LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: Opgave 11: 75 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver 25 % fordelt på denne ene opgave Opgavesættet består af 18 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Opgaverne skal besvares på den afsatte plads, men det forventes ikke at alle siderne nødvendigvis udfyldes for at opnå en fyldestgørende besvarelse. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NVN PÅ SIDERNE! 1
Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: ngive (eller anføre): Begrund Beskrive: Beskriv kort: Definere: Diskutér: En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. En systematisk, sammenhængende forklaring i ord, (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger - fx begrund hvilke(n) nervebane(r), der er afficeret af læsionen. nvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Detaljer udelades. En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. nvendes hvor der ønskes en beskrivelse af anatomiske og/eller funktionelle sammenhænge på et mere overordnet niveau. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Karakterisere: Markér, indtegn: Nævn (benævn, navngiv) Opdele eller inddele: Skitsér: Tegn: En kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle) fx karakterisér de hulrum som indeholdes i hjernen. Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne fgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. nvendes, når man kun ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. nvendes også, når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer. nvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2
Opgave 1 Knoglen Fremstil en skematisk tegning af en rørknogle og angiv knoglens væsentlige dele. B Marker en horisontal linje i din skematiske tegning fremstillet i og tegn et tværsnit af knoglen svarende til denne linje. ngiv de strukturer/dele du kan identificere på dette niveau af knoglen. 3
Opgave 2 Leddet Beskriv opbygningen af det ægte led, gerne illustreret ved hjælp af en tegning. 4
Opgave 3 Hvirvelsøjlen Fremstil et tværsnit af columna vertebralis med indhold. 5
Opgave 3 (fortsat) B ngiv de tre hinder der omskeder medulla spinalis. C Beskriv hvorvidt disse hinder i columna vertebralis adskiller sig i forhold til hinderne i kraniet med hensyn til relation til den omgivende knogle. 6
Opgave 4 Skeletmuskulatur Beskriv hvordan skeletmuskelcellen adskiller sig fra hjertemuskulatur og glat muskulatur med hensyn til: Kerneantal- og placering, fiberlængde, tværstribning, innervationsforhold og viljestyret kontrol. 7
Opgave 5 Neuromuskulær transmission ngiv hvor følgende vil forefindes i en motorisk forhornscelle: 1) Myelin 2) Nissl-substans 3) xon-hillock B Hvilke celler er ansvarlige for syntesen af myelin i CNS henholdsvis PNS? C Hvad karakteriserer xon-hillock? 8
Opgave 6 scenderende ledningsbaner Beskriv lokalisation og funktion af bagstrengs-lemniscus medialis (BLM) systemet. Din beskrivelse af ledningsbanens neuroanatomi må gerne ledsages af en vellignende tegning. 9
Opgave 7 scenderende ledningsbaner Beskriv lokalisation og funktion af det anterolaterale system (LS). Din beskrivelse af ledningsbanens neuroanatomi må gerne ledsages af en vellignende tegning. 10
Opgave 8 Pyramidebanen Beskriv pyramidebanens forløb fra udspring til terminalområde. B Beskriv hvorledes en ensidig læsion ved manifestere sig ved den neurologiske undersøgelse. 11
Opgave 9 Billedet viser en MRI scanning af en voksen person: nfør navn for de fra -G markerede strukturer: B C D E F G 12
Opgave 10 Neurofysiologi Beskriv hvordan nervecellen opretholder sit hvilemembranpotentiale. B Beskriv hvordan kation-koncentrationer ændrer sig henover nervecellens cellemembran i forbindelse med aktionspotentialet. 13
Opgave 11 Neurotransmittere ngiv en væsentlig eksitatorisk og en væsentlig inhibitorisk neurotransmitter i CNS. B ngiv den omtrentlige placering af nerveceller der syntetiserer neurotransmitteren serotonin. 14
Opgave 12 Klinisk casus En bokser med en lang karriere har været gennem mange hårde kampe. Han er blevet knockoutet fem gange; to af gangene blev han slået bevidstløs og CT-scanninger ved disse knockouts viste generelt hjerneødem og endda enkelte småblødninger i hjernen. Fem år efter sit karrierestop oplever den tidligere bokser en begyndende tendens til at hans evne til bevægelse er blevet nedsat: Han er begyndt at opleve stivhed i leddene, han bevæger sig langsommere, han har tit svært ved at holde balancen, og han er begyndt at ryste.. Hvilken neurologisk sygdom kunne bokseren have udviklet? B. Ved denne sygdom findes specielt en type neurotransmitter at være nedsat. Hvilken? C. Hvor produceres denne neurotransmitter? 15
Opgave 12 (fortsat) D. Beskriv basalgangliernes anatomiske opbygning og angiv deres beliggenhed. 16
Opgave 12 E Hvordan kan man forklare at ovennævnte neurotransmitter kan påvirke basalgangliernes funktion? F ngive en anden sygdom der kan ramme basalganglierne. 17
Opgave 12 G. Ovennævnte neurotransmitter findes også i projektioner til andre områder i hjernen, blandt andet i cortex cerebri og nucleus accumbens. Hvilken sygdom tænkes at kunne påvirkes med behandling med receptor-blokerende medicin mod denne neurotransmitter i cortex cerebri? H. Hvad kan være en vigtig funktion af denne neurotransmitter i nucleus accumbens? 18