PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra Holstebro Kommune * 19.30-19.40: Fælles dialog på baggrund af filmen * 19.40-20.00: Pause og kaffe * 20.00-20.45: Open-space-øvelse Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?
ETIK OG INKLUSION ALLE HAR RET TIL AT INDGÅ I ET FAGLIGT OG SOCIALT FÆLLESSKAB, HVOR FØLELSEN AF AT VÆRE ANERKENDT OG BIDRAGE TIL FÆLLESSKABET ER TILSTEDE
INKLUDERENDE PRAKSISSER Inklusion og inkluderende praksisser handler det kun om børn med en diagnose? * Nej det omhandler alle- nogle børn har særlige behov * Inklusion og eksklusion foranderlige fællesskaber * Hvordan kan vi som forældre, professionelle, venner mm. understøtte inkluderende praksisser? * Fra problemet i barnet til problemet i mødet med omgivelserne Den Etiske Metode som inspiration til refleksion og samarbejde om inkluderende praksisser med etisk dømmekraft
HVAD VIL DET SIGE? OG HVORNÅR ER DEN LYKKEDES? * FYSISK INKLUSION: NÅR BØRN DELER LOKALER * SOCIAL INKLUSION: NÅR BØRN KAN SKABE OG BEVARE VENSKABER OG DELTAGE MED ANDRE JÆVNALDRENDE BØRN I AKTIVE FÆLLESSKABER * FAGLIG INKLUSION: NÅR BØRN DELTAGER AKTIVT I DE FAGLIGE FÆLLESSKABER OG LÆRER DET DE SKAL * ERFARET INKLUSION: NÅR BØRN FØLER OG OPLEVER AT DE ER EN VIGTIG DEL AF BÅDE BØRNEFÆLLESSKABER OG VOKSENSTYREDE LÆRINGSFÆLLESSKABER
NÆRHEDSETIKKEN OG INKLUDERENDE FÆLLESSKABER * Menneskesyn: Relationelle, tillidsfulde- udleverede og sårbare * Nærhedsetikken er optaget af: De nære relationer, de unikke møder/situationer, den andens bedste empati, samvittighed og praksiserfaring. Den gode intention. * Beslutningsprocedurer: Det uselviske skøn på baggrund af al relevant information * Nærhedsetik og inklusionsarenaer: Erfaret, social, faglig og fysik inklusion når det skønnes til den andens bedste
PLIGTETIKKEN OG INKLUDERENDE FÆLLESSKABER * Menneskesyn: Alle mennesker har en grundlæggende værdi, og mennesker har evnen til at agere på baggrund af fornuft * Pligtetikken er optaget af: At ethvert menneske bliver behandlet som et mål i sig selv, at vores handlinger er så gode, at de kan gøres til almengyldig lov. Handlingen i sig selv. * Beslutningsprocedurer: Efterlev grundlæggende fornuftige principper, ret, pligt, kontrakter, evidens- faglighed, den enkeltes værdighed er den intakt? * Pligtetik og inklusionsarenaer: Faglig, social, erfaret og fysisk inklusion
KONSEKVENSETIKKEN OG INKLUDERENDE FÆLLESSKABER * Menneskesyn: Alle er i stand til at handle etisk, være upartiske og derfor ansvarlige * Konsekvensetikken er optaget af: Nyttekalkyle- hvilke konsekvenser er bedst for helheden i den konkrete situation? En interesse tæller for en, mål-orienteret, pragmatisk * Beslutningsprocedurer: Handl upartisk med fokus på at skabe de bedst mulige konsekvenser for fællesskabet * Konsekvensetik og inklusionsarenaer: Faglig, social, fysik og oplevet inklusion
ETISK DILEMMA SET FRA LÆRERENS PERSPEKTIV I din klasse er der to elever som har diagnoser, Alma har ADHD og Oscar har ADD og angst. De resterende elever i klassen ved godt, at deres kammerater har brug for lidt mere struktur og individuel vejledning. Og at de også selv lærer bedst på forskellige måder. Alma fungerer bedst i samarbejdssituationer, når hun er sammen med Peter, som er fagligt dygtig og tålmodig overfor hende. Derfor sætter du oftest dem sammen i en gruppe, for at bevare en vis arbejdsro og for at kunne nå hele vejen rundt. Peters forældre har nu kontaktet dig, fordi de ikke oplever, at deres søn får den bedste læring på den her måde. De vil gerne have, at han skal i grupper med flere forskellige elever, både hans venner og også gerne de fagligt dygtigste. Hvordan forholder du dig?
ETISK DILEMMA- SET FRA FORÆLDRENES PERSPEKTIV Jeres søn Peter er fagligt dygtig og almindeligvis glad for at gå i skole. Han går blandt andet i klasse med Alma, som har ADHD og ofte bliver sat i gruppe sammen med Peter, fordi han har en god indflydelse på hende og Peter kan også godt lide Alma. Hans bedste venner er Daniel og Jakob, som også går i klassen. De plejer at lege rigtig godt sammen alle tre, men på det sidste bliver Peter ikke længere inviteret med, og det er han rigtig ked af. I har spurgt Peter, hvad han tror, at det handler om? Og prøvet at lave legeaftaler hjemme hos jer, uden det lige er lykkedes. Peter fortæller, at det handler om, at Daniel og Jakob altid må være i gruppe sammen i timerne, og at han altid skal være sammen med Alma. Hvordan forholder I jer?
DET ETISKE LANDSKAB OG INKLUDEREDE PRAKSISSER Nærhedsetiske argumenter: - Vi må sætte os i de enkelte børns sted, forstå deres livsverden og deres forskelligheder og handle så vi tager vare på de enkelte unikke børn - Vi må vise omsorg for barnets sårbarhed og integritet. Vi må understøtte tillidsfulde relationer Pligtetiske argumenter: - Vi må handle i overensstemmelse med vores grundlæggende principper: ethvert barn har ret til at indgå i faglige, sociale og oplevede fællesskaber - Vi skal handle, så det enkelte barns evne til selvbestemmelse bliver fremmet, vi må behandle mennesker ligeværdigt Konsekvensetiske argumenter: - Vi må handle så flest mulige børn har har det bedst muligt inden for de givne rammer i den givne situation - Vi må handle så der opnås de bedst mulige resultater for helheden - Vi må tænke fremadrettet og handle så det fremmer flest muligt på lang sigt
DET ETISKE LANDSKAB OG INKLUSION
DILEMMASPIL NU SKAL I PRØVE - Hvordan ser de forskellige etiske perspektiver på dilemmaet? - Hvordan vil de forskellige etiske perspektiver anbefale at handle? I har indtil kl. 18.50 god fornøjelse
FILM OM INKLUSION * Italesætter filmen jeres og andre forældres bekymringer? * Hvordan oplever I svarene på bekymringerne?
OPEN SPACE ØVELSER - FORÆLDREREPRÆSENTANTER 1. De forskellige inklusionsarenaer: Social-, faglig-, oplevet-, fysisk inklusion: Hvor kan I som forældrene bidrage og hvordan? Er der arenaer hvor I ikke kan bidrage? 2. Hvad har vi som forældre behov for at vide, for at støtte bedst muligt op om inkluderende praksisser? Ideer til, hvor vi søger den information? 3. (Hvornår) oplever I inkluderende praksisser ikke giver mening eller går ud over den enkeltes grænser?(kom gerne med konkrete eksempler) 4. Hvordan vi I gerne selv have at andre henvender sig til jer, hvis jeres barn er med til at ekskludere et eller flere børn? 5. Hvor oplever I som forældre at udfordringerne ved inklusionsdagsordenen særligt er? Hvor ser I som forældre fordelene ved inklusionsdagsordenen?