VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET
Målevaluering Hvad er målene for implementering af værktøj til tidlig opsporing Er de opnået? Identificere barrierer for (manglende) opfyldelse af formulerede mål
Procesevaluering Mulighed for at inddrage borgere/pårørende i den daglige anvendelse af værktøjet Skaber godt grundlag for forbedringer af indsatsen God muligheder for at anvende kvalitative metoder (interviews, observationer, fokusgruppeinterviews)
Effektmåling Er målene for implementeringen af værktøjer til tidlig opsporing blevet nået? Svarmuligheder: Ja, vi synes, at der er skabt effekt i forhold til: Et styrket tværfagligt samarbejde En mere systematisk måde at observere og diagnosticere på i dagligdagen Øget kvalitet i sygeplejen Færre indlæggelser og genindlæggelser (?)
Antagelse: Implementering af værktøj til tidlig opsporing har god effekt Men: Ingen kontrolgruppe/område Ingen succeskriterier De ældre og pårørende er ikke inkluderet i udviklingen af værktøjet Ikke taget (tilstrækkelig) højde for systematisk indsamling af data/viden i projektet
Designs til måling af effekter? Systematiske forskningsoversigter Designs med kontrolgruppe Designs uden kontrolgruppe Før og eftermålinger Eftermålinger Møntkast KILDE: WWW.SFI.DK
Eksempel: Design med kontrolgruppe Implementering af værktøj til tidlig opsporing D i s t r i k t N o r d Øst og Ve s t Kontroldistrikt U d v æ l g e p l e j e hjem, h v o r v æ r k t ø j e t t i l t i d l i g opsporing i mplementeres I mplementeringsperiode o v e r f x. 1-2 år E v a l u ere f o r b e d r i n g s indsatser ( p e r s o n a l e, æ l d r e og p å r ø r e n d e ) P l e jehjem, hvor v æ r k t ø j e t i k k e i mplementeres i første o mgang K o n t r o l f u n ktion i s a mme p e r i o d e 1-2 år L æ r i n g fra implementeringen i distrikt N o r d v i l k u n n e o p t i meres for ansatte o g æ l d r e i disse d i s t r i k t er
Målgrupper i effektvurdering Ansatte i plejecentre X Den ældre borger? Pårørende?
Kvalitative interviews med ældre og pårørende Borgere/de ældre Patienthistorier Pårørende (
Fokusgruppeinterviews VIDEN OG HOLDNINGER Hvad kendetegner ældre borgeres og pårørendes viden og holdning til værktøjet Vigtig viden for at justere indsatser i dagligdagen KENDSKAB TIL VÆRKTØJET Hvor konkret kendskab har de til formålet med implementeringen af værktøjet? Kendskabet blandt de ældre borgere og pårørende siger noget om synligheden KOMMUNIKATIONEN TIL DE ÆLDRE OG PÅRØRENDE Hvordan opleves information omkring værktøjet? Dialogpræget?...Interesse for brugerperspektiver i implementeringen VURDERING AF EFFEKTER Hvordan forholder ældre borgere og pårørende sig til implementeringen af værktøjet? (hvilke tanker, handlinger og overvejelser kommer til udtryk)
Konkrete forslag til patienter og pårørendes bidrag Ældre borgere og pårørende kan indgå som faste medlemmer af et forbedringsteam og inddrages i alle faser af forbedringsarbejdet Ældre borgere og pårørende kan bidrage til at undersøge, hvilke forhold på et bestemt plejehjem, der kan medvirke til at skabe tryghed for den ældre borger (fx. sprogbrug, organisering, skiltning mv.) Involvere ældre borgere og pårørende i at få afprøvet nye tiltag ved at huske på at spørge hvordan, de oplever initiativet, og hvilke forslag de har til ændringer
Brugen af værktøjet bør forudsætte: At borgeren og pårørende er inddraget og undervist i formålet med redskabet. At brugen af det konkrete værktøj er afstemt med borgeren/pårørende At brugen af værktøjet følges/ evalueres i samarbejde med borgeren/pårørende
Gode muligheder for øget samarbejde Der er brug for bedre viden om effektive indsatser i kommunale forebyggelse på flere områder Vigtigt at tage udgangspunkt i de kommunale behov for forskningsindsatser Inititativer til samarbejde bør komme fra såvel kommune og forskere Vi skal udfordre hinanden Behov for nærmere at identificere muligheder og barrierer i et tættere samarbejde Fremme en tættere dialog og viden om begge parters måder at arbejde på KILDE: MERE FORSKNING I DE KOMMUNALE SUNDHEDOPGAVER, 2014, KL
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN