sammen om At læse litteratur 6.-7. klasse grundbog Ayoe Quist Henkel gyldendal
novelle Oplevelse af universet i Raftehegn raftehegn, af kim fupz aakeson Hvilke tanker sætter novellen i gang hos dig? Hvordan oplever du novellen? Hvad er vigtigt i Raftehegn? Hvordan er stemningen i Raftehegn? Og hvad er det, der skaber den? Hvordan er tonen i Raftehegn? Er den fx anmassende, munter, neutral, dvælende? Hvilke tanker sætter novellen i gang hos dig? Hvad får du lyst til at spørge om i teksten? Er der et sted i Raftehegn, som du synes er særlig interessant, fascinerende, smukt eller grufuldt? Hvad undrer du dig over i novellen? Hvordan vil du beskrive novellens tid? Hvordan vil du beskrive stederne i Raftehegn? Hvordan påvirker sproget i Raftehegn din opfattelse af novellen? Hvilke personer møder vi i Raftehegn? Er der nogle af personerne, der er særligt interessante? Hvad får du lyst til at undersøge nærmere i Raftehegn? Hvordan er indledningen i Raftehegn? Hvordan er slutningen i Raftehegn? Hvad tænker du om titlen Raftehegn? Hvad får du ikke at vide i Raftehegn, som du synes er vigtigt for at forstå den? Hvordan er fortælleren i Raftehegn? Sæt ring om de to vigtigste spørgsmål, og skriv hvorfor I vurderer, at de er de vigtigste: PROCESARK 1. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 15
novelle Isbjergteknikken raftehegn, af kim fupz aakeson I noveller, romaner og digte er det, personerne siger og gør ikke altid det, de tænker og føler. Med andre ord kan teksten være ligesom et isbjerg, hvor vi kun kan se en lille del over vandet, dvs. på linjerne, mens der gemmer sig mange tanker, følelser og for hold under vandet. Når vi læser, må vi læse både på, mellem og bagved linjerne. Personerne siger og gør Personerne tænker og føler PROCESARK 2. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 18
novelle Litteraturbold Kender du novellegenren? Brug en litteraturbold raftehegn, af kim fupz aakeson En novelle er en kort fortælling. Der er kun ét handlingsforløb eller én episode i en novelle. Der er ikke så mange personer i en novelle. En novelle begynder in medias res. Ofte er slutningen i en novelle overraskende, men ikke ulogisk. En novelle indeholder et møde, et vendepunkt eller en begivenhed i personens liv. En novelle har en pointe. Noveller er ofte realistiske fortællinger, men nogle har også fantastiske elementer. Novellegenren er karakteriseret ved de fire K er: Korthed, Koncentration, Konflikt og Klimaks. I en novelle for børn og unge er sproget præget af slang eller replikker. I noveller kan der tit være billedsprog. Noveller drejer sig om livets store spørgsmål, fx om ansvar, kærlighed eller identitet. Skriv det ned, du kan huske fra Raftehegn: Hvordan er Raftehegn en novelle? Er der noget, der gør den anderledes end en typisk novelle? PROCESARK 3. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 19
novelle Ordkort Karakteristik af personer brug ordkort raftehegn, af kim fupz aakeson stolt sorgløs ukuelig upålidelig glad ond ægte modig nysgerrig egoistisk stærk rastløs loyal nervøs kreativ ensom dygtig bekymret udvikler sig selvoptaget bange desperat følelseskold anderledes ligeglad maskulin underkuet alvorlig ambitiøs genert forstenet forvirret frimodig lykkelig munter Skriv ordene her: Faren Moren Drengen Ord, som I vurderer, mangler PROCESARK 4. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 21
novelle Spiralfortolkning raftehegn, af kim fupz aakeson Oplevelse af novellen: Hvad var interessant, anderledes, mærkeligt ved Raftehegn? Hvad siger novellen om det at være menneske i verden? Jeg forstod teksten bedre, da jeg talte med andre om: Når vi læser noveller, romaner og digte, er det ligesom at gå på en spiraltrappe: Vi bevæger os hele tiden rundt i teksten og kommer længere og længere op ad trappen. Først op lever vi teksten, så fordyber vi os i den og gør os tanker om den: Hvad vil den fortælle os noget om? Dit arbejde med novellen her giver dig hele tiden ny viden, og på den måde kan du følge trappen rundt og rundt. PROCESARK 5. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 23
novelle Cirkellæsning supertanker, af hanne kvist Hvad skal du gøre? Der er fire opgaver, som skifter ved hvert afsnit: Højtlæseren læser første afsnit af Supertanker højt for de andre. Fantastiske noveller Er tekster, hvor der sker noget magisk eller overnaturligt. Spørgejørgen stiller spørgsmål til noget, der undrer jer/ham. Det er spørgsmål, som kan være vigtige at få svar på, når I skal arbejde videre med Supertanker. Fokusfætteren finder en dækkende overskrift til afsnittet. I fantastiske noveller kan både du og personerne i fortællingen komme i tvivl: Sker det magiske eller overnaturlige virkelig i fortællingen? Derfor er fantastiske noveller åbne: De kan tolkes på flere måder. Sporhunden finder spor, der viser, at Supertanker er en fantastisk novelle. Skriv noter til cirkellæsning i dit hæfte: Overskrifter Litterære spor Undringsspørgsmål PROCESARK 6. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 39
novelle Ordkort Karakteristik af personer brug ordkort raftehegn, af kim fupz aakeson stolt sorgløs ukuelig upålidelig glad ond ægte modig nysgerrig egoistisk stærk rastløs loyal nervøs kreativ ensom dygtig bekymret udvikler sig selvoptaget bange desperat følelseskold anderledes ligeglad maskulin underkuet alvorlig ambitiøs genert forstenet forvirret frimodig lykkelig munter Skriv ordene her: Faren Moren Drengen Ord, som I vurderer, mangler PROCESARK 4. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 21
novelle Spiralfortolkning raftehegn, af kim fupz aakeson Oplevelse af novellen: Hvad var interessant, anderledes, mærkeligt ved Raftehegn? Hvad siger novellen om det at være menneske i verden? Jeg forstod teksten bedre, da jeg talte med andre om: Når vi læser noveller, romaner og digte, er det ligesom at gå på en spiraltrappe: Vi bevæger os hele tiden rundt i teksten og kommer længere og længere op ad trappen. Først op lever vi teksten, så fordyber vi os i den og gør os tanker om den: Hvad vil den fortælle os noget om? Dit arbejde med novellen her giver dig hele tiden ny viden, og på den måde kan du følge trappen rundt og rundt. PROCESARK 5. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 23
novelle Cirkellæsning supertanker, af hanne kvist Hvad skal du gøre? Der er fire opgaver, som skifter ved hvert afsnit: Højtlæseren læser første afsnit af Supertanker højt for de andre. Fantastiske noveller Er tekster, hvor der sker noget magisk eller overnaturligt. Spørgejørgen stiller spørgsmål til noget, der undrer jer/ham. Det er spørgsmål, som kan være vigtige at få svar på, når I skal arbejde videre med Supertanker. Fokusfætteren finder en dækkende overskrift til afsnittet. I fantastiske noveller kan både du og personerne i fortællingen komme i tvivl: Sker det magiske eller overnaturlige virkelig i fortællingen? Derfor er fantastiske noveller åbne: De kan tolkes på flere måder. Sporhunden finder spor, der viser, at Supertanker er en fantastisk novelle. Skriv noter til cirkellæsning i dit hæfte: Overskrifter Litterære spor Undringsspørgsmål PROCESARK 6. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 39
novelle Få fat i tekstens planer supertanker, af hanne kvist Litteratur har flere lag. En fiktiv tekst har altid to planer: et handlingsplan og et fortolkningsplan. Det gør, at vi kan overveje: Hvad handler teksten om? Og: Hvad fornemmer du, at den på et symbolsk plan drejer sig om? Alene Skriv hvad Supertanker handler om: Hvad drejer den sig om? Efter samtale med andre i klassen: Skriv mere om, hvad Supertanker handler om: Hvad drejer Supertanker sig om? Prøv at uddybe: PROCESARK 7. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 40
novelle Litteraturinterview supertanker, af hanne kvist I interviewet kan du stille uddybende spørgsmål, indtil du vurderer, at du har nok oplysninger. Du skal interviewe én, der stikord kan genfortælle fortællingen kan karakterisere jegfortælleren kan karakterisere Max kan beskrive fortællingens åbning/indledning kan beskrive fortællingens slutning kan forklare, hvad det vil sige at vi ligger og koger som franske hotdogs i vores soveposer? kan forklare, hvad fortællingen drejer sig om kan forklare fortællingens titel kan diskutere, hvordan fortællingen er en fantastisk novelle kan forklare, hvad det vil sige at være et mandfolk i fortællingen? Du skal alene eller sammen med andre fx i en litteraturcirkel formulere de to spørgsmål til Supertanker, som du eller I synes, er de vigtigste at tale om på klassen: PROCESARK 8. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 42
novelle Litteraturbold supertanker, af hanne kvist Prøv sammen på klassen at forklare genresignalerne, som er vist her. I kan også finde eksempler fra de fantastiske fortællinger, I kender. Det kan være andre korte tekster, romaner eller film: DEN ANDEN VERDEN DEN UDVALGTE FORVANDLING ÅBNE SLUTNINGER MAGI FANTASTISKE VÆSNER OG SKABNINGER TEMAER Overgang fra barn til voksen Identitet hvem er jeg? Frihed, kærlighed, kampe MODSÆTNINGER: Godt >< ondt Barn >< voksen Magt >< magtesløshed PROCESARK 9. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 45
novelle Tema- og motivtrekanten supertanker, af hanne kvist Her skal du arbejde med forskellen på fire niveauer i Supertanker: Prøv at skrive stikord til de fire niveauer: Der opstår en situation eller konflikt, som er det, teksten handler om. Det kan fx være en far-søn-konflikt, søskendejalousi, umulig kærlighed osv. Det er tekstens motiv. TEMA Tekstens grundidé drejer sig om det at være menneske. Det kaldes for tekstens tema. Temaet kan fx være skyld, frihed, identitet, angst eller modsætningspar som det gode >< det onde eller kærlighed >< had. Forfatteren vælger en form, dvs. en genre. MOTIV En tekst har ofte flere motiver og temaer. Stoffet til teksten er fx nogle oplevelser, forfatteren har haft, nogle historiske begivenheder, mytologi eller anden litteratur, som forfatteren (gen)bruger. GENRE STOF PROCESARK 10. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 47
novelle Gå på spørgsmålstrappen supertanker, af hanne kvist???? At læse noveller, romaner eller digte handler om at stille spørgsmål til andre måder at se verden på. Litteraturen tilbageholder noget og kræver, at du er aktiv og forholder dig til det, du læser. De spørgsmål, du stiller, kan være: Store spørgsmål: Spørgsmål, som teksten lægger op til at stille til det at være menneske, til dilemmaer eller udfordringer. Refleksionsspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret ikke står direkte i teksten. Genkendelsesspørgsmål: Spørgsmål til noget i teksten, du kender fra dit eget liv. Kom i gangspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret kan findes i teksten. Skriv evt. videre i dit hæfte. PROCESARK 11. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 49
billedfortælling Oplev en billedfortælling erik, af shaun tan Hvilke tanker sætter teksten i gang hos dig? Hvordan oplever du billedfortællingen? Hvad er vigtigt i Erik? Hvordan er stemningen i teksten? Hvad er det, der skaber stemningen? Hvordan er tonen i fortællingen? Er den fx anmassende, munter, neutral, dvælende? Hvilke tanker sætter billedfortællingen i gang hos dig? Hvad får du lyst til at spørge om? Er der et sted i fortællingen, du synes er særlig interessant, fascinerende, smukt, eller grufuldt? Hvad undrer du dig over i fortællingen? Hvordan er fortællingens tid? Hvordan vil du beskrive stederne i fortællingen? Hvordan er forholdet mellem tekst og billede i Erik? Hvilke personer møder vi i fortællingen? Er nogle personer særligt interessante? Hvad får du lyst til at undersøge mere i billedfortællingen? Hvordan er billedfortællingens indledning/åbning? Hvordan er billedfortællingens slutning? Er der noget i Erik, du kan genkende fra andre tekster (bøger, film)? Eller fra din hverdag? Hvad får du ikke at vide i Erik, som er vigtigt for at forstå den? Hvordan har fortælleren det? Sæt ring om de to vigtigste spørgsmål, og begrund hvorfor de er vigtige i forhold til Erik: PROCESARK 12. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 65
billedfortælling Interview erik, af shaun tan I interviewet kan du stille uddybende spørgsmål, indtil du vurderer, at du har nok oplysninger. Du skal interviewe én, der stikord kan genfortælle billedfortællingen kan karakterisere jegfortælleren kan karakterisere Erik kan beskrive billedfortællingens indledning kan beskrive billedfortællingens slutning kan forklare, hvad moren mener, når hun siger Det må være noget kulturelt kan forklare, hvad fortællingen drejer sig om kan forklare, hvordan tekst og billede spiller sammen i Erik kan diskutere, hvorfor Erik skriver tak for en vidunderlig tid på det sidste billede kan give et bud på, hvad Erik har plantet i spisekammeret og hvorfor, han har gjort det Brug dine kammeraters svar, og formulér alene eller i litteraturcirklen de to spørgsmål til Erik, som du eller I synes, er de vigtigste at diskutere på klassen. PROCESARK 13. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 69
billedfortælling Ordkort Karakteristik af sted og stemning brug ordkort erik, af shaun tan stemningsfuldt uhyggeligt hyggeligt realistisk trøstesløst koldt varmt idyllisk højtideligt alvorligt mærkværdigt eventyrligt nutid bestemt fortid ubestemt fortid fremtid sommer vinter forår efterår på landet i en by i et hjem i en skole Sæt ring om de tre vigtigste ord, der karakteriserer sted og stemning i Erik. Er der ord, I mangler: PROCESARK 14. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 71
billedfortælling Personbarometer erik, af shaun tan Hvordan er personerne i Erik? Beskriv dem og placér fortælleren og Erik på linjen. Har personerne mange forskellige egenskaber? Få personlighedstræk Flad person Mange personlighedstræk rund person Udvikler personerne sig i løbet af fortællingen? Ingen udvikling maksimal udvikling Hvor ligger synsvinklen, dvs. får du noget at vide om personens indre liv, tanker og følelser, eller ser du dem kun udefra? Set udefra Ydresyn Set indefra Indresyn Skriv dine tanker om personerne her, og tal derefter om personerne i litteraturcirklen. PROCESARK 15. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 73
billedfortælling Gå på spørgsmålstrappen erik, af shaun tan???? At læse noveller, romaner eller digte handler om at stille spørgsmål til andre måder at se verden på. Litteraturen tilbageholder noget og kræver, at du er aktiv og forholder dig til det, du læser. De spørgsmål, du stiller, kan være: Store spørgsmål: Spørgsmål, som teksten lægger op til at stille til det at være menneske, til dilemmaer eller udfordringer. Refleksionsspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret ikke står direkte i teksten. Genkendelsesspørgsmål: Spørgsmål til noget i teksten, du kender fra dit eget liv. Kom i gangspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret kan findes i teksten. Skriv evt. videre i dit hæfte. PROCESARK 16. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 75
eventyr Cirkellæsning den modbydelige prins, af peter seeberg Hvad skal du gøre? Der er fire opgaver, som skifter ved hvert afsnit: Højtlæseren læser første afsnit højt for de andre. Fokus på ord Læg mærke til mærkelige ord, som I tænker har betydning for, at I forstår teksten. Find ud af, hvad ordene betyder. Spørgejørgen stiller undringsspørgsmål: Spørgsmål, som er vigtige at få svar på, når I skal arbejde i dybden med novellen. Fokusfætteren finder en overskrift til afsnittet. Fokusfætteren overvejer også, om der er ord, I ikke kender i afsnittet. Eventyr? Læg mærke til, hvordan teksten er et eventyr. Overvej også, hvordan den adskiller sig fra et typisk eventyr. Sporhunden finder spor i teksten, der peger på, om Den modbydelige prins er et eventyr eller ej. Skriv noter til cirkellæsning i dit hæfte: Overskrifter Litterære spor Fokus på ord Undringsspørgsmål Mareridt Den begynder ikke med... Prynede Hvorfor... PROCESARK 17. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 91
eventyr Åbne døren til eventyrets verden den modbydelige prins, af peter seeberg At læse noveller, romaner og digte er som at åbne en dør ind til en anden verden. Du må bruge dine sanser for at komme ind i den. Prøv at lukke øjnene og tænk over: Hvilket univers er der i teksten? Alene Eventyrets verden er... Jeg kan se, høre, lugte, mærke Ord eller forhold i eventyret, som fremkalder mine fornemmelser: Efter samtale: PROCESARK 18. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 93
eventyr Litteraturinterview den modbydelige prins, af peter seeberg I interviewet kan du stille uddybende spørgsmål, indtil du vurderer, at du har nok oplysninger. Du skal interviewe én, der stikord kan genfortælle eventyret kan karakterisere prinsen kan karakterisere dronningen kan beskrive, hvordan eventyret begynder og slutter kan forklare, hvad prinsens problem er kan forklare, hvorfor han gør sig snavset og gemmer sig kan diskutere, om prinsen er modbydelig kan diskutere, hvordan fortællingen er et eventyr kan forklare, hvorfor han går ned i kloakken Du skal alene eller i fx en litteraturcirkel formulere de to spørgsmål til Den modbydelige prins, som er de vigtigste at diskutere på klassen. Brug de oplysninger, som dine kammerater er kommet med. PROCESARK 19. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 95
eventyr Personbarometer den modbydelige prins, af peter seeberg Hvordan er personerne i Den modbydelige prins? Hvordan vil du beskrive dem? Placér prinsen og dronningen på linjen: Få personlighedstræk Flad person mange personlighedstræk rund person Udvikler personerne sig i løbet af fortællingen? Ingen udvikling maksimal udvikling Hvor ligger synsvinklen, dvs. får du noget at vide om personens indre liv, tanker og følelser, eller ser du dem kun udefra? Set udefra Ydresyn Set indefra Indresyn Skriv dine tanker om personerne her, og tal derefter om personerne i litteraturcirklen. PROCESARK 20. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 97
eventyr Gå på spørgsmålstrappen den modbydelige prins, af peter seeberg???? At læse noveller, romaner eller digte handler om at stille spørgsmål til andre måder at se verden på. Litteraturen tilbageholder noget og kræver, at du er aktiv og forholder dig til det, du læser. De spørgsmål, du stiller, kan være: Store spørgsmål: Spørgsmål, som teksten lægger op til at stille til det at være menneske, til dilemmaer eller udfordringer. Refleksionsspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret ikke står direkte i teksten. Genkendelsesspørgsmål: Spørgsmål til noget i teksten, du kender fra dit eget liv. Kom i gangspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret kan findes i teksten. Skriv evt. videre i dit hæfte. PROCESARK 21. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 99
digt Oplev digtet pantsat, af dy plambeck Hvilke tanker sætter digtet i gang hos dig? Hvad fremstår som vigtigt i digtet Pantsat? Hvordan vi du beskrive stemningen i digtet Pantsat? Hvad er det, der giver den? Hvordan er Pantsats tone? Er den fx anmassende, munter, neutral, alvorlig? Hvilke tanker sætter digtet Pantsat i gang hos dig? Hvad betyder ordet pantsat? Hvorfor hedder digtet Pantsat? Er der steder i digtet Pantsat, som du synes er særligt interessante, overraskende, smukke, grufulde? Hvad undrer du dig over i Pantsat? Hvad får du lyst til at spørge om, når du læser Pantsat? Beskriv de steder, hvor Pantsat foregår. Hvordan påvirker sproget din opfattelse af Pantsat? Hvad får du ikke at vide i Pantsat, som du synes er vigtigt? Hvordan har digtet-jeget det? Kommentér: og da han så på os i bakspejlet og smilede/ var det som om vi havde en hemmelighed sammen Kommentér: Så træder janteloven i kraft! Så kommer der andre boller på suppen! Kommentér: at vores maver til sidst blev udspilede og skvulpede/ som om der lå et hav inden i dem. Sæt ring om de to vigtigste spørgsmål til Pantsat og forklar, hvorfor de er vigtige. PROCESARK 22. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 105
digt Personbarometer pantsat, af dy plambeck Hvordan vil du beskrive digter-jeget og faren i Pantsat? Placér dem på linjen. Få personlighedstræk Flad person Mange personlighedstræk rund person Udvikler personerne sig igennem digtet? Ingen udvikling maksimal udvikling Hvor ligger synsvinklen, dvs. får du noget at vide om personens indre liv, tanker og følelser, eller ser du dem kun udefra? Set udefra Ydresyn Set indefra Indresyn Skriv dine tanker om digter-jeget og faren og tal derefter om dem i fx en litteraturcirkel. PROCESARK 23. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 107
digt Spiralfortolkning pantsat, af dy plambeck Oplevelse af digtet: Hvad var interessant, anderledes, mærkeligt ved Pantsat? Hvad siger digtet om det at være menneske i verden? Jeg forstod teksten bedre, da jeg talte med andre om: Når vi læser noveller, romaner og digte, er det ligesom at gå på en spiraltrappe: Vi bevæger os hele tiden rundt i teksten og kommer længere og længere op ad trappen. Først op lever vi teksten, så fordyber vi os i den og gør os tanker om den: Hvad vil den fortælle os noget om? Dit arbejde med digtet her giver dig hele tiden ny viden, og på den måde kan du følge trappen rundt og rundt. PROCESARK 24. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 109
digt At åbne døren til digtets verden efterårsdag, af pia tafdrup Alene Digtets verden er: Jeg kan se, høre, lugte, mærke Ord eller forhold i Efterårsdag, som fremkalder mine fornemmelser: Efter samtale PROCESARK 25. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 113
digt Litteraturbold Kender du digtgenren? Brug en litteraturbold efterårsdag, af pia tafdrup Hvordan er Efterårsdag et digt? Skriv i dit hæfte, hvad du kan huske efter at have læst digtet og arbejdet med litteraturbold. Et digt vil ikke forstås fuldstændigt. Det vil nærmere stille spørgsmål og få dig til at tænke. Et digt er forbundet med noget musisk gennem fx rim eller rytme. Som regel er der et digterjeg i digte. Digter-jeget er den, der fortæller digtet. Digte bruger sproget på en særlig måde. Sproget er koncentreret og ofte symbolsk. Digte udtrykker personlige stemninger, sansninger, følelser og tanker. Typisk for digtgenren er de fire S er: Sansning, Stemning, Stramt sprog og Symbolik. Ofte søger digte at fastholde øjeblikke. Digte kan lege med ords lyd og betydning. Som regel er der rim, rytme og pauser. Det kan fx være enderim eller bogstavrim, som virker sammen med indholdet i digtet. Ordene i digte er valgt bevidst. Du kan møde nye ord og mærkelige ordsammensætninger i digte. Ofte er der gentagelser, modsætninger og symboler, som udvider ordenes betydning. Temaer i digte er livets store spørgsmål, som er aktuelle til enhver tid. Digte holder på en hemmelighed, men lader os lige ane, hvad hemmeligheden er. Derfor er der i digte plads til eftertanke, fantasi og indlevelse. PROCESARK 26. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 116
digt Ordkort til karakteristik af sproget efterårsdag, af pia tafdrup højtideligt sansende hverdagssprog neutralt mange fremmedord mange tillægsord varieret monotont beskrivende gammeldags letforståeligt kontrastfyldt poetisk gentagelser ungdommeligt modsætninger PROCESARK 27. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 117
digt Gå på spørgsmålstrappen efterårsdag, af pia tafdrup???? At læse noveller, romaner eller digte handler om at stille spørgsmål til andre måder at se verden på. Litteraturen tilbageholder noget og kræver, at du er aktiv og forholder dig til det, du læser. De spørgsmål, du stiller, kan være: Store spørgsmål: Spørgsmål, som teksten lægger op til at stille til det at være menneske, til dilemmaer eller udfordringer. Refleksionsspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret ikke står direkte i teksten. Genkendelsesspørgsmål: Spørgsmål til noget i teksten, du kender fra dit eget liv. Kom i gangspørgsmål: Spørgsmål, hvor svaret kan findes i teksten. Skriv evt. videre i dit hæfte. PROCESARK 28. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 119
digt Sanserejse paradokser, af anna libak Litteratur vil give os oplevelser og følelser som fx skræk, glæde, angst eller jalousi. Når du læser litteratur, skal du derfor bruge dine sanser. Derfor kan det nogle gange være bedst at åbne teksten med sanserne for at sætte ord på din oplevelse. Prøv når du har læst Paradokser at lukke øjnene og tænk over, hvordan du sanser digtet: Alene Hvilke farver eller hvilken facon forestiller du dig, at digtet har? Hvorfor vælger du de farver eller den facon? Fornemmer du kontraster eller harmonier i digtet? Hvilke følelser kommer til udtryk i digtet: Efter samtale PROCESARK 29. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 123
digt Litteraturinterview paradokser, af anna libak I interviewet kan du stille uddybende spørgsmål, indtil du vurderer, at du har nok oplysninger. Du skal interviewe én, der stikord kan fortælle om digtet Paradokser kan forklare, hvad titlen betyder kan beskrive stemningen i Paradokser kan beskrive digtets form kan beskrive digtets lyd (rim, rytme, pauser ) kan beskrive sproget (gentagelser, modsætninger, billedsprog ) i Paradokser kan forklare forholdet mellem digter-jeget og hans/hendes familie kan finde den bedste strofe og forklare, hvorfor den er den bedste i Paradokser kan pege på nogle spørgsmål, som Paradokser stiller kan beskrive følelser og tanker, som Paradokser udtrykker Skriv to vigtige spørgsmål til Paradokser, som du synes, I skal diskutere på klassen. PROCESARK 30. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 125
digt Billedsprogsroulette paradokser, af anna libak Find sammenligninger i Paradokser. Hvad gør de, når du læser digtet? Hvad er ordenes helt konkrete betydning. Hvad er ordenes billedlige betydning? Hvilke medbetydninger har de? Hvordan påvirker ordenes betydning hinanden? Find modsætninger i digtet. Hvad gør de, når du læser Paradokser? Find metaforer og symboler i Paradokser. Hvad medfører de, når du læser digtet? Vælg den mest vellykkede strofe i digtet. Begrund. Find gentagelserne i Paradokser. Hvad medfører de, når du læser digtet? Find rim, fx enderim, bogstavrim og krydsrim. Hvad betyder de, når du læser Paradokser? PROCESARK 31. Sammen om At læse litteratur. 6.-7. klasse, side 127