LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

LIV OG RELIGION GRUNDBOG 7/ 8 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

Liv og religion 7/8. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 1. oplag 2008 2008 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2008 ISBN 978-87-02-06471-1 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 7/8 består af: Grundbog Lærerens bog systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides: www.livogreligion.gyldendal.dk Billedliste side 160 www.gyldendal-uddannelse.dk

INDHOLD Hvad er religion? 4 Tema 1: Religionernes mysterier og frelse 15 Tema 2: Læresætninger 16 Tema 3: Myter og fortællinger 17 Tema 4: Sociale aspekter 20 Tema 5: Materielle ting 22 Tema 6: Ritualer 23 Tema 7: Oplevelser, følelser og erfaringer 26 Tema 8: Etik 27 Nye og gamle religioner 28 Tema 1: En gammel religion kristendommen 33 Tema 2: Nyreligiøsitet i gamle dage 39 Tema 3: Nyreligiøsitet i dag 44 Frihed og ansvar 50 Tema 1: Frihed og fællesskab 61 Tema 2: Menneskerettigheder 65 Tema 3: Skæbnen eller at være bestemt på forhånd 71 Tema 4: Den fri vilje og det fulde ansvar 77 Tema 5: Angsten for friheden og det personlige ansvar 80 Angst og håb 84 Tema 1: Angsten for døden og håbet om evigt liv 88 Tema 2: Angsten for det tomme rum og håbet om fylde 92 Tema 3: Angsten for det onde og håbet om det gode 98 Tema 4: Angsten for det gode 104 Tillid og tvivl 110 Tema 1: Den grundlæggende tvivl 117 Tema 2: Den ubetingede tillid 122 Tema 3: Tillid og tvivl blandt Jesus disciple 125 Tema 4: Jesus i tillid og tvivl 130 Vækkelser 132 Tema 1: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 139 Tema 2: Salmer til hjertet 144 Tema 3: Når religion vækker eksempler fra historien 150 Tema 4: Når religion vækker eksempler fra nutiden 156

HVAD ER RELIGION? Frelse Ordet frelse kommer af det gamle danske ord frihals og dækker over det forhold, at en slave fik ophævet sin status som slave og løsnet sin lænke om halsen for at blive en fri mand. Religionernes forskellige former for frelse handler altså om at blive sat fri i forhold til et eller andet, men de er ikke enige om, hvad det er mennesket skal frigøres fra eller sættes fri til. Frigørelsen kan fx handle om ens binding til sine forældre, men det kan også være det modsatte nemlig det at forsone sig med dem, hvis man har været dødeligt uvenner. Her kan det at forsone sig opleves som en frihed, fordi forsoningen giver en forløsning i form af ophævelsen af en dårlig stemning eller en befrielse fra det psykiske pres, som uvenskab ofte medfører. Religion er en måde at forstå tilværelsen på. Alle religioner er bud på, hvordan man lever livet, så det bliver godt. Fælles for alle religioner er også, at de tilbyder det enkelte menneske frelse. De forskellige religioner fortæller for det meste også sine medlemmer, at de er gode nok, som de er, eller at de vil blive det, hvis de tror på den pågældende religions udlægning af tilværelsen. Der er således håb for alle. Det er der højere magter, som har bestemt og sørget for. Asger Jorn: Livshjulet. 1953. 4

Frelse er et andet ord for frihed, men de forskellige religioner har forskellige opfattelser af, hvad frelsen går ud på. Det kan både være en frihed til noget og en frihed fra noget eller begge dele. Kort sagt kan man sige, at religion er en livsform en måde at leve på, som viser, hvordan man forstår tilværelsen. Som sådan har religion altid eksisteret alle steder i verden. Man kender ganske enkelt ingen kulturer, hvor der ikke er eller har været religion. Men da der er mange måder at forstå tilværelsen på, er der også mange forskellige religioner. Alene i Danmark er der registreret ca. 130 forskellige religioner, og rundt om i verden findes der flere tusinde. Hovedparten af de religioner, der findes, er dog meget små, hvilket betyder, at de Joakim Skovgaard: Kristus i de dødes rige. 1891-94. 5

HVAD ER RELIGION? Kristendom Romersk-Katolsk Protestantisk Anglikansk Ortodoks Jødedom (Israel) Islam Sunni Shia Hinduisme Buddhisme Mahayana Theravada Kinesisk folkereligion/ buddhisme/daoisme Folkereligioner Religion i Danmark Alle tal er omtrentlige. Indbyggere 2002 5.400.000 Kristne folkekirken 4.500.000 katolikker 38.000 ortodokse 5.000 anden kristen retning 55.000 Jøder 8.000 Muslimer 200.000 Religioner fra Østen 22.000 Anden religion 27.000 Rest (fx ateisme) 460.000 har meget få tilhængere. Det gælder både i Danmark og i resten af verden. Samtidig er det sådan, at der hele tiden opstår nye religioner, mens andre forsvinder. De fleste mennesker tilhører den religion, som er dominerende på det sted i verden, hvor de er født eller opvokset. Som det fremgår af tabellen over religioner i Danmark, er godt 83 % af danskerne medlemmer af folkekirken, hvis religion er en variant af kristendommen. På samme måde er hovedparten (ca. 80 %) af folk i Indien hinduer, mens der er store grupper af mennesker med forskellig religion i fx USA. Kortet øverst på siden viser, hvilke religioner der er de dominerende i verden. Men faktisk tilhører mere end halvdelen af verdens befolkning ikke nogen af de seks verdensreligioner, men i stedet nogle af de andre religioner. De mange små religioner har altså tilsammen flere medlemmer end de seks store. OPGAVE A 6

Religion og sandhed Et af de store religiøse stridspunkter er spørgsmålet om meningen med tilværelsen. Religiøse folk vil typisk sige, at meningen med tilværelsen ligger gemt i selve livet, og at deres religion blot er den rigtige beskrivelse af denne mening, fordi nogen har fået overbragt den af en guddom eller fundet den ved at søge efter den. Modsat vil folk, der ikke er religiøse, typisk hævde, at de forskellige religioner blot er udtryk for forskellige menneskers opfindelser af tilfældige meninger med livet, som er opstået, fordi nogle har haft behov for at se en mening med tilværelsen. Hvis det første er rigtigt, kan man sige, at der findes én sandhed om livet. Hvis det andet er rigtigt, findes sandheden ikke, men mennesket har mulighed for at leve, som om den gjorde, ved at opfinde noget at tro på. OPGAVE B Religion og politik Religionerne er dog ikke de eneste, der har et bud på, hvordan man skal forstå tilværelsen og leve livet. Det har man også inden for fx politik. Her har man forskellige ideologier, som kæmper om den politiske magt. De store ideologier er konservatismen, liberalismen, socialismen og kommunismen. De to første har mest fokus på den rigeste del af befolkningen og på den enkelte borgers personlige frihed, mens de to sidste er mere optaget af fællesskabet og ligheden mellem borgerne. Forskellen på religion og politik er, at politik kun beskæftiger sig med, hvordan samfundet skal indrettes, så det bliver bedst muligt og mest retfærdigt. Til at afgøre, hvad der er bedst, bygger ideologierne på nogle værdier og nogle forestillinger om, hvad mennesket og samfundet er for størrelser. Disse værdier kan alle begrundes med fornuften og diskuteres, fordi man ikke med bestemthed kan sige, at den ene er mere rigtig end den anden. Værdierne henter deres begrundelser i denne verden og er til at forstå. Inden for den demokratisk orienterede del af politik har man således en forestil- OPGAVE A Lav en undersøgelse blandt skolens 7.-10. klasser, hvor I spørger, hvilken religion de tilhører. Sammenlign tallene med dem for Danmark og for verden. OPGAVE B Tag en diskussion om jeres umiddelbare opfattelse af dette grundlæggende spørgsmål: findes religion, fordi der er en dybere mening med tilværelsen, eller er religion blot noget, mennesker har opfundet, fordi de har behov for at tro på noget? Statsminister Anders Fogh Rasmussen i samtale med Frank Aaen fra Enhedslisten i folketingssalen. 7

HVAD ER RELIGION? Ideologi Ordet ideologi er en sammensætning af to gamle græske ord: idea og logi. Det første betyder billede, ide eller tanke. Det andet betyder én der tænker og taler fornuftigt. En ideologi er således en ide om eller et billede af, hvordan samfundet skal indrettes og fungere for at blive bedst muligt. Konservatismen går ind for at bevare samfundet mest muligt, som det er. Al udvikling skal gå langsomt, så dem, der har magten, kan bevare den længst mulig. For liberalisterne er friheden den vigtigste værdi. Alle skal i størst mulig udstrækning have mulighed for at gøre, hvad de vil. Her er det det enkelte menneskes frihed, som er i centrum. Inden for socialismen er begrebet lighed det centrale. Fordi mennesker er forskellige, skal samfundet indrettes, så alle får lige muligheder. Ordet kommunisme kommer af latin og betyder fællesskab. I kommunismen mener man, at alt skal være fælles. Ingen må altså eje noget selv. I modsætning til konservatismen går man ind for hurtige ændringer i samfundet om nødvendigt gennem revolution. ling om, at ideologierne er ligeværdige, selv om man ikke er enige. Den ene værdi kan i princippet være lige så god som den anden. Religionerne henter derimod deres forklaringer i noget, der ligger uden for denne verden. I de tre store vestlige religioner kaldes dette for Gud, mens det i de tre østlige kaldes for indsigt eller erkendelse. Forestillingen er enten, at det er guden, der har skabt og indrettet verden og fastsat reglerne for, hvordan mennesket bedst kan leve livet (de vestlige religioner), eller at mennesket hele tiden må øge sin indsigt i verdens sande sammenhæng og leve i overensstemmelse med denne indsigt (de østlige religioner). At religionerne henter deres forståelse af verden, livet og mennesket uden for denne verden betyder samtidig, at deres forståelse af tilværelsen ikke kan diskuteres. Man kan således 8

ikke tale om kristendom, hvis man benægter Guds eksistens. Til gengæld kan man fint diskutere, hvordan kristendommen skal forstås. På trods af de interne diskussioner om forståelsen af religionerne hævder de alle, at deres udlægning af tilværelsen er sand, fordi der står en højere magt bag forståelsen. Af samme grund accepterer religionerne ikke hinanden som ligeværdige. Når de hver især selv ligger inde med den sande opfattelse af tilværelsen, kan andre religioner jo ikke gøre det samme. Inden for nogle religioner fx den japanske shintoisme opfatter man dog alle de forskellige religioner som forskellige veje til den samme sandhed, hvorfor det kan være lige meget, om man dyrker den ene eller den anden religion. I Japan kan man således være medlem af flere trossamfund på en gang. I religionerne kan man ikke argumentere for sine opfattelser af tilværelsen uden at tage overnaturlige elementer i brug. Inden for de vestlige religioner tror man på de religiøse forklaringer, mens man i de østlige religioner erfarer sig til indsigten gennem meditation. Filosofi betyder kærlighed til viden. OPGAVE C Religion og filosofi Et sted midt imellem religion og politik findes filosofi. Filosofien beskæftiger sig også med, hvordan tilværelsen skal forstås. På samme måde som ordet ideologi er ordet filosofi sat sammen af to gamle græske ord nemlig filo og sophia, der tilsammen betyder kærlighed til viden eller visdom. Det er her, man kan se, at filosofien ligger imellem religion og politik. Filosofien holder sig i sin måde at argumentere på, ligesom politikken, inden for denne verden. Forskellen mellem filosofi og politik er, at filosofien beskæftiger sig med hele tilværelsen og ikke kun med samfundet, sådan som politikken gør. Filosofien kan altså i modsætning til politikken også beskæftige sig med det, der ligger uden for verden, men den gør det inden for fornuftens rammer. Filosofien er med andre ord en tydning af tilværelsen uden overnaturlige argumenter og tro, sådan som tilfældet er i religionernes tydninger. OPGAVE C Diskuter, om følgende sætninger er politiske eller religiøse: Min gud er stærkere end din. Pengene ligger bedst i borgernes lommer. Med lov skal land bygges. Alle er lige for loven. Guds lov skal styre samfundet. Det gælder om at indrette samfundet, sådan at alle har lige muligheder. 9

HVAD ER RELIGION? Det numinøse Inden for religonsvidenskaben har man gennem mange år talt om, at mennesket har en trang til at stille spørgsmål til og tro på det, som er uden for den kendte verden. Det har ligeledes vist sig, at mennesket har en følelsesmæssig kontakt til dette, som ikke kan forklares, men som religion netop lever af. Ordet numinøs dækker det forhold, at mennesket reagerer religiøst på noget fx gennem tro, bøn, ofring eller andet. Den tyske religionsforsker, Rudolf Otto (1869-1937), som først skrev om begrebet, kaldte det religionernes mysterium altså det ved religionerne, som ikke kan forklares, men som, de troende føler sig overbevist om, er rigtigt. Religion og videnskab I forbindelse med renæssancen i slutningen af 1500-tallet blev naturvidenskaberne mere selvstændige. Det startede med, at nogle astronomer begyndte at tale om, at Jorden ikke var verdens centrum, sådan som kirken hævdede, men at den i stedet var en planet, der svævede rundt i det frie rum omkring Solen. Disse udmeldinger og beviserne for dem rystede kirkens verdensbillede, som gik ud på, at verden og menneskerne var skabt én gang for alle af Gud. Denne uenighed gav anledning til en begyndende opdeling af verden i tro og viden. Ca. 300 år senere fremsatte den engelske biolog, Charles Darwin, i 1859 sin teori om menneskets udvikling fra aber til mennesker, hvilket igen rystede kirken. Denne gang var det synet på mennesket, der var på spil, og Darwins bog satte fokus på, at kirken i mange år havde udtalt sig om forhold, som ikke havde noget med religion at gøre. Religioner beskæftiger sig nemlig med den åndelige del af tilværelsen det, man tror, er meningen med livet, mens videnskaberne beskæftiger sig med det, man med sikkerhed kan forklare om verdens indretning. Man siger også, at videnskaberne beskæftiger sig med tilværelsens hvordan-spørgsmål (hvordan hænger verden sammen? hvad er årsag, og hvad er virkning af det, vi kan iagttage med vore sanser?), mens religionerne beskæftiger med tilværelsens hvorfor-spørgsmål (hvorfor er livet, som det er? hvad er meningen med det? hvorfor skal vi dø?). På den måde kan man sige, at religion og videnskab supplerer hinanden. Videnskaben arbejder med forklaringer, religionen med forståelse. Hvorfor religion? Mennesket er, så vidt vi ved, det eneste levende væsen, der har en bevidsthed, som gør, at det kan tænke over sit eget liv og forholde sig til det. To af de ting, mennesket i den forbindelse har erfaret sig til, er, at det skal dø, og at det kan skelne mellem godt og ondt, men aldrig kan få sikkerhed for, om det, det gør, er godt eller ondt. Begge disse ting medfører en grundlæggende usikkerhed i livet. Dels er livet skrøbeligt, da 10

det kan forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, dels kunne alting i livet lige så godt have været på en anden måde, end det er. Den usikkerhed kan være svær at leve med, fordi det betyder, at man lever hele sit liv på nogle usikre valg, der snarere hviler på tro end på viden. Livet er på den måde en famlen i blinde. Men da mennesket har behov for at forstå sin tilværelse og tillægge verden betydning, kan man sige, at mennesket er et religiøst væsen. At være religiøs er altså et vilkår ved det at være menneske, også selv om man ikke bekender sig til eller er medlem af en bestemt religion. Denne forklaring på religion handler om menneskets relation til sin omverden. Børn i et kongfuciansk tempel. Kongfuzi (551-479 f.kr.) mente, at man i det enkelte menneskes sind kunne finde forklaringen på verdens sammenhæng, og hvorledes man selv passede ind i denne sammenhæng. 11

HVAD ER RELIGION? Tanker om døden og livets skrøbelighed i middelalderen. Selvrealisering Påskønnelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov En amerikansk psykologs illustration af menneskets grundlæggende behov. En anden og mere banal forklaring på, at religion findes, kan være den, som kan læses i både Bibelen og Koranen nemlig at Gud findes og har skabt mennesket med tro og dermed religion. I den forklaring er der ikke så meget at forstå. Mennesket skal heller ikke selv tillægge verden betydning. Det har Gud allerede gjort. Derfor skal man blot underlægge sig Guds bud og leve efter dem. Så bliver livet godt. Denne forklaring handler om menneskets forhold til det, som er uden for verden. En tredje forklaring på, at religion findes, kommer fra psykologien eller neurologien. Begge disse videnskaber handler om det, der sker i hjernen. For dem er religion et spørgsmål om menneskets forhold til sit eget indre. Den berømte stifter af psykoanalysen, østrigeren Sigmund Freud (1856-1939), mente, at religion var et udtryk for, at menneskets biologiske udvikling stadig var på så lavt et stade, at det ikke kunne klare sig uden religion, og at religion af magthaverne blev brugt til at undertrykke folk. 12

Den amerikanske psykolog, Abraham Maslow (1908-70), har derimod hævdet, at religiøsitet er et behov på linje med andre menneskelige behov som fx mad, søvn, sex, omsorg og tryghed. Maslow har opstillet de menneskelige behov i en pyramide (se side 12). Verden Samfundet Individet Religion Politik Kunst Filosofi Videnskab Man kan forstå: Sig selv (individet) Samfundet Verden gennem: Religion, Politik, Kunst, Filosofi og Videnskab. Nogen gange udelukker den ene forståelse ikke den anden. 13

HVAD ER RELIGION? Hvordan kan man kende en religion? Som nævnt ovenfor er troen på en gud eller indsigten i livets rette sammenhæng noget, der foregår inde i det enkelte menneskes hoved. Det er her mennesket oplever at komme i kontakt med religionens mysterium, og her mennesket kan få den frelse, religionen lover. Det kan man kalde religionens indre side. Men alle religioner har også en ydre side. Den ydre side ved religionerne er med til at sætte rammerne for de troendes liv, da det er de ydre forhold, der er med til at organisere dagligdagen. Den engelske religionsforsker, Ninian Smart, har opstillet syv kendetegn for religioner, som er opstillet i nedenstående model: Etik Læresætninger Ritualer og følelser Det som anses for guddommeligt Myter og fortællinger Ritualer Sociale sider Materielle ting Det gode ved denne model er, at man kan bruge den til at undersøge en religion, men den kan også bruges til at undersøge andre former for fællesskaber; fx ideologier, sportsklubber eller rockerklubber. Det, man undersøger, kan dog godt være en religion, uden at der kan findes noget om alle syv kendetegn. Det centrale for, om noget er en religion eller ej, er, om de ydre aspekter peger på en forståelse af noget guddommeligt eller helligt. Det er dét, der fremgår af modellen. 14

TEMA 1 RELIGIONERNES MYSTERIER OG FRELSE I alle religioner er der noget guddommeligt, noget der opfattes som helligt, og som derfor er det vigtigste i hver enkelt religion. I modellen ovenfor ses det, ved at det hellige er sat i centrum. I nogle religioner er det kun noget overnaturligt, der er helligt, mens det i andre religioner kan være nogle regler eller noget synligt, der er helligt, fordi en guddommelig magt står bag og har gjort reglen eller tingen hellig. Det er troen på eller indsigten i det hellige, der frelser mennesket. Og det er i forståelsen af det hellige, man skal finde de forskellige religioners mysterier. På dette punkt ligner jødedom og islam hinanden. Her er det Gud, der har skabt verden og givet menneskerne en hellig lov, de skal leve deres liv efter for at opnå frelsen i jødedommen, Moseloven og i islam, Koranen. Overholdelsen af buddene i disse skrifter giver et godt liv på Jorden og en optagelse i Paradiset efterfølgende i jødedommen dog først når den lovede messias (frelseren) kommer. I kristendommen ligger det store mysterium ikke i Bibelen, men i at Gud valgte at lade sig føde af en jomfru på Jorden, som et almindeligt menneske for derefter at lade sig ydmyge og slå ihjel dog kun for at vise mennesket, at han var med dem selv i døden, og at døden ikke vil få det sidste ord, hvis man tror på Kristus. Så skal man nemlig opstå fra de døde på samme måde, som han gjorde. Helt anderledes er det i de østlige religioner. Her er mennesket fanget i genfødslernes kredsløb, som er fyldt med lidelse. Derfor ligger frelsen i disse religioner først og fremmest i at slippe for at blive genfødt. Fokus i disse religioner ligger altså på en tilstand uden for denne verden, selv om man i nogle grene af buddhismen godt kan opnås den tilstand, mens man lever. Jomfru Maria befrugtes af Helligånden og forbliver således jomfru, da hun føder Jesus. OPGAVE D Vælg 2-3 religioner fx kristendom, islam og buddhisme og undersøg to ting: Hvad er det mest overnaturlige i hver af religionerne? Hvad går frelsen ud på, og hvordan får man et godt liv ifølge de tre religioner? I kan enten ringe til en repræsentant for de tre religioner eller bruge nogle af bøgerne på skolebiblioteket (se evt. arbejdsark 1). Giv jeres bud på, hvilken funktion det overnaturlige har i religionerne, og om det er et nødvendigt element i en religion. OPGAVE D 15

HVAD ER RELIGION? OPGAVE E Udvælg 2-3 religioner og find ud af, hvad deres grundlærdom går ud på. Lav derefter en sammenligning af dem (se evt. arbejdsark 2-4). Undersøg, om der er forskel på, hvordan de, der praktiserer de valgte religioner, opfatter læresætningerne, og hvordan de beskrives i bøger herom. TEMA 2 LÆRESÆTNINGER Det er kendetegnede for en religion, at den har nogle centrale læresætninger. Det kan fx være en trosbekendelse, en bøn eller en forestilling om hele universets og livets indretning. Læresætningerne og hele den religiøse forståelse hører sammen med fortællinger, myter, oplevelser og følelser til den intellektuelle side af religionerne, dvs. den del af religionen, som man har viden om altså religion med hovedet. Ritualerne, etikken og de sociale aspekter hører derimod til den kropslige side af religionerne altså der hvor man gør noget. Der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige religioners læresætninger opfattes, og hvilken betydning de tillægges. Alle religioner af en vis størrelse har typisk mange forskellige forgreninger, som kan lægge hovedvægten forskellige steder, selv om de er enige om nogle grundlæggende ting. Nogle går fx meget op i det kropslige (fx ritualerne) mens andre går mere op det intellektuelle (fx fortællingerne). Endelig kan der være stor forskel på, om man ser en religion indefra eller udefra altså om man læser om den i en bog eller er medlem af en menighed og går op i at overholde reglerne. Det er således ikke ualmindeligt, at et medlem af en bestemt religion, slet ikke kan genkende den, når vedkommende læser om den i en bog, fordi det slet ikke ligner det, vedkommende tror på og gør i det daglige. Modsat er det heller ikke ualmindeligt, at de, der har kendskab til indholdet i en bestemt religion, kan hævde, at mange af religionens medlemmer slet ikke hører til her, fordi de egentlig tror på noget andet end den pågældende religions læresætninger. Således har forskellige undersøgelser fx vist, at en stor del af folkekirkens medlemmer tror på reinkarnation. På samme måde kan præster i den danske folkekirke være så forskellige i deres opfattelse af, hvad kristendom er, at de dårligt kan være i stue sammen. OPGAVE E 16

TEMA 3 MYTER OG FORTÆLLINGER Myter og fortællinger er historier, der gengiver religionernes indhold på en fiktiv måde. Især myterne kan minde om fantasy-genren, fordi det, der sker i myterne, er overnaturligt. Det særlige ved myterne er, at de giver forklaringer på nogle af de grundlæggende spørgsmål, vi ikke kan få svar på andre steder: hvordan er verden opstået; hvor kommer mennesket fra; hvorfor er verden overhovedet til; hvad er meningen med livet; hvordan lever man bedst sit liv som menneske; hvorfor skal vi dø; hvad sker der, når vi dør? Disse og andre spørgsmål giver myterne svar på i litterær form. Der er altså ikke tale om naturvidenskabelige forklaringer. Det er fx kun en lille gruppe af de 1,9 mia. kristne, der tror på, at verden er blevet skabt på seks dage, som der står i begyndelsen af Bibelen. Myten er altså en særlig genre. Man kan ikke lægge den op på en vægt ved siden af en videnskabelig forklaring og afgøre, hvilken der er mest rigtig. Som genre hævder myten altid at være sand, fordi den handler om ting, man aldrig kan få sikker viden om. Man kan få en fortælling, og det er præcis, hvad myten er. Myter har ingen forfatter. De er i princippet ikke skrevet af nogen. Tværtimod har de gennem tusinder af år udviklet sig som mundtlige fortællinger, når mennesker har skullet fortælle hinanden om deres grundlæggende erfaringer med liv, død og menneskeligt samvær. Myterne rummer således nøglen til en forståelse af, hvad menneskelivet er for en størrelse, og hvordan man bedst kan leve livet: Hvad er godt, og hvad er dårligt? OPGAVE F Find nogle forskellige myter om det samme emne fra 2-3 religioner og sammenlign dem (se evt. arbejdsark 5-9). OPGAVE F Andre historier Ved siden af myterne er der en række fortællinger, som er med til at understøtte forståelsen af livet i de forskellige religioner. I kristendommen er nogle af de mest centrale fortællinger de 17

HVAD ER RELIGION? Helgen En helgen er et menneske, som helliggøres, fordi vedkommende i sit liv har gjort noget helt fantastisk for en bestemt trosretning. Den første kristne helgen hed Stefanus. Han var den første kristne, der døde for sin tro. Der kan læses om ham i Apostlenes Gerninger kapitel 6-7. Hver helgen får af den katolske kirke tildelt en dag på året, hvor vedkommende fejres. Stefanus dag er 2. juledag. Også Danmark har en helgen nemlig videnskabsmanden og teologen Niels Steensen. Hans helgendag er d. 23. oktober. Herover: Buddha gav anledning til buddhismen. Til højre: Jesus stiftede kristendommen. 18

lignelser, Jesus fortalte, når han skulle forklare, hvad Gudsriget gik ud på, og de underberetninger han udførte, for at demonstrere hvor fantastisk Gudsriget ville blive. Disse fortællinger er dog samtidig en fortælling om Jesus. Og i kristendommen skal den fortælling være med til at understøtte forestillingen om, at Jesus var Guds søn, der blev menneske for at frelse mennesket. På lignende vis har man inden for buddhismen legenden om Buddha, som skal understøtte forestillingen om alle livets lidelser og anvise vejen ud ad genfødslernes kredsløb. Og inden for islam har man fortællingen om Muhammed, som Gud udvalgte til at modtage åbenbaringen om den hellige Koran, som han efterfølgende skulle skrive ned og udbrede til hele verden, så mennesket præcist kunne vide, hvordan det skulle leve sit liv. Det samme fænomen kendes inden for etableringen af nyere religioner. Således har man inden for fx Scientology nogle fantastiske beretninger om stifteren, L. Ron Hubbard, som skal være med til at understøtte hans helgenstatus. Til venstre: Muhammed etablerede islam. Herover: L. Ron Hubbard grundlagde Scientology. OPGAVE G Find og læs fortællinger om de fire religionsstiftere med henblik på en sammenligning af ligheder og forskelle (se evt. arbejdsark 10). OPGAVE G 19

HVAD ER RELIGION? Sangha Sangha udgør sammen med Buddha og Dharma buddhismens såkaldte tre juveler. Ordet sangha er sanskrit og betyder forsamling. Sanghaen beskriver opbygning, indretning og organisering af buddhistiske klostre samt livet for munke og nonner. Umma Umma er arabisk og betyder samfund. Som sådan er det inden for islam en betegnelse for de troendes samfund på tværs af hele verden. Muslimer er altså med i den samme umma, uanset hvor i verden, de befinder sig, og det er enhver muslims opgave at få så mange mennesker med i ummaen som muligt. På den måde ligner islam og kristendom hinanden. I begge religioner er de troende forpligtede til at udbrede det glade budskab om deres livsforståelse for at omvende eller frelse flest muligt. TEMA 4 SOCIALE ASPEKTER Religioner danner menigheder og organiserer de troendes liv på forskellig vis. Det gælder både for dem, der er ansat til at forvalte og formidle troen og for de menige, som blot er medlem af trosretningerne. Samtidig har ethvert trossamfund en relation til det omgivende samfund. Trossamfund kan enten være meget lukkede, som fx De Sidste Dages Hellige (mormonerne), hvor kun medlemmer af trossamfundet kan komme ind til gudstjeneste, eller meget åbne som fx den danske folkekirke, hvor alle og enhver kan deltage i gudstjenesten. Den danske folkekirke har en særlig status i den danske grundlov, hvor det i 4 direkte står, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og at folkekirken som sådan understøttes af staten. Det betyder fx, at kirken får penge af staten og selv må opkræve skatter af medlemmerne. Samtidig løser kirken en række opgaver for staten. Det er fx folkekirken, der registrerer alle, der fødes i Danmark uanset hvilken religion man tilhører. Den danske folkekirke har tradition for at hjælpe de svageste i samfundet ligesom Jesus gjorde det. 20

Denne særlige rolle gør, at den danske kirke har kunnet dele hele landet ind i ti stifter med hver sin biskop. Stifterne er igen opdelt i provstier med hver sin provst og provstierne igen opdelt i sogne med hver sit menighedsråd. Men det betyder også, at kirken ikke bestemmer over sig selv. Den er underlagt Folketinget. Ud over denne indre struktur findes der i relation til folkekirken også en række udadvendte aktiviteter som børnehaver, efterskoler, væresteder for psykisk syge og misbrugere samt direkte sygepleje. Det kaldes kirkens diakonale arbejde. Her findes fx studenterpræster, sygehuspræster og fængselspræster. Tilbage i middelalderen var det i direkte tilknytning til klostrene, at munke og nonner oprettede sygehusvæsenet i Danmark. Klosterlivet, hvor munk eller nonne isolerede sig fra omverdenen for at komme tættere på Gud, er en anden form for social organisering. Den kendes også fra fx buddhismen og andre steder, men ikke fra den evangelisk-lutherske kristendom, hvor Luther gjorde op med klostervæsenet i forbindelse med reformationen i begyndelsen af 1500-tallet, fordi han mente, det var i modstrid med evangeliet. OPGAVE H Buddhistiske munke hjælper almindelige buddhister med at få oplysning. Til gengæld får de mad og drikke. OPGAVE H Vælg 3 religioner, og find ud af følgende: a. Kan alle blive medlemmer af religionen? b. Hvordan bliver man medlem? c. Hvorfor er optagelsesprocessen så let/svær? d. Er der en leder af religionen, som vejleder medlemmerne? e. Koster det noget at være medlem? f. Gør trossamfundet noget for samfundet eller medlemmerne ud over det religiøse eller gudstjenesterne? Diskuter, hvorfor der er forskelle i optagelsesritualerne og de sociale aktiviteter. 21