SDU Samfundsvidenskab MPM-UDDANNELSEN Efterårssemestret 2008 Ledelse af læreprocesser Formålet med faget er at introducere til moderne videns- og læringsteorier og bringe disse i korrespondance med aktuelle forståelsesrammer for offentlig ledelse med henblik på at sætte den studerende i stand til at kunne medreflektere hensynet til læreprocesser og vidensdannelse i sine ledelsesdispositioner. Underviser: Lektor Jørgen Gleerup, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU Modul 1: Introduktion til faget ledelse af læreprocesser Fredag den 5. september, kl. 10.15 15.00, lokale 133: Komplekse læreprocesser og polyfon ledelse Dorthe Pedersen har betegnet moderne offentlig ledelse som selvskabt, polyfon og forhandlet ledelse, hvad der korresponderer med, at vi gennem de sidste årtier har set et skifte fra sektoriel til polycentrisk forvaltning. Som offentlig leder skal man kunne holde forskellige og ofte modstridende rationaler og hensyn i spil og helst kombinere dem i en overbevisende strategi. Offentlig ledelse bevæger sig fra magt over til magt til, hvilket bl.a. betyder, at ledelsesmæssige beslutninger skal placere sig i relation til komplekse kæder af beslutninger i organisationen og dens omgivelser. Læringsteoretisk svarer dette bud på den aktuelle situation for offentlig ledelse på mange måder til, hvad Gregory Bateson har karakteriseret som en vanskelig omlæring, der kræver håndtering af mange kontekstforståelser. Der vil blive introduceret til Dorthe Pedersens syn på moderne offentlig ledelse som polyfon ledelse, som vil blive diskuteret i lyset af de fem niveauer i Gregory Batesons læringshierarki: 0) responsspecificitet, 1) at lære, 2) at lære at lære, 3) at omlære og 4) at designe for læring og omlæring. Dorthe Pedersen: Ledelsesrummet i managementstaten, Dorthe Pedersen (red.): Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur 2004, s. 104 136.* Jørgen Gleerup: Gyldighed, oprigtighed og ærlighed om viden og læreprocesser, Mads Hermansen (red.): Læring en status, Klim 2005, s. 227-256.* 1
Lørdag den 6. september, kl. 8.15 12.00, lokale 133: Forskellige videns- og læringsformer Vidensamfundet har tydeliggjort, at moderne organisationer udvikler sig via forskellige videns- og læringsformer, som det derfor handler om at kunne identificere og håndtere. Inden for de moderne teorier om Knowledge Management har Claus Otto Scharmer identificeret tre hovedfaser, der alle stadig kan siges at være virksomme, selv om de har forskelligt fokus: 1) fokus på eksplicit viden og traditionel indlæring, 2) fokus på viden som proces/tavs viden og praksis- eller professions- og organisationskulturel læring, samt 3) emergerende viden og grænselæring. De tre videns- og læringsformer svarer til, hvad der er sat fokus på i den aktuelle uddannelses- og institutionspolitik via kravene om henholdsvis 1) kvalifikationer, 2) kompetencer og 3) innovation. Der vil blive introduceret til de tre faser inden for moderne videns- og læringsforståelse, deres videnskabsteoretiske baggrund og deres relevans i relation til moderne offentlig ledelse. Claus Otto Scharmer: Self-transcending Knowledge: Organizing Around Emerging Realities, Ikujiro Nonaka and David Teece (ed.): Managing Industrial Knowledge. Creation, Transfer and Utilization, SAGE Publications 2001, s. 68 90.* Jørgen Gleerup: Viden(skabs)teori, Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup (red.): Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning, Syddansk Universitetsforlag 2004, s. 83 118.* Modul 2: Ledelse af professions- og organisationskulturel læring Fredag den 24. oktober, kl. 10.15 15.00, lokale 133: Ledelse af professionskulturel læring og udvikling Siden 1980 erne har der været opmærksomhed omkring den læring og vidensdannelse, som finder sted under professionsudøvelse. Donald A. Schön hører med sin bog om den reflekterende praktiker til blandt pionererne på området, og der vil blive introduceret til hans begreber om professionelt repertoire, viden-i-handling og refleksion-i-handling, det professionsudviklende spændingsforhold mellem rigiditet og relevans, samt hans karakteristik af ledelsesprofessionen. Hvor de fagprofessionelle selv bestemte deres relevanskriterier under 1960 ernes og -70ernes fagbureaukratier, der har udviklingen i den offentlige forvaltning siden 1980 erne været præget af politisk satte relevanskriterier - indirekte via krav om markedsgørelse og strategisk ledelse og mere direkte via centrale standarder. Der vil blive sat fokus på karakteren af og vilkårene for professionskulturel læring, udvikling og ledelse. Donald A. Schön: Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim 2001, 311 sider, specielt afsnit 1,2,3,5,8, 9 og 10. Jørgen Gleerup: Professionsforståelser sat i historisk politisk spil, Årsskrift 2008, Skårup Seminarim, s. 9 13.* Kurt Klaudi Klaussen: Ledelse som profession, Erik Elgaard Sørensen m.fl. (red): Ledelse og læring i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008, s. 225-247. 2
Lørdag den 25. oktober, kl. 8.15 12.00, lokale 133: Ledelse af læreprocesser forstået som pædagogisk ledelse Jorunn Møller har kaldt ledelse af læreprocesser for pædagogisk ledelse, som hun definerer som det at kunne tilrettelæge, engagere sig i og udvikle læreprocesser og vidensdannelse i en organisation eller på tværs af organisationer. Hun understreger, at det ikke kun er en ledelsesopgave i uddannelsesinstitutioner, men i alle moderne vidensorganisationer. Mange, ikke mindst offentlige organisationer er imidlertid i disse år, der er præget af fusioner og omstillinger, karakteriseret ved et mismatch mellem strategiske hensyn og varetagelsen af den pædagogiske ledelse forstået som ledelse af organisationens læreprocesser. Der vil blive introduceret til pædagogisk ledelse, sat fokus på aktuelle udfordringer i moderne offentlig ledelse og i forlængelse heraf præsenteret nogle aktuelle bud på, hvorledes der kan skabes mening og beredskab omkring såvel den strategiske som den organisationskulturelle udvikling. Der vil endvidere blive introduceret til arbejdet med synops. Jorunn Møller: Ledelse af skolens læringsarbejde, Birgit Ryberg & Marianne Thrane: Skolen som lærende organisation en antologi, Klim 2003, s. 89 107.* Jørgen Gleerup: Pædagogisk ledelse organisatorisk udvikling via strategisk konversation og licens til kritik, Alexander von Oettingen og Finn Wiedemann: Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser, Syddansk Universitetsforlag 2007, s. 177 198.* Modul 3: Læring i praksisfællesskaber, lærende praksisfællesskaber, grænselæring, partnerskabelse og designprincipper for læring Fredag den 7. november, kl. 15.15 19.00, lokale 133: Læring i praksisfællesskaber Læringsteoretikerne Jean Lave og Etienne Wenger har revitaliseret og nyformuleret mesterlæren med deres begreb om læring via legitim perifer deltagelse, hvormed de sigter til, at al læring er social og situeret som knyttet til engageret deltagelse i praksisfællesskaber. Wenger har søgt at eksplicitere og videreudvikle denne teori, hvor hovedkomponenterne i den sociale læring er deltagelse, tilhørsforhold, meningsforhandling og emergerende identitetsdannelse i regi af praksisfællesskaber og konstellationer af praksisfællesskaber (jf. også den indledende karakteristik af polyfon ledelse). Der vil blive introduceret til social læringsteori, der på mange måder bryder med populære forestillinger om lærende organisationer og værdiledelse. Etienne Wenger: Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet, Hans Reitzels Forlag 2004, s. 13 166. 3
Lørdag den 8. november, kl. 13.00 16.45, lokale 133: Lærende praksisfællesskaber, grænselæring og partnerskabelse, samt design for læring Det er spændingen mellem kompetence og erfaring, der motiverer til læring, siger Wenger, hvorfor der kommer fokus på perifere positioner, multiple medlemskaber, grænselæring og partnerskabelse, når der skal ledes og designes for innovative læreprocesser, hvor der skal tages hensyn til dimensionerne i såvel mening og magt som tid og rum. Også inden for systemteorien er der en stigende interesse for grænselæring og partnerskabelse, og her tales der om en social højteknologi, hvor der ledes eller styres fra et såkaldt 2. ordens niveau, hvor partnerskabelse handler om kontrakter for kontrakter, værdiledelse om værdier for værdier osv. Der vil blive introduceret til grænselæring ud fra social læringsforståelse og moderne systemteori. Etienne Wenger: Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet, Hans Reitzels Forlag 2004, s. 169-364. Niels Åkerstrøm Andersen: Kapitel 6: Partnerskabelse som kontrakt af anden orden, Partnerskabelse, Hans Reitzels Forlag 2006, s. 128 146.* Modul 4: Ledelse af læreprocesser Fredag den 5. december, kl. 15.15 18.00, lokale 133: Komplekse læreprocesser og forhandlet ledelse Det er ikke kun inden for social læringsteori og systemteori, at der er kommet fokus på grænselæring og partnerskabelse. I Japan har man arbejdet med krydsfunktionel ledelse i mange år, og der vil blive introduceret til den japanske SECI-model eller videnspiral, der forsøger at kombinere eksplicit og processuel vidensdannelse i en innovativ læring, hvis håndtering kræver en flerhed af ledelsesformer. Parallelt til Wengers begreber om praksisfællesskaber og konstellationer af praksisfællesskaber taler de japanske teoretikere om sted og læringsforbundne steder, ba og basho. Det aktualiserer endnu engang det moderne komplekse rum for polyfon og forhandlet ledelse, der vil blive diskuteret i lyset af den dobbelthed af decentralisering og recentralisering, som synes af præge den aktuelle forvaltningspolitik med nye udfordringer for den offentlige ledelse. Ikujiro Nonaka, Ryoko Toyama and Noburo Konno: SECI, Ba and Leadership: a Unified Model of Dynamic Knowledge Creation, Ikujiro Nonaka and David Teece (ed.): Managing Industrial Knowledge. Creation, Transfer and Utilization, SAGE Publications 2001, s. 13 43.* Dorthe Pedersen: Når ledelsespositionen er til forhandling det dynamiske ledelsesrum myten om den suveræne leder, Erik Elgaard Sørensen m.fl. (red): Ledelse og læring i organisationer, Hans Reitzels Forlag, 2008, s. 198-224. 4
Lørdag den 6. december, kl. 8.15 11.00, lokale 133: Den lærende organisation og dens ledelses- og læreprocesser fra management til enabling. Ledelse af læreprocesser er mere end ledelse af drift, hvad vi har set afspejlet i diskussionen om, hvorvidt det i dag handler om management eller lederskab, eller som det udtrykkes af Nonaka: Det nødvendige skift fra Knowledge Management til Knowledge Enabling. Inden for systemteorien tematiseres dette forhold i en skelnen mellem ledelse af 1. og 2. orden, beslutningsprocesser og kriterier for beslutningsprocesser, hvis kompleksitet og potentielle forhandlingsdimensioner skal medreflekteres, når der tages ledelsesmæssige beslutninger i en lærende organisation. I den læringsorienterede tradition for organisations- og ledelsesforståelse tales der om parallelle rum (Left-hand column), der skal håndteres såvel særskilt som i samspil. Den polyfone ledelse kræver såkaldt oscillerende ledelse, hvor det handler om at være såvel inden for som uden for. Der vil blive introduceret til disse ledelsesopfattelser som baggrund for en afsluttende opsamling af de dimensioner og temaer, der i løbet af semestret er blevet bragt i spil i relation til opgaven med at lede læreprocesser og vidensdannelse i moderne offentlige organisationer. Lars Qvortrup: Læring, beslutningskommunikation og selvforandring. Ledelse af den lærende organisation, Erik Elgaard Sørensen m.fl. (red): Ledelse og læring i organisationer, Hans Reitzels Forlag, 2008, s. 87 114. Jørgen Gleerup: Ledelse af kultur i organisationer, Erik Elgaard Sørensen m.fl. (red): Ledelse og læring i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008, s. 26 53. Køb af litteratur: Donald A. Schön: Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim 2001. Etienne Wenger: Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet, Hans Reitzels Forlag 2004. Erik Elgaard Sørensen m.fl. (red): Ledelse og læring i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008. De med *mærkede tekster udgives i kompendium Ledelse af læreprocesser, MPM 2008, Studenterboghandelen, SDU. 5