturligt etableres mellem deltagerne; hvor det findes og i hvilket omfang det kan bringes i spil. Der arbejdes ligeledes med andre typer af eksterne netv rk, som kan v re gavnlige for młdrene, her t nkes s rligt p at etablere kontakt med bedstefor ldrekorps i kommunen. konomi i hverdagen Ringe łkonomiske forhold har stor betydning for, hvorvidt hverdagen pr ges af afsavn. Det kan v re sv rt at f łkonomien til at h nge sammen i mange familier og ikke mindst n r der kommer błrn ind i billedet. Kontanthj lp, ingen job eller uddannelse, betyder at man kan fłle sig l st fast i den situation, man befinder sig. En uoverskuelig g ld, eller en r kke afsavn głr at młdrene har sv rt ved at se, hvordan de nogensinde skal f hverdagen til at h nge sammen. Gennem r dgivning arbejdes der gennem forlłbet med at skabe overblik over familiens łkonomi og f lavet et budget samt en budgetkonto og give młdrene redskaber til at styre familiens łkonomi. Det vil b de sker i plenum og gennem individuel r dgivning. Det tilsigtes at s tte flere interessenter i spil, her t nkes s rligt p sagsbehandlere i kommunen, bankr dgivere og andre ressourcepersoner, som kan give gode r d i forhold til privatłkonomi og daglige indkłb. Sundhed og kost Form let med emnet er at sikre błrn en sund opv kst og at skabe gode foruds tninger for en sund tilv relse. Der arbejdes i forlłbet med emner som pleje, ern ring, kost, udvikling, stimulation, helbred, sundhed og sygdom, alt det der har med familiens sundhed og trivsel at głre. Sundhedsplejen i kommunen vil give młdrene redskaber til at s tte fokus p sundhed i familien og information om hvilke tiltag kommunen i łvrigt głr p omr det. Afklaring af kompetencer, ressourcer og motivation Młdrene opbygger en kompetenceprofil, som d kker en analyse af personlige, almene, sociale og faglige kompetencer. Der arbejdes med udgangspunkt i enkle analyse- og planl gningsmodeller, som
głr den enkelte i stand til at prioritere sit liv og sine dagligdags aktiviteter realistisk og effektivt b de i hjem og p arbejde og den enkeltes livsv rdier. Det er vigtigt, at deltagerne v lger job og udfordringer, der er i overensstemmelse med den enkeltes livsv rdier. Livsv rdier handler om de essentielle ting i livet, som er v rdifulde for den enkelte og det kan f.eks. v re holdninger til forhold omkring karriere, łkonomisk tryghed, familien og parforhold, helbred, personlig udvikling, fritidsinteresser m.m. Job- og uddannelsessłgning flere metoder: Individuel coaching: Form let med denne coaching er, at skabe resultater, som vil p virke og fastholde den lediges motivation og fokus positivt, s den ledige bliver i stand til at handle. Coaching vil głre den ledige opm rksom p bevidste/ubevidste mentale barrierer og bevidstgłrelse omkring egne st rke og svage sider og tilfłres desuden inspiration og det nłdvendige mod til at kunne n sine m l. Gennem samtaleforlłbet vil vi via en vejledende og jobcoachende tilgang, hvor SMART metoden er i konstant fokus, bringe den ledige til bedre at kunne forst sig selv, sine v rdier og andres forventninger og herigennem skabe handlingskompetence. SMART-metodens grundl ggende elementer er, at m l og aktiviteter skal formuleres Specifikt, de skal v re M lbare, Attraktive og Realistiske, og s skal de v re Tidsbestemte. Med attraktivt menes, at konsulenten og deltageren skal v re bevidste om de v rdier, der gemmer sig bag m let, da v rdier er vores v sentligste motivation for at handle. En v rdi kan v re alt fra et godt job til frygten for at miste sin forsłrgelse. Deltageren skal alts bringes til at kunne besvare fłlgende: Hvorfor er det vigtigt at n m let? Hvad vil det betyde at n m let? Hvad vil det give at n m let? Hvad er betydningen af ikke at n egne m l? Det handler om at revurdere sine overbevisninger, styrke sit initiativ og sit mod og at optimere troen p sig selv. Vi ligger v gt p livsv rdier, fordi de erfaringsm ssigt har stor betydning for, hvor vidt en person bliver i et job eller p en uddannelse. Der arbejdes gennemg ende med nedenst ende spłrgsm l, som har til form l at sk rpe den enkelte deltagers selvindsigt og som głr det nemmere at opstille realistiske m l. Med udgangspunkt i fłlgende spłrgsm l s tter vi ord p v rdierne: Hvilke livsv rdier har du? Hvad er dine vigtigste v rdier? Hvilke af de v rdier bliver tilfredsstillet gennem et arbejdet eller en uddannelse, og hvilke bliver ikke?
Hvis du skulle v lge mellem et fremtidigt arbejde med mennesker, data, ting eller idøer, hvilken blanding ville da głre dig mest lykkelig? Hvorfor? Hvilke barrierer st r du overfor og hvad st r i vejen for, at du n r dit m l? Deltagere som v lger jobvejen vil s ledes m lrettet kunne g i gang med jobsłgning via 10/10-reaserchmodellen. Gennem arbejdet med 10/10-researchmodellen bliver deltageren bedt om at finde og słge 10 konkrete łnskejob, dvs. stillinger inden for jobomr der hvor de helst vil arbejde og hvor de tiln rmelsesvis opfylder kvalifikationskravene, samt 10 acceptable job, der er stillinger inden for jobomr der, hvor de kan arbejde. Der kan v re tale om opsl ede stillinger, men ogs stillinger i virksomheder, hvor de łnsker at słge job. Hvis deltageren f r afslag p en ansłgning, findes et erstatningsjob, s der hele tiden arbejdes med 20 konkrete jobansłgninger. P den m de sikres, at den enkelte kandidat fastholdes i en meget intensiv og konkretiseret jobsłgning. Denne metode anvendes ligeledes i forhold til praktikpladssłgning. Deltageren skal ved hver personlige samtale afrapportere hvilke virksomheder der er słgt hos, og det angives hvilke virksomheder der ikke l ngere er aktuelle. Afrapporteringen forts ttes selv om deltageren er i praktik. Nogle deltagere finder det vanskeligt at v re s aktive som metoden kr ver. De er simpelthen ikke vant til det. Det imłdekommer vi ved at stłtte dem mest muligt frem mod m let og bringe vores netv rk af virksomheder i spil. Deltageren skal słge job s effektivt og m lrettet som muligt, hvorfor undervisningen tager h nd om alle jobsłgningens opm rksomhedsomr der som f.eks. słgning p Internettet, personlig fremtr den, sprog og formuleringer i ansłgninger og kontakt til virksomheder. I forhold til valg af uddannelse vil der v re fokus p uddannelser inden for flaskehalsomr der i regionen og vi ligger v gt p, at deltageren afprłver jobomr det i form af praktik, fłr der słges om optagelse p den p g ldende uddannelse. 6.a. hvordan er videreudviklinge n af projektet ift. tidligere ansłgte projekt? Der er ikke słgt midler til projektet tidligere. 7. M l p kort / Tids- og handleplan:
langt sigt hvordan t nkes projektet planlagt Opstart: Projektets opstart forventes at v re i september 2012 Visitation: Jobcenter Randers visiterer lłbende til forlłbet. Det ideelle set-up er 20-25 deltagere der alle starter p samme tid. Da dette n ppe er praktisk muligt i forhold til den daglige sagsgang i forvaltningen, anvendes lłbende optag, s ledes at der over projektperioden i alt har deltaget 20-25 fuldtidsdeltagere. Dette m neds tte forventningerne til succesraten. Det er dog en foruds tning af min. 5-6 deltagere kan starte p samme tid. Aktiviteter: SoftAdvice varetager aktiviteterne og projektledelsen af forlłbet samt efterv rn. Efterv rn igangs ttes efter 12 ugers forlłb. Varighed: 12 ugers forlłb evt. med lłbende optag (dog min. 5 deltagere fra opstart) 8 ugers efterv rn 8. Organisering af projektet - Hvordan er projektet forankret? - Hvem er ansvarlig for projektets gennemfłrelse Styregruppe p projektet: Der neds ttes en styregruppe p projektet med fłlgende ansvarsfordeling SoftAdvice deltager med en repr sentant med ansvaret for undervisning, vejledning, coaching og projektledelse af forlłbet, deltagelse i visitationen samt efterv rn. SoftAdvice er ligeledes ansvarlig for etablering af bedstefor ldrenetv rk Jobcenter Randers deltager med en repr sentant med ansvaret for visitationen og kontakten til Jobcentret. Sundhedsplejen deltager med en repr sentant med ansvaret for information om błrns sundhed. Błrne- og Ungeforvaltningen/Institutionsafdelingen deltager med en repr sentant med ansvar for information om pasningsmuligheder i kommunen P fłrste młde v lges der en referent. Styregruppen neds ttes inden projektstart, s ledes det sikres, at projektet koordineres fra start. Plan for evaluering:
SoftAdvice vil lłbende foretage evaluering p 4 indsatsomr der: 1. visitation og samarbejde med og mellem kommunens afdelinger 2. evaluering af undervisningsforlłbet 3. udslusningsresultatet/effekt af projektet 4. evaluering af udnyttelse af efterv rn Der foretages ugentlig evaluering p undervisningsforlłbet. Der foretages en evaluering af efterv rn og om der har v ret brug for samtaler og i givet fald, hvor meget det har hjulpet młdrene til fastholdelse p de respektive arbejdspladser eller i uddannelse. Jobeffekt og opfłlgning Hos SoftAdvice har vi s rligt fokus p jobeffekt og fremtiden for den enkelte deltager. Der vil v re s rligt fokus p fłlgende emner: Er deltageren p vej i ordin r besk ftigelse, stłttet besk ftigelse eller ordin r uddannelse? Hvordan anvendes l rt stof fra forlłbet? ndret adf rd hos deltagerne? Formidling af resultater Projektet vil blive afsluttet med en skriftlig rapport til LBR Randers, samt 1 times opl g, hvor der vil blive mulighed for at spłrge ind til metoden og de gennemfłrte aktiviteter. De samlede resultater og delresultater vil blive formidlet p 2 halvdags seminarer for Jobcenterchefer, sagsbehandlere, A-kasser og andre interessenter der arbejder med m lgruppen i Randers kommune. 9. Belłb, der ansłges om Budget - Mor skal p arbejde Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Lłnninger 39.000 39.000 39.000 39.000 156.000 Formidling 0 0 0 3.000 3.000 Materialer/udstyr 575 0 0 0 575 Kontorhold 7.000 7.000 7.000 7.000 28.000 Revision 0 0 0 8.000 8.000 Ekstra udgifter, kost, kłrsel 300 300 300 300 1.200 Moms 11.718,75 11.575,00 11.575,00 14.325,00 49.193,75 I alt 58.593,75 57.875 57.875 71.625 245.968,75