Mandag 12. april kl Aarhussalen Skt. Knuds Torv 3 1 Århus

Mandag 12. april kl. 18.00 Aarhussalen Skt. Knuds Torv 3 1 Århus

Repræsentantskabsmøde mandag 12. april 2010 kl. 18.00. Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Århus C. Dagsorden 1. Valg af to dirigenter. 2. Forhandlingsbogen. 3. Regnskab. 4. Beretning. 5. Forslag til pengebevillinger. 6. Forslag til ændringer af vedtægter. 7. Andre forslag. 8. Valg: a. Fire medlemmer til forretningsudvalget for en to-årig periode: På valg: Aksel Basballe Jensen, Blik og Rør. Hans Sig Nielsen, 3F Århus Rymarken. Andy Dalum, HK Privat Østjylland. Verne Pedersen, Socialpædagogerne Østjylland. b. To suppleanter til forretningsudvalget for en to-årig periode: På valg: Dorthe Hindborg, Teknisk Landsforbund Østjylland. Viggo Thinggård, HK Østjylland. c. En suppleant for en et-årig periode: På valg: Vakant (Anders Isaksen indtrådt i forretningsudvalget). d. En bilagskontrollant for en to-årig periode: På valg: Per Prang, Dansk El-Forbund Østjylland. e. En suppleant for bilagskontrollant for en toårig periode: På valg: Britta Bertel, FOA Århus. f. Valg af statsautoriseret revisor for en to-årig periode: På valg: Busch-Sørensen, statsautoriserede revisorer. g. Fire medlemmer af stemmeudvalget for en to-årig periode: På valg: Anders Isaksen, Ejendomsfunktionærerne. Per Kahr Jensen, Dansk El-Forbund Østjylland. Lis Søballe Jensen, 3F Århus Rymarken. Jørn Nicolaisen, Dansk Jernbaneforbund. h. Tre suppleanter til stemmeudvalg for en toårig periode: På valg: John Hansen, 3F Århus Rymarken. Inge Jensen Pedersen, FOA Århus. Vakant. i. Fanebærer for en etårig periode: På valg: vakant. j. Godkendelse af indstillinger fra Lokal Skanderborg, Lokal Odder og Lokal Samsø. Indhold Foretningsudvalgets beretning... 3 Udvalgsberetninger... 8 Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR)... 8 De arbejdsmarkedsmarkedspolitiske netværk.(lbr)... 10 Skolekontaktudvalget... 12 LO Faglige Seniorer... 13 Overenskomstudvalget... 14 Udvalget mod misbruget af udenlandsk arbejdskraft... 15 Social- og miljøudvalget... 16 Internationalt udvalg... 17 Kommunalpolitisk udvalg... 18 LO Ungdom... 19 Jobpatruljen... 19 LOkalerne... 20 Forretningsorden... 22 For repræsentantskabsmødet. For Stemmeudvalget Gæster og tilhørere... 22 Medlemsorganisationer... 23 Næste års repræsentantskabsmøde i LO Århus holdes mandag 11. april 2011 i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3 1, Århus C.

Beretning for LO Århus 2009 Af Forretningsudvalget ved Anders Munk, formand for LO Århus 2009 blev et år med store udfordringer for fagbevægelsen og LO Århus, ikke mindst på grund af finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise. Efter flere års fremgang vendte konjunkturerne i slutningen af 2008 på en tallerken. Mange flere ledige alt for lidt handling Beskæftigelsen faldt, og ledigheden steg dramatisk. I Beskæftigelsesregion Midtjylland, som vi tilhører, steg ledigheden fra november 2008 til november 2009 med 14.085 personer til 22.852 svarende til 3,6%. Ledigheden er dermed steget med 160,7% på blot et år. Navnlig byggeriet, industrien og transportsektoren er hårdt ramt. Blandt de forskellige faggrupper tegnede Træ-Industri-Byg sig i november for den højeste ledighedsprocent på 10,6 tæt fulgt af 3F med 8,9 og Byggefagenes a-kasse med 8,8. Hos Metal nåede ledigheden op på 7,6%. Selv om den økonomiske nedtur muligvis er ved at nå bunden, knækker ledighedskurven fortsat den forkerte vej. Udviklingen forstærkes af, at mange virksomheder med den økonomiske krise som påskud har benyttet lejligheden til at flytte arbejdspladser til udlandet. LO Århus har det seneste år forsøgt at påvirke politikerne til at gøre en effektiv indsats for at imødegå den stigende ledighed, men som man måske kunne forvente har det været utrolig svært at råbe den borgerlige regering op. Regeringen var hurtig til at komme den betrængte finanssektor til undsætning. Derimod har indsatsen for at skabe job til den stadigt voksende skare af ledige haltet gevaldigt. For lidt og for sent er overskrifterne på det, der er gjort. Vi har gentagne gange peget på nødvendigheden af en ekstraordinær uddannelsesindsats og ekstra offentlige investeringer til at sætte gang i hjulene. Ligeledes har vi påpeget behovet for at komme de mange unge, der mangler en praktikplads, til undsætning. Desværre virker regeringen meget tonedøv selv over for egne løfter om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. I stedet for effektive beskæftigelses- og uddannelsestiltag har regeringen grebet til det mindst effektive redskab i værktøjskassen, nemlig at øge det private forbrug ved at bevilge skattelettelser til især den bedst stillede del af befolkningen. Den negative virkning på beskæftigelsen er tydelig, og skadevirkningerne på den fælles velfærd i kraft af nedskæringer og besparelser bliver stadig større. Der er tale om intet mindre end et ideologisk betinget angreb på de dårligst stillede i samfundet. Lokale vækstpakker Mens regeringen og dets støtteparti i Folketinget har været svære at råbe op, er det gået bedre lokalt. Her har der været forståelse for vores ønske om at stimulere beskæftigelsen via vækst- og beskæftigelsespakker. Efter oplæg fra Erhvervskontaktudvalget vedtog byrådet i Århus i foråret 2009 den første vækstpakke, der indeholdt ekstra bygge- og anlægsaktiviteter for 1 mia. kr. Kort efter sommerferien fremlagde Erhvervskontaktudvalget et forslag til Vækstpakke 2, der indebærer, at allerede planlagte kommunale anlægsprojekter for 750 millioner kroner over de næste fire år fremrykkes til 2010 og 2011. Også denne vækstpakke blev vedtaget af et stort set enigt byråd i forbindelse med budgetforliget for 2010. Effekten forventes at blive 1.000 ekstra job i bygge- og anlægssektoren. LO Århus har haft stor indflydelse på disse vækstpakker via sin repræsentation i Erhvervskontaktudvalget, hvor LO Århus daværende formand Hans Halvorsen var en del af formandskabet. Men også det lokale erhvervsliv har bakket op om planerne via sit medlem af formandskabet Niels Opstrup. Nu mangler vi blot, at kommunen viser lidt større entusiasme i forhold til at sætte skub i udviklingen, så de forskellige projekter snarest muligt kan bliver ført ud i livet til gavn for beskæftigelsen. Regeringen var hurtig til at komme den betrængte finanssektor til undsætning. Derimod har indsatsen for at skabe job til den stadigt voksende skare af ledige haltet gevaldigt. 3

Den nye erhvervshandlingsplan for Århus Kommune, som blev vedtaget i slutningen af året, viser ligeledes gode takter, når det handler om at skære toppen af ledigheden. Her har vi også sat fingeraftryk og vil fortsat gøre vores indflydelse gældende, blandt andet via vores repræsentation i formandskabet for Erhvervskontaktudvalget, hvor LO Århus nye formand Anders Munk har overtaget Hans Halvorsens plads. Jobformidling på kommunale hænder Samtidig med, at ledighedstallene blev stadig mere alarmerende, trumfede regeringen sidste etape af det enstrengede jobformidlingssystem igennem. Endnu inden forsøgsperioden med rent kommunale jobcentre var udløbet, kom samtlige jobcentre i landet på kommunale hænder. Vi har ved flere lejligheder udtrykt LO har satset på en strategi om at indgå partnerskabsaftaler med kommunerne, hvor a-kasserne påtager sig en del af de opgaver, som de kommunale jobcentre har ansvaret for. skepsis over for kommunaliseringen af jobformidlingen. Ikke mindst i krisetider er der en risiko for, at de enkelte kommuner vil pleje snævre lokale interesser for at få folk i job, og at det vil gå ud over en mere helhedsorienteret beskæftigelsesindsats. Den risiko er fortsat indbygget i systemet. En anden risiko er, at staten på sigt vil føle sig fristet til at afskaffe de nuværende a-kasser og indføre et offentligt a-kassesystem til skade for vores ledige medlemmer og en effektiv indsats for at få dem i meningsfyldte job. Derfor har LO satset på en strategi om at indgå partnerskabsaftaler med kommunerne, hvor a-kasserne påtager sig en del af de opgaver, som de kommunale jobcentre har ansvaret for. Dette er dog indtil videre kun lykkedes i begrænset omfang. Måske er det nogle mindre forpligtende samarbejdsaftaler, der skal til, for at få flere kommuner med på idéen. På baggrund af resultatet af kommunalvalget, der flere steder og ikke mindst i Århus betød en styrkelse af venstrefløjen, skulle man formode, at det vil kunne lykkes at komme igennem med flere aftaler om samarbejde på dette område. Kommunalvalg og pressehysteri Som nævnt resulterede efterårets kommunalvalg mange steder i landet også i det østjyske område i en styrkelse af venstrefløjen. Noget, der flere steder resulterede i, at borgmesterposten skiftede hænder. I LO Århus område kom borgmesterposten i både Odder og Skanderborg således tilbage på socialdemokratiske hænder, og i Århus kom byrådsflertallet bestående af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten styrket ud af valget. Frem for det tidligere beskedne flertal på 16 ud af 31 pladser i byrådet sidder de tre partier nu på 20 af pladserne. Valget var intet mindre end en katastrofe for Venstre og ikke mindst partiets borgmesterkandidat Gert Bjerregaard. Den tidligere rådmands politiske formåen og fremtoning, blev af de århusianske vælgere bedømt til, ikke at kunne bære en borgmesterpost. For LO Århus er det tilfredsstillende at kunne konstatere, at den side i byrådet, vi arbejder bedst sammen med, gik styrket ud af valget. Vi kan også glæde os over, at den vigtige post som socialog beskæftigelsesrådmand ved konstitueringen tilfaldt Hans Halvorsen, der indtil årsskiftet var formand for LO Århus. 4 Op til valget var der stort mediepostyr omkring den kommunalpolitiske aftale, som længe før valget var indgået mellem LO Århus samt Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Aftalen lovede støtte til de tre partier og opridsede ni politiske fokuspunkter eller fælles målsætninger for perioden 2010 til 2013. Modsat det udbredte hemmelighedskræmmeri om valgstøtte til de borgerlige partier var der fra starten fuld åbenhed om denne aftale. Aftalen blev offentliggjort i maj og sammen med en pressemeddelelse sendt til de lokale medier. Dengang udløste det blot en lille notits i aviserne, men da valgkampen gik i gang, affødte aftalen et mediehysteri helt ude af proportioner. Ikke mindst i betragtning af, at vi taler om et samlet valgbudget på 200.000 kr. til de tre partier.

Det er tilfredsstillende at kunne konstatere, at den side i byrådet, vi arbejder bedst sammen med, gik styrket ud af valget. LO Århus gik ind i denne aftale med åben pande, og vi gør det gerne igen, når vi vurderer, at det gavner vores medlemmer. Vi ser intet som helst odiøst i, at organisationer og partier, der i vid udstrækning har fælles mål og interesser, samarbejder og støtter hinanden. Udfaldet af kommunalvalget gav gode løfter om et tiltrængt politisk mønsterbrud ved et kommende folketingsvalg, men også valget i Region Midtjylland fik et tilfredsstillende udfald. Desværre røg Enhedslisten ud, men valgresultatet mundede ud i en konstitueringsaftale mellem Socialdemokraterne og SF, som betød, at regionsformand Bent Hansen kunne fortsætte på posten. Tidligere på året var der også valg til Europa Parlamentet. Her fik den lokale socialdemokratiske spidskandidat Dan Jørgensen et kanonvalg. I LO Århus har vi tænkt os at følge op med et tættere samarbejde på de politikområder, som vi gerne ser fremmet i EU-regi blandt andet i forhold til miljøpolitikken, som er et fokusområde for Dan Jørgensens arbejde i Parlamentet. Synlighed og medlemsorganisering Det er ingen hemmelighed, at de fleste LO-forbund fortsat mister medlemmer, om end flere års nedadgående kurve tilsyneladende er ved at flade ud. Udviklingen er især drevet af, at de store årgange i disse år forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller pension. For at fastholde og hverve flere medlemmer er det nødvendigt, at vi er synlige og gør en ekstra indsats for at hverve medlemmer. Ud over strukturen var netop synlighed og medlemsorganisering temaet for vores konference i Ry i foråret 2009, og det har siden været den røde tråd for både LO Århus og de enkelte medlemsorganisationer. På banen ved sportsarrangementer Første store tiltag fra LO Århus side var vores Giv racismen det røde kort - manifestation i forbindelse med superligakampen mellem AGF og Randers FC på Århus Stadion 1. marts. Ud over et kampsponsorat organiserede vi også en demonstration gennem byen vendt mod den vold og racisme, som i betændte supporterkredse og blandt yderliggående højreorienterede grupper ved flere lejligheder har stukket sit grimme ansigt frem. Manifestationen blev bakket godt op af LO Danmark, FTF Midtjylland, Spillerforeningen og de to fanklubber. Trods hjemmebane tabte AGF kampen, men vi vandt på synlighed ikke blot på Stadion, men i hele byen. Det blev et rigtig godt arrangement, hvor vi fik vist flaget for et talstærkt fodboldpublikum, ligesom der var god tilslutning til demonstrationen. Desværre tillader vores økonomi ikke at følge op med et arrangement af samme størrelsesorden i 2010. Fodboldsponsorater er ingen billig spøg. Vi vil dog fortsat være på banen i forbindelse med andre sportsbegivenheder blandt andet Marselisløbet, som i 2009 løb af stabelen på den nyrenoverede Tangkrogen. Her havde vi et fint beliggende telt og kunne mønstre cirka 300 deltagere, der enten gik, løb eller cyklede. Dertil kom 6-700 skoleelever, der løb skolestafet i røde LO-trøjer. Den succes vil vi gentage i 2010 for tredje år i træk. Den årlige fodboldfestival i uge 30 tiltrak sidste år 6-7.000 børn og unge fra hele landet og også fra udlandet. Vi var der med LO-lastbilen, som er en del af Jobpatrulje-aktiviteterne. Det er en rigtig god mulighed for at få unge mennesker i tale, så derfor stiller vi op igen i 2010. Også her er vi med for tredje gang. Endelig skal det nævnes, at vi sammen med nogle af vores medlemsorganisationer sponserer ishockeyklubben IK Aarhus. Det handler om synlighed for os, men lige så meget om at støtte det gode ungdomsarbejde blandt socialt udsatte unge, som klubben udfører. Det er vores håb, at vi måske kan medvirke til at motivere nogle af disse unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. 5

Jobpatruljen er en utrolig vigtig aktivitet, fordi den på en meget konkret måde viser unge fritidsjobbere, hvor der er hjælp at hente, når der er problemer på jobbet. 6 1. maj i Botanisk Have For første gang i mange år fandt det store fælles 1. maj-arrangement sted i Botanisk Have. Trods lidt problemer med logistikken blev det et rigtig godt arrangement med godt vejr, gode talere og masser af deltagere. Politiets traditionelt forsigtige skøn siger, at det lykkedes os at samle 30-35.000 deltagere. Selv om Botanisk Have er et rigtig godt sted, rykker vi i 2010 tilbage til den vante plads på Tangkrogen. Jobpatruljen satte nye rekorder Også 2009-udgaven af den årlige Jobpatrulje blev en stor succes. Med LO Århus som tovholder for en fælles indsats i næsten hele regionen lykkedes det at mobilisere omkring 70 unge aktivister til at tage på Jobpatrulje. De nåede at besøge over 3.000 virksomheder og gennemføre omkring 1.600 interviews med unge fritidsjobbere og deres arbejdsgivere. Det er flere end nogen sinde tidligere. Som sædvanligt afslørede Jobpatruljen, at langtfra alle arbejdsgivere behandler unge fritidsjobbere i overensstemmelse med love, regler og overenskomster. Blandt andet var der flere steder problemer med løn og feriepenge, tunge løft og unge under 18 år, der arbejdede, hvor der udskænkes alkohol. Jobpatruljen er en utrolig vigtig aktivitet, fordi den på en meget konkret måde viser unge fritidsjobbere fremtidens lønmodtagere, hvor der er hjælp at hente, når der er problemer på jobbet. Derfor vil Jobpatruljen også fremover være en højt prioriteret aktivitet. Brug for flere og yngre gæstelærere Også skolekontaktarbejdet er et vigtigt område, når det gælder om at gøre fagbevægelsen synlig og nærværende for børn og unge, men også deres lærere og forældre. Derfor er det glædeligt, at aftalen med Århus Skolevæsen nu er udvidet til at omfatte 700 årlige gæstelærertimer mod før 500. Vores gæstelærere gør et godt stykke arbejde, når de er ude på skolerne, men vi har brug for flere og ikke mindst nogle yngre gæstelærere til at løfte opgaven fremover. I forhold til det øvrige udvalgsarbejde skal miljøudvalgets indsats for at bevare henvisningsretten til de to arbejdsmedicinske klinikker i henholdsvis Århus og Herning nævnes. En indsats, der heldigvis bar frugt, så vi stadig kan henvise medlemmer med mulige arbejdsbetingede lidelser direkte til de arbejdsmedicinske klinikker. Udvalget mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft har også i det forløbne år haft travlt med at bekæmpe illegalt arbejde, underbetaling og elendige indkvarteringsforhold for udenlandske arbejdere. I flere tilfælde er det lykkedes at skaffe medieopmærksomhed om problemerne og få rettet op på åbenlyst urimelige og ulovlige arbejdsvilkår. Aarhussalen Aarhussalen er et tiltag, som LO Århus står bag, og som vi er stolte af. Aarhussalen har fra starten været en succes med masser af brugere både i og uden for fagbevægelsen. Sådan er det fortsat, hvilket betyder, at vi også for 2009 kan notere et pænt overskud på driften. Samarbejdet i regionen LO Århus har gennem flere år dyrket samarbejdet med de øvrige LO-sektioner i regionen. Desværre har det været svært at få samarbejdet rigtigt op i gear. Efter et møde i formands- og næstformandsgruppen i november ser det dog lysere ud. Der var enighed om nødvendigheden af et tættere samarbejde, ligesom der var enighed om at arbejde for en opdeling i en vestlig og en østlig del i regionen, hvor den østlige del vil omfatte de store byer Århus, Randers, Silkeborg og Horsens. På den måde vil vi bedre kunne matche den landsdækkende struktur for beskæftigelsesindsatsen, der er fordelt på otte regioner.

LO Storbyerne sætter velfærd på dagsordenen Også LO Storbyerne har været inde i et dødvande, men nu er der kommet nyt liv i samarbejdet mellem de seks store LO-sektioner i Århus, København, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg. I august holdt vi et godt møde i Randers, hvor vi aftalte nogle målsætninger for det fortsatte samarbejde om organisationsstruktur og medlemsorganisering. Desuden aftalte vi at arbejde for etablering af fælles fagforeningshuse i de enkelte kommuner. Sidst, men ikke mindst, har LO Storbyerne udarbejdet forslag til en stor landsdækkende kampagne Velfærd for alle, der skal sættes i værk op til næste folketingsvalg. Formålet er at bane vejen for en ny regering og en ny politik med fokus på velfærd, beskæftigelse og social tryghed frem for skattelettelser, der fortrinsvis kommer de mest velbjærgede til gode. Det politiske grundlag for kampagnen er udarbejdet i samarbejde med arbejderpartierne i Folketinget og har været forelagt både LO s og FTF s ledelse. På et møde 3. november i Nyborg drøftede vi oplægget til kampagnen med LO s formand Harald Børsting. Han lovede at fremlægge det for LO s hovedbestyrelsen og erklærede sig villig til at gøre kampagnen til et fælles projekt for LO Storbyerne og LO Danmark. Vi ser meget frem til at det lykkes, og at kampagnen kan blive et effektivt bidrag til at skaffe et andet flertal til magten på Christiansborg. Det fremtidige arbejde 2009 var et travlt og begivenhedsrigt år, og 2010 tegner til at blive mindst lige så hektisk. Det kan meget vel blive året, hvor vi får et meget afgørende folketingsvalg, og under alle omstændigheder bliver det LO Storbyerne har udarbejdet forslag til en stor landsdækkende kampagne Velfærd for alle, der skal sættes i værk op til næste folketingsvalg. et år, hvor overenskomsterne på det private arbejdsmarked skal fornyes. Det bliver det helt store emne i de næste måneder, og vores overenskomstudvalg vil helt sikkert komme i arbejde. Overenskomstforhandlingerne er allerede i fuld gang, men det kan blive meget vanskeligt at nå et godt resultat. Arbejdsgiversiden satser på en økonomisk nulløsning, og det kan blive rigtig svært at komme igennem med lønkrav. HK har denne gang stillet et ultimativt krav om, at 50-procentsreglen, der forhindrer indgåelse af overenskomst på mange arbejdspladser, skal fjernes. Det er ikke et krav, der umiddelbart koster noget, men i betragtning af, at kravet flere gange tidligere er blevet blankt afvist af arbejdsgiverne, kan det også blive en hurdle i forhandlingerne. Alt i alt er der udsigt til et varmt forår, hvor en konflikt ikke kan udelukkes. LO Århus vil naturligvis følge begivenhederne tæt og bakke vores medlemsorganisationer op i kampen for et godt resultat. Det er nødvendigt at vi står sammen om at få det bedst mulige ud af overenskomstsituationen. Ligeledes er det nødvendigt, at vi LO Århus og de enkelte organisationer mere end nogen sinde bakker hinanden op i forhold til de mange andre aktiviteter, som er til gavn for alle vores medlemmer. Vi råder ikke over ubegrænsede ressourcer, men hvis vi lægger kræfterne sammen, når vi længst. Forretningsudvalget Anders Munk, LO Århus (formand). Aksel Basballe Jensen, (næstformand) Blik og Rør Århus. Kirsten Normann Andersen, FOA Århus. Andy Dalum, HK Privat Østjylland. Jytte Breum Hansen, 3F Århus Rymarken. Aage Madsen, Dansk Metal Århus. Hans Sig Nielsen, 3F Århus Rymarken. Verne K. Pedersen, Socialpædagogerne Østjylland. Anders Isaksen, Ejendomsfunktionærerne Midtjylland. Inge Jensen Pedersen, LOkal Odder. Hans Schmidt, LOkal Samsø. Palle Langkjær, LOkal Skanderborg. 7

Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) 8 Af Hans Halvorsen, medlem af Beskæftigelsesrådet, arbejdstagerrepræsentant i Rådets forretningsudvalg. 2009 var på alle måder et år hvor den danske arbejdsmarkedspolitik blev sat på prøve. En ny struktur med kommunernes overtagelse af ansvaret for beskæftigelsespolitikken fra 1. august. En eksplosiv stigende ledighed med i gennemsnit 1.200 nye ledige hver måned stigende fra 8.767 personer (nov. 2008) til 22.852 personer (nov. 2009). Det har betydet at det fokus Det Regionale Beskæftigelsesråd havde i 2008 med at nedbringe arbejdskraftreserven samt øge udbuddet af arbejdskraft er vendt på en tallerken. Nu gælder det i høj grad om opkvalificering af ledige. Holde fokus på at nedbringe en alt for høj ungdomsarbejdsløshed, samt at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for de svageste ledige. Finanskrisen har i stor udstrækning ramt de private LO-arbejdspladser indenfor byggeri og industri. I mange kommuner er de ufaglærte og de faglærtes a-kasser nået op på tocifrede ledighedsprocenter. Vi har i løbet af året set et utal af arbejdsfordelinger, hvoraf en stor del er søgt forlænget ud over de 13 uger. Andre a-kasser som dækker det offentlige område har endnu ikke kunnet mærke den stigende ledighed. Det har betydet, at selv om der er en forholdsvis lav ledighed i Region Midtjylland, som ligger under landsgennemsnittet, gemmer der sig nogle overraskelser, når man dykker ned i tallene og ser på hvor ledigheden rammer. Ledigheden rammer i høj grad indenfor byggefagene og industrien. Der lukker dagligt arbejdspladser, hvoraf en meget stor del ikke vil komme igen. Ligesom vi gennem de seneste år har kunnet se antallet af praktikpladssøgende var stærkt faldende, oplever vi desværre igen, at et meget stort antal unge ikke kan få praktikplads på den uddannelse de gerne vil have indenfor fag som vi kommer til at mangle om ganske få år. Så en af de vigtigste opgaver for RBR i 2009 har været at vende skuden og stille nogle spørgsmål som kunne understøtte et sammenhængende og koordinerende arbejde til gavn for de enkelte kommuner, jobcentre og LBR. Hvordan vil konjunkturerne udvikle sig i de kommende år? Hvilken betydning får konjunkturudviklingen for kommunerne? Hvordan vil beskæftigelsen og ledigheden i kommunerne blive påvirket? Hvordan kan den nuværende lavkonjunktur bedst anvendes til at forberede den næste vækstperiode og højkonjunktur? Rådet skal sikre at der føres en regional beskæftigelsespolitik, således at kommunerne ikke bliver små arbejdsmarkedsområder, der glemmer det regionale og landspolitiske arbejdsmarked. Dette har været vigtigt i den nuværende lavkonjunktur, da ledigheden rammer skævt i forhold til de enkelte kommuner og fagområder. Ministermål 2009 Beskæftigelsesministeren opstillede i 2009 tre mål for jobcentrenes indsats. Disse mål er drøftet med rådets medlemmer på et årligt møde mellem parterne, hvor der indgås en kontrakt for arbejdet i det kommende år. Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) bliver nedbragt. Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal nedbringes i forhold til året før. Regionale mål 2009-2010 Rådet har i forbindelse med ministermålende udarbejdet konkrete mål for den regionale indsats. De regionale mål var at antallet af ledige med tre måneders ledighed er på maksimalt 7.900 personer (dec. 2009) og 9.850 (dec. 2010). At antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er på maksimalt 7.750 personsager (dec. 2009) og 7.500 (dec. 2010). At antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes til maksimalt 11.000 personer (dec. 2009) og 12.300 personer (dec. 2010). Ingen af målene for 2009 har kunnet indfries, hvilket i høj grad skyldes finanskrisen, som har haft langt større indvirkning på ledigheden end forventet. Arbejdskraftreserven steg til 9.392 personer (okt. 2009.) og har allerede nået det der var forudsat ved udgangen af 2010, fra det laveste niveau nogensinde på 3.980 personer (september 2008). Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger voksede støt på trods af mange tiltag på tværs af regionen for at nedbringe det. Det landede på 9.646 (okt. 2009) og ligger nogenlunde stabilt. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er relativt stabilt over tid og ikke afhængig af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Målet om at nedbringe unges ledighed lykkedes desværre heller ikke. Der blev registreret 13.811 personer (okt. 2009). Det er katastrofalt og har resulteret i at rådet har lavet en ungeanalyse og sat meget fokus på ungeledigheden og tiltag der skulle kunne afhjælpe den. Udover ministerens mål, enedes rådet om hvilke udfordringer som ud fra et regionalt synspunkt er vigtige for arbejdsmarkedet i Region Midtjylland i perioden 2009-2011. Fokusområder hvor der er arbejdskraftreserver at hente på kort og langt sigt de næste 3 5 år: At de ledige kommer i job hurtigst muligt. Opkvalificering af arbejdsstyrken specielt ufaglærte og flere unge skal tage en uddannelse. Fastholdelse af personer i job, som er i fare for at forlade arbejdsmarkedet/arbejdsstyrken. Import af udenlandsk arbejdskraft faglærte og højtuddannede. Højnelse af flygtninge/indvandreres erhvervsfrekvens der er et potentiale på 12.200 personer til arbejdsstyrken, hvis flygtninge/indvandreres erhvervsfrekvens bliver den samme som etniske danskeres. Få reduceret sygefraværet. Redskaber i beskæftigelsesindsatsen RBR har forskellige redskaber til at understøtte, afhjælpe og følge udviklingen på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland, disse kan følges på: www.br.midtjylland.dk Analyser af arbejdsmarkedet RBR følger udviklingen på arbejdsmarkedet, iværksætter analyser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Resul-

Vi skal bruge det bedste fra dengang hvor ledigheden blev opfattet som problemet. I dag virker det som om, det er den ledige der er problemet. taterne heraf stilles til rådighed for alle, der følger udviklingen på beskæftigelsesområdet I 2009 er der udover Arbejdsmarkedsoverblik, kommunebeskrivelser, rådets analyserapport, ledighedstal, befolkningsgrupper, brancher og sygefravær, kommet nye redskaber, som kan bruges af alle i det daglige arbejde med beskæftigelsesindsatsen. A-kasse nøgletal for Region Midtjylland De 4 beskæftigelsesregioner og a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, har indgået en samarbejdsaftaleaftale, som skal medvirke til at understøtte og videreudvikle resultaterne af beskæftigelsesindsatsen gennem det lokale samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. Kommunebeskrivelser Hvordan vil beskæftigelsen udvikle sig i de kommende 10 år? Vil der være et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft? Hvilken betydning får udviklingen for kommunerne? Flaskehalsindsatsen Rådet administrerer den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe de såkaldte flaskehalse på arbejdsmarkedet. Rådet prioriterer en række stillingsbetegnelser på områder, hvor der er (regional) tværgående og strukturel mangel på arbejdskraft. Rådets prioritering synliggøres på Flaskehalslisten (www.brmidtjylland.dk/sw6152.asp), der fornyes hvert år 31. december. Listen udarbejdet til 2010 omfatter godt 41 stillingsbetegnelser, og tager afsæt i året forud, hvor ledigheden har været meget lav. Endvidere udarbejder rådet den såkaldte positivliste, der viser indenfor hvilke fagområder man kan få tilskud, som f.eks. voksenlærling. Dialogmøder med LBR Rådet har i 2009 forsat fastholdt dialogmøder med LBR-medlemmerne opdelt i fire arbejdskraft-oplande. Intentionen for rådet er at skabe sammenhæng mellem rådets arbejde og det arbejde der foregår lokalt på arbejdsmarkedet. På den måde, er det et ønske fra rådet at få en større viden, udveksling af synspunkter og drøfte udviklingen på arbejdsmarkedet med de lokale parter. Herudover har rådet en række andre opgaver såsom: Varsling af afskedigelser af større omfang Rammeudbud for inddragelse af andre aktører Etablering af specialenheder (hvor jobcentrene kan trække på viden og information i relation til særlige indsatsområder) Koordinering af vejledningsindsatsen Den specialiserede revalideringsindsats En række andre, særlige opgaver. I år har der igen været stor fokus med at give tilladelse til arbejdsdelinger udover de 13 uger. Store udfordringer Året slutter som sagt med en kæmpeudfordring stadig stigende ledighed hvornår stopper krisen? Er vi i stand til at bruge krisen til at opkvalificere arbejdsstyrken, eller taber vi en hel gruppe langtidsledige og unge på gulvet uden en ordentlig opkvalificering og en aktivering med et klart job-perspektiv. Er det nye beskæftigelsessystem med et stort økonomisk incitament til tidlig aktivering og et stort pres på de ledige en farbar løsning i en tid hvor der ikke er jobs? Er vi i stand til at opkvalificere arbejdsstyrken, og skal et af de gode redskaber der tidligere er brugt nemlig jobrotation ikke iværksættes straks? Udfordringerne er store. Der skal handles nu vi kan ikke vente på analyser og statistikker. Vi skal i dialog med virksomhederne, a-kasserne og arbejdsmarkedets parter for at bruge det bedste fra dengang hvor ledigheden blev opfattet som problemet. I dag virker det som om det er den ledige, der er problemet. Vi skal til stadighed presse på for at der laves offentlige investeringer, at der skabes øgede muligheder for uddannelse i ledighedsperioden, hjælp til de unge med praktik- og lærepladser, samt en perspektivrig aktivering der passer til det nuværende jobmarked med manglende beskæftigelsesperspektiver. 9

De arbejdsmarkedspolitiske netværk Den forventede eksplosive øgede ledighed indenfor byggeri og industri har desværre vist sig at holde stik. 10 Af Viggo Thinggård, formand for LBR Århus-Samsø Det har været et år hvor udfordringerne begyndte med en ret lav ledighed på 2,3% men med finanskrisens indtog på det danske arbejdsmarked med udsigt til en eksplosiv og historisk stigende ledighed der i stor grad ramte LO s medlemmer, de ufaglærte og faglærte på det private arbejdsmarked. En anden af de store udfordringer i 2009, blev indførelsen af det enstrengede system med kommunernes overtagelses af ansvaret for de forsikrede ledige. Denne nyorganisering af arbejdsmarkedspolitikken skete midt i en stigende ledighed og var således den værst tænkelige timing fra regeringens side. LO s repræsentanter, har på trods af de store omvæltninger, arbejdet for at fremme nogle overordnede mål lokalt. De vigtigste indsatsområder har været at nedbringe ledigheden, især den store ungdomsarbejdsløshed, at sikre kvalitet i aktiveringen således at den får et klart jobsigte, arbejdet for vækstpakker og fremrykkede offentlige investeringer der kunne afbøde en del af ledigheden i byggebranchen, samt at arbejde for opkvalificering af arbejdsstyrken og fastholde fokus på at give de ledige der ikke kan få job i krisetiden et kompetenceløft til fremtidens arbejdsmarked. Disse mål er i stor grad lykkedes på det lokale plan i de 4 kommuner under LO Århus. Vi har et godt samarbejde med jobcentrene, vores samarbejdspartnere i AC, FTF, DA og DH. Så vores arbejde i De Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) er med til at fremme initiativer der understøtter vores mål. Beskæftigelsesregion Midtjylland oplyser, at ledigheden i de 4 kommuner som LO Århus dækker i november 2009 (november 2008 i parentes) var: Skanderborg 2,8% (1,0) Odder 3,5 % (1,4) Samsø 3,1% (2,3) Århus 3,2 % (1,7). I sidste års beretning blev det nævnt at ledigheden var historisk lav, og den forsatte med at falde. Ledighedstallene for alle 4 kommuner ligger under landsgennemsnittet på 3,7 %, men tallene dækker over en meget skæv fordeling af ledigheden. Det er især indenfor LO s a-kasser på det private område såsom Metal, El, NNF, 3F og TIB og Byggefagene hvor ledighedstallet ligger over gennemsnittet. Som eksempler, kan det nævnes at ledighedstallet for Metal Odder er på 11,4% og for TIB i Århus 10,8%. 3F nævner i deres nyhedsbrev at næsten hvert tredje medlem af 3F måtte en tur i a-kassen i 2009. Så den forventede eksplosive øgede ledighed vi beskrev sidste år indenfor byggeri og industri har desværre vist sig at holde stik. Det lokale arbejde Det overordnede mål for arbejdet har hele tiden været klart, nemlig at søge maksimal indflydelse på det nye beskæftigelsessystem til gavn for vores medlemmer og de borgere der har haft det svært med at finde en plads på arbejdsmarkedet. I 2009 er der arbejdet efter en ny struktur hvor formøderne i LBR Skanderborg, LBR Odder og LBR Århus- Samsø arbejder som et arbejdsmarkedspolitisk netværk. Denne organisering har åbnet op for en bredere dialog om den lokale arbejdsmarkedspolitik og udvidet antallet af deltagere i netværket i Århus. Nogle af de delmål som de arbejdsmarkedspolitiske netværk har forfulgt er: En aktiv beskæftigelsespolitik med varig beskæftigelse som målet. Globaliseringens konsekvenser på arbejdsmarkedet bl.a. outsourcing/ udflagning. At øve indflydelse på beskæftigelsesplanerne og samarbejde med Jobcentrene. Samarbejde på tværs af kommunegrænserne og mellem jobcentrene. Styrke samarbejdet med kommunernes arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske udvalg. Kæmpe for, at de ledige sikres uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering. Arbejde aktivt for udvidelse af arbejdsstyrken gennem opkvalificering og indslusning af kontanthjælpsmodtagere og personer på ledighedsydelse. Nedbringelse af sygefraværet. Aktiv brug af fleksjobordningen samt udvikling af seniorordninger. At afholde dialogmøder med de lokale folketingspolitikere fra Arbejdsmarkedsudvalget. Det arbejdsmarkedspolitiske netværk Århus-Samsø Netværket har afholdt 5 møder i 2009. Møderne har primært været brugt til at gennemgå dagsordenen til de ordinære LBR-møder, drøftelse af projektansøgninger og drøfte forslag til indsatsområder for det beskæftigelsespolitiske arbejde i lokalområdet. LBR afholder årligt en samarbejdskonference på Samsø. Her fastlægges i et tæt samarbejde mellem arbejdsgiverne, lønmodtagerne, interesseorganisationer og Jobcentret de beskæftigelsespolitiske mål for lokalområdet. De beskæftigelsespolitiske udfordring-

er, som LO har støttet som prioriteringer i LBR Århus-Samsø i 2009 har været: Forøgelse af arbejdsstyrken. Der er behov for at øge arbejdsstyrken og dermed sikre, at så mange borgere som muligt har tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder også de grupper, som har behov for en særlig indsats. Nedbringelse af langvarige sygefravær. LBR ser et behov for, at indsatsen overfor sygemeldte udvikles bl.a. via fokus på en tidlig, målrettet indsats med respekt for borgerens forudsætninger samt et godt samarbejde mellem sagsbehandlere, arbejdspladser og sundhedssystem herunder bl.a. de praktiserende læger. Inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet. LBR ser det som en vigtig opgave at sikre, at arbejdspladserne drager nytte af arbejdsressourcer og kompetencer også hos personer med handicap. Flere udsatte unge i uddannelse og job. Det er vigtigt at fastholde fokus på, at flere udsatte unge gennemfører en uddannelse og kommer i arbejde. Et særligt fokus bør rettes mod det faktum, at et voksende antal unge får tilkendt førtidspension. A-kasserne og Jobcenteret. LO a-kasserne og Jobcenter Århus har et etableret samarbejdsforum, hvor man mødes 4 gange årligt. I dette forum drøftes det daglige samarbejde mellem a-kasserne og Jobcentret til fremme af begge parters arbejde med a-kasse medlemmer. Det arbejdsmarkedspolitiske netværk Skanderborg Af May-Britt Stormly, næstformand LBR. Netværket har afholdt 5 møder i 2009. Møderne har primært været brugt til at gennemgå dagsordenen til de ordinære LBR møder, samt drøftelse af forslag til indsatsområder for det beskæftigelsespolitiske arbejde i lokalområdet. Nogle af de områder som LO har støttet som prioriteringer i LBR Skanderborg i 2009 har været: Virksomhedskontakt Mentorordninger. Rotationsprojekter (også ansatte på særlige vilkår). Fremme beskæftigelse og fastholdelse af Over 45-årige. Psykisk sårbare. Akademikere. Integration Sprog. Anerkendelse af uddannelser fra hjemlandet. Opkvalificering til jobåbninger. Sygedagpengeområdet Forebyggelse af sygefravær. Ungeindsatsen Alment kompetenceløft til unge under 30 år uden uddannelse. Der er i samarbejde med Jobcenter Skanderborg etableret et samarbejdsforum for A-kasser fra FTF, AC, DANA og LO. Dette samarbejdsforum mødes 4 gange årligt, målet med møderne er at styrke samarbejdet til gavn for begge parter. LO har deltaget i en jobmesse med en stand, samt arbejdet for at afholde en fælles temadag for sagsbehandlere i A- kasserne og Jobcentret. Denne måtte dog desværre aflyses på grund af for få tilmeldte. Det arbejdsmarkedspolitiske netværk Odder Af Inge Jensen Pedersen, FOA Århus, næstformand LBR. Netværket har afholdt 4 møder i 2009. Møderne har primært været brugt til at gennemgå dagsordenen til de ordinære LBR-møder, samt drøfte forslag og idéer til indsatsområder for det beskæftigelsespolitiske arbejde i lokalområdet. LBR deltager én gang årligt i en samarbejdskonference med økonomiudvalget i Odder kommune. Her fastlægges i et tæt samarbejde de beskæftigelsespolitiske mål for lokalområdet. Nogle af de områder som LO har støttet som prioriteringer i LBR Odder i 2009 har været: Kontanthjælpsmodtagere. En styrket indsats i forhold til unge under 30 år. Udvikling af aktiverende tiltag for sygemeldte. Igangsættelse af et aktivitetstilbud til sygemeldte med løbende optag. Aktiviteterne kan være undervisning, fysisk træning, jobrådgivning m.v. Styrkelse af lægekonsulentbistanden på især sygedagpengeområdet. Uddannelsesforløb for sagsbehandlere og jobkonsulenter på kontanthjælpsområdet. Styrkelse af handicapindsatsen i kommunen. Årets rummelige virksomhed 2009. Uddeling af årlig pris til virksomhed. Netværkslokomotivet. Seminar om beskæftigelsesplanen. Seminar for beskæftigelsesrådet og økonomiudvalget. LBR Århus-Samsø formøde Arbejdsmarkedspolitisk netværk Viggo Thinggård, HK Østjylland, formand LBR, Inge Jensen Pedersen, FOA Århus, LBR-medlem. Jytte Breum Hansen, 3F Århus Rymarken, LBR-medlem. Bo Hamburger, Socialpædagogerne Østjylland, LBR-suppleant. LBR Skanderborg formøde Arbejdsmarkedspolitisk netværk May-Britt Stormly, FOA Silkeborg, næstformand LBR. Palle Langkjær, Dansk Metal Skanderborg-Odder, LBR-medlem. Inger Lund, 3F Søhøjlandet, LBR-medlem. Jens Kristian Sørensen, Socialpædagogerne Østjylland, LBR-suppleant. Lisbeth Elfving Rasmussen, TIB afd. 4, Østjylland, LBR-suppleant. Gerda Flint, HK Østjylland, LBR-suppleant. LBR Odder formøde Arbejdsmarkedspolitisk netværk Inge Jensen Pedersen, FOA Århus, næstformand LBR. Linda Raufort, HK Østjylland, LBR-medlem. Jytte Breum Hansen, 3F Århus Rymarken, LBR-medlem. Axel Iversen, Ejendomsfunktionærerne Midtjylland, LBR-suppleant. Niels Erik Pedersen, TIB afd. 4, Østjylland, LBR-suppleant. 11

Skolekontaktudvalget Af Søren Høj Eggers, formand for Skolekontaktudvalget Såvel i folkeskolen som på privatskolerne er gæstelærerne en aktiv del at mange skolers UEA-undervisning. Vejledningsreformen, der burde have bevirket at undervisningen i Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skulle styrkes, har ikke haft den ønskede effekt. Der er en tendens til at udskyde det timeløse fag (UEA) til 8.-9. klasse. Det giver meget store udfordringer i at orientere/undervise i ungdomsuddannelsernes mangfoldighed. Det betyder så, at de uddannelser der ikke er trendy (typisk erhvervsuddannelserne) bliver nedprioriteret, eller i grove tilfælde udeladt fra klassens undervisning/vejledning. Det er naturligvis ikke måden at løse fremtidens udfordring: en kvalificeret arbejdsstyrke. Der er i øvrigt en forpligtigelse i undervisningsbekendtgørelserne om at undervise/vejlede de unge i hele paletten af ungdomsuddannelser, så alle unge bliver rustet til at klare de udfordringer der kommer på en given uddannelse. Vejledningsindsatsen i Århus Kommune Hvis Århus Kommunes beslutning om, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2013, skal der helt andre midler til. Der er en alt for stor gruppe af unge, der ikke får den afgangsprøve fra grundskolen, der er den vigtigste kompetence for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ofte unge fra socialt udsatte familier, der tabes på deres vej gennem skolesystemet, og herved mister muligheden for en ungdomsuddannelse. Der er dog initiativer der prøver at samle op på de unge der har det svært i grundskolen. Et godt eksempel er heltidsundervisningen (HU), der har ca. 40 elever der er gledet ud af grundskolen. På HU undervises der med andre metoder end i grundskolen, men med samme mål: at få eleven til at bestå afgangsprøven. En vejledningsindsats, hvor eleverne har mulighed for at opleve uddannelserne på egen krop, danne sig billeder af, hvad der gemmer sig i de mangfoldige erhvervsuddannelser, der udbydes til dem. Eksponeringen af de mange muligheder for at uddanne sig, sker ikke i tilstrækkelig grad. Selv ikke en lovændring der betyder, at der skal gennemføres brobygningsforløb i udskolingen på ungdomsuddannelserne (herunder erhvervsskolerne), har haft den ønskede effekt. Der skal virkelig tages probate initiativer fra alle interessenter, hvis Århus Kommune skal nå 95%-målet. Vi er klar over, at det bliver et langt sejt træk, men vil gerne bidrage til at målet nås. UU er en kommunal organisation, der skal vejlede de unge og rådgive grund- Hvis Århus Kommunes beslutning om at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2013, skal der helt andre midler til. 12

skoler om uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedet. LO-skolekontakt har fra starten, været en del af UU s følgegruppe. Det ville i vores øjne være en god idé at styrke UU-delen i beskæftigelsesforvaltningen. Fx med et større og mere rummeligt budget, der kan benyttes til at lave tværgående, bydækkende initiativer. Det kunne understøtte grundskoler og ungdomsuddannelserne i, at få tværgående forløb etableret, med mulighed for at plukke de bedste ingredienser fra eksisterende tilbud. En styrket UU vil kunne brede tilbuddene ud til de unge, der savner afklaring i deres tilværelse og vil kunne vejlede de unge der flakker imellem forskellige uddannelsestilbud. Her kunne Heltids Undervisningen fra ungdomsskolen være den bærende kraft, der giver tilbuddene de rette styrker og kompetencer. Etablering af et stationært arbejdsmiljøeksperimentarium kunne fx være til gavn for alle unge, der så kunne få en sikker og tryg start på arbejdsmarkedet. Et mål byrådet bør ofre meget større opmærksomhed og en bredere indsats også for de udsatte unge. Udvalgets samarbejde med Susanne og Lene fra LOs kontor har som vanligt været fint. Uden deres professionelle assistance ville udvalget ikke have kunnet fungere. Det er en stor hjælp for udvalget, at det administrative bare fungerer. Det gør de mange interessetimer, udvalgets medlemmer lægger i skolekontakten, meget lettere at overkomme. Som følge af ændret ressoursetildeling fra LO Danmark, er der ændret fundamentalt på det budget udvalget har til rådighed. Det gør ikke skolekontaktarbejdet lettere. Udvalget har dog valgt at tage udfordringen op, og vil søge at løse de budgetmæssige udfordringer, ved at forhandle vilkår med de enkelte samarbejdspartnere. Vores øvrige samarbejdspartnere skal også have tak for endnu et givende år, med store udfordninger og allehånde opgaver. Det gode samarbejde er en virkelig stor hjælp og inspiration for udvalget. Skolekontaktudvalget Søren Høj Eggers, Dansk Jernbaneforbund (formand). Dorthe Dencker Nielsen, HK Privat Østjylland. Jan Normand Pedersen, Dansk El-Forbund Østjylland. Leo Thinesen, HK Privat Østjylland. Jan Volmer Rasmussen, Teknisk Landsforbund Østjylland. Helle Kurup, FOA Århus. Jack H. Kristensen, FOA Århus. LO Faglige Seniorer Af Birgit Petrivelli Østergaard, formand for LO Faglige Seniorer Finanskrisen har gjort mange ældre bekymrede. Kløften mellem økonomisk bedre stillede og de svagest stillede i samfundet er blevet større. Vi kan konstatere at priserne på madvarer stiger meget mere end pensionen. Selv prisen på plejehjemmenes forplejning er blevet dyrere. Regeringens krav til sygehusene er blevet så skærpede at sygehusene må fyre LO Faglige Seniorer Birgit Petrivelli Østergaard, FOA Århus (formand). Dion Christensen, 3F Århus Rymarken. Metha Pedersen, 3F Århus Rymarken. Arne Christensen, TIB Østjylland. Jytte Kristensen, NNF Østjylland. Frode Madsen, 3F Århus Rymarken. personale, så patientbehandlingen bliver ringere og ringere. Vi kan også konstatere at prisen på offentlig transport er blevet så dyr, at mange pensionister ikke har råd til at benytte sig af den. LO Faglige Seniorer Århus holder 6 tværfaglige møder om året, hvor den politiske situation ivrigt bliver diskuteret. Møderne er meget velbesøgte med 60 80 deltagere pr. gang. På møderne har vi i 2009 haft oplæg af: LO Faglige Seniorers næstformand Poul Erik Vigsø, byrådskandidat Liljan Mortensen, regionskandidat Finn Fruerlund og Århus Ældreråds formand John Dybdal. På møderne har der ofte været musikalsk underholdning. Vi kan også konstatere at prisen på offentlig transport er blevet så dyr, at mange pensionister ikke har råd til at benytte sig af den. 13

Overenskomstudvalget Ved Aage Madsen, formand for Overenskomstudvalget I overenskomstudvalget vil vi også denne gang følge de igangværende forhandlinger nøje. Udgangspunktet fra begyndelsen af januar måned hvor kravene blev præsenteret på en pressekonference gør, at vi på papiret står lidt langt fra hinanden. Arbejdsgiverne i Dansk Industri meldte klart ud, at ønsket denne gang var en overenskomst som indeholdt flere timer uden tillæg. Det kunne være en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, flere timer uden genebetaling, samt en generel større flexibillitet i overenskomsten. Overfor dette stod CO-Industri s demokratisk fremsatte krav. En lang række krav, fremkommet fra arbejdspladserne samordnet i afdelingerne, i regionerne, i forbundene og herfra fremsendt til CO-Industri. Eksempelvis: Afspadsering af alt overarbejde. Højere feriebetaling. Forbedret pension. Længere opsigelsesvarsel. Længere periode med fuld løn under sygdom. Bedre tillidsmandsbeskyttelse. Bedre uddannelsesog efteruddannelsesmuligheder. En fornuftig seniorpolitik. Væsentligt forbedrede lærlingelønning. Herudover er der HK s krav om afskaffelsen af 50%-reglen. Forhandlingerne på det private område gælder denne gang for ca. 600.000 lønmodtagere. Samlet er industrien den absolut største gruppe med ca. 210.000 fuldtidsbeskæftigede, fordelt på ca. 130.000 timelønnede og ca. 80.000 funktionærer. Forhandlerne er CO- Industri og DI. Handel- og serviceområdet dækker ca. 60.000 fuldtidsbeskæftigede. Forhandlerne er HK Handel/HK Privat og Dansk Erhverv/DI). Byggeriet dækker ca. 115.000 fuldtidsbeskæftigede. Forhandlerne er 3F s Byggegruppe/TIB s Byggegruppe og Dansk Byggeri. Transport, rengøring, fødevarer og tekstil dækker ca. 100.000 fuldtidsbeskæftigede. På transportområdet forhandler 3F s transportgruppe med DI. På fødevareområdet forhandler NNF med DI. Øvrige overenskomster er eksempelvis Hotel- og restaurationsbranchen, frisørerne og kosmetikerne. Som vi kan konstatere, er der denne gang nogle centrale ting der springer i øjnene: 1. Dansk Industri har fået sig centralt placeret i samtlige overenskomstgrupper. 2. Løbetiden for forhandlingerne er den samme. 3. Der forhandles såvel minimallønsoverenskomst som normallønsoverenskomst. I skrivende stund må vi konstatere, at den globale krise fortsat spiller en rolle. Det skal dog ikke afholde os fra at stille de rigtige krav forhandle dem forbedre købekraften og bevare optimismen. Da vi forhandlede OK i 2007 hvor vi stort set havde fuld beskæftigelse udtrykte DI s Hans Skov Christensen sig således: Jeg vil på det stærkeste advare vor modpart om at forsøge at udnytte den nuværende gunstige situation. Men i stedet minde om, at vi i Danmark har været igennem en flerårig periode med vigende beskæftigelse. Nu går det bedre, og nu skal virksomhederne have mulighed for at konsolidere sig, for at bevare konkurrenceevnen. Næsten samme cd blev spillet ved pressekonferencen: Vor modparts forventninger til overenskomstfornyelsen må klart ses ud fra den økonomiske krise. Vi er fortsat nødt til at bevare den danske konkurrenceevne, hvilket betyder, at der ikke denne gang er plads til store lønreguleringer. Hans Skov Christensen beroliger samtidig med, at reallønnen skulle være sikret, da 2009 ikke har budt på væsentlige prisstigninger og 2010 betyder, at alle lønmodtagergrupper kan kalkulere med skattelettelser. Den globale krise skal dog ikke afholde os fra, at stille de rigtige krav forhandle dem forbedre købekraften og bevare optimismen. 14