Foderets fordøjelse og omsætning
|
|
|
- Einar Kristensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foderets fordøjelse og omsætning 1
2 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal og intermediær omsætning Beregning af koens næringsstofftilførsel Foderoptagelse (Foderets fyldeværdi) Output Foderrationens næringsværdi (energi, protein etc), beregnet mælke- og proteinproduktion, foderets opholdstid i vommen, næringsstoffbalancen i vom; PBV, NDF og stivelse m.m. 2
3 Kemisk fraktionering af foderet Aske Opløselig Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Råprotein Råfedt Fedtsyrer Glycerol Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Fibre (NDF) Stivelse Forgæringsprodukter Opløselig Potentiel nedbrydelig Ufordøjelig Rest kulhydrat 3
4 Vomnedbrydning af foderet Principperne fra AAT/PBV systemet anvendes på alle foderfraktioner Anvendes både til protein og energi vurdering 4
5 In sacco nedbrydning af foder i vom 100 i % nedbrudt kd Y(t) = s + pd x (1-e -kd x t ) pd s Inkubationstid i vom, timer 5
6 Effektiv vomnedbrydningsgrad af en foderration Effektiv vomnedbrydningsgrad beregnes for opløselige og potentielt nedbrydelige foderfraktioner Bestemmes ud fra: Hvor stor andel af foderrationen der er potentielt nedbrydelig Nedbrydningshastigheden af den potentielt nedbrydelige foderfraktion Passagehastighed ud af vommen for den potentielt nedbrydelige foderfraktion 6
7 Bestemmelse af effektiv nedbrydningsgrad i vommen Effektiv nedbrydningsgrad Hvor: pn i = potentielt nedbrydelig foderfraktion nh i = nedbrydningshastighed i vommen for pn i ph i = passagehastighed ud af vommen for pn i Anvendes ikke til NDF i grovfoder (partikler > 6 mm), hvor 2 pool system gælder = pn i * nhi nhi + ph i 7
8 Hvad påvirker passagehastigheden? Størrelsen af foderrationen, kg tørstof pr. dag Reelt er det kg tørstof pr. kg vægt NDF i rationen, g pr. dag Reelt er det NDF pr. kg vægt Dyrets vægt Andel grovfoder i rationen 8
9 Passagehastighed og foderoptag 16,0 14,0 Passagehastigheder, %/time 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Væske Kraftfoder Kraftfoder NDF Grovfoder Grovfoder NDF 2,0 0, Tørstofoptag, kg/dag 9
10 Foderniveauets indflydelse på passagehastigheden og den effektive nedbrydningsgrad 10
11 Passagehastighed og grovfoderandel 16,0 14,0 Passagehastigheder, %/time 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Væske Kraftfoder Grovfoder Grovfoder NDF 2,0 0,0 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Grovfoderandel 11
12 Eksempel på passagehastigheder og opholdstider i vom 11 kg TS grovfoder og 9 kg TS kraftfoder t Passagehastighed, %/t t 21 t 47 t 0 Væske Kraftfoder Grovfoder Grovfoder NDF 12
13 Nedbrydning af NDF fra grovfoder I vommen er der en selektiv tilbageholdelse af NDF fra grovfoder Det betyder at man må benytte en to-pool model til at beskrive nedbrydeligheden af NDF fra grovfoder Den første pool består af store partikler som ikke kan passere ud af vommen mens den anden pool består af små partikler som kan passere ud af vommen I begge pool sker der en mikrobiel nedbrydning af NDF 13
14 Nedbrydning af NDF fra grovfoder kd kd MRT 1 40 % Store partikler MRT 2 kp 1 kp 2 60 % Små partikler EFD = pd NDF(kd NDF/(kd NDF + kp 1 ))*(1+(kp 1 /(kd NDF + kp 2 ))) 14
15 Sukker og stivelse i rationen Påvirker vommiljøet og de cellulolytiske mikrober Vomnedbrydeligheden af NDF 15
16 Korrigering af nhndf Udviklet et udtryk for vombelastning vomnedbrudt stivelse + VBT = vomnedbrudt restcho - (restcho - sukker) NDF optag 16
17 VBT omregnes til korrigeringsfaktor for nhndf 1,2 1 Korrigeringsfaktor nhndf 0,8 0,6 0,4 0, ,2 0,4 0,6 0,8 1,0 17
18 Virkning af stivelse og restcho på fordøjeligheden af NDF NDF fordøjelighed, % Stivelse+restCHO, g/kg TS 18
19 Eksempel på virkningen af at bytte roepiller med byg på VBT og forskellige NDF parametre 19
20 Repetition af vomnedbrydning Mere detaljeret fraktionering af foderet Nedbrydningshastighed skal angives for opløselig protein, stivelse og restcho samt potentielt nedbrydeligt protein, stivelse og NDF Variabel passagehastighed beregnes afhængig af dyr og foderration for 5 forskellige næringsstoffer i vommen Vommiljøet påvirker NDF nedbrydningen 20
21 Mikrobiel proteinsyntese i NorFor Plan I AAT/PBV-systemet syntetiseres 179 g mikrobielt protein pr. kg fordøjet CHO I NorFor Plan beregnes mikrobielt protein ud fra vomfordøjet organisk stof Yderligere justeres for: Foderniveau Foderrationens sammensætning Forskellige energibidrag fra næringsstofferne 21
22 Mikrobiel proteinsyntese Øget foderniveau øger passagehastigheden Øget passagehastighed øger syntesen af mikrobielt protein, fordi: Der er mindre energitab til vedligehold af vommens mikroorganismer Færre mikroorganismer fordøjes af protozoer 22
23 Mikrobiel proteinsyntese Forskellene skyldes dels foderniveau og dels rationens indhold af letfordøjelige kulhydrater 23
24 Mikrobiel proteinsyntese Stigende andel af let omsætteligt CHO reducerer syntesen af mikrobielt protein, fordi: Amylolytiske bakterier har et højt vedligeholdsniveau Cellulolytiske bakterier har et lavere vedligeholdsniveau 24
25 Varierende mikrobiel effektivitet Mikrobiel effektivitet g/kg vomford.om kg ts 15 kg ts 20 kg ts 25 kg ts Stivelse + restcho, g/kg TS 25
26 Mikrobiel proteinsyntese Energi til mikrobiel proteinsyntese beregnes ud fra vomfordøjet organisk stof Nedbrudt CHO og glycerol sættes til 100% Nedbrudt protein sættes til 50% Forgæringsprodukter fra ensilage sættes til 12,5% 26
27 Virkning af forgæringsprodukter 100 Gram AAT pr. FE AAT/PBV-systemet NorFor Plan Lavt (3,4%) Gennemsnit (8,6%) Højt (13,7%) Indhold af forgæringsprodukter i kl.græsensilage, 1. slæt
28 Betydning af forgæringsprodukter Dårlig græsensilage God græsensilage 28
29 Passagehastigheden varierer med foderniveau og foderrationens sammensætning Påvirker den mikrobielle proteinsyntese Påvirker nedbrydningsgraden af protein Påvirker mængden af fordøjet CHO både af cellevægskulhydrater og af stivelse 29
30 Varierende AAT værdi AAT, NorFor Plan AAT, AAT-systemet AAT, g/kg TS ,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderoptagelse, kg TS/dag 30
31 Beregning af PBV i NorFor Plan PBV beregnes som forskellen mellem nedbrydning af protein og den mikrobielle proteinsyntese i både AAT/PBV-systemet og i NorFor Plan NorFor Plan har 3 betydelige ændringer Nedbrydningsgraden afhænger af foderniveau Den mikrobielle proteinsyntese varierer Recirkuleringen er fast 4,6% af proteinet i foderet 31
32 Varierende PBV værdi PBV, g kg/ts PBV, NorFor Plan PBV, AAT-systemet 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderoptagelse, kg TS/dag 32
33 Tyndtarmsfordøjelighed Protein og stivelse som for AAT/PBVsystemet, dvs. der skal angives ufordøjeligt protein og stivelse Fedtsyrefordøjeligheden varierer med fedtsyreoptag, fra DJF rapport nr. 53 Fordøjeligheden af mikrobielle næringsstoffer er konstant Endogent protein er konstant 60% 33
34 Tyndtarmsfordøjelighed af ikke vomnedbrudt protein og stivelse 100 Tarmfordøyelighet, % TU = 10 % TU = 5 % Vomnedbrytbarhet, % 34
35 Varierende fedtsyrefordøjelighed 100 Tyndtarmsfordøjelighed af fedtsyrer, % Fedtsyreoptag, g/dag 35
36 Tyndtarmsfordøjelighed af mikrobielt organisk stof Mikrobielt protein = 85% Mikrobielle aminosyrer = 85% Mikrobielt råfedt = 85% Mikrobielt stivelse = 90% Mikrobielt restfraktion = 0% 36
37 Udskillelse af endogent protein i tyndtarmen 30 gram endogent protein pr. kg duodenal OM flow 3x30 g udskilles i tyndtarmen Reabsorption: 60% 37
38 Aminosyreindhold i: Mikrobielt protein = 73% Unedbrudt foderprotein = oprindelig foderprotein (tabelværdi) Endogent protein = 50% 38
39 Aminosyrer i unedbrudt foderprotein 39
40 AAT i rationen = mikrobielle aminosyrer + unedbrudte foderaminosyrer + endogene aminosyrer 40
41 Hvad kommer til tyktarmen? Næringsstoffer fra foderet som ikke er blevet fordøjet i vommen eller tyndtarmen, samt af endogent og mikrobielt organisk stof som ikke er blevet fordøjet i tyndtarmen I tyktarmen sker der en mikrobiel nedbrydning Koen kan udnytte energien fra fermenteringen, men ikke det mikrobielle protein 41
42 Hvad udskilles i gødningen? Ufordøjede foderfraktioner, mikrobielt organisk stof og endogent protein Dette danner grundlag for beregning af den totale fordøjelse (tilsyneladende) af forskellige næringsstoffer og dermed for for beregning af omsættelig energi og derefter af nettoenergi til laktation, NEL 42
43 Beregning af rationens energiværdi Baseret på nettoenergi til laktation (NEL, MJ) efter Van Es, 1975 og 1977, dvs. det hollandske system Omsættelig energi (ME) beregnes ud fra rationens tilsyneladende totalfordøjelighed af næringsstofferne råprotein, råfedt, stivelse, NDF, restcho og forgæringsprodukter bestemt i NorFor Plan 43
44 Beregning af bruttoenergi BE = (24,1*CP + 36,6*CFat + 18,5*CHO)/1000 Hvor: BE = bruttoenergi, MJ/kg ts CP = råprotein, g/kg ts CFat = råfedt, g/kg ts CHO = kulhydrater, g/kg ts. Beregnet som organisk stof-(råprotein+råfedt 44
45 Beregning af omsættelig energi ME = (18,0*tdCP + 37,7*tdCFat + 14,5*(tdCHO-sukker) + 13,9*sukker)/1000 Hvor: ME = omsættelig energi, MJ/kg ts tdcp = total fordøjet råprotein, g/kg ts tdcfat = total fordøjet råfedt, g/kg ts tdcho = total fordøjet kulhydrat, g/kg ts 45
46 Beregning af nettoenergi Nettoenergi til laktation NEL = 0,60*[1+0,004*(q-57)]*ME Hvor: NEL = Nettoenergi til laktation, MJ/kg ts q = energikoncentrationen i rationen, ME/BE 46
47 Virkning af øget foderniveau 7,8 7,6 1,40 MJ NEL pr. kg TS 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 1,20 1,00 0,80 0,60 FE pr. kg TS 6,2 7, , , ,5 Foderoptag, kg TS pr. dag 0,40 47
48 Nu er vi igennem modellen! Har fået beregnet fordøjeligheden af næringsstofferne, hvor vi tager højde for den aktuelle fodringssituation Derudfra har vi fået beregnet Nettoenergi til laktation, NEL målt i MJ AAT forsyningen PBV for rationen 48
Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor
30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald
Beskrivelse af NorFor Plan
December 2006 Beskrivelse af NorFor Plan Version 1 Sammenfattet af NorFor projektgruppen Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 Modelstruktur... 3 2. Inddata... 4 Dyre- og managementoplysninger... 4
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
NorFor evaluering: Karoline-modellen
NorFor evaluering: Karoline-modellen ALLAN DANFÆR Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Sammendrag Karoline er en dynamisk, mekanistisk heldyrsmodel af lakterende køer. Modellen kan bl.a.
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen
1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
NorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Foderanalyser Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Foderanalyser Hvad er det relevant at analysere? I hvilke
Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Producer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?
Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg Maria Åkerlind, Växa Sverige Fodringsdagen, 12. september
Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på
Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)
Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret
Betfor en rigtig klassiker!
Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu
Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste
Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve
Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 3 Slagtekalve Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg Milokorn (Sorghum bicolor L.) Små hårde frø (2-3 mm) Findeling nødvendig
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet
Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Hestens udvikling. Mavetarmsystemet. Hvad er hesten for et dyr? Miljøændringer skabte en specialiseret mave-tarmkanal.
Hestens mavetarmsystem: Hvad sker der med foderet Mavetarmsystemet Hestens udvikling Hestens fordøjelsessystem Hvad er koblingen mellem kolik og foder Hvad kan vi gøre for at formindske risikoen for kolik?
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko
Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email [email protected]
hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: [email protected] Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Udnyttelse af bypass stivelse
Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder
KvægInfo nr.: 1643 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg Martin Riis Weisbjerg Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks JordbrugsForskning, PO Box 50, DK-8830 Tjele [email protected]
MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, [email protected] Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
