Coaching af etniske teenagedrenge

Relaterede dokumenter
Gruppecoaching af drenge på Rådmandsgade Skole

Vision, værdier og menneskesyn

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Ansats Tak til Afhandlingens design KAP. 1: INDLEDNING Problemformulering... 20

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Skolens DNA (værdigrundlag)

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Korsvejens Skoles Vision

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Kvalitet i leg-læringstimerne.

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Den Motiverende Samtale og børn

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

De pædagogiske læreplaner og praksis

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Unik coachuddannelse. ucsyd.dk

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Lærervejledning til MindTalk

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..

Narrativ gruppecoaching En hermeneutisk-fænomenologisk undersøgelse af unge eliteudøveres oplevelse - et halvt år efter interventionen

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Læreplan - uddrag. Målsætning

Indeni mig... og i de andre

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse

Forord. og fritidstilbud.

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Børne- og Ungepolitik

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Sundhed og inklusion blandt børn i folkeskolen og unge i gymnasiet

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Et partnerskab mellem VINK & UU København

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Pædagogisk vejledning til institutioner

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

UNIK COACHUDDANNELSE

Din tilfredshed med institutionen

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Trivsel og bevægelse i skolen

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017

Troldeklubben Fællesskab JA Tak. De ansatte har lavet nedenstående tegning / fotografi, der illustrerer hvad børnene får ud af at gå i Klubben.

Pædagogisk læreplan

Transkript:

Coaching af etniske teenagedrenge Mie Maar Andersen & Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt og Ernæring NEXS Københavns Universitet www.nexs.ku.dk/coaching Dias 1 www.holdspil.ku.dk/forskning/projekt4/rapporter/speciale_mie_maar.pdf

Disposition Kort præsentation af det store projekt Gruppecoaching som dialogform og undersøgelsesgenstand for nærværende projekt Problemstilling Teoretisk referenceramme Metodisk indgangsvinkel Drengenes oplevelser Best and worst practice Andre perspektiver Coaching i skoleregi Drengenes immunitet mod forandring Dias 2

Præsentation af projekt Unge, holdspil og medborgerskab Projektets formål er at udfordre drenge med overvejende migrationsbaggrund til at arbejde med temaet livsduelighed og aktivt medborgerskab, så de aktivt oplever at kunne tage ansvar for sig selv og andre i de arenaer, hvor de agerer i hverdagen. Dette gøres gennem at skabe et fællesskab for drengene omkring et fælles tredje (et holdspilsprojekt samt coaching/mentoring). Se mere om projektet på: http://www.holdspil.ku.dk/forskning/projekt4 Dias 3

Formål med coaching (og fodbold) At drengene bliver sig selv og være sig selv At de udvikler sig som menneske sammen med sine kammerater At de bliver en del af et fællesskab omkring coaching og/eller foldbold At der banes veje til deres deltagelse til at være medborger (i den lokale kultur og i idrætsliv)

Hvordan coacher vi, de i alt 25 coaches? Coaching som samskabende praksis, men inspiration fra tredje generations coaching - samtidig! er vi MENTORER V viser ydmyghed og forståelse for drengenes liv V viser interesse og gør dem interesseret kulturforståelse Vi tager udgangspunkt i særlige emner fx: Klassens Hierarki Hvad gør mig glad?/hvad er jeg mest stolet af/hvem er jeg? Fællesskab/Opførelse Religion - kultur Ansvar Respekt

Problemstilling Hvordan oplever udvalgte 7. klasses drenge, med anden etnisk baggrund end dansk på Rådmandsgade Skolen, at blive coachet? Og hvilken indflydelse har gruppecoachingen på drengenes udvikling af livsduelighed? Dias 6

Enhedens navn Teoretisk referenceramme Med livsduelighed forstår vi den proces, hvor den enkelte unge oplever, at udvikle sine personlige kompetencer, herunder både faglige, sociale, personlige og kropslige (Muusmann & Østergaard, 2012, s. 42) Livsduelighed Koder Social kompetence Udviser empati Rummelighed over for andres ret, følelser og meninger Indgår i et ansvarsfuldt fællesskab og demokrati Sætter grænser Faglig kompetence Opsøger ny viden Optager ny viden Reflekterer over ny viden Videreformidler ny viden Personlig kompetence Selvtillid og selvværd Indsigt i styrker og svagheder Oplevelse af indflydelse på eget liv Afklarer egne ønsker, håb og drømme Kropslig kompetence Udfolder sig kreativt og eksperimenterende Udfordrer egen historie Træder ud af komfortzone Anvender krop og sanser til læring Sted og dato Dias 7

Metodisk indgangsvinkel Interview 6 drenge med 5 måneders mellemrum Komme tæt på drengenes oplevelser Videoobservationer 6 coachingsessionerne Supplement og underbygning til interviewene Kvalitetssikring af interviewene Observationer Alle coachenes kollegiale supervisioner Indsigt i coachenes oplevelser og gruppecoaching indholdet Dias 8

Drengenes oplevelser Samtalepartner Gruppen Bevægelse Samtalen Refleksivitet Stemning Opførsel Engagerede drenge Uengagerede drenge Dias 9

Samtalepartner Vi laver jokes og sådan De skælder ikke ud De går ikke sådan direkte ind på os De forstår os forstår du? Ny og anderledes voksen samtalepartner Professionspersonlig Sammenligning med lærer Samtale med forældre? Forældre Pædagoger Jeg har ikke noget imod dem Det er dobbelt af det Mærkeligt at være sammen med coachene Vi prøver at stikke af fra coachene Den unge Coaches En kendt voksenrolle En ukendt person Livsduelighed: Den sociale kompetence Trænere Lærere Dias 10

Gruppen Det er sådan interessant at høre Coaching kan godt give sammenhold Lærer hinanden bedre at kende vi fortæller ting, som der sådan kun bliver derinde Større indsigt og forståelse for hinanden Opfører sig mere seriøst sammen Skaber større tillid Udvikler sig selv??? Man spiller sådan integreret for sjov De er jo alle sammen ens Man er bange for at sige sin mening, og være uenig med alle Negativ udvikling over tid: Et hold ingen ting Gruppe individ: Vi-følelsen influerer på den individuelle adfærd Individ gruppe: Hierarkiet influerer på gruppeadfærden Livsduelighed: Den sociale kompetence Dias 11

Bevægelse Vi lavede sådan en øvelse Noget der fik os op Du lærer bare mange flere ting Forbindes med gode oplevelser Det de husker bedst Nyt og anderledes - motiverende Mindsker abstraktionsniveauet nemmere at deltage Jeg synes første gang, at det var fint, men når de bliver ved, så bliver man træt af det Ensartethed Mangel på bevægelse Livsduelighed: Alle livsduelighedskompetencer Dias 12

Samtalen Det er mere seriøst Jeg kan lide, fordi det er bare sådan helt anderledes Man lærer lidt hvis man tænker over det selvfølgelig Ny samtaleform Kontrast til klassen snakker mere sammen, men det opleves roligere At snakke >< At snakke med hinanden Der er plads, tid og ro Snakker om emner de ikke snakker med andre om Stimuleres til reflektsion Det ved jeg ikke Endnu en pædagogsnak Altså vi snakker om mange ting, som der kan være svære at svare på Ligegyldig pædagogsnak Svært at reflektere Svært at relatere til coachenes fortællinger Svært at se meningen Livsduelighed: Alle livsduelighedskompetencer Dias 13

Opmærksomhedspunkter Relationen Konstellationen Rummet Indholdet Tilgangen Dias 14

Relationen Vær medmenneskelig Udnyt jeres position Neutral ikke stemplet fra start Kan konstruere den karakter man gerne vil være Kan blive en voksenven, som de ellers ikke har Kan tage afstand fra pædagoger Fortæl om jer selv Vær interesseret i dem Dias 15

Konstellationen Dyrk gruppen Denne konstellation fungerer MEN De reflekterer ikke indad i særlig høj gad Kan gemme sig i gruppen Kan stikke af Tag et individuelt fokus Gennem øvelser Indlæg refleksionspauser Tag dem ud på skift Dias 16

Sæt scenen Rummet Udnyt rummets potentiale Neutralt rum ikke et præstationsrum Kan blive et frirum, hvor det er okay at fejle og prøve Undermineringen af gruppens påvirkning kan skabe rum til rummelighed Skab rammer og struktur Dias 17

Indholdet Vælg emner der er Aktuelle Relevante Følsomme BRUG ØVELSER OG AKTIVITETER Måske skal vi sætte en parentes om det her coaching, og så lave noget med dem - lige som med lanternerne Nej! Lanternerne (øvelserne) skal være en del af coachingen og ikke bare en parentes. Et fælles repertoire Mulighed for niveaudifferentiering Er opkvikkende Er en bro, der mindsker abstraktionsniveauet Fremmer budskabet og styrker effekten Dias 18

Tilgangen Vær tålmodig og vedholdende Brug jeres egne fortællinger Få dem på banen Stimulér til refleksion Keep it simple Gør det nyt og anderledes Dias 19

Keep it simple Udfordringsniveau Kvalifikationer Dias 20

Gør det nyt og anderledes Erfaring Nyhedsværdi Dias 21

Coaching i skoleregi Et forebyggende element, hvor børn og unge får styrket deres livsduelighedskompetencer, og som konsekvens heraf i større grad vil formå at navigere og handle ansvarligt i de forskellige arenaer, de betræder. Understøttende undervisning, Fokus på øget trivsel, der skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser (Undervisningsministeriet, 2014) da Gode kammeratskaber og et godt skolemiljø uden undervisningsforstyrrende uro er en forudsætning for, at eleverne har lyst til og muligheder for at lære (Undervisningsministeriet, 2014) Motion og bevægelse i skolen, der har det formål at øge elevernes motivation, trivsel og læring, så de får en bedre skoledag (Undervisningsministeriet, 2014) Dias 22

Immunity to Change (Robert Kegan) Forstå drengenes immunitet og virkelighed Stimulér til nyperspektivering Medvirk til forandringsprocessen Dias 23

Og hvad betyder det så? Ændring af værdisæt Tidlig indsats Positiv gruppedynamik Vind gruppens alfahan Dias 24