Click her e to ente r te xt. Akut- o g re habilit erin gstilbu d i Aalbo rg Ko mm une «edocadd resscivilc ode» Kompetenceudvikling Styrket indsats i forhold til den ældre medicinske patient
Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Udviklingsn...4 2.1 Udviklingsns funktion og opgaver...4 2.2 Organisering af udviklingsn...5 2.3 Koordinering af udviklingsrnes arbejde på tværs af ældreområderne...8 3.0 Kompetenceudvikling... 10 3.1 Færdigheder, viden og mål for kompetenceudviklingen...10 3.2 E-learning...11 4.0 Implementering, formidling og fastholdelse af nyt fokus i organisationen... 13 5.0 Evaluering... 14 6.0 Økonomi... 16 7.0 Kommissorium vedrørende styrket indsats i forhold til den ældre medicinske patient kompetenceudvikling.... 17 8.0 Referencer... 22 Bilag A-H se link A Social- og sundhedshjælpernes arbejdsområder B Kompetenceprofil for social- og sundhedshjælpere C Social og sundhedsassistentens arbejdsområder D Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter E Sygeplejerskens arbejdsområder F Sygeplejeopgaver i forhold til tidlig opsporing og sundhedspædagogik mhp. forebyggelse af indlæggelser G Kompetenceprofil for H Umiddelbare uddannelsesbehov hos rne Kolofon Troels Borup Andersen 19. november 2012 2012-24525 / 2012-316728 2/22
1.0 Indledning Med tilblivelse af kommunalreformen i 2007 fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet, en rolle som blev understøttet af en økonomisk incitament struktur, hvor kommunerne gennem et finansieringsbidrag var med til at finansiere 20% af sygehusudgifterne - 10% blev finansieret gennem et fast bidrag pr. indbygger i kommunerne og ca.10% som aktivitets medfinansieret bidrag. Kommunernes incitament til at yde en effektiv forebyggelse-, trænings-, og plejeindsats har imidlertid ikke haft det forventet omfang, hvorfor kommunernes medfinansiering af sygehusene blev ændret fra 1. januar 2012. Det har betydet, at den aktivitetsbaseret medfinansiering på det somatiske området er steget til 20 % og det kommunale grundbidrag er reduceret tilsvarende. Således koster en indlæggelse i dag mellem 13.000 15.000 kr. pr indlæggelse uanset længden af indlæggelsen mod tidligere ca. 5000 kr.(14) Denne incitament struktur sammenholdt med udviklingen af sygehusenes faglige struktur, hvor et skarpere fokus på hurtig udredning og en større grad af ambulant behandling, betyder at kommunerne får borgerne tidligere hjem med mere komplekse pleje og behandlingsbehov. De nye opgaver som kommunerne får, indebærer nye krav til organisering og udførelse af ældreplejen, hvor et af indsatsområderne er, hvordan man hindrer indlæggelser og genindlæggelser. I Sundhedsstyrelses faglige oplæg til den nationale handleplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient (18) anbefales det, at de fagprofessionelle i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre skal have de fornødne kompetencer til at identificere og iværksætte relevant handling i forhold til forebyggelige diagnoser som forstoppelse, blærebetændelse, lungebetændelse, væskemangel, ændret ernærings tilstand og nedsat fysiskaktivitetsniveau. For at imødekomme dette, er der indgået en aftale i forbindelse med budget 2012 og overslagsårene, mellem Ældre- og Handicapudvalget og SBU vedrørende reduktion af forebyggelige indlæggelser af særlige grupper af +65 årige. (1,2,3,4,5) Det er aftalt, at der ansættes 5 udviklingsr i 2013 samt foretages opkvalificering gennem viden og færdigheds kvalificering af medarbejderne herunder udvikling af E-læringsprogrammer i forhold til forebyggelsesområderne Denne afrapportering har det overordnede formål, at komme med oplæg til, hvordan medarbejderne i hjemmeplejen, på plejehjem og i hjemmesygeplejen kan kvalificeres til at forebygge (gen)indlæggelser gennem tidlig opsporing. (4) Arbejdsgruppen har i perioden fra 03.07.12 15.11.12 afholdt 5 møder. Arbejdsgruppens kommissorium findes som punkt 7.0 Deltagerne i arbejdsgruppen er: Gytte Gade, områdechef ældreområde Sydvest, formand Birthe Brusgaard, område, ældreområde Vest Pia Iversen, plejehjemsleder, ældreområde Øst Gitte Ellgaard Thomsen, hjemmeplejeleder, ældreområde Sydvest Pia Mehlbye, fællestillidsrepræsentant FOA Lisbeth Hammer, fællestillidsrepræsentant DSR Dorthe Bruun Jakobsen, økonomikonsulent Troels Borup Andersen, konsulent, projektleder 3/22
2.0 Udviklingsn Med baggrund i budget 2012, (7) hvor det blev besluttet at oprette 5 udviklingsstillinger tog Ældre- og Handicapudvalget for alvor stilling til at ville prioritere arbejdet med udvikling af det sygeplejefaglige område. De 5 udviklingsr skal løfte en stor opgave. De skal nå ud til mere end 3000 medarbejdere, hvor de med baggrund i Best Pratice og nuværende evidens skal være med til at kompetenceudvikle medarbejdere og på den måde bidrage til at forebygge indlæggelser. Men de står ikke alene med denne opgave. Lederne i hjemmeplejegrupper på plejehjem og i hjemmesygeplejen vil få en vigtig opgave i at have fokus på indsatsområderne og videreføre initiativer som der i samarbejde besluttes. Ligeledes vil Sundhedskoordineringsteamet også deltage i implementeringen af indsatserne omkring kompetenceudvikling. I nedenstående afsnit beskrives udviklingsns funktion og opgaver nærmere. 2.1 Udviklingsns funktion og opgaver Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Arbejdsopgaver Udviklings Aalborg Kommune, ældreområde xxx Udviklingsn indgår xxx og referer til xxx Udviklingsn har til opgave, at være rollemodel for faglighed og kvalitet, supplere den efteruddannelse der allerede foregår og sikre, at viden om forebyggelse af indlæggelser omsættes til handling. Udviklingsn vil indgå i dialog med medarbejdere og ledere og derved sikre et fælles billede af indsatsen samt medvirke til implementering af viden og kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Kerneopgaver: Er beskrevet i forhold til at forebygge (gen)indlæggelser Planlægge og lede Skal kunne identificere og iværksætte relevant undervisning i forhold til forebyggelige diagnoser og i forhold til nedsat fysisk funktionsniveau og ændret ernæringstilstand I samarbejde med øvrige udviklingssygeplejekollegaer kunne organisere og planlægge kompetenceudvikling for hjælpere, assistenter og r Medvirke til implementering af faglige indsatsområder Medvirke til at skabe sammenhæng mellem E-learning og daglig praksis Medvirke til at sikre et ensartet tilbud og kvalitet i plejen og sygeplejen i ældreområderne Formidling Medvirke til et fagligt udviklende læringsmiljø i ældreområderne Understøtte korrekt dokumentation Opdatere og formidle ny viden vedrørende sygepleje Etablere intern undervisning med henblik på kompetenceudvikling af medarbejdere Udvikling Formidling af kendt og ny viden Deltage i introduktion af nyansatte i forhold til prioriterede indsatsområder 4/22
Opsøgende i forhold til ny litteratur og viden Medvirke til opdatering af instrukser, sygeplejefaglige vejledninger Være med til at identificere udviklingsbehov og komme med forslag til udviklingsinitiativer Deltage i udvikling af E-learning Bidrage med faglig kvalificering til beslutningsprocesser Deltage i kvalitetssikring af indsatsområderne ifm. forebyggelse af indlæggelser Ansvarsområder Udviklingsn er, i samarbejde med relevante parter, medansvarlig for: Medvirken til at kvalificere medarbejdere på plejehjem i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen til tidlig opsporing og forebyggelse af (gen)indlæggelser Medvirken til at medarbejdere har kompetencer til at videreføre behandling efter udskrivelse Kompetencekrav Erfaring med formidling og implementering Kunne arbejde systematisk og identificerende Have en etisk, teoretisk og praktisk handlekompetence ift. sygeplejens kerneopgaver o Erfaring med forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme. o Erfaring med brug af elektroniske medier. o Har erfaring med vejledning, undervisning og planlægning Have erfaring med at indgå i samarbejde horisontalt og vertikalt i en organisation Kunne arbejde efter forvaltningens strategiske mål Har kendskab til indholdet i social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent- og uddannelsen og deres kompetenceniveau Kvalifikationer Autorisation som. Erfaring fra hjemmesygeplejen Diplomuddannelse eller lignende videreuddannelse Skal kunne udføre undervisning med baggrund i praksis Der lægges vægt på at vedkommende har undervisningserfaring inden for målgruppen Være faglig rollemodel Netværksgrupper Deltage på ældreområdernes ledermøder Deltage i Fagligt forum 2.2 Organisering af udviklingsn Arbejdsgruppen har fundet frem til 2 modeller for organisering af udviklingsn som begge vurderes som værende bæredygtige. Nedenstående kommentarer til modellerne tager udgangspunkt i følgende emner som modellerne skal kunne tilgodese: - at hjemmeplejen, plejehjem og hjemmesygeplejen vægtes ligeværdigt - at indsatserne vedr. forebyggelige indlæggelser prioriteres - at udviklingsrne har mulighed for faglig sparring - at organiseringen understøtter implementering Model 1: Udviklingsrne organiseres med reference til områdecheferne Model 2: Udviklingsrne organiseres med reference til områderne 5/22
områdechef Model 1 udviklings udannelses koordinator økonomi hjemmepleje plejehjem Område Kliniske vejledere daglige vejledere Diabetes sygeplejerke KOL Paliations Kontinens Demens Nøglepersoner Faldforebygelse Koordinerende Sår Model 2 områdechef udannelsesansvarlig økonomi hjemmepleje plejehjem Område Kliniske vejledere daglige vejledere Diabetes sygeplejerke KOL Paliations Kontinens Demens Nøglepersoner Faldforebygelse Koordinerende Udviklings sygeplerske Sår 6/22
Kommentar til modellerne Arbejdsgruppen har valgt at beskrive fordele og ulemper til to modeller som vurderes bæredygtige ift. de beskrevne kriterier. Der er set på flere modeller, men disse to vurderes at være mest velegnede ift. den opgave der skal løses. Model 1 Udviklingsn referer til områdechefen og kan indgå i et team sammen med uddannelses Koordinatoren. I dagligdagen vil udviklingsn være ude i praksis v. medarbejdere i hjemmeplejen, plejehjem og i hjemmesygeplejen. Fordele Udviklingsn sidder tæt på områdechefen, hvorved der kan ske en tæt dialog om prioritering af indsatserne i det pågældende ældreområde Områdechefen vil være garant for, at ressourcer ift. hjemmesygepleje, plejehjem og hjemmepleje fordeles ligeligt Områdechefen kan disponere over udviklingsn direkte Modellen understøtter bedst implementeringen organisatorisk Ulemper Det vil være sværere at få sygeplejefaglig sparring med nærmeste leder Der er mindre faglig sparring med sygeplejekollegaer og nøglepersonerne i hjemmesygeplejen Det kan være vanskeligere at få tid til samtale hos områdechefen, grundet områdechefens brede ansvarsområde. Model 2. Udviklingsn referer til områden Fordele Udviklingsn vil få et tilhørsforhold til andre sygeplejekollegaer og være tæt på nøglepersonerne Udviklingsn vil lettere kunne sparre fagligt med andre sygeplejekollegaer Udviklingsn vil lettere kunne informere og samarbejde med sygeplejen og få informationer omkring indsatser Den udviklingsansvarliges funktionsområde ligger tæt op af hvor det sygeplejefaglige ansvar er placeret Ulemper Områdechefen kan ikke disponere over udviklingsn direkte Andre fagområder vil måske ikke have samme tilhørsforhold og ejerskab til udviklingsn 7/22
2.3 Koordinering af udviklingsrnes arbejde på tværs af ældreområderne At skabe overblik og fælles retning for den sygeplejefaglige indsats i fem selvstændige ældreområder er en udfordring. En udfordring som går på tværs af fag, ledelsesfelter, historie og kultur. Men med baggrund i KL s udmelding (15) om at kommunerne skal arbejde mere evidensbaseret, systematisk og lære af hinanden er tiden inde til at også at samle kræfterne internt i Ældreafdelingen og arbejde mod fælles faglige mål. Allerede i dag er der iværksat en række initiativer som har til formål at kompetenceudvikle medarbejdere bl.a. - 10 ugers efteruddannelse om Tidlig opsporing og opmærksomhed på forandringer i borgerens sundhedstilstand for social- og sundhedshjælpere i regi af SOSU-Nord. I alt 125 medarbejdere - Efteruddannelser for hjemmerne i regi af UCN - E-learning For at disse og nye tiltag kan koordineres er det nødvendigt, at styrke den organisatoriske del af kompetenceudviklingen i ældreområderne. På den baggrund anbefales, at der oprettes et Fagligt Forum Som udgangspunkt vil det Faglige Forum have til opgave at forholde sig til emner omhandlende forebyggelse af indlæggelser, med fokus på indsatsområderne, dehydrering, forstoppelse, blærebetændelse, lungebetændelse, ændret ernæringstilstand, nedsat fysisk funktionsniveau samt forholde sig til emner der vedrører videreførelsen af behandling efter en sygehusindlæggelse På sigt vil det Faglige Forum skulle varetage opgaver og emner som vil ligge ud over at skulle forebygge indlæggelser, hvorfor at det første formål suppleres yderligere. Formål for Det Faglige Forum i forhold til at forebygge indlæggelser: at medvirke til erfaringsudveksling og udvikling af Best Pratice på tværs af ældreområderne at kvalitetssikre implementering af indsatser at koordinere kompetenceudviklingen på tværs af ældreområderne at identificere udviklingsbehov Fremtidige formål for Det Faglige Forum: at vurdere og prioritere faglige anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsaftaler, Region mm. ift. forebyggelige indlæggelser at sætte mål for den faglige retning på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og hjemmesygeplejeområdet at inddrage embedslæge, risiko manager med flere til at afdække kompetenceudviklingsbehov blandt social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og hjemmer at understøtte implementering af udviklingsplanen rådgive i faglige problemstillinger Deltagere i det Faglige Forum 5 udviklingsr, varetager sekretariatsfunktionen for Fagligt Forum Område, udpeget af områderne Områdechef udpeget af ældrechefen Ad hoc deltagere Det Faglige Forum vil kunne inddrage medarbejdere og ledere efter behov f.eks. plejehjemsleder, hjemmeplejeleder, relevante konsulenter, m.fl. 8/22
Med sammensætningen af det Faglige Forum er der en tæt tilknytning til praksis. Deltagerne bevæger sig på tværs af plejehjem, hjemmepleje, hjemmesygepleje og ældreområder. De vil få en tæt dialog med ledere og medarbejdere og kan på den måde være med til at skabe et billede af behov og indsatsområder. Kompetence til Fagligt Forum Såfremt udviklingsrnes indsats kræver beslutningskompetence til f.eks. koordineret ekstern uddannelse, økonomiske understøttelse af indsatser, temadage mm. udarbejdes indstilling til ældrechefen. Områden (formand) i Fagligt Forum skal sikre sig kompetenceopbakning hos område kollegaer til at igangsætte initiativer og aktiviteter på tværs af ældreområderne. Områdechefen skal sikre sammenhæng til chefgruppen og øvrige sundhedsindsatser i relation til ældreområderne Formidling Fagligt Forum udarbejder en årlig status som præsenteres i marts måned. Den årlige status skal beskrive gennemførte aktiviteter og planlagte for det kommende år. Udviklings Nord Områdechef Område sygeplejersk Fagligt forum Udviklings Øst Udviklings Sydvest Udviklings Centrum Udviklings Vest 9/22
3.0 Kompetenceudvikling 3.1 Færdigheder, viden og mål for kompetenceudviklingen Dette afsnit omhandler hvilke færdigheder og viden medarbejderne skal have for at kunne forebygge indlæggelser. Afsnittet tager udgangspunkt i de 3 overordnede mål, der er opstillet for kommissoriet. I dette afsnit er der kort beskrevet i hvilken grad medarbejdergrupperne skal kunne indfri målene. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til bilagsmateriale. Det første mål Medarbejderne skal kunne identificere borgere med væskemangel, forstoppelse, blærebetændelse, lungebetændelse, nedsat fysisk aktivitet, ændret ernæringstilstand og evt. andre sygdomstegn. Trods faggruppernes forskelligheder er det et emne alle medarbejderne skal kunne dygtiggøre sig inden for uanset deres udannelsesmæssige baggrund Det andet mål: At kunne iværksætte relevant handling ift. målgrupper Her vil en differentiering i forhold til medarbejdernes færdigheder og kompetenceudviklingsbehov være relevant. Der er gennem de seneste 2 år udarbejdet en række rapporter i regi af Ældreafdelingen, KL (13) og Beskæftigelsesregion Nordjylland (9) som beskriver medarbejdernes kerneydelser, arbejdsopgaver og kompetencer som der skal tages udgangspunkt i. Dokumentation I bestræbelserne på at kunne iværksætte relevant handling, er der også et udtalt behov for at kunne dokumentere indsatsen. Dels i forhold til patientsikkerhed, men også i høj grad ift. samarbejdet i egne faggrupper og på tværs af faggrupperne. Et af redskaberne i Care til at skabe overblik og sammenhæng i indsatser er anvendelse af plejeplaner. Brugen af Care vil derfor have en central rolle sammen med den faglige kompetenceudvikling, for at målene kan nåes for den forebyggelige indsats. Det skal bemærkes, at der under Care Beslutnings Forum (CBF) er nedsat en dokumentations arbejdsgruppe som har til opgave at beskrive anvendelse af Care. Det er vigtigt at erfaringer fra CBF anvendes i implementering af kompetenceudviklingen og anvendelsen af Care. Det tredje mål: At kunne videreføre behandling efter sygehusindlæggelse I fremtiden er der en forventning om, at de borgere som bliver udskrevet fra sygehuset vil have flere komplekse problemstillinger og vil blive udskrevet på et tidligere tidspunkt. Dette stiller yderligere krav til bl.a. medarbejderne om at kunne håndtere disse nye udfordringer. Der vil derfor være behov for opfølgning og tilpasning af nye kompetenceudviklingsmuligheder. 10/22
3.2 E-learning I dag er sårpleje, faldforebyggelse, mundhygiejne og brandbekæmpelse på plejehjem understøttet af E-learning. Men på sigt er der en forventning om, at flere sundhedsfaglige emner vil blive omfattet af E-learning. For organisatorisk at kunne håndtere denne udfordring, foreslås det, at nedsætte Forum for E-learning, som er tilhørende i Ældreafdelingen, og som kan håndtere spørgsmål og emner, som relaterer sig til E-learning på alle fagområder på pleje og sundhedsområdet. Forum for E-learning Det foreslås at Forum for E-learning vil have ansvaret for: - at sikre tilgængelighed af E-learnings programmer, som bidrager og understøtter kompetenceudviklingen af medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen. - at koordinere forespørgelser om E-læring - at kvalificere materiale fra E-læring leverandør - at inddrage relevante personer ad hoc i styregruppen og arbejdsgrupper med henblik at skabe sammenhæng i E-learning på tværs af afdelinger. - at sikre kendskab til nuværende og nye programmuligheder i ældreafdelingen - at sikre sammenhæng til Task Force Rollemodeller for kvalitet og faglighed og dens indsatsområde vedr. E-learning. Organisering Forum for E-learning skal referere til chefgruppen i ældreafdelingen med en områdechef som formand. Forum for E-learning kan trække øvrige personer ind ad hoc. Styregruppen kan sammensættes på følgende måde: - Områdechef, formand - Hjemmeplejeleder - Plejehjemsleder - Område - Udviklings - 2 medarbejder repræsentanter - Konsulent fra ÆSEK, (sekretærfunktion) Arbejdsgrupper nedsættes ad hoc alt efter hvilke E-learningsprogrammer der skal udvikles. Ad hoc medlemmer til arbejdsgruppen: - Ledelsesrepræsentanter fra relevante fagområder og afdelinger - Medarbejdere fra relevante fagområder og afdelinger Her og nu indsats For at være klar med et nyudviklet E-learningsprogram til primo april omhandlende forebyggelse af indlæggelser, er der nedsat en midlertidig arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle ældreområder og involverede faggrupper. Implementering af E-learning Integreringen i hverdagen skal have meget stor fokus. I en travl hverdag med mange opgaver, kan undervisning ved computeren risikere at blive nedprioriteret. Ledelsesmæssig prioritering af E-learningsprogrammerne har stor betydning for motivationen for læring hos medarbejderne og dermed for målet med at reducere antallet af indlæggelser Det er derfor vigtigt at integrationen vægtes højt gennem: - Planlægning - Tilgængelighed af ledig PC kapacitet - Motivation fra ledelse 11/22
Lederne skal i deres planlægning afsætte tid til at medarbejderne kan deltage i E-learning Lederne skal sikre, at der er ledige computere til rådighed, så at det ikke bliver en belastning for resten af personalegruppen, når en medarbejder skal optage en computer til E-learning 12/22
4.0 Implementering, formidling og fastholdelse af nyt fokus i organisationen Implementering og fastholdes af nyt fokus i organisationen er to emner som ligger sig tæt op af hinanden. Arbejdsgruppen har med denne afrapportering færdiggjort et stykke arbejde, hvor der er givet nogle kvalificeret bud på en række opgaver, som er beskrevet i kommissoriet, men den største udfordring ligger forude: Omsætningen af beslutningen til praksis og ikke mindst opnåelse af de mål som er sat. For at implementering af en sundhedsindsats skal lykkes, kræver det en kontinuerlig og vedholdende indsats gennem måneder og år. Fremdriften, fastholdelse og tilpasninger af processen kræver en løbende og tæt dialog med de involverede parter. Hvor der kan skabes mulighed for erfaringsudveksling, fokus på nye elementer i indsatsen og hvor deltagerne får et fælles billede af målet og delmålene. (17) Med baggrund heri anbefales det, at Sundhedskoordineringsteamet i Ældreafdelingen i samarbejde med Det Faglige Forum varetager processen omkring implementering af indsatsen vedr. forebyggelse af indlæggelser. Følgende er emner som arbejdsgruppen anbefaler at Sundhedskoordineringsteamet og Det Faglige Forum forholder sig til ift. implementering: - E-learning - Dokumentation, herunder brug af plejeplaner - Kompetenceudvikling i MUS-samtaler - Delegering af opgaver mellem faggrupper 13/22
5.0 Evaluering Formålet med evalueringsindsatsen vedr. kompetenceudvikling målrettet forebyggelse af indlæggelser er at fremme kvaliteten af kompetenceudviklingen og implementeringen. Endvidere er sigtet med evalueringen at følge op på om uddannelsesindsatsen har de forventede effekter på antallet af borgere over 65 år, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose. Slutteligt vil der løbende blive fulgt op på om, hvor mange der gennemfører E-learningskurserne og hvor godt. Mål for evaluering a. Måling af om udgifterne til medfinansiering er reduceret med 1,435 mio. kr. svarende til 120 forebyggelige indlæggelser i 2013 b. Måling af om udgifterne til medfinansiering er reduceret med 1,900 mio. kr. svarende til 156 forebyggelige indlæggelser i 2014 c. Løbende opgørelse af om målsætningerne om reduktion i indlæggelser inden for 4 forebyggelige diagnoser bliver opnået d. Evaluering af udviklingsrnes indsats e. 90 % af medarbejderne gennemgår E-learning kurserne f. Forslag til næste trin i kompetenceudviklingsdelen For at skabe struktur på evalueringsindsatsen kan den deles op på følgende måde: Effektmåling a. Måling af om udgifterne til medfinansiering er reduceret med 1,435 mio. kr. svarende til 120 forebyggelige indlæggelser i 2013 b. Måling af om udgifterne til medfinansiering er reduceret med 1,900 mio. kr. svarende til 156 forebyggelige indlæggelser i 2014 c. Løbende opgørelse af om målsætningerne om reduktion i indlæggelser inden for 4 forebyggelige diagnoser bliver opnået Metode: Ved hjælp af udtræk fra omsorgssystemet og KØS vil det være muligt at opgøre, hvor mange forebyggelige indlæggelser, der har været i en given periode fordelt på ældreområder og diagnoser. Metoden er beskrevet nærmere i notatet Indikatorer til monitorering af indsatsen Forebyggelige genindlæggelser/telemedicin Kvalitetsmåling d. Evaluering af udviklingsrnes indsats Udover at måle på effekten af uddannelsesindsatsen er der også et ønske om at måle på kvaliteten af uddannelsesindsatsen ved hjælp af gennemførelse af en række fokusgruppeinterviews. Evalueringen er kvalitativ og skal forsøge at fange potentialer og barrierer i den måde uddannelsesindsatsen er organiseret på og praktiseret på. Metode: Der vil til denne del af evalueringen blive anvendt fokusgruppeinterview blandt interessenterne omkring udviklingssygeplejefunktionen (hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og personale på plejeboliger). Fokusgruppeinterviewene vil være styret af en interviewguide, som er kvalificeret af det Faglige Forum. For at sikre at den tillærte viden omkring forebyggelige indlæggelser bliver anvendt i dagligdagen vil plejeplanerne være et afgørende redskab, der sikrer, at der bliver fulgt op på de observationer, der bliver gjort i forbindelse med en indlæggelsestruet borger. For at fastholde og ensrette brugen af plejeplaner foreslås det, at der gennemføres audit i hvert ældreområde. Evalueringen vil identificere uhensigtsmæssig praksis eller pege på god praksis til efterfølgelse for andre undervejs i processen. Metode: 14/22
Der vil til denne del af evalueringen blive anvendt en audit. Med udgangspunkt i det undervisningsmateriale, der er udarbejdet til personalet tilknyttet plejeboliger omkring brugen af plejeplaner, laves der en række målepunkter, som man gerne vil have, at der bliver efterlevet i praksis. Herefter udvælges og gennemgås en række plejeplaner for at se om de lever op til målepunkterne. Auditen vil være forankret i og gennemført af udviklingssygeplejefunktionen. Processen med audit skal sikre, at rne og assistenterne har et fælles sprog og fælles rammeforståelse i forhold til brugen af plejeplanerne. Monitorering e. 90 % af medarbejderne gennemgår E-learning kurserne inden for 6 mdr. f. Forslag til næste trin i kompetenceudviklingsdelen Gennem en løbende monitorering af data fra KvaliCare vil der løbende blive fulgt op på, hvor mange der gennemfører E-learningskurserne. Derudover vil der efterhånden blive mulighed for mere systematisk at følge de borgere, som der er iværksat handling på med udgangspunkt i data fra KL s partnerskabsprojekt. Ydelseskataloget for hjemmesygeplejen er programsat til at gå i gang i starten af 2013. Sidst i 2013 er der en forventning om, at det bliver mulighed at: o o Opgøre hvor mange borgere der er iværksat handling på Opgøre hvor mange af disse borgere der efterfølgende bliver indlagt med en forebyggelig diagnose Gennemførelse af evalueringen skal ske i et samarbejde mellem Det Faglige Forum og Det Koordinerende Sundhedsteam. Det Faglige Forum vil være i stand til at kunne kvalificere temaer og spørgeguider, mens Det Koordinerende Sundhedsteam vil kunne bistå med gennemførelsen af interviews og statistiske udtræk mm. 15/22
6.0 Økonomi Nedenstående oversigt viser, hvilken budgetramme der er afsat til indsatsen rettet mod indlæggelsestruede borgere, og hvordan indsatsen tænkes finansieret. B2012: I budget 2012 er der afsat 300.000 kr. til indkøb, implementering og drift af E-læringssystemet. B2013: I budget 2013 er der afsat 50.000 kr. til drift af E-læringssystemet. Der er afsat 2.150.000 til ansættelse af 5 udviklingsr med en gennemsnitlig årsløn på 430.000 kr. Endelig er der afsat 750.000 kr. til afløsningsudgifter i forbindelse med uddannelse af personale. ÆH finansierer selv halvdelen af udgifterne til de 5 udviklingsr og afløsningsudgifterne. Den resterende del af udgifterne finansieres via besparelse på medfinansieringsudgifterne, som i 2013 er indregnet med 75 % af helårseffekten ud fra en vurdering af, at det vil tage tid inden uddannelsesindsatsen i forhold til forebyggelige indlæggelser vil slå fuldt ud igennem på medfinansieringsudgifterne. B2014 og B2015: Budget 2014 og 2015 ligner i store træk budget 2013 bortset fra afløsningsudgifterne, som er vurderet til 375.000 kr., hvilket er en halvering af niveauet i 2013. Endvidere indgår besparelsen på medfinansieringsudgifterne nu med fuld effekt i alt 1.900.000 kr. Budget for indsats rettet mod indlæggelsestruede borgere i eget hjem (delindsats II) Udgifter i hele 1000 kr.: B2012 B2013 B2014 B2015 Udgift til e-læring 200 Implementering/drift e-læring 100 50 50 50 5 r kvalitetsfunktion 2.150 2.150 2.150 Afløsningsudgifter uddannelse 750 375 375 Udgifter i alt 300 2.950 2.575 2.575 Finansiering i hele 1000 kr.: B2012 B2013 B2014 B2015 50 % ÆH finansiering 5 r kvalitetsfunktion -1.075-1.075-1.075 50 % ÆH finansiering afløsningsudgifter -375-190 -190 Besparelse i medfinansieringsudgifter delindsats II -1.465-1.900-1.900 Finansiering i alt -2.915-3.165-3.165 Forskel 300 35-590 -590 16/22
7.0 Kommissorium vedrørende styrket indsats i forhold til den ældre medicinske patient kompetenceudvikling. Baggrund Udviklingen af det nære sundhedsvæsen indebærer at kommunerne i højere grad skal kunne tage sig af nogle de opgaver, som i dag udføres i sygehusregi. Denne opgaveglidning indebærer nye krav til kommunernes organisering og udførelse af ældreplejen. Et af indsatsområderne er, hvordan man hindrer indlæggelser og genindlæggelser. KL s oplæg til det nære sundhedsvæsen indeholder flere anbefalinger ift, den ældre medicinske patient, som er den målgruppe, der er i fokus i dette kommissorium. I sundhedsstyrelses faglige oplæg til den nationale handleplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient anbefales det, at de fagprofessionelle i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre skal have de fornødne kompetencer til at identificere og iværksætte relevant handling i forhold til forebyggelige diagnoser og i forhold til nedsat fysisk funktionsniveau, ændret ernæringstilstand og eventuelle sygdomstegn. For at imødekomme dette, er der indgået en aftale i forbindelse med budget 2012 og overslagsårene, mellem Ældre- og Handicapudvalget og SBU vedrørende reduktion af forebyggelige indlæggelser af særlige grupper af +65 årige, Til reduktion af indlæggelser iværksættes tre indsatser: 1. Kompetenceudvikling med henblik på tidlig opsporing. 2. Etablering af akut tilbud 3. Reduktion af indlæggelser via udbredelse af telemedicin efter Telekat konceptet. Dette kommissorium er rettet mod den arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til kompetenceudvikling med henblik på tidlig opsporing og indsatsen har fokus på indlæggelser som følge af væskemangel, forstoppelse, blærebetændelse og lungebetændelse, samt nedsat fysisk funktionsniveau, ændret ernæringstilstand og eventuelle sygdomstegn. Der er aftalt i budget 2012 og overslagsårene, at der ansættes 5 udviklingsr 1 i 2013 samt foretages opkvalificering gennem viden og færdigheds kvalificering af medarbejderne herunder udvikling af E-læringsprogrammer i forhold til forebyggelsesområderne. En anden del af udviklingen skal ske gennem praksisnære drøftelser, refleksion og bed-side læring. Formål Formålet er at kvalificere medarbejderne i hjemmeplejen, på plejehjem og i hjemmesygeplejen til at kunne foretage: Tidlig opsporing herunder o Identificere og iværksætte relevant handling i forhold til borgere med nedsat fysisk funktionsniveau, ændret ernæringstilstand, væskemangel, forstoppelse, blærebetændelse og lungebetændelse og eventuelle andre sygdomstegn samt kunne o Videreføre behandling efter udskrivelse. Succeskriterier (rammer) At indlæggelserne reduceres med 120 i 2013 og 156 i 2014 og 2015 i forhold til de 4 diagnoser 1 Kvalitetsr er ændret til udviklingsr efter ønske fra udvalget 17/22
Udgifterne til medfinansiering skal være reduceret med 1,465 mio. kr. i 2013 og 1,900 mio. kr. i 2014 og 2015 i forhold til de 4 diagnoser At medarbejderne anvender forskellige læringsredskaber herunder E-læring i praksislæringen Produktets resultat Ændrede arbejdsgange kræver stort fokus på tre centrale elementer for at lykkedes: viden, dialog og handling. Viden handler om at få beskrevet hvilke ændringer der skal ske og hvilke konsekvenser det får for såvel plejehjem, hjemmepleje som hjemmesygeplejen. Dialogen handler om at få skabt en fælles viden, et fælles billede af de fremtidige opgaver og det fremtidige samarbejde samt hvilken betydning fokus på tidlig opsporing har for medarbejdernes opgaver og samarbejdsrelationer. Altså, hvilke opgaver løses af hvem, hvilke kompetencer skal der til for at løse hvilke opgaver og hvordan samarbejdes om opgaven. At få beskrevet det fælles mål og hvordan vi når frem til målet, så der skabes opbakning og ejerskab og dermed motivation til at gennemføre forandringerne Handling handler om at sikre implementeringen af viden vedr. forandringen og de afledte tiltag bliver vedkommende for alle helt ud i organisationen. Projektets produkter (resultater, opgaver) Arbejdsgruppe har til opgave: At fremsætte forslag om hvilke færdigheder og viden medarbejderne skal udvikle samt sætte mål for disse, herunder at: o Beskrive fælles mål for kompetenceudvikling af medarbejderne. o Beskrive social- og sundhedshjælper- og -assistent opgaver. o Beskrive hjemmernes opgaver herunder de sundhedspædagogiske i forbindelse med tidlig opsporing, udredning og opfølgning og de deraf følgende behov for kvalificering. o Beskrive udviklingsns funktion og opgaver. At fremsætte forslag til organisering af kompetencearbejdet i ældreafdelingen, herunder at : o Fremsætte forslag til hvor stillingerne som udviklingsr skal organiseres o Beskrive forslag til koordinering af udviklingsrnes arbejde på tværs af ældreområderne At fremsætte forslag til hvordan det nye fokus formidles og fastholdes i organisationen. At fremsætte forslag til implementering af kompetenceudviklingsindsatsen herunder at: o Fremsætte forslag til, hvordan brugen af E-læring integreres i hverdagen. o Beskrive hvordan ledere og medarbejdere inddrages og motiveres mod det fælles mål. Beskrive behov for og mål for E- læringsmoduler samt opfølgning på gennemførelsen af disse, herunder at: o Fremsætte forslag til nedsættelse af en arbejdsgruppe som skal deltage i udvikling af E- læring programmer og opdatering af disse. At fremsætte forslag til evaluering af indsatsen, ved bl.a. at revidere succeskriterier. Bindinger, begrænsninger, risici, forudsætninger Indsatsen rettet mod indlæggelsestruede borgere skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der er beskrevet i Budgettet for 2013, hvilket indebærer, at der er afsat en økonomisk ramme på 2,950 18/22
mio. kr. i 2013 og 2,575 mio. kr. i 2014 og 2015 til at gennemføre kompetenceudviklingen for. Heraf finansierer Ældre- og Handicapforvaltningen selv 50 % af udgifterne til de 5 udviklingsr og afløsningsudgifter se oversigt i økonomi og ressourcer. Endvidere er der i notatet fra budgetforhandlingerne Styringsmodel for sundhedsområdet og forslag til indsatser som følge af finansieringsomlægningen lagt op til, at tilbuddet omfatter borgere i eget hjem. Se vedlagte bilag Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i Styringsmodel for sundhedsområdet og materiale vedr. budgetforslag 2012 Arbejdsgruppen ser ind på de forskellige måder at erhverve kompetence på, herunder tager højde for såvel læring på arbejdspladsen, kursus og uddannelsestilbud, sociale innovationsprojekter, inddragelse af eksterne supervisorer m.m. Arbejdsgruppen skal medtage implementeringsdelen i sin beskrivelse i oplægget. Arbejdsgruppen kommer med forslag til evaluering af indsatsen, ved bl.a. at beskrive succeskriterier. At Handicapområdet og servicecentrets medarbejder samt de private leverandører ikke deltager i denne kompetenceudvikling kan muligvis der begrænse den tidlige opsporing. Arbejdsgruppens sammensætning Områdechef formand Gytte Gade Område Birthe Brusgaard Plejehjemsleder, Pia Iversen Hjemmeplejeleder, Gitte Ellgaard Thomsen Medarbejderrepræsentanter Lisbeth Hammer og Pia Melbye Økonomi, Dorthe Bruun Jakobsen Projektleder fra sundhedskoordinator teamet Troels Borup Andersen Arbejdsgruppen refererer til CM og Ældrechefen er projektejer Der kan oprettes en referencegruppe med repr. fra ældreafdelingen som skal medvirke til at skabe ejerskab af projektet og dermed en succesfuld implementering. Det kan overvejes om indsatsen skal udvides til at omfatte Handicapafdelingen og Servicecentret. CM-ældre, bevillingschefgruppen, Handicapafdelingen samt styregruppen for det nære sundhedsvæsen holdes løbende orienteret. Tidsplan Ultimo maj; Godkendelse i CM/FL/Styregruppen Juni: 1. arbejdsgruppemøde Juni-efterår 2012: Arbejdsgruppen udarbejder forslag. Oktober-november: Høring December: Godkendelse og ansættelse af udviklingsr Økonomi og ressourcer 19/22
Nedenstående oversigt viser, hvilken budgetramme der er afsat til indsatsen rettet mod indlæggelsestruede borgere, og hvordan indsatsen tænkes finansieret. B2012: I budget 2012 er der afsat 300.000 kr. til indkøb, implementering og drift af E-læringssystemet. B2013: I budget 2013 er der afsat 50.000 kr. til drift af E-læringssystemet. Der er afsat 2.150.000 til ansættelse af 5 udviklingsr med en gennemsnitlig årsløn på 430.000 kr. Endelig er der afsat 750.000 kr. til afløsningsudgifter i forbindelse med uddannelse af personale. ÆH finansierer selv halvdelen af udgifterne til de 5 udviklingsr og afløsningsudgifterne. Den resterende del af udgifterne finansieres via besparelse på medfinansieringsudgifterne, som i 2013 er indregnet med 75 % af helårseffekten ud fra en vurdering af, at det vil tage tid inden uddannelsesindsatsen i forhold til forebyggelige indlæggelser vil slå fuldt ud igennem på medfinansieringsudgifterne. B2014 og B2015: Budget 2014 og 2015 ligner i store træk budget 2013 bortset fra afløsningsudgifterne, som er vurderet til 375.000 kr., hvilket er en halvering af niveauet i 2013. Endvidere indgår besparelsen på medfinansieringsudgifterne nu med fuld effekt i alt 1.900.000 kr. Budget for indsats rettet mod indlæggelsestruede borgere i eget hjem (delindsats II) Udgifter i hele 1000 kr.: B2012 B2013 B2014 B2015 Udgift til e-læring 200 Implementering/drift e-læring 100 50 50 50 5 r kvalitetsfunktion 2.150 2.150 2.150 Afløsningsudgifter uddannelse 750 375 375 Udgifter i alt 300 2.950 2.575 2.575 Finansiering i hele 1000 kr.: B2012 B2013 B2014 B2015 50 % ÆH finansiering 5 r kvalitetsfunktion -1.075-1.075-1.075 50 % ÆH finansiering afløsningsudgifter -375-190 -190 Besparelse i medfinansieringsudgifter delindsats II -1.465-1.900-1.900 Finansiering i alt -2.915-3.165-3.165 Forskel 300 35-590 -590 Beskrevet i Styringsmodel for sundhedsområdet og forslag til indsatser som følge af finansieringsomlægning Evaluering At 90 % af medarbejderne gennemgår E-lærings kurserne. Løbende opgørelse af om målsætningerne om reduktion i indlæggelser inden for 4 forebyggelige diagnoser bliver opnået. At arbejdsgruppen kommer med forslag til næste trin i kompetenceudviklingsdelen. Evaluering på udviklingsrnes indsats. Bilag Referat fra fællesmøde 24.4.2012 Ældre- og Handicapudvalget og Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling Styringsmodel for sundhedsområdet og forslag til indsatser som følge af finansieringsomlægningen 20/22
Budgetforslag 2012 i samarbejde med SBU Forebyggelige indlæggelser af særlige grupper af +65 årige (afrapportering) 21/22
Click her e to ente r te xt. Akut- o g re habilit erin gstilbu d i Aalbo rg Ko mm une «edocadd resscivilc ode» 8.0 Referencer 1. Aalborg Kommune, Referat fra fællesmøde 24.4.2012 Ældre- og Handicapudvalget og Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling 2. Aalborg Kommuner, Styringsmodel for sundhedsområdet og forslag til indsatser som følge af finansieringsplanlægningen edoc dok nr. 2011-242724 3. Aalborg Kommune, Gældende kommissorier for arbejdsgrupper ifm. Udmøntning af budget 2012, 2012, april edoc sags nr. 2011-56116 4. Aalborg Kommune, Kommissorier for arbejdsgrupper ifm. udmøntning af KL s strategi for det nære sundhedsvæsen, 2012, maj edoc sags nr.: 2010-19869 5. Aalborg Kommune, indstilling vedrørende Indsatser til styrkelse af det nære sundhedsvæsen, 2012, edoc dok. nr.: 2012-722018 6. Aalborg Kommune, indstilling Bilag 1, Plan for udmøntning af KL strategi Det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune edoc dok. nr.: 2012-88398 7. Aalborg Kommune, Budgetforslag 2012 i samarbejde med SBU 8. Aalborg Kommune, rapport Reduktion af forebyggelige indlæggelser af særlige grupper plus 65 årige, 2011, juni 9. Beskæftigelsesregion Nordjylland, Teknologisk institut, Analyse af kompetencebehov og jobudvikling i nordjyske kommunernes ældreservice 10. Dansk Selskab for patientsikkerhed, ISBAR tjekliste, sikker mundtlig kommunikation om borgernes helbredstilstand 11. Dansk Sundhedsinstitut, Forebyggelse af indlæggelser, oversigtsnotat om metoder, koncepter evalueringer og effekter, 2011, december 12. Mentor instituttet, projekt Syge ældre hvad kan vi gøre 13. KL, Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler, 2012, november 14. KL, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen?, 2012, november 15. KL, Det nære sundhedsvæsen, 2012 april 16. Regering og satspuljepartierne, National handlingsplan for den ældre medicinske patient, 2011, december 17. Sundhedsstyrelse, Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser 18. Sundhedsstyrelsen, Styrket indsats for den ældre medicinske patient, 2012, maj