Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Relaterede dokumenter
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Fodring i hvalpeperioden

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

Huldstyrring økonomisk gevinst

Pelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK

Huldstyring i praksis

Hvad dør mink af? Et feltstudie

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Stil skarpt på poltene

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

Flytningstidspunkt for drægtige tæver

Håndtering af sår 2015

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Velfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Lopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Ledelsesmanagement. Margit Skovbjerg Minkavler, udvikler, iværksætter MBA i ledelse og strategi

1. hovedforløb Kvier

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Spækscanning af søer inspiration til 2015

SENESTE NYT OM SOFODRING

- så den kan passe 15 grise

KONKLUSION OG VURDERING

Tjek på farmen Kampagne Medlemsmøder, januar 2010

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

SEGES P/S seges.dk 1

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Vådfoder - Udnyt potentialet

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Pasningsvejledning til marsvin

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN. Struktur og systematik på staldgangen

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Viden, værdi og samspil

Fodringsstrategier for diegivende søer

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Soens produktion af råmælk og mælk

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Transkript:

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet er meget vigtigt for det økonomiske udbytte. (+ 55.000 kr. pr 0,1 hvalp på en gennemsnitsfarm) Sunde og trivelige hvalpe giver højere udbytte Det er en stor arbejdsbelastning at passe syge hvalpe Det påvirker ofte ejer, personale og familie, når det går galt. Det forsømte forår Biovet

Formålet med projektet Skabe debat om brug af objektive data til sikring og udvikling af produktionen. Skal rådgivning flytte viden eller fiduser Kan avleren se værdien. Er det muligt at indsamle troværdige data. Hvorledes fodrer avlerne i virkeligheden. Hvorledes kan vi involvere og motivere avler og personale. Hjælpe rådgivere med at udvikle et robust rådgivningsværktøj. Indtil nu er 40 farme besøgt, 22 indgår i projektet. Biovet

Sundhed hos minkhvalpe Vi får født ca. 9 hvalpe pr fødende tæve. Der er ca. 6 hvalpe pr fødende tæve ved udsætning. Der tabes primært hvalpe indenfor de to første levedøgn og ved 30 42 levedøgn. Farme med diarre hos hvalpe fedtede hvalpe i 15 30 levedøgn, kan have store tab. 1. Fokus på fødsel. 2. Fokus på diarre. 3. Fokus på overgang fra mælk til foder. Biovet

Hvor meget betyder fodring for et godt resultat Problemer i fødsel og hvalpeperioden er et tilbagevendende problem hvor stor betydning har fodring. På farmene er der stor fokus på fodring. Vi har en mangelfuld videnskabelig dokumentation for fodringens betydning for hvalperesultatet. Vi taler meget om de erfaringer, de enkelte avlere har. Vi gætter ofte om årsager der er solgt mange løsninger Vi vil givet få flere foder data i fremtiden, men det løser ingen problemer, hvis de ikke bliver brugt. Biovet

Tævers krav til vedligehold i perioden Der mangler helt præcise tal på farm niveau. Til vedligehold skønnes det daglige behov at være ca. 215 kcal, svarende til 165 gram foder. (130 kcal/100 gram) I drægtigheden er der yderligere krav til fostertilvækst, svarende til 110 gram fostervæv. Gennemsnitlig dagligt foderforbrug af 5 år for perioden 1. januar til 30. april ligger mellem 225 til 240 kcal (Sole avlerpanel 2010-2014) Biovet

Hvad påvirker vedligehold Dyrets aktivitet og huld. Temperatur, ved 1 grad koldere øges foderbehov til vedligehold med 3-4 gram (120 Kcal/100 gram) Vindpåvirkning, sluser, lukkede haller. Avl, typer, mørke typer æder lidt mere. Redekassen, størrelse og isolering. Halm over redekasser. Biovet

450 Foderstyrke kcal/dag i uge nr. 10-20 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Sole mink Kolonne1 Min behov

Farmbesøg Tidsforbrug ca. 1,5 time Forklaring om, hvorledes data indgår i opgørelsen Registrering af foderforbrug, med kopi af bilag fra fodercentral. Nøjagtig gennemgang af dyreantal, salg af dyr pelsning og dødsfald. Spørgsmål om strategi, fodermanagement, sundhed, m.m Hvis der er tid, så laves dataindtastning og analyse med det samme. Biovet

Et simpelt skema til registrering Uge nr kg foder antal dyr foder/dyr k.cal/kg foder k.cal dyr k.cal sole 10 ######## ######## 316 11 ######## ######## 250 12 ######## ######## 271 13 ######## ######## 305 14 ######## ######## 296 15 ######## ######## 262 16 ######## ######## 235 17 ######## ######## 199 18 ######## ######## 201 19 ######## ######## 282 20 ######## ######## 356 21 ######## ######## 437 22 ######## ######## 556

6,5 hvalp udsat ingen problemer 600 Foderstyrke forår 500 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Fede tæver med forøget tab af hvalpe ved fødsel 500 Foderstyrke forår 450 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Hvalpe med diarre og øget dødelighed Foderstyrke forår 500 450 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Diarre med forøget dødelighed Foderstyrke forår 500 450 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Diarre med høj dødelighed Foderstyrke forår 600 500 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Tab af 1,2 hvalp pr tæve Foderstyrke forår 500 450 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Fedtlever hos tæver slut maj Foderstyrke forår 500 450 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Lavt hvalperesultat, lille kuld str. Foderstyrke forår 500 450 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

Kan vi se et mønster 17/22 avlere vidste ikke præcist, hvordan de fodrede sidste forår. Få farme har en strategi, der tager udgangspunkt i et antal gram eller kcal pr tæve, de styrer på dyrenes aktivitet og hvad, de mener, er rigtigt. 5/22 farme rammer helt forbi deres eget mål. 2/22 farme har en sikker opfattelse af, hvad niveau for vedligehold er på egen farm. 1/10 farme med øger dødlighed/diarre hos hvalpe, brugte mere foder i maj, sammenlignet med gennemsnit af Sole farmpanel. Stort set alle, der reelt fodrer restriktivt, ved ikke, hvor de ligger til forhold af gennemsnit på fodercentralen. Risiko for meget forskelligt foderniveau, hvis man kun bruger dyrets aktivitet som indikation for foderstyrke ved fodring. Biovet

Anbefaling til fodring Projektet er ikke egnet til i detaljer at sige, hvad der er rigtigt og forkert. Der er meget stor forskel i foderniveau mellem farmen. En tendens til at problemfarme fodre stærkt i marts og svagt slut april. Tendens til at fodring op til fødsel med mindre end 175 kcal dagligt/tæve som gennemsnit på farmen udgør en risiko. Fodring med et niveau væsentligt under fodercentrals gennemsnit i perioden efter fødsel er en risiko. Lad ikke frygten for fødselsproblemer og diarre hos hvalpe styre fodringen ud i ekstremt lave mængder. Biovet

450 Foderstyrke kcal/dag i uge nr. 10-20 350 250 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Kolonne2 Et bud Min behov

Fremtiden? Avlere er meget positive overfor projektet, de ser værdi i at evaluere inden næste sæson. Dyrlægernes perspektiv er at få et mere robust grundlag for rådgivningen. Stor værdi i at kunne sammenligne farme objektivt. Rådgivningens processen bliver klart mere kvalificeret, når der er facts på bordet. Vigtigt at det ikke bliver for teknisk Der er et perspektiv i at sikre, at en valgt strategi bliver fulgt. Fremtiden kunne være, at alle foderdata kunne trækkes via fodercentralen, så præcise foderkurver kunne udskrives på daglig basis til den enkelte farm Biovet

Fodring juni til november Udnytte vækstpotentialet. Foder og vand tidligt i perioden for at undgå bid, afmagring, dødsfald, urinvejslidelser Bevare væksten under udsætning Jævn optrapning samtidig med øget kalorie indhold Foderoptagelse under varme perioder Jævn foder rytme i september november Fedtlever dødsfald Forekomst af diarre Bidskader i efteråret Pelskvalitet, størrelse og strækning Biovet

2 farme med bid, diarre og ujævn foderoptag 2 farme med samme ledelse, ca. 50000 hvalpe Efteråret 2013 var der store problemer med diarre, bidskader og dødsfald Farmene er medicineret i foder 3 gange i efteråret Der er et fald i størrelse og kvalitet over de seneste år Størrelse ca. 102 Generelt højt niveau for management på farmen. Farmbesøg forår 2014 med fokus på vækstperioden med analyse af foderforbrug og management Plan for fodermanagement Farmbesøg august 2014 med fokus på den praktiske del.

Foderforbruget i vækstperioden på 2 farme 2013 7000 6500 6000 5500 5000 4500 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 205 209

To naboer, uge 23-27 0 Foderstyrke juni 0 Foderstyrke juni 1800 1800 1600 1600 1 1 1 1 1000 1000 800 800 600 600 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal sole 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal sole

To naboer, uge 28 til 36 Foderstyrke vækst periode Foderstyrke vækst periode 450 450 350 350 250 250 150 28 29 30 31 32 33 34 35 36 150 28 29 30 31 32 33 34 35 36 k.cal dyr k.cal sole k.cal dyr k.cal sole

Kcal/dyr/dag Kcal/dyr/dag To naboer, uge 37 til 44 Foderstyrke efterår Foderstyrke efterår 450 450 350 350 250 250 37 38 39 40 41 42 43 44 Uge nr Farm Sole FC GNS 37 38 39 40 41 42 43 44 Uge nr Farm Sole FC GNS

Foderstyrke uge 23-27 0,00 1800,00 1600,00 1,00 1,00 1000,00 800,00 600,00,00 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal sole

Foderstyrke uge 28 til 36 450 Foderstyrke vækst 2014 350 250 28 29 30 31 32 33 34 35 36 k.cal dyr k.cal sole

Kcal/dyr/dag Foderstyrke uge 37 til 44 Foderstyrke vækst 2014 450 350 250 37 38 39 40 41 42 43 44 Uge nr Farm Sole FC GNS

Højt hvalpesnit, foderstyrke uge 23 til 27 2900 Foderstyrke juni 2 1900 1 900 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal sole

Højt hvalpesnit, foderstyrke uge 28 til 36 500 Foderstyrke vækst periode 450 350 250 150 28 29 30 31 32 33 34 35 36 k.cal dyr k.cal sole

Kcal/dyr/dag Højt hvalpesnit, foderstyrke uge 37 til 44 Foderstyrke efterår 500 450 350 250 37 38 39 40 41 42 43 44 Uge nr Farm Sole FC GNS