Liste over grænsehindringer Danmark Hindringer, som skal løses i fællesskab: Førerhund i forbindelse med rejse I dag behandles personer, som rejser med førerhund inden for EU, på samme måde som turister, der rejser med kæledyr. Dette medfører høje udgifter og lange behandlingstider i forbindelse med vaccinationer og attester til hunden. Personlig hjælper i forbindelse med flytning Mennesker med en alvorligt nedsat funktionsevne, som har en personlig hjælper, har svært ved at få denne med når de flytter. De forskellige lande vurderer retten til en assistent på nationalt, og ansættelsesforholdene for personlige hjælpere varierer i de forskellige lande. Flytning institutionaliserede personer Ifølge den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester skal de ansvarlige myndigheder samarbejde med henblik på at gøre det muligt for ældre eller institutionaliserede personer at flytte til det land, som de har den stærkeste personlige tilknytning til. Dette fungerer ikke i praksis på grund af uklarheder omkring betaling og ansvar. Handicapkørsel Personer, som på grund af funktionshindringer ikke kan bruge offentlige transportmidler, og som midlertidigt bevæger sig mellem de nordiske lande, kan ikke gøre brug af transportserviceordningerne i nogen af landene. De skal selv booke og betale markedsprisen, hvis de har brug for særlig transport ved ankomsten til det andet land. Dette gør det som regel for dyrt og kompliceret at rejse for personer med nedsat funktionsevne. Flytning med handicapkøretøj Personer med handicapkøretøj må tage køretøjet med over grænsen i forbindelse med flytning, men skal ansøge om et nyt køretøj i det nye bopælsland. På grund af en lang sagsbehandlingstid kan dette umuliggøre en flytning for personer, som har et stort og dagligt behov for et transportmiddel af denne type. De nordiske lande har forskellige bestemmelser når det gælder retten til og beregningen af ydelser i forbindelse med invaliditet Personer, som rejser mellem de nordiske lande og som rammes af sygdom eller invaliditet, kan få problemer med at forsørge sig selv. Grænsehindringen består både i at forudsætningerne for bevilling af ydelser ved invaliditet er forskellige, og at ydelserne er udformet forskelligt i de nordiske lande. Dette kan medføre, at en person kan få enten en lavere eller en højere godtgørelse, end en person som kun har arbejdet i ét land. Område: Social sikring
Studier i udlandet problematisk for personer med nedsat funktionsevne Studenter med nedsat funktionsevne, kroniske sygdomme eller lignende oplever det som vanskeligt at tage på udvekslingsophold i et andet nordisk land. Ydelserne kan ikke eksporteres, informationsniveauet er lavt, og de kan miste deres gode forhold til lægen i hjemlandet. / uddannelse Deltidssygemeldt person som begynder at arbejde på deltid i et andet land end arbejdslandet Ifølge EU-forordning 883/2004 skal en person omfattes af lovgivningen i ét land, og som hovedregel vil der være tale om lovgivningen i det land hvor arbejdet udføres. De såkaldte lovvalgsregler regulerer også situationen, eftersom personen normalt arbejder i to eller flere medlemslande. Hvis personen begynder at arbejde på deltid i et andet land, kan det medføre problemer i forhold til fastsættelsen af lovvalg og retten til den kontante godtgørelse. Beregning af ydelse ved invaliditet efter arbejde i flere nordiske lande En person bor i ét nordisk land og arbejder i flere år i et andet nordisk land. Personen er således forsikret i arbejdslandet. Hvis personen senere begynder at arbejde i bopælslandet, bliver personen i stedet forsikret dér. Hvis han eller hun, kort efter påbegyndelsen af arbejdet i bopælslandet, bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom og bevilges ydelser ved invaliditet i bopælslandet, kan godtgørelsen blive betydeligt lavere sammenlignet med en person, som ikke har arbejdet i et andet land. Ret til dagpenge efter en periode med eksempelvis arbeidsavklaringspenger (tidligere attføringspenger ) fra Norge Når en person, som har arbejdet i et andet land, søger om dagpenge i bopælslandet, skal den myndighed, som skal behandle ansøgningen, have dokumentation for gennemførte forsikrings- og ansættelsesperioder i det tidligere arbejdsland. Landene har forskellige regler for, hvilke perioder der skal dokumenteres og tages med i betragtning. Reglerne for arbejdsløshedsforsikring for timelønnede grænsearbejdere er komplicerede Hvis man er timelønnet i ét nordisk land og bor i et andet nordisk land, er det svært at få et klart svar på hvordan og hvor han eller hun skal være arbejdsløshedsforsikret. Svaret afhænger af, hvilket land og hvilken myndighed der er tale om. Lange sagsbehandlingstider i EU-sager Sagsbehandlingstiderne med henblik på sociale ydelser og dagpenge er forskellige i de nordiske lande. Når der er tale om EU-sager, kan sagsbehandlingstiden være endnu længere, eftersom den pågældende myndighed kan have brug for oplysninger fra en tilsvarende myndighed i et andet EU-land. Dette kan skabe økonomiske problemer for den enkelte. Forskel på arbejdsgiverafgifterne i de enkelte lande Forskellen på arbejdsgiverafgifterne i de enkelte lande kan gøre det svært for en person som bor i et land med højere afgifter at få arbejde i et land med lavere arbejdsgiverafgifter, hvis lovvalgsreglerne medfører, at lovgivningen i bopælslandet skal følges. For eksempel kan arbejdsgiveren kræve, at ansættelsen i landet med lavere afgifter er betinget af, at personen ikke samtidig arbejder i bopælslandet.
Supplerende krav om udført arbejde hvis man ønsker at sammenlægge arbejds- og forsikringsperioder fra et andet land, når man søger om dagpenge Flere lande har supplerende krav om, at man skal have arbejdet i landet i en vis periodet, for at have ret til at sammenlægge arbejds- og forsikringsperioder fra et andet nordisk land. Barselsdagpenge bortfalder ved tidsbegrænset arbejde Det kan ikke lade sig gøre at afbryde sin barselsdagpengeperiode midlertidigt med henblik på at tage et job (fuldtid/deltid) i et andet nordisk land. Dette følger af princippet i EU-forordningerne om, at man skal være socialforsikret i det land, hvor man arbejder Ifølge ovenstående vil konsekvensen af en afbrydelse af forældreorloven blive, at retten til barselsdagpenge ændres til grundniveauet efter arbejdets ophør. Det betyder at retten til ydelsen i det tidligere arbejdsland ophører og erstattes af grundydelsen i bopælslandet. Pension Manglende samordning af pensionssystemet betyder, at personer, som i løbet af deres arbejdsliv har været ansat i flere nordiske lande, kan få en lavere pension, end hvis de kun havde været ansat i ét land. Erhvervspraktik i et andet nordisk land Der kan ikke gennemføres erhvervspraktik i et andet nordisk land, eftersom den nationale arbejdsmarkedslovgivning primært er baseret på, at praktik gennemføres i hjemlandet. Et lignende problem eksisterer i forbindelse med retten til erhvervspraktik for personer fra andre nordiske lande. A-kasse for uegentlige grænsearbejdere Grænsearbejdere, som har deres største faglige og personlige tilknytning til arbejdslandet, har ikke altid mulighed for at få ydelser fra a-kassen i dette land. Svensk-dansk problematik. Ret til orlov på grund af politiske opgaver for en person som bor i ét land og arbejder i et andet land En person, som bor i ét land og arbejder i et andet land, har ikke ret til orlov på grund af politisk arbejde i bopælslandet. Dette kan være hindring i forhold til at påtage sig politiske opgaver. Rehabilitering i bopælslandet En person, som bor i ét land og arbejder i et andet land, og som kommer til skade eller på anden vis bliver uarbejdsdygtig i længere tid, kan, efter den medicinske behandling, have svært ved at få erhvervsrettet rehabilitering i bopælslandet, og kan derfor blive tvunget til at rejse til arbejdslandet hver dag for at få rehabilitering. Dette kan være særdeles belastende for en syg person.
Umuligt at få støtte til rejser til jobsamtaler i andre lande Jobsøgende kan få støtte til rejser til jobsamtaler i hele landet, men ikke til rejser til jobsamtaler i andre lande. Forskellige autorisationer På grund af forskelle med hensyn til uddannelse og autorisationskrav er det svært for visse faggrupper at få job i de andre nordiske lande på trods af EU s anerkendelsesdirektiv. / erhverv Standarder og certificering inden for servicesektoren Der er udviklet 450 nye certificeringsstandarder inden for EU i perioden 2005 2009. Heraf er de 425 nationale standarder. Udviklingen bevæger sig i retning af en fragmentering af servicemarkedet. Dette modvirker et indre marked i EU og Norden og skal imødegås. Offentlige risikokapitalfonde begrænses af nationale mandater Der er brug for risikovillig kapital med henblik på at stimulere vækst og entreprenørskab. I øjeblikket domineres markedet i de nordiske lande af offentlige fonde. Disse ligger dog under for nationale og/eller regionale begrænsninger, hvilket hæmmer den nødvendige specialisering og erfaringsudveksling mellem landene Standarder for byggematerialer De nordiske landes krav til byggematerialer er forskellige, hvilket besværliggør handel på tværs af grænserne samt byggevirksomheders aktiviteter i flere nordiske lande. Ophavsretten begrænses nationalt Ophavsretlige regler begrænser muligheden for at udveksle/eksponere tv-programmer og lignende på tværs af de nordiske grænser. Overførselsgebyr i banker Bankoverførsler på tværs af de nordiske grænser er dyre og besværlige som følge af, at bankerne kræver høje gebyrer på overførsler til udlandet, herunder de øvrige nordiske lande. / erhverv Digital signatur på tværs af grænserne (e-id) Digital signatur bliver en mere og mere almindelig måde at identificere sig på inden for forvaltning og handel. På trods af EU s anstrengelser og et fælles direktiv, har det ikke været muligt at skabe en fælles standard på dette område. Digital signatur fungerer derfor kun inden for de enkelte lande i øjeblikket. / erhverv
Krav om personnummer ved midlertidigt ophold i et andet nordisk land I nogle lande er det almindeligt, at private virksomheder bruger personnummeret til identifikation af kunder, når der indgås aftaler, blandt andet i forbindelse med internethandel. Samtidig er en privat aftaleparts krav om personnummer ikke et tilstrækkeligt grundlag for folkeregistreringsmyndighederne med henblik på at tildele et personnummer til en privatperson. I disse tilfælde kan privatpersoner være tvunget til at afstå fra at købe varer. Betalingskortgebyrer Brug af udenlandske betalings- og kreditkort er dyrt og besværligt som følge af de høje gebyrer på betalinger af denne type. / erhverv Porto avis- og tidsskriftabonnementer fordyres af høj udlandsporto Portoen på breve til udlandet er op til det dobbelte af portoen på indenlandske forsendelser. Dette bevirker blandt andet, at det er meget dyrt at abonnere på udenlandske aviser og tidsskrifter. / erhverv Pantsystem manglen på et ensartet system gør det besværligt for forbrugeren De nordiske lande (og EU) har forskellige pantsystemer, som betyder at en dåse/flaske, som er solgt i ét nordisk land, ikke kan returneres med pant i et andet. Legitimation accepteres ikke i nabolandene Forbrugere støder ofte på problemer i hverdagen på grund af vanskeligheder med at få deres legitimation accepteret i nabolandene. Problemerne gælder især personer som ikke er bosat i det land, hvor de ønsker at være forbrugere. Der kan være tale om postkontoret, banken, alkoholbutikken m.m. Hindringer for elektronisk handel Der er problemer i forbindelse med offentlige indkøb og private køb via digitale systemer. Dette skyldes, at det nuværende system er baseret på den nationale infrastruktur og teknik for e-handel. Der er desuden juridiske forskelle mellem landene. Kreditværdighed for eksempelvis grænsependlere i Norden Problematikken findes i hele EU og vedrører det faktum, at kreditoplysninger (eksempelvis indkomster og betalingsanmærkninger) for en grænsependler, som bor i ét land og arbejder i et andet, ikke registreres i bopælslandet. Dette gør det problematisk for pendleren at dokumentere sin kreditværdighed, hvis han eller hun skal have et kreditkort, et banklån eller et telefonabonnement. / arbejdsmarked Officerer ved redningsaktioner skal komme fra det pågældende land I dag er det ikke muligt at gøre brug af redningstjenesten i nabolandet, selv om der skulle være behov for det. En redningsindsats i eksempelvis Sverige skal i dag ledes af en svensk officer. For flere kommuner i grænseregionen er det mere rationelt og trygt for borgerne at lave aftaler, hvor den redningstjeneste, som befinder sig tættest på ulykkesstedet, også har det primære ansvar for indsatsen, uanset på hvilken side af
grænsen ulykkesstedet befinder sig. Dette kræver dog, at begge lande ændrer deres regelværk, således at en redningsindsats kan ledes af en officer fra begge lande, uanset på hvilken side af grænsen indsatsen kræves. Rabatordninger for førtidspensionister En række transportselskaber i de nordiske lande giver rabatter til pensionister. Dette synes at fungere uden problemer, når pensionsmodtageren modtager pension på baggrund af alder. Imidlertid oplever personer der modtager pension grundet invaliditet/nedsat arbejdsevne, at de ikke kan modtage rabatter som pensionister, heller ikke hvis de har bopæl i øvrige nordiske lande og er fuldt skattepligtige. Dette skyldes, at landene har forskellige regler for tilkendelse af førtidspension, og at transportvirksomhederne ikke mener at kunne vurdere pensionsafgørelser fra andre lande. / Social sikring Gældssanering afgørelser i bopælslandet har ingen effekt i arbejdslandet En afgørelse om gældssanering i bopælslandet har ingen effekt i arbejdslandet, og individet risikerer at komme i klemme med alvorlige økonomiske konsekvenser til følge. Der findes ingen aftaler om gensidig anerkendelse af gældssaneringer mellem de nordiske lande. Område: Skat og finans / Medborger og forbruger Beskatning af venturekapital I dag har landene, via de nationale reguleringer, begrænset muligheden for at bruge offentlige investeringsfonde uden for det pågældende land. Område: Skat og finans Told depositum i forbindelse med overførsel af varer Toldproblemer opdages ofte i forbindelse med tilfældig indførsel af varer til eksempelvis Norge, idet de norske toldregler generelt beskrives som værende forbundet med flere administrative byrder og flere afgifter, end man er vant til i de andre lande. Område: Skat og finans Beskatning af kulturarbejdere med aktiviteter i flere lande Kulturarbejdere er omfattet af en særregel i den nordiske skatteaftale. Kunstnere og sportsudøvere beskattes både i Danmark og Sverige, når de arbejder på begge sider af grænsen. Andre lønmodtagere bliver i princippet kun beskattet i arbejdslandet, hvis de ikke har nogen indkomst i bopælslandet. Område: Skat og finans / arbejdsmarked Beskatning af medarbejdere i vikarbureauer Personer, som udlejes af svenske vikarbureauer med henblik på at arbejde i Danmark, skal betale skat af indkomsten i Danmark. Dette skyldes, at vikarbureauer ikke er omfattet af den såkaldte montørregel, som foreskriver, at personer, som er udsendt på kortere opgaver, skal beskattes i bopælslandet. Område: Skat og finans / arbejdsmarked Manglende ret til uddannelsesstøtte efter arbejde i et andet nordisk land Mange nordiske borgere har arbejdet i et andet land i en periode, og ønsker nu at studere i udlandet. Nogle af dem kommer i klemme mellem de nationale regelværk, når de søger om uddannelsesstøtte. Område: Uddannelse
Begrænset nordisk præventivt lovgivningsarbejde med henblik på at undgå grænsehindringer Det præventive arbejde med henblik på at forhindre, at ny lovgivning medfører grænsehindringer, er i øjeblikket meget begrænset (jf. ny lovgivning som følge af EU-direktiver). Område: Lovsamarbejde Begrænset nordisk samarbejde ved implementering af EU-direktiver for at undgå grænsehindringer For nærværende finder der ikke noget overordnet nordisk samarbejde sted, når EU-direktiver skal implementeres i de nationale lovgivninger på områder, som ligger uden for det traditionelle justitssamarbejde på det civil- og strafferetlige område. Således kan forskelle i implementeringen af EU-direktiver medføre nye grænsehindringer med hensyn til skatter, social sikring, uddannelse og regulering af erhvervslivet. Område: Lovsamarbejde Hindringer, som blot skal løses i Danmark: Hjemsendelse af nordiske statsborgere som søger social bistand Nordiske statsborgere, som har behov for social bistand, er i visse tilfælde blevet hjemsendt fra et andet nordisk land på trods af en vis tilknytning til bopælslandet. Ifølge artikel 7 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester kan en nordisk statsborger ikke hjemsendes på grund af vedkommendes behov for social bistand, såfremt hans familieforhold, tilknytning til bopælslandet eller omstændighederne i øvrigt taler for, at han bør forblive der, og i alle tilfælde ikke såfremt han i de sidste 3 år har haft lovlig bopæl i landet. Tal om afgørelser fra Justitsministeriet viser, at praksis er uklar, og at der træffes forkerte afgørelser i mange sager. Stemmeret danske statsborgere bosat i andre lande mister deres stemmeret En dansk statsborger, som bosætter sig i mere end to år i et andet land, mister sin ret til at stemme ved folketingsvalget i den periode, hvor han eller hun er bosat uden for Danmark. Der findes en række undtagelser for bestemte grupper. Disse danske statsborgere har samtidig ingen stemmeret på centralt niveau i det land, hvor de bor. Børne- og ungeydelse Borgere fra øvrige nordiske lande der flytter til Danmark modtager de første to år af deres ophold i Danmark en lavere børne- og ungeydelse end personer, der ikke har været udrejst af Danmark. Område: Social sikring, skat og finans