Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Relaterede dokumenter
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum

Foderets fordøjelse og omsætning

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Strategi for foderforsyning

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Sidste nyt om ensilering

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Proteinniveau til unge kvier

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Beskrivelse af NorFor Plan

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Grovfoder til får og geder

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Er der penge i at vande kløvergræs?

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Kløvergræsmarken i centrum

Den økonomisk bedste slætstrategi

FASEFODRING MED PROTEIN

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Non-GM-fodring med hestebønner

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

FODRING OG FODERPRODUKTION

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Transkript:

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, Herning 3. september 2013 Faculty of Agricultural Sciences

Proteinforsyning drøvtyggere Forsyning af vommens mikrober med nedbrydelig protein PBV Forsyning af koen med renprotein AAT Unedbrudt (by pass) foderprotein Mikrobielt protein

Grovfoderprotein Kendetegnet ved høj nedbrydningsgrad i vommen og efter ensilering endnu højere (+ 10 %enheder) og ved en lav AAN/N andel AA følger i store træk råprotein i nedbrydning og fordøjelighed Derfor er aminosyre-sammensætningen i grovfoder af mindre betydning (jo mindre andel aminosyrer, og jo større andel der nedbrydes i vommen, jo mindre betydning har aminosyresammensætningen)

Proteinværdi af grovfoder afhænger derfor fortrinsvis af: Proteinindhold PBV Proteinnedbrydningsgrad AAT og PBV Fordøjelighed af unedbrudt foderprotein AAT Fordøjelighed af organisk stof, især kulhydrat AAT via mikrobiel syntese Høj foderoptagelse AAT via mere effektiv mikrobiel syntese, pga. højere passagehastighed

Hvad ønsker vi så? Hvis mangel på PBV i rationen: Høj proteinindhold Høj nedbrydningsgrad Hvis mangel på AAT i rationen: Lav nedbrydningsgrad Evt. høj proteinindhold (afhængig af PBV) Og altid, høj fordøjelighed af organisk stof, der sikrer høj foderoptagelse

Proteinnedbrydning Proteinnedbrydning under ensilering Proteinnedbrydning i vommen Frisk Ensileret

Proteinnedbrydning i vom og under ensilering: Proteiner Oligopeptider Dipeptider Aminer Ammoniak Aminer: Udtryk for proteinnedbrydning Kan være bioaktive - mistænkt for negativ effekt på koen

Vakuum pose ensilering

Ensilering: 1 kg frisk materiale Fortørring til hhv. 25 og 31 % tørstof Ensilering i vakuum poser i 90 dage Rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne

Rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne 25% ts 31% ts g/kg ts Aminer Putrecine Tyramine Cadaverine Histamine 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 Afgrøde Fortør. Tryptamin

Rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne 25% ts 31% ts 12 10 8 6 4 2 0 Ammoniak og Aminer Ammoniaktal (% N) Amin tal (% N) sum Afgrøde Fortør.

Proteinværdi af afgrøder og ensilage

Bufferopløselighed frisk (% N) 50 45 40 35 30 25 20 Alm.rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne 15 10 15 20 25 30 35 Råprotein frisk (% ts)

Bufferopløselighed ensilage (% N) 85 75 65 55 45 35 25 Alm.rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne 15 10 15 20 25 30 35 Råprotein ensilage (% ts)

Bufferopløselighed ensilage (% N) 85 75 65 55 45 35 25 15 y = x 15 25 35 45 55 Bufferopløselighed frisk (% N) Alm.rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne

Fordøjeligheder målt på får Rajgræs n=58, Rødkløver n=13 Fordøjet råprotein (% ts) 30 25 20 15 y = 0.957x - 3.32 R² = 0.99 y = 0.783x - 0.88 R² = 0.96 10 5 0 5 10 15 20 25 30 35 Råprotein (% ts)

Proteinværdi af afgrøder og ensilage Bufferopløseligt protein afgrøde og ensilage Proteinfordøjelighed afgrøde i får Proteinnedbrydningsgrad nylonpose afgrøde Men ikke proteinfordøjelighed i mobile poser Tyder på lavere tilgængelighed af protein i rødkløver sammenlignet med andre afgrøder

Hvad betyder den lavere tilgængelighed så? Forsøg på konsekvensberegning - for rødkløverensilage 0248 Rødkløver Standard tabel Råprotein g/kg ts 225 Hvis uford. undervurderet +65 ufordøj. Opløselighed g/kg råprot. 535 707 Potentiel nedbrydelig g/kg råprot. 416 Ufordøjelig g/kg råprot. 94 159 Nedbrydningshastighed %/time 9,2 19,9 Græs+luc tal +172 opl. +8,7 %/t nh AAT g/kg ts 69 61 60 PBV g/kg ts 105 105 120

Proteinværdi af rødkløverensilage Selv om vi måske overvurderer fordøjeligheden lidt med den mobile pose, er den lavere tilgængelighed stadig total set en fordel for proteinværdien for rødkløver for AAT værdien!

Rødkløver vs. andet - hvad siger litteraturen? om foderoptagelse, mælkeproduktion, proteinnedbrydning i vommen (Vom) og foder-fæces protein fordøjelighed (Prot. FK) Rødkløver vs. græs Foder Mælk Vom Prot. FK ꜛ ꜛ ꜜ ꜜ Rødkløver vs. lucerne ꜜ ꜜ ꜜ ꜜ

Rødkløver vs. andet for og imod For: Rimelig/højt udbytte Højt proteinindhold Lav proteinnedbrydning under ensilering Lavt amin indhold i ensilage (relativt til proteinindhold) Lav proteinnedbrydning i vommen Højere foderoptagelse end græs Imod: Lavere total proteinfordøjelighed Lavere foderoptagelse end lucerne

Konklusion -Grovfoder har generel en høj protein nedbrydningsgrad i vommen -Rajgræs og rajsvingel har samme proteinværdi ved samme fordøjelighed og råproteinindhold -Rødkløver giver mindre protein nedbrydning under ensilering og i vommen, og lidt lavere foder fæces proteinfordøjelighed -Foderoptagelse af rødkløver er lidt højere end af græs, og lidt lavere end af lucerne mælkeproduktion følger foderoptagelse

Konklusion 2 Rødkløver, lucerne eller hvidkløver, hvad skal man vælge? -Det der under de aktuelle forhold giver højest høstet udbytte med rimelig fordøjelighed!