14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene Transport, post og tele, Bygge og anlæg og Industri, der havde det største antal årlige arbejdstimer i 2005, og det er også disse erhverv, der har oplevet de største stigninger i arbejdstiden. Handel, hotel og restauranter er det erhverv, der har den laveste gennemsnitlige arbejdstid. Resumé: Den samlede gennemsnitlige årlige arbejdstid er steget med 62 timer de sidste godt ti år. Det svarer til en stigning i arbejdstiden på næsten halvanden time om ugen. Stigningen er endda kommet samtidig med indførelsen af flere ferie-fridage. Fordeling af arbejdstiden erhvervene imellem har ligget nogenlunde konstant fra 1995-2006. Transport, post og tele, Bygge og anlæg og Industri har det højeste antal arbejdstimer i 2006 med gennemsnitlig hhv. 1800, 1766 og 1678 timer om året i 2006. Det er også disse tre erhverv, der har oplevet de højeste stigninger i arbejdstiden pr. lønmodtager på gennemsnitlig hhv. 138, 135 og 128 timer fra 1995-2006, hvilket svarer til en stigning på ca. tre arbejdstimer mere om ugen. Handel, hotel og restauranter er det erhverv, der har den laveste gennemsnitlige arbejdstid i hele perioden. Samtidig har erhvervet oplevet stigninger i arbejdstiden på gennemsnitlig 90 timer pr. lønmodtager om året i perioden 1995-2006, hvilket er over gennemsnittet. Til sidst er der en gruppe bestående af erhvervene Finansiering, forretningsservice mv., Landbrug, råstofudvinding, energi- og vandforsyning mv. og Offentlige og personlige tjenester, der har haft stigninger i arbejdstiden på hhv. 55, 34 og 10 timer om året pr. lønmodtager, hvilket er under gennemsnittet. En af årsagerne til den forskellige udvikling i arbejdstiden kan være de varierende andele af timelønnede i de enkelte erhverv. Andelen af fastlønnede ansættelsesforhold i den private sektor kan ses som en grov indikator for hvor stor en andel af lønmodtagerne, der modtager en fast månedsløn. Der er markant færre fastlønnede indenfor Industri og Bygge og anlæg sammenlignet med de øvrige erhverv. gs P:\GS\december 2006\Arbejdstid-m-res-sha.doc
2 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Tabel 1 viser en opgørelse af det årlige antal arbejdstimer og udviklingen fordelt på erhverv fra 1995-2006. Arbejdstiden er beregnet på nationalregnskabets kvartalsvise statistik for antallet af lønmodtagere og antallet af præsterede arbejdstimer 1. I appendiks 1 gives en kort beskrivelse af det statistiske grundlag. Tabel 1. Udvikling i årlige arbejdstimer pr lønmodtager 1995-2006 1995 2006 1995-2000 2000-2005 2005-2006 1995-2006 ---- timer ---- ---- ændring i timer pr år ---- 1995-2006 -ændring i timer pr. uge- Transport, post og tele 1663 1800 88 29 21 138 3,1 Bygge- og anlæg 1631 1766 72 31 32 135 3,0 Industri 1550 1678 87 21 20 128 2,8 Handel, hoteller og rest. Finansiering, forretningsservice mv. 1361 1452 68 4 19 90 2,0 1482 1537 71-24 8 55 1,2 Landbrug, energi- og vandforsyn. mv 1625 1659 18-11 26 34 0,8 Offentlige og personlige tjenester 1529 1539-32 29 13 10 0,2 I alt 1515 1577 33 13 16 62 1,4 Anm: Arbejdstiden er beregnet på baggrund af antallet af lønmodtagere eksklusiv lønmodtagere på orlov. Der er benyttet sæsonkorrigeret data. Data fra 2006 er estimeret på baggrund af en antagelse om, at antal arbejdstimer i 1. og 2. kvartal 2006 er repræsentativt for hele året. Antallet af arbejdsuger er anslået til 45 arbejdsuger pr. år 2. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet (NR). Der har været stigninger i arbejdstiden i samtlige erhverv i perioden 1995-2006, men der er stor forskel både i niveauerne og på, hvordan udviklingen i arbejdstid har været på tværs af erhvervene. Som det fremgår af tabellen, er den samlede gennemsnitlige årlige arbejdstid steget med 62 timer fra 1515 til 1577 timer i perioden 1995-2006. Det svarer i gennemsnit til, at arbejdsugen i dag er blevet forlænget med næsten halvanden time for alle lønmodtagere sammenlignet med for godt ti år siden. Når der ses på stigningerne i årsintervaller, er der meget, der peger på, at arbejdstiden er konjunkturaf- 1 Arbejdskraftundersøgelserne (AKU) omhandler også arbejdstid, men vi har valgt ikke at medtage denne statistik, da den ikke omhandler faktisk arbejdstid over tid. Desuden er AKU en spørgeskemaundersøgelse baseret på en relativ lille stikprøve og er derfor forbundet med stor usikkerhed. 2 Dette er baseret på, at der er 52 uger på et år, hvoraf der afholdes seks ugers ferie og ca. en uges skæve helligdage. Denne beregning svarer til en lignende beregning benyttet i Danmark som Foregangsland, Finansministeriet (1999).
3 hængig, idet stigningen har været kraftigst fra 1995-2000 og fra 2005-2006 og mindre markant i perioden 2000-2005. Indførelsen af flere ferie-fridage i perioden 2000-2005 kan dog også være med til at forklare den lavere vækst i denne periode. Der blev indført tre ekstra ferie-fridage fra 2000-2005, mens der kun blev indført en ekstra ferie-fridag fra 1995-2000. Der har dog været stigninger i arbejdstiden i samtlige erhverv i perioden 1995-2006 på trods af de flere ferie-fridage. Flest arbejdstimer og største stigninger Fordeling af arbejdstiden erhvervene imellem har ligget nogenlunde konstant fra 1995-2006. I 1995 havde Transport, post og tele og Bygge og anlæg det største antal arbejdstimer med gennemsnitlig hhv. 1663 og 1631 timer om året. I 2006 er billedet det samme. Det er stadig Transport, post og tele og Bygge og anlæg, der arbejder mest med gennemsnitlig hhv. 1800 og 1766 timer om året. Industri er dog et erhverv, der er værd at bemærke i denne sammenhæng. I 1995 havde en lønmodtager i industrien i gennemsnit 1550 arbejdstimer på et år. I 2006 var dette tal steget til gennemsnitlig 1678 timer. Industri lå dermed i bunden af skalaen hvad angår gennemsnitlig arbejdstid i 1995, men pga. en kraftig stigning i antallet af arbejdstimer de sidste godt ti år, er Industri i dag det erhverv med det tredje største antal arbejdstimer. Udover at være de tre erhverv, der har det højeste antal arbejdstimer pr. lønmodtager i 2006, er det også disse tre erhverv Transport, post, og tele, Bygge og anlæg og Industri, der har oplevet de største stigninger i arbejdstiden i perioden 1995-2006. Transport, post og tele topper statistikken med en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på hele 138 timer i perioden 1995-2006. Bygge og anlæg og Industri har oplevet stigninger på gennemsnitlig hhv. 135 timer og 128 timer i perioden 1995-2006. Det svarer til, at der i disse tre erhverv arbejdes ca. tre arbejdstimer mere om ugen i dag sammenlignet med for bare ti år siden. Eller sagt på en anden måde, hvis det antages, at en gennemsnitlig arbejdsuge er på 37 timer, svarer det til, at disse tre erhverv gennemsnitlig har oplevet stigninger i arbejdstiden på lidt under fire ekstra arbejdsuger om året.
4 Færrest arbejdstimer Handel, hotel- og restauranter er det erhverv, der har den laveste gennemsnitlige arbejdstid over hele perioden 1995-2006. Dette skyldes bl.a., at deltidsfrekvensen i dette erhverv er høj. Til trods for, at antallet af arbejdstimer er det laveste blandt erhvervene, har Handel, hotel og restauranter oplevet stigninger i arbejdstiden på gennemsnitlig 90 timer om året i perioden 1995-2006, hvilket er over gennemsnittet. Det svarer til knap to en halv uges ekstra arbejde om året eller to ekstra arbejdstimer om ugen. Til sidst er der en gruppe bestående af erhvervene Finansiering, forretningsservice mv., Landbrug, råstofudvinding, energi- og vandforsyning mv. og Offentlige og personlige tjenester, der har haft stigninger i arbejdstiden på hhv. 55, 34 og 10 timer om året, hvilket er under gennemsnittet. De relativt lave stigninger i arbejdstiden skyldes til dels, at der i alle tre erhverv har været delperioder med fald i den gennemsnitlige årlige arbejdstid. Årsager til forskellig udvikling Som det fremgår, er der stor forskel på, hvordan udviklingen i arbejdstiden har været på tværs af erhvervene. Der er også en tendens til, at erhvervene grupperer sig, således at nogle har oplevet en kraftig stigning i arbejdstiden svarende til tre ekstra arbejdstimer om ugen, mens den anden gruppe har oplevet mere beskedne stigninger. Der kan være flere årsager til dette. Først og fremmest kan den aldersmæssige sammensætning i erhvervene have betydning for udviklingen. F.eks. arbejder der relativt flere ældre i Offentlige og personlige tjenester, og ældre arbejder i gennemsnit færre timer end yngre. Omvendt er der også en tendens til. at helt unge arbejder relativt færre timer om året, f.eks. fordi de samtidig er studerende. Det kan have stor betydning for Handel, hotel- og restauranter, hvor mere end 31 pct. af de 15-29 årige i beskæftigelse er ansat. 3. En anden årsag kan være, at arbejdstiden i nationalregnskabet er beregnet på baggrund af den udbetalte løn. De lønmodtagere, der er aflønnet med en fast månedsløn, og derfor ikke modtager overarbejdsbetaling, indgår derfor typisk med et fast antal timer. Overarbejde for personer med fast månedsløn 3 AE rådet på baggrund af IDA.
5 bliver derfor ikke fanget af statistikken og tilsvarende heller ikke, hvis de er ansat på en ordning med flekstid og f.eks. er på afspadsering. En ændring i arbejdstiden bunder derfor i ændringer i de timelønnedes timeantal. Varierende andele af timelønnede i de enkelte erhverv, kan derfor være med til at påvirke den målte timestigning. Der findes ikke data fordelt på erhverv, der angiver hvor stor en del af lønmodtagerne, der modtager en fast månedsløn. Andelen af fastlønnede ansættelsesforhold i den private sektor kan dog ses som en grov indikator for hvor stor en andel af lønmodtagerne, der modtager en fast månedsløn. Tabel 2 viser hvor stor en andel af fastlønnede ansættelsesforhold, der er i de enkelte erhverv i den private sektor i 2004 (seneste opgørelse). Ifølge statistikken er det samlede ansættelsesforhold i den private sektor på 966.400, hvoraf de 569.600 er fastlønnede. Tabel 2. Procentvis andel af fastlønnede ansættelsesforhold i den private sektor fordelt på erhverv 2004 Erhverv Pct. Landbrug, råstofudv., energi- og vandforsyning mv. 81 Transport, post og tele 76 Offentlige og personlige tjenester 68 Handel, hotel og rest. 68 Finansiering, forretningsservice mv. 66 Industri 46 Bygge og anlæg 23 Alle 59 Amn: Andelen af fastlønnede er defineret som det samlede antal ansættelsesforhold fratrukket de tidlønnede. Der kan dog godt være nogle af de fastlønnede, der modtager overarbejdsbetaling. Andelen af fastlønnede ansættelsesforhold er derfor kun en indikator for hvor mange der er fast månedslønnede. Desuden er data for Offentlige og personlige tjenester forbundet med usikkerhed. Dette skyldes, at statistikken kun omhandler den private sektor, og kun en lille del af den samlede beskæftigelse i Offentlige og personlige tjenester er ansat i private erhverv. Kilde: Danmarks Statistik, Lønstatistik for den private sektor 2004. Tabellen tegner et klart billede af, at der er markant færre fastlønnede indenfor Industri og Bygge og anlæg sammenlignet de øvrige erhverv. En generel stigning i arbejdstiden for alle lønmodtagere, både time- og fastlønnede, vil derfor slå kraftigere ud i statistikken i disse erhverv. Både Industri og Bygge og anlæg har oplevet store stigninger i den gennemsnitlige arbejdstid, og meget peger derfor i retning af, at dele af stigningerne kan skyldes den store andel af timelønnede. Omvendt har Landbrug, råstofudvinding., energi- og vandforsyning mv. og Offentlige og personlige tjene-
6 ster en stor andel af fastlønnede og har samtidig haft relativt små stigninger i arbejdstiden. Transport, post og tele skiller sig ud ved at have haft en markant stigning i det gennemsnitlige antal arbejdstimer samtidig med en stor andel fastlønnede. I den aktuelle situation, hvor der er pres på arbejdsmarkedet, vil opgørelsen af den samlede præsterede arbejdstid nemt blive undervurderet pga. disse opgørelsesmæssige forhold. Dette ændrer dog ikke på, at der er sket en stigning i den samlede gennemsnitlige arbejdstid de sidste ti år og stigningen har været kraftigst i erhvervene Transport, post, og tele, Bygge og Anlæg og Industri. Appendiks 1 Nationalregnskabets opgørelse af både beskæftigelse og præsterede arbejdstimer baserer sig på opgørelserne fra arbejdstidsregnskabet (ATR). NR korrigerer dog informationerne fra ATR for sort arbejde, grænsependlere, arbejdende børn, orlovsmodtagere samt alternative kilder, således at beskæftigelse og arbejdstimer i NR afspejler den produktive arbejdskraft. ATR er et forholdsvis nyt sammenhængende system, der integrerer oplysninger fra registrene med oplysninger fra skattebetalinger, lønstatistik, ATPindbetalinger mv. til et samlet system der opgør beskæftigelse og præsterede arbejdstimer. De præsterede arbejdstimer baserer sig primært på informationer om den udbetalte løn.