Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Relaterede dokumenter
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Erdedanskesøerblevetforstore?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Du passer soen og soen passer grisene

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Korrekt fodring af polte

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

Fodring af søer, gylte og polte

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

SEGES P/S seges.dk 1

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

MAVESUNDHED HOS POLTE

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

Antal blandinger til fremtidens sohold

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Stil skarpt på poltene

Effektivitsrapport for avlsdyr

FODER - DECEMBER 2018

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Viden, værdi og samspil

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Udnyt dine data og boost soholdet

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

FOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

DLG's fodersortiment til søer

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

Optimering af farestalden

- så den kan passe 15 grise

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB

Foderkurver til diegivende søer

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

Transkript:

Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger Kontrol: Se, Cu, Zn, Mn og Fe tilsættes som almindeligt bundet mineraler. Forsøg: Se, Cu, Zn, Mn og Fe tilsættes som organisk bundet mineraler(alltech).

Design 150 polte pr. besætning Disse dyr følges fra løbning til og med 5 kuld Der laves fikserede kuld blandt de udvalgte dyr Alle produktionsdata opsamles incl. afgangsårsager Der indsamles ben fra slagtesøer fra 1.10.2008

Tabel 1 K u l d n u m m e r Gruppe Prøver fra søer Blod 0-72 timer Råmællk 0-72 timer Mælk 28 dage Lever 28 dage Prøver fra pattegrise (0-72 timer) Prøver fra fravænnede grise (ca. 28 dage) Blod Lever Krop Lever blod 1 Kontrol 75 15 15 2 15 15 15 15 15 Forsøg 75 15 15 2 15 15 15 15 15 2 Kontrol 58 15 15 2 15 15 15 15 15 Forsøg 58 15 15 2 15 15 15 15 15 3 Kontrol 45 15 15 2 15 15 15 15 15 Forsøg 45 15 15 2 15 15 15 15 15 4 Kontrol 34 15 15 2 15 15 15 15 15 Forsøg 34 15 15 2 15 15 15 15 15 5 Kontrol 26 15 15 2 15 15 15 15 15 Forsøg 26 15 15 2 15 15 15 15 15 Antal prøver ialt 476 150 150 20 150 150 150 150 150

Resultater Vi er nået til 3. kuld i den ene besætning og 4. kuld i den anden besætning Der er målt højere Selen indhold i dyrene, som fodres med organiske mineraler Der er ikke forskel på produktionsresultater eller afgangsårsager Der er ikke foretaget klovundersøgelser endnu

Hyppige fodringer i diegivningsperioden Forebyggelse af skuldersår Hvis soen skal rejse sig flere gange, vil det gavne trykbelastningen af skulderkammen? Soen vil æde og drikke mere? Risiko for pattegrisene? Fodringssystem - præcision? To-faset afprøvning

Indledende fase En besætning med hjemmeblandet tørfoder. Styring til fyldeanlæg, udløsning af foder og tænk/sluk for lys fungerer. Wirerne til foderkasserne skal strammes op, så de lukker helt. Op til 5 daglige fodringer omkring faring, derefter 8 daglige fodringer (min. 0,5 FEso pr. fodring). +/- 10 pct. i udfodringspræcision med tørfoder og 8 gange daglig fodring.

Afprøvning 2 grupper i 3 besætninger med hjemmeblandet tørfoder. Kontrol 3 gange daglig fodring (Kl. 7:15 12:00 15:30). Forsøg Fodres fem gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 11:30 15:30 20:00) fra indsættelse i farestalden og frem til fredag efter faring. Denne fredag sættes en ekstra fodring på kl. 8:45. Den efterfølgende mandag sættes der en fodring på kl.13:30 og om onsdagen kommer der yderligere en fodring på kl. 22:00. Mængden af foder pr. fodring ændres ikke i perioden, hvor der indsættes ekstra fodringer. Derefter fodres otte gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 8:45 11:30 13:30 15:30 20:00 22:00). I forbindelse med fodringen tændes lyset og det skal være tændt i 30 minutter efter fodringen.

Erfaringer Fodringsstrategien fungerer kan være svineri i de varme perioder Ikke flere ihjellagte grise Alle søerne har ædt inden næste fodring Det er svære at fodre søerne i stå, når de fodres mange gange dagligt Der bør være en maksimal daglig fodermængde for de ældre søer på ca. 13 FEso

Resultater Fravænningsvægten stiger fra 90 kg til 95 kg, når søerne fodres hyppigt Skuldersårsfrekvensen falder fra 20 til 11 procent, når søerne fodres hyppigt.

Øvrige erfaringer 4-5 gange daglig fodring fungerer også. Anbefales ved manuel udløsning af foderet Foderkasserne skal kunne lukke tæt anbefaler nye foderkasser Vådfoder Skiolds anlæg kan fodre 4 gange dagligt, men vi har ingen målinger af præcisionen I besætningerne, som har været med i Pæne skuldre har vi gode erfaringer med flere daglige fodringer.

Mel kontra piller 2 besætninger med samtidig fodring 2 besætninger med før/efter fodring Samme blandinger er serveret som mellemgroft formalet mel eller pelleteret foder i 3 besætninger I den 4. besætning er brugt fintformalet melfoder

Vådsigtning af foder fra besætning A, B og C (mellemgroft) Drægtighedsfoder Diegivningsfoder Piller Mel Piller Mel Antal prøver 18 18 18 18 % over 3 mm 6 20 5 17 % 2-3 mm 11 16 12 15 % 1-2 mm 25 24 27 24 % under 1 mm 58 40 56 44 Vådsigtning af foder fra besætning D(fint) Drægtighedsfoder Diegivningsfoder Piller Mel Piller Mel Antal prøver 6 6 6 6 % over 3 mm 3 4 4 4 % 2-3 mm 4 6 20 8 % 1-2 mm 26 33 28 34 % under 1 mm 67 57 48 54

Maveindekset er en samlet vurdering af scoren den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinjer Patologi Score Nuværende Indeks Nyt indeks (GS) Forhorninger 0 1 2 3 Erosioner 1 2 3 Sår 1 2 3 Ar 1 2 3 0 1 2 3 4 5 5 6 7 8 6 7 8 1 1 1 1 1 1 2 2 2 3 1 2 2 Spiserørsforsn ævring 3mm < spiserørsåbning < 10 mm Spiserørsåbning < 3 mm 9 10 3 3 Nyt indeks: Kode 1 = Ingen betydning for soen Kode 2 = Nogen betydning for soen Kode 3 = Stor betydning for soen

Tabel 1. Frekvens af maveforandringer blandt slagtesøer (før/efter) Besætning A B Foderstrategi Piller Melfoder Piller Melfoder Antal maver undersøgt Gennemsnitligt maveindeks Pct. søer med maveindeks over = 6 Gennemsnitligt maveindeks (GS) Pct. søer med maveindeks over = 2 (GS) 76 131 70 158 5,67 4,11 5,96 4,59 72,4 54,2 77,1 57,59 1,78 1,31 1,86 1,61 63,2 28,2 71,4 48,1

Tabel 2. Frekvens af maveforandringer blandt slagtesøer (samtidig) Besætning C D Foderstrategi Piller Melfoder Piller Melfoder Antal maver undersøgt Gennemsnitligt maveindeks Pct. søer med maveindeks over = 6 Gennemsnitligt maveindeks (GS) Pct. søer med maveindeks over = 2 (GS) 173 168 32 35 6,36 4,54 7,69 7,37 75,7 53,0 93,8 94,3 1,84 1,49 2,44 2,06 59,5 39,9 87,5 85,7

GS indeks Piller Melfoder Antal søer, stk 351 492 % søer med indeks 1 34,76 57,25 % søer med indeks 2 42,17 31,92 % søer med indeks 3 23,08 10,83 Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p < 0,001).

Tabel 4. Reproduktionsresultater (besætning C og D) Gruppe Piller Melfoder Løbninger, stk. 1015 1191 Spildfoderdage pr. kuld 14,8 14,1 Faringsprocent efter 1. løbning 87,8 88,5 Omløbning, pct. 6,9 7,47 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 16,42 16,6

Tabel 5. Afgangsårsager (besætning C og D) Gruppe Piller Melfoder I alt afgået, stk 210 212 Gennemsnitligt kuldnummer ved afgang 4,58 4,97 Slagtet, stk. 151 158 Gennemsnitligt kuldnummer for slagtesøer 4,97 5,32 Selvdøde og aflivede, stk 59 54 Gennemsnitligt kuldnummer for selvdøde og aflivede søer 3,58 3,93

Mavesundhed Formalingsgrad er det bedste indsatsområde Polte og søer: 3% 12 % 35 % 50 % Polte: Groft formalet foder anvendes fra cirka 70 kg Søer: Groft formalet foder anvendes i hele cyklus Indkøber: Anvend 10 20 pct. valset korn i pillerne