Børn og Unge, Århus Kommune Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Malling skoledistrikt Capacent 1. marts 2010
Børn og Unge, Århus Kommune Midtvejsevaluering af KRAI 1. marts 2010 Indhold 1. Baggrund og formål 1 2. Generelle tendenser 2 3. Processen omkring forankringen af KRAI 5 4. Organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold 7 5. Børnenes faglighed og trivsel 9 6. Undervisning og pædagogik 13 7. Forældresamarbejde 15
1. Baggrund og formål I skoleåret 2008/2009 blev der iværksat et pilotprojekt med kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) i tre skoledistrikter i Århus Kommune, hvoraf Malling skoledistrikt er det ene. Skolens deltagelse i KRAI-projektet er en lokal beslutning truffet af skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab. Pilotprojektet skal blandt andet medvirke til at afprøve nye undervisnings- og organisationsformer, kortlægge behovet for kompetenceudvikling af involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret og kompetencebaseret indskolingsforløb organiseres og forankres bedst muligt. Datakilder Dette notat er en del af midtvejsevalueringen af KRAI, men sammenfatter udelukkende de væsentligste hovedresultater vedrørende erfaringerne fra Malling skoledistrikt. Dataindsamlingen består af i alt fire fokusgruppeinterview i Malling skoledistrikt med følgende respondentgrupper: Pædagoger i dagtilbud Lærere og pædagoger i skole/sfo Forældre til skoleelever og børnehavebørn Ledere i dagtilbud og skole/sfo Fokusgruppeinterviewene er gennemført af VIA University College og Capacent i fællesskab. Desuden baserer midtvejsevalueringen sig på statusnotater fra de tre decentrale projektgrupper, et statusnotat fra en administrativ arbejdsgruppe i forvaltningen, en række børneinterview med både skolebørn og børnehavebørn samt et fokusgruppeinterview med centrale personer i Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Midtvejsevalueringens formål Capacent har desuden udarbejdet en samlet midtvejsevalueringsrapport, der sammenfatter de vigtigste tværgående erfaringer fra de tre pilotdistrikter med henblik på at drage læring i et fremadrettet perspektiv. Dette notat fokuserer som nævnt på de væsentlige erfaringer med pilotprojektet i Malling skoledistrikt. Notatet tager udgangpunkt i følgende temaer: Generelle tendenser Processen omkring forankringen af KRAI Organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold Børnenes faglighed og trivsel Undervisning og pædagogik Forældresamarbejde 1
2. Generelle tendenser At indføre kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i et skoledistrikt er en krævende og omfattende proces, der påvirker stort set alle dele af skolens virke og også indebærer betydelige forandringer for de involverede dagtilbud. Projektet udfordrer eksisterende strukturer, kulturer, vaner og forestillinger. Pilotprojektet er en læreproces, og i evalueringen af KRAI, er det derfor vigtigt at skelne mellem tre grundlæggende forskellige niveauer: 1. KRAI som indskolingsmodel 2. KRAI som pilotprojekt 3. KRAI som forandringsprojekt KRAI som indskolingsmodel KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsprojekt I Malling er der mange overvejende positive erfaringer med KRAI som indskolingsmodel. Både medarbejdere, ledelse og flertallet af forældrene giver udtryk for, at kompetencebaseret og aldersintegreret indskoling styrker elevernes faglige og sociale udvikling. De positive erfaringer knytter sig primært til aldersintegreret indskoling (AI) og i mindre grad til kompetencebaseret rullende skolestart (KR). Børnene giver udtryk for, at skoleformen er mulighedsskabende frem for mulighedsbegrænsende og giver dem glæde i hverdagen. En stor del af de negative erfaringer knytter sig til håndteringen af KRAI som et pilotprojekt, hvor mange spørgsmål afklares under vejs i processen.. Malling Skole har haft udfordringer med at skabe en velfungerende ledelsesform, arbejdskulturel platform og frugtbar organisatorisk ramme for læreprocesser og udvikling. I sammenligning med de to andre skoler er udfordringerne blevet imødegået markant mere negativt af medarbejdere og forældre. Dette gælder især for pilotprojektets opstartsfase, hvor det er tydeligt, at hverken medarbejdere eller forældre har været indstillet på præmisserne for et pilotprojekt. Pilotprojektets helt grundlæggende udfordring er at rumme og håndtere KRAI som forandringsprojekt. I den forbindelse har det stor betydning, at skolen udvikler et stærkt pædagogisk fundament, en fælles forståelse for projektets mål og mening og en tydelig ledelse, der formår at involvere og 2
engagere alle interessenter og skabe en kultur, hvor forandringer modtages positivt og ikke bliver kilde til stress og frustration. I dag har Malling Skole en bevidst projektstyringsmodel, som netop forsøger at tage højde for disse udfordringer. Midlertidige og varige effekter Sondringen mellem disse tre niveauer kan være med til at synliggøre, hvilke evalueringsresultater, der relaterer sig direkte til KRAI som indskolingsmodel og dermed er varige, og hvilke, der knytter sig til implementeringen af projektet og dermed er midlertidige. Malling Skole har haft en turbulent opstartsfase præget af manglende medejerskab, modvilje mod forandringerne blandt nogle medarbejdere og forældreprotester i lokalsamfundet. Der er dog samtidig tydelige tegn på, at mange medarbejdere og forældre er mere positivt indstillede over for KRAI i dag end tidligere i projektet. Overordnede tendenser I forhold til KRAI som indskolingsmodel tegner sig et billede af en gennemgående positiv opfattelse blandt de involverede interessenter. Evalueringsmaterialet peger på følgende overordnede tendenser: Flertallet af lærere og forældre oplever en god faglig progression hos børnene i indskolingen, hvor alle børn mødes med relevante faglige og sociale udfordringer. Børnene oplever det generelt som positivt at være på de aldersintegrerede hold. De oplever at få adgang til flere sociale sammenhænge og mange nye venskaber bliver skabt. Langt de fleste børn er glade for at gå i skole. De giver udtryk for, at det er sjovt at lære, og at læringen blandt andet foregår ved hjælp af leg. Flertallet af forældrene er tilfredse. Nogle forældre er utrygge og skeptiske inden børnenes skolestart, men de fleste bliver overvejende positive, når barnet er startet i skole. Fokusgruppeinterviewene tyder på, at forældrene oplever en relativ stor kontrast mellem den lokale snak og den virkelighed, de møder i skolen. Pædagogerne i dagtilbuddene savner viden om projektet. De oplever kun i begrænset omfang, at KRAI har indflydelse på deres hverdag. Dette skyldes primært, at de ikke i tilstrækkelig grad har været involveret i forankringsprocessen. De oplever deres manglende indsigt i projektet som problematisk, fordi de har en afgørende rolle som glade budbringere for KRAI i forhold til kommende skolebørns forældre. Lærerne bliver udfordrede. De oplever, at KRAI stiller store krav til deres forandringsvillighed, faglighed og evne til at planlægge og praktisere undervisningsdifferentiering. Enkelte medarbejdere opfatter fortsat forandringerne, der følger med KRAI, som kilde til frustration. Flertallet oplever, at de i dag har indflydelse på udviklingen af en ny pædagogisk praksis og nye undervisningsformer. Denne indflydelse manglede de i projektets opstartsfase. Flere medarbejdere i både dagtilbud og skole ser ulemper ved den kompetencebaserede rullende skolestart, f.eks. at det forstyrrer den naturlige progression i undervisningsforløbet. 3
Malling Skole er i høj grad lokalt forankret. Mere end ni ud af ti skolebørn bor i skoledistriktet. Det betyder, at skolen har stor betydning for det lokale fællesskab, hvor flere forældre og lærere savner den traditionelle klasse og det traditionelle klassesammenhold. 4
3. Processen omkring forankringen af KRAI Den ledelsesmæssige håndtering af forandringsprocesser Pilotprojektet stiller meget store krav til forandringsledelse. Den gode forandringsleder handler proaktivt frem for reaktivt og bygger i denne sammenhæng sit lederskab på en tydelig pædagogisk vision og formår at relatere forandringsbudskaberne til det konkrete arbejde på skolen og i daginstitutionerne. Den ledelsesmæssige håndtering af forandringsprocesserne har derfor stor betydning for projektets forankring og medarbejdernes motivation. På Malling Skole oplever flere af medarbejderne, at de ikke har haft tilstrækkelig indflydelse på projektet, og at forankringsprocessen særligt i opstartsfasen har været udpræget topstyret. Selvom Malling Skoles deltagelse i KRAI-projektet er en lokal beslutning truffet af skoleledelsen og skolebestyrelsen i fællesskab, giver flere interviewpersoner udtryk for, at de opfatter KRAI som et politisk prædefineret projekt. Mange peger på, at projektets strukturelle forudsætninger som for eksempel problemer med planlægning af personaleresurser og lokalefordeling har bidraget til forvirring og frustration hos både voksne og børn. Generelt set har personalet i indskolingen en positiv opfattelse af den pædagogiske vision i KRAI, men flere har oplevet pilotprojektet som kilde til frustration. Dette påvirker stemningen på skolen, og fokusgruppedeltagerne fremhæver det som en central udfordring at skabe en kultur, hvor man bakker hinanden op og ikke kun ser problemer. Konsulentstøtte er værdifuld Malling Skole har benyttet sig af Børn og Unges tilbud om processtøtte i forbindelse med forankringsprocessen. Skolen har desuden modtaget ekstrabevillinger til eksterne konsulenter, som har arrangeret temadage blandt andet med fokus på samarbejde mellem lærere og pædagoger. Disse temadage vurderes som et gennembrud og har afgørende betydning for projektets forankring og indskolingspersonalets engagement. 5
På ledelsesniveau udtrykkes et behov for mere intensiv støtte til de decentrale forandringsprocesser. I ledergruppen er det en udbredt opfattelse, at KRAI medfører en væsentlig mere kompleks ledelsesopgave end forventet. Vigtige ledelsesmæssige udfordringer Halvvejs i projektperioden har ledelsen i skoledistriktet udarbejdet en færdig projektstyringsmodel, som danner grundlag for en bevidst håndtering af pilotprojektet og inkluderer et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på følgende udfordringer: At skabe en arbejdspladskultur med forandringsparathed, nye samarbedstraditioner og tydelige pædagogiske værdier. At sikre forankring af projektet og personalegruppernes medindflydelse og engagement. At udvikle et fælles teoretisk afsæt og en fælles pædagogisk platform for KRAI. At varetage løbende erfaringsopsamling og refleksion over den fælles pædagogiske udfordring. At etablere et konstruktivt samarbejde mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole både på medarbejder- og ledelsesniveau. At kommunikere forandringsbudskaberne effektivt og systematisk til alle pilotprojektets interessentgrupper. Vi har gjort det på en bestemt måde i en menneskealder, og nu laver vi det om. Vi vil skabe det gode børneliv, og det kræver, at vi stiller os på tæerne og udfordrer os lidt. Men vi skal jo have alle med. Og få det til at fungere ind i en hverdag. Det er dér udfordringen ligger. 6
4. Organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold KRAI-projektet indebærer en lang række organisatoriske og styringsmæssige forandringer, der blandt andet har til hensigt at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole/sfo samt give bedre muligheder for tværfaglighed, differentiering og for at tænke kompetencebaseret i stedet for aldersfokuseret. Evalueringen tyder på, at disse intentioner delvist er blevet indfriet i Malling skoledistrikt. Primært et skoleprojekt KRAI er i Malling er i dag primært organiseret som et skoleprojekt, og skolen har manglet overskud til at tænke daginstitutionernes rolle aktivt ind i pilotprojektets opstart. Inden for det seneste halve år har skolelederen, dagtilbudslederen og SFO-lederen dog organiseret sig i et fælles ledelsesteam. I de kommende måneder vil de rette en fælles indsats mod at udvide distriktssamarbejdet mellem skole/sfo og dagtilbud. Et vigtigt fokuspunkt i distriktssamarbejdet er overlevering af børnene fra dagtilbud til skole. Malling Skole har indført rullende skolestart tre gange årligt. Dette har medført et stigende behov for at erstatte den uformelle dialog mellem pædagoger og lærere omkring skolestart af et mere struktureret forløb. Skoledistriktsgruppen i Malling har udarbejdet en pjece, der indeholder en detaljeret handlingsplan for de procedurer, der vedrører skolestart. Denne handlingsplan skal blandt andet sikre, at daginstitutionerne i højere grad involveres i KRAI. Overvejelser omkring skolestartstidspunkt Fokusgruppeinterviewene tyder på, at pilotprojektet i Malling indtil videre har medført, at børnenes gennemsnitsalder ved skolestart er steget. For skoleåret 2009/2010 var knap en tredjedel af de børn, der startede i skole syv år eller ældre. Det var således kun 69 procent af børnene, som startede i skole det år, de fyldte fem eller seks år. Dette er markant færre end i de to andre skoler i pilotprojektet, og tendensen synes at føre tilbage til følgende lokale præmisser: 1) Forældrene er præget af historierne, de hører ude i byen og vælger i en del tilfælde at vente så lang tid som muligt med at indskrive de- 7
res børn i skolen. Pædagogerne fortæller, at nogle forældre forsøger at udskyde deres børns skolestart til pilotprojektet er afsluttet. 2) Flertallet af pædagoger føler, at de mangler viden om KRAI. De har ikke en tydelig forestilling om, hvad der forventes af et barn ved skolestart, og de vælger derfor i nogle tilfælde at anbefale en udskydelse af barnets skolestart. Om det gennemsnitlige skolestartstidspunkt rent faktisk udskydes som følge af KRAI vil blive analyseret nærmere i forbindelse med slutevalueringen. SFO-pædagogen er gennemgående voksen i børnenes hverdag Fysiske rammer Langt de fleste forældre, pædagoger, lærere og ledere ser inddragelsen af SFO-pædagogerne i undervisningen som en stor gevinst ved KRAI. Mange forældre er glade for, at der er en gennemgående voksen i børnenes dag, lærerne ser store fordele ved at være to om undervisningen, og de involverede SFO-pædagoger oplever, at deres deltagelse i undervisningen bringer en ny faglighed i spil. Skolen har netop gennemført strukturforbedringer, som inkluderer en fælles, skemalagt forberedelsestid mellem lærer og pædagog. KRAI-projektet medfører ændrede krav til brugen af de fysiske rammer. Malling Skole oplever et behov for større og mere fleksible lokaler end de traditionelle klasselokaler. Som følge af de forholdsvis store aldersintegrerede hold, er der behov for større undervisningslokaler, idrætsfaciliteter, osv. Samtidig er der behov for mange små rum til de kompetencebaserede hold og steder, hvor eleverne kan trække sig tilbage. Enkelte interviewpersoner peger på, at en bygningsmæssig modernisering af skolen kan sende et vigtigt signal om forandring og støtte forudsætningerne for pædagogisk modernisering. Malling Skole står i det kommende skoleår overfor at skulle opføre en helt ny indskolingsfløj, hvor disse ønsker forventes i højere grad at kunne opfyldes. 8
5. Børnenes faglighed og trivsel Børnene udvikler sig socialt og fagligt Det er en overordnet tendens, at børnene trives i den nye indskolingsform. Flertallet af lærere og pædagoger kan se tydelige faglige og sociale fordele for børnene i KRAI. Børneinterviewene peger ikke på generelle vanskeligheder i pilotprojektet, og mange forældre oplever, at KRAI inkluderer en positiv social udvikling og god faglig progression for det enkelte barn: Børnene får en mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole og flere deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber. Lærerne praktiserer en mere differentieret undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og behov. Børnene udvikler sig fagligt og socialt på de aldersintegrerede hold, hvor de har mulighed for aktivt at forholde sig til faglige og sociale impulser, der er både over og under deres niveau. Det er en vigtig konklusion, at de vanskeligheder, der knytter sig til implementeringen af pilotprojekterne blandt ledere, medarbejdere og forældre i voksenhøjde ikke manifesterer sig i børnehøjde. Det vi har gang i er at bryde med en skolestruktur, der var rar for de voksne, og nu skal vi arbejde på at skabe en struktur, der er rar for børnene at være i. 9
I det følgende beskrives de positive og negative erfaringer med de tre grundlæggende elementer i KRAI: Rullende, kompetencebaseret skolestart, kompetencebaseret undervisning og aldersintegration. Rullende skolestart Børnehavepædagogerne vurderer, at det for langt de fleste børn er en fordel, at skolestartstidspunktet er fleksibelt. Det kompetencebaserede perspektiv på skolestarten giver sig desuden udslag i en mere målrettet indsats for det enkelte barns udvikling allerede i børnehaven. I praksis er det dog relativt få børn, der endnu er rulle ind uden for det normale skolestartstidspunkt i august. Dette skyldes primært, at pædagogerne vægter børnehavebørnenes venskabsrelationer højere end deres kompetencer i deres anbefalinger omkring det enkelte barns skolestart. Flere forældre giver udtryk for, at den rullende skolestart bryder med et skoleparadigme, hvor klassen og klassesammenholdet var udgangspunkt for børnenes tryghed og sociale trivsel. Når nye børn kontinuerligt ruller ind og ud af de kompetencedelte og aldersintegrerede hold bliver det svært for forældrene at engagere sig i forældresamarbejdet og få overblik over børnenes venskaber. Lærerne peger desuden på nogle strukturelle forudsætninger omkring rullende skolestart, som gør det vanskeligt at planlægge progression i undervisningsforløb, fx bogstavsgennemgang og færdselsundervisning. Flere af lærerne og pædagogerne oplever det som besværligt, at børn løbende ruller ind. De ville foretrække en indskolingsmodel uden rullende skolestart, altså alene aldersintegreret indskoling. Også forældrene foretrækker en skolestart, hvor mange børn starter sammen og følges ad fra børnehaven. Flere lærere fremhæver dog, at rullende skolestart har stor positiv indflydelse på børnenes trivsel i indskolingen. De kommer ind i en gruppe, der er etableret og får på den måde en mere tryg skolestart, hvor de kan bruge deres energi på at lære frem for at skabe sociale hierarkier. Kompetencebaseret undervisning Lærerne vurderer, at de kompetencebaserede hold har positiv indflydelse på børnenes faglige progression. De bliver mødt med relevante udfordringer, og flere børn får succesoplevelser gennem deres præstationer, fordi de måler sig med jævnbyrdige. På samme måde oplever færre børn stigmatisering i skolen på baggrund af faglige vanskeligheder. Lærerne vurderer, at den kompetencebaserede holdundervisning styrker det faglige niveau i indskolingen både for de svageste og stærkeste elever, og skolen forbereder i dag mellemtrinet på at modtage dygtigere elever. I forbindelse med slutevalueringen vil det blive analyseret nærmere, om der er dokumentation for, at det faglige niveau på de skoler, der deltager i pilotprojektet, er styrket som følge af KRAI. Flere af forældrene giver udtryk for, at børnene er meget bevidste om deres kompetenceniveau og om, hvor de aldersmæssigt burde høre til. De oplever desuden, at børnene mister stolthed over deres faglige præstationer og hele tiden sætter sig nye faglige mål, fordi de sammenligner sig med større børn. Selvom der generelt er tale om en meget positiv vurdering af KRAI som indskolingsmodel, bliver der også peget på visse mulige ulemper ved KRAI, 10
som er vigtige at holde sig for øje. Både blandt lærere, pædagoger og forældre er der en bekymring om, hvorvidt KRAI i tilstrækkelig grad opretholder en hensigtsmæssig balance mellem leg og undervisning, altså om særligt de yngste elever får tilstrækkelig mulighed for at lege. Børneinterviewene peger dog på, at der ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem leg og læring, men at børnene lærer, mens de leger. De lærer ved hjælp af leg og udvikler deres kompetencer i en social kontekst. Aldersintegration Børnene oplever det som positivt at være på de aldersintegrerede hold. De fremhæver det som værdifuldt, at de har adgang til flere sociale sammenhænge og ikke bliver fastlåst i uhensigtsmæssige sociale hierarkier. Børnene opnår i det aldersintegrerede læringsrum en mere differentieret spejling af deres kompetencer og udviklingspotentialer. Det er særligt kendetegnende for børneinterviewene i Malling, at de er meget optagede af at hjælpe hinanden og udnytte hinandens kompetencer, når de løser opgaver. Flere børn giver udtryk for, at de oplever at være dygtigst til et felt, hvad enten fagligt, fysisk eller socialt. Enkelte af lærerne oplever, at det er svært at lære alle børn på de aldersintegrerede hold rigtig godt at kende. De mangler det samlede overblik over, hvordan børnene klarer sig fagligt og socialt. Lærere og pædagoger vurderer samlet, at en indskolingsmodel med aldersintegreret undervisning styrker børnenes sociale udvikling, fordi de hele tiden konstruktivt skal forholde sig til at hjælpe andre og modtage hjælp. Enkelte af forældrene bekymrer sig dog over, om børnene får for stort ansvar for at hjælpe hinanden i undervisningen. Det skal understreges, at der er tale om en generel tendens. Evalueringsmaterialet giver ikke mulighed for at konkludere om resursesvage, tilbageholdende eller generte børn oplever samme sociale og faglige udviklingsmuligheder ved KRAI som indskolingsmodel. Sociale kompetencer Nogle forældre savner overblik over børnenes skoledag KRAI indebærer en skolestruktur, der stiller krav til børnenes omstillingsparathed. De skal blandt andet forholde sig til mange forskellige voksne og børn i løbet af en uge. Erfaringerne fra pilotprojekter viser, at det er forholdsvis uproblematisk for børnene at finde sig til rette i den nye skolestruktur. Derimod oplever mange forældre det som en stor bekymring, at klassestrukturen er ophævet, og at de ikke i samme grad som før har overblikket over børnenes skoledag, venskabsrelationer og voksenkontakt. Pædagogerne i SFO en oplever i den sammenhæng, at de får en vigtig rolle i forhold til at varetage forældrekontakten. I Malling er der en gruppe forældre, som er meget utilfredse med skolens deltagelse i pilotprojektet. Det drejer sig især om forældre til børn, der nåede at starte i en almindelig årgangsinddelt klasse, hvorefter børnene blev fordelt på aldersintegrerede hold. Det er en vigtig konklusion, at meget utilfredshed blandt forældre i Malling synes at handle om lige netop denne problematik. 11
De årgangsdelte klasser, som skal dannes af 3. klasseseleverne efter sommerferien er endnu ikke dannet, men ifølge forvaltningen ligger proceduren for klassedannelsen fast og er meldt ud til forældrene på et dialogmøde arrangeret af skolebestyrelsen i efteråret 2009. Det kan være hårdt at sidde på niveaudeling, hvis man er svag fagligt. Børnene ved godt, hvor de aldersmæssigt burde høre til Vi skal huske, at børnene har det godt. Her er godt at være. Der er nogle ting i det her, som giver dem helhed på en anden måde. Det skaber et mere rummeligt skolemiljø og nok i sidste ende også bedre forudsætninger for læring 12
6. Undervisning og pædagogik KRAI afprøver nye måder at organisere indskolingen på og det fordrer forandring af både undervisningskonteksten og det pædagogiske fokus. Projektets grundlæggende formål er at sikre rammerne for en pædagogisk praksis og undervisningsform, der tager udgangspunkt i et helhedsorienteret blik for barnet og den enkeltes kompetencer og behov i fællesskabet. Brugt mange kræfter på at skabe en organisatorisk ramme Læreres og pædagogers kompetencebehov Malling Skole har brugt mange kræfter på at skabe en organisatorisk ramme for aldersintegreret og kompetencebaseret undervisning samt en fælles pædagogisk platform for KRAI, der kan sikre medarbejdernes indflydelse og ejerskab i projektet. Indskolingspersonalet føler, at projektets organisering og den lokale tumult har spændt ben for den didaktiske og pædagogiske udvikling. Først inden for de seneste måneder oplever ledere, lærere og pædagoger, at de har haft resurser til at gå i gang med fælles udvikling af nye undervisningsformer, der kan rumme både tilstrækkelig høj grad af undervisningsdifferentiering og fleksibilitet i forhold til læringsforløb. Medarbejderne oplever, at KRAI stiller store krav til deres faglighed. Det er vanskeligt at håndtere differentieringsopgaven, når børnene har et aldersspænd på op til tre år, og det er en udfordring at arbejde med trinmål og tematiske forløb, når børn ruller ind og ud af holdene. De understreger vigtigheden af, at der bliver skabt nogle rammer for fælles didaktisk refleksion på tværs af personalegrupper. I den forbindelse er det en vigtig udfordring for lærere og pædagoger på skolerne at finde et fælles udgangspunkt for at varetage undervisningsopgaven. SFO-pædagogerne skal tænke deres pædagogiske funktion ind i en ny kontekst, og læreren skal finde ny faglig identitet i det aldersintegrerede læringsrum. Dette er forudsætninger for, at skolerne kan realisere pilotprojekternes potentiale for et skabende samarbejde, hvor forskellige fagligheder bringes i spil, og synergier udnyttes. 13
Vi mangler en fælles vision. Og vi mangler rigtig meget, at man har tænkt processerne grundigt igennem. Ledelsen skal være klar over, at de skal høre dem, der har fingrene i mulden til hverdag. Vi skal først have rammerne på plads, før vi kan begynde at tale om at udvikle pædagogikken Jeg kan se, at det kan noget det her projekt. Børn lærer på forskellige måder og forskellige niveauer, og jeg tror, der kommer større faglighed ud af det. Og der er bedre plads til dem, der lærer hurtigt og dem, der lærer langsomt Jeg kan ikke undgå at studse over kontrasten. Der er så stor splittelse mellem det, man hører om skolen, og så den virkelighed man møder. Lærerne og ledelsen må på banen og fortælle. Men jeg tror, det tager lang tid at aflive alle de dårlige historier 14
7. Forældresamarbejde Overordnet tilfredshed med KRAI som indskolingsmodel Manglende overblik over hverdagen Forældreprotest i Malling I fokusgruppeinterviewet giver flertallet af forældrene udtryk for, at KRAI giver gode betingelser for læring og nye sociale udviklingsmuligheder for deres børn. Den kritik, nogle forældre retter imod projektet, vedrører især projektets strukturelle forudsætninger, hvor skemaet skifter og klassens og klasselærerens funktion i traditionel forstand er ophævet. Skolen har netop (fra uge 8 i 2010) gennemført en gennemgribende strukturændring, der blandt andet har til formål at sikre en større ensartethed mellem alle de aldersintegrerede stamhold i forhold til skemaindhold, holddannelse, aldersintegration, mv. Flere af forældrene giver udtryk for, at de har svært ved at få det samlede overblik over børnenes hverdag i skolen både hvad angår trivsel, sociale kompetencer, fagligt niveau og venskabsrelationer. Fokusgruppeinterviewene peger på et behov for at tydeliggøre for forældrene, hvem der er barnets primærvoksne, og hvor de skal henvende sig, hvis de vil vide: Hvordan har mit barn haft det i dag? Utilfredsheden er markant blandt en gruppe forældre i Malling, når man sammenligner med de to øvrige skoledistrikter. Den udspringer af nogle særlige lokale præmisser og koncentrerer sig primært dels omkring den ledelsesmæssige håndtering af pilotprojektets opstart og dels om nogle af projektets strukturelle forudsætninger, jf. ovenfor. Men fokusgruppeinterviewene tyder endvidere på, at forældrene i Malling savner viden om de forandringer, der vedrører den pædagogiske og faglige indsats på skolen. Dette er især tydeligt i sammenligningen med forældregrupperne på de to andre skoler. Forældrene i Malling oplever at de får god information om skoledagens organisering, men at de mangler en tydelig kommunikation af projektets pædagogiske målsætninger. Skolen har forsøgt at arrangere flere forskellige former for møder og skolehjem-samtaler (cafémøder/fyraftensmøder) for at imødekomme forældrenes behov for information og dialog om KRAI. I flere tilfælde har disse arrangementer haft relativ lav interesse og dårligt fremmøde. 15
Nye forudsætninger for forældresamarbejdet Flere af lærerne oplever, at det er sværere at engagere forældrene i forældrerådsarbejdet. Dette skyldes primært, at forældrene er demotiverede i forhold til at engagere sig i et forældrefællesskab, der ikke har perspektiver for skoletiden efter indskolingen. I Malling er der eksempler på, at forældrene i stedet for aktivt forsøger at bakke op om fællesskabet i de gamle årgangsinddelte klasser. Med ophævelsen af den traditionelle klassestruktur giver KRAI nye forudsætninger for forældresamarbejdet. Forældreengagementet har for eksempel stor indflydelse på identitetsdannelsen på de aldersintegrerede hold. Børneinterviewene viser som et gennemgående træk, at børnene behøver forældrenærvær i forhold til at opleve et trygt skolemiljø, og det er derfor problematisk, at mange forældre møder skolen med en forventning om, at det er den traditionelle klassestruktur, der er skaber fundamentet for et godt forældrefællesskab. Behov for gennemtænkt kommunikationsstrategi Både pædagoger, lærere og ledelse fremhæver et stort behov for en gennemtænkt kommunikationsstrategi med fokus på de pædagogiske målsætninger i KRAI. Strategien skal sikre, at de glade budskaber omkring projektet når ud, så de kan danne modvægt til de negative historier, som præger debatten i lokalsamfundet. Grundlæggende handler det om at formidle og tydeliggøre formålet med pilotprojektet. Rigtig mange forældre er positive. Jeg oplever faktisk kun, at det er 2. klassernes forældre, der er negative, fordi deres børn er kastebold. Om nogle få år tror jeg bare, at det kører Vi ser, at børnene trives. Men det gør forældrene ikke. Forældrene skal i spil. De skal føle sig trygge Det har været en kæmpe udfordring for det her projekt, at der er så meget brok i byen. 16