Understøtter danske børnehaver børns sproglige, preliteracy og kognitive udvikling? En undersøgelse af proces- og strukturel-kvalitet Syddansk Universitets Børnesprogkonference Odense April, 2015 justinmb@sdu.com Justin Markussen-Brown, Ph.d.-stipendiat
Oversigt over præsentation Dag 1 (30 min) Gennemgang af baggrund for undersøgelsen, forskningsspørgsmål, metode og overordnede resultater. Dag 2 (50 min) Dybdegående præsentation af resultaterne. Perspektivering til samfundet og fremtidig forskning 2 April 2015
Dag 2 3
CLASS resultater Et nøjere kig på resultaterne 1. Sammenligning med USA 2. SES effekter 3. Pædagogernes baggrund 4. Optagelsessituation 4
Gennemsnitlig CLASS score (N=506) Positive Climate Negative Climate Teacher Sensitivity Regard for Student Perspectives Behavior Management Productivity Instructional Learning Formats Concept Development Quality of Feedback Language modeling 1 2 3 4 5 6 7 Lav Mellem Høj 5
Sammenligning med USA 6
SES effekter på CLASS Børn med immigrantbaggrund er mere tilbøjelige til at gå i en børnehave med lavere social-emotionel understøttelse og lavere behavior management. SES har ingen association med læringsunderstøttelsen den er lige lav uanset SES. 7
Procentdel af børn med immigrant baggrund Emotional Support 5 6 7 0 20 40 60 80 100 Percentage 8
Procentdel af børn med immigrant baggrund Classroom Organization 5 6 7 0 20 40 60 80 100 Percentage 9
Procentdel af børn med immigrant baggrund Instructional Support 1 2 3 4 0 20 40 60 80 100 Percentage 10
Pædagogernes baggrund Ingen forskel mellem uddannede og ikke-uddannede pædagoger på CLASS score. Markant højere læringsunderstøttelse hos pædagogerne med mindst erfaring (0,25 point). Pædagoger, der deltog i Sprogpakkens 4-dages kursus viser lidt højere læringsunderstøttelse. Mandlige pædagoger har markant lavere score på alle domæner (gennemsnit 0,3 point lavere end kvinder) 11
CLASS score x optagelsessituation Pædagogerne viser mindre social-emotionel understøttelse under strukturerede aktiviteter (boglæsning, sprogarbejde) Lidt højere læringsmæssig understøttelse under sprogaktiviteter (0.13 point forskel) men ellers er mulighederne for sproglig og kognitiv udvikling lige lav i alle situationer. Table 8 Multiple regressions of the effect of preschool routine situation on CLASS domain scores Emotional Support Classroom Organization Instructional Support B SE ß t p B SE ß t p B SE ß t p Constant (eating situation) 5.99 0.03 218.21.001 5.43 0.03 179.12.001 2.39 0.04 67.68.001 Reading situation -0.32 0.04-0.25-8.16.001 0.33 0.04 0.23 7.65.001 0.00 0.05 0.00 0.01.995 Language Activity -0.15 0.04-0.11-3.71.001 0.42 0.04 0.28 9.57.001 0.13 0.05 0.08 2.64.008 Note: R 2.05.07.01 12
Instructional support (læringsmæssig understøttelse) Concept Development Quality of Feedback Language Modeling Spisesituation 1,62 (0,74) 2,38 (0.92) 3,16 (0,95) Højtlæsning 1,90 (0,86) 2,23 (0,94) 3,02 (1,00) Sprogaktivitet 1,82 (0,92) 2,60 (0,98) 3,14 (0,97) Lidt højere understøttelse af kognitiv udvikling under de strukturerede aktiviteter. Lidt højere stilladsering under sprogaktiviteter. Ingen forskel i understøttelse af sprogudvikling heller ikke under deciderede sprogaktiviteter 13
Resultater Strukturel-kvalitet 14
CLOP data CLOP data er opdelt i 7 områder Bøger Teknologi Indretning Materialer Skriftsynlighed Familieunderstøttelse Understøttelse af diversitet 15
Total score for CLOP Frequency 0 10 20 30 40 50 5 10 15 20 25 30 Generelt er strukturelkvalitet lav Børn mangler skriftsproglige materialer i deres omgivelser Dog er der stor variation fra børnehave til børnehave. 16
Antal bøger per børnehave (N=293) 0% 1% 4% 6% 0-5 6-9 10-15 16-25 26+ 89% 17
Antal bøger med narrativt indhold 0-1 2-3 4+ 98% 18
Antal alfabetbøger per børnehave 17% 5% 0-1 2-3 4+ 78% 19
Antal konceptbøger per børnehave 16% 25% 59% 0-1 2-3 4+ 20
Teknologi 84/293 børnehaver havde ipads Antal af sprogrelaterede apps 27% 20% 23% 30% 0 1-3 4-6 7+ 21
Sproglig/skriftsproglig indretning 350 300 250 200 150 Ja Nej 100 50 0 Læseområde Skriveområde Tegneområde 22
Materialer Spil/puslespil med ord eller bogstaver 1% 0% Fysiske bogstaver 26% 73% 0 1-3 4-6 7+ 63% 37% Ja Nej 23
Hvad har børn at skrive med? Antal typer skriveredskaber Antal typer papir og andre remedier 0 1-3 4-6 7+ 0 1-3 4-6 7+ 24
Skriftsynlighed Hvor mange steder er alfabetet synligt? 0 1-3 4-6 7+ 25
Skriftsynlighed Hvor mange steder ses skrift produceret af børn? 0 1-3 4-6 7+ 26
Familieunderstøttelse Lånebibliotek? Hvis ja, hvor mange bøger på dansk 3% 11% 0-5 16-25 26+ 86% Ja Nej Hvis ja, hvor mange bøger på andre sprog 3% 3% 87% 94% 0-5 10-15 26+ 27
Diversitet Pædagogerne har skrevet navne på genstande på både dansk og andre sprog Ja Nej 97% 28
SES effekter Børn med lav SES er lidt mere tilbøjelige til at gå i en børnehave med få gode bøger. Børn med lav SES og immigrant baggrund er mere tilbøjelige til at gå i en børnehave med højere kvalitet mht. familieunderstøttelse. 29
Konklusion Der synes at mangle en intentionel praksis i danske børnehaver mht. strukturel-kvalitet. Generelt ses der tegn på lav kvalitet. Men der er også en del variation. Eksempler på høj kvalitet (fx lånebibliotek med mange bøger på andre sprog). SES effekter både i positive og negative retninger. 30
Diskussion 31
Proces-kvalitet Evidens af ret høj kvalitet ift. social-emotionel understøttelse. Det bekræfter, at den danske pædagogiske praksis har meget værdi for barnets udvikling. Børn, der går i danske børnehaver, får en varm og kærlig opvækst. Pædagogernes anvendelse af pædagogik, der fremmer sproglig, preliteracy og kognitiv udvikling er meget lav. Det tyder på, at de mangler viden og konkrete strategier og pædagogiske redskaber. Resultaterne var robuste. Kun lidt variation. 32
Strukturel-kvalitet Resultaterne indikerer, at der mangler en fast, evidensbaseret praksis i danske børnehaver mht. strukturel-kvalitet. Børnene har kun begrænset adgang til materialer, der fremmer tilegnelse af preliteracy. Børn arbejder tilsyneladende ikke med skrift. Men der er enkelte eksempler på institutioner, som har høj kvalitet inden for forskellige dimensioner men disse tiltag virker interne. 33
Nye spørgsmål Hvorfor har en pædagogisk uddannelse ingen målbar effekt på proces-kvalitet? Er efteruddannelse en vej mod højere proces-kvalitet? Hvad med grunduddannelsen? Hvordan kan vi forbedre strukturel-kvalitet? 34
Sidste kommentar I Danmark er det ret nyt at arbejde målrettet med sprog og kognitiv udvikling. Derfor er det ikke nødvendigvis problematisk, at vi nu opdager, at kvaliteten er lavere end vi troede. Det er mere et spørgsmål om, hvad vi gør med informationen, nu vi har den. Vores undersøgelse viser også enorm faglighed inden for andre praksisområder (det socialt-emotionelle). Vi fandt ingen dårlige pædagoger de udfører den praksis de har lært med god kvalitet. 35
Det er vores fælles ansvar Pædagogerne har brug for flere redskaber for, at de kan understøtte børns sprogudvikling, preliteracy-udvikling, og kognitive udvikling. Længerevarende efteruddannelsesforløb med fokus på praksis. Mulighed for at sparre med eksperter. Adgang til evidensbaserede læringsplaner. 36
Mange tak! Temmelig mange mennesker har bidraget til denne undersøgelse Dorthe Bleses, Anders Højen, Mette Kjær Andersen, Pia Veise, Werner Vach, Philip Dale, Julie Tegner Jensen, Laila Kjærbæk Hansen, Marit Clausen, Laura Justice, Shayne Piasta, Jessica Logan, Maja Foldager Pedersen, Marie-Louise Fredberg Mortensen, Ninna Sonne, Sabine Andersen, Sofie Neergaard Jessen, Anida Memic, Asger Sommer, Emilie Borg Nielsen, Mia Bjørnskov Nielsen, Sara Kristensen, Sabine Andersen, Kathrine Søgaard, Maiken Busk Rasmussen, Philip Havmose, Jill Pentimonti & Jaclyn Dynia. I særdeleshed... Tak til alle kommunerne, pædagogerne og børnene 37
justinmb@sdu.com 38
Referencer Pianta, R. C., La Paro, K. M., & Hamre, B. K. (2008). Classroom Assessment Scoring System Manual, Pre-K. Baltimore, MD: Brookes. Dynia, J. M. (2013). The Literacy Environment of Early Childhood Special Education Classrooms: Predictors of Print Knowledge. (Dissertation), The Ohio State University. Justice, L. M., Mashburn, A. J., Hamre, B. K., & Pianta, R. C. (2008). Quality of language and literacy instruction in preschool classrooms serving at-risk pupils. Early Childhood Research Quarterly, 23(1), 51-68. Burchinal, M. R., Howes, C., Pianta, R., Bryant, D., Early, D., Clifford, R., & Barbarin, O. (2008). Predicting child outcomes at the end of kindergarten from the quality of pre-kindergarten teacher child interactions and instruction. Applied Development Science, 12(3), 140-153. Howes, C., Burchinal, M., Pianta, R., Bryant, D., Early, D., Clifford, R., & Barbarin, O. (2008). Ready to learn? Children's pre-academic achievement in pre-kindergarten programs. Early Childhood Research Quarterly, 23(1), 27-50. Juel, C. (1988). Learning to read and write: A longitudinal study of 54 children from first through fourth grades. Journal of Educational Psychology, 80(4), 437-447. Bleses, D., Højen, A., Jørgensen, R., Jensen, K. Ø., & Vach, W. (2010). Sprogvurdering af 3-årige (09) - karakteristika og risikofaktorer. University of Southern Denmark working papers, (10). http://www.humaniora.sdu.dk/boernesprog/dk/forsk/doc/e-print_10_2010.pdf 39