Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009 for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Århus fremlægges hermed til byrådets godkendelse. Jægergården 8000 Århus C Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Beskæftigelsesregion Midtjylland har haft resultatrevisionen til høring og høringssvarene er medsendt denne indstilling. Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre. Resultatrevisionen udarbejdes én gang årligt for hver kommune på baggrund af resultaterne i det forgangne år. M1/2010/ Sagsnummer M1/2010/00668 Sagsbehandler Peter Risvig Telefon Direkte telefon Telefax E-post beskaeftigelse@aarhus.dk E-post direkte risvig@aarhus.dk Beskæftigelsesministeren fastlægger hvert år nogle landsdækkende mål for beskæftigelsesindsatsen, som gælder for alle jobcentre. Målene omhandler i 2009 og 2010 henholdsvis 1) udviklingen i arbejdskraftreserven, 2) ledighedsudviklingen for de unge, og 3) udviklingen i antallet af lange sygedagpengeforløb. Ministerens mål er således et centralt element i resultatrevisionen. Da udviklingen i offentligt forsørgede i høj grad hænger sammen med mulighederne for at få ordinær beskæftigelse, er resultatrevisionen for 2009 naturligvis påvirket af den negative konjunktur, der har præget arbejdsmarkedet i løbet af Det gælder følgelig både for Århus og for resten af landet. Resultatrevisionen viser en stigning i de tre ministermål i løbet af 2009, hhv. en stigning i arbejdskraftreserven, en stigning i antal unge på A-dagpenge og kontanthjælp. Ligeledes har der været en stigning på de længerevarende sygedagpengeforløb.

2 Bortset fra de længerevarende sygedagpengeforløb har tendensen været den samme i klyngekommunerne samt i landet som helhed. Denne udvikling kan selvsagt tilskrives lavkonjunkturen. De længerevarende sygedagpengeforløb vil blive forsøgt nedbragt via en række initiativer, jf. beskæftigelsesplanerne for 2010 og Resultatrevisionen koncentrerer sig primært om udviklingen det seneste år. Således gives der ikke noget billede af det aktuelle niveau. Dog er der i denne indstillings afsnit 5 en oversigt over andelen af personer på de enkelte forsørgelsesydelser som andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige 6-byer (Esbjerg, København, Odense, Randers og Aalborg). Resultatrevisionen for 2009 viser også, at Århus Kommune har lavere udgifter end gennemsnittet for de 9 sammenlignelige kommuner i forhold til forsørgelsesgrupperne kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere. Derimod har Århus Kommune højre udgifter end gennemsnittet vedrørende førtidspensionister, revalidender og ledighedsydelse. Ofte er der imidlertid sammenhæng mellem udviklingen i der forskellige forsørgelsesgrupper, så stigning et sted fører til fald et andet sted, og omvendt de såkaldte forbundne kar. Det gælder f.eks. i forholdet mellem kontanthjælp og førtidspension. Med udgangspunkt i en økonomibetragtning er det opgjort, at der i Århus samlet set har været forbrugt 145 mio. kr. mindre på de forskellige forsørgelsesordninger end hvis niveauet havde været det samme som i gennemsnittet af klyngekommunerne. Resultatrevisionen indeholder ikke en detaljeret gennemgang af initiativerne. I stedet henvises der til beskæftigelsesplan for 2011, der udarbejdes i forår/sommer 2010 (og behandles i Byrådet i efteråret), og den allerede offentliggjorte beskæftigelsesplan for Beslutningspunkter At 1) At byrådet godkender Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 3. Baggrund Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre. Resultatrevisionen udarbejdes én gang årligt for hver kommune på baggrund af resultaterne i det for- Side 2 af 9

3 gangne år. Resultatrevisionen blev udarbejdet første gang i 2008 for indsatsåret Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i kommunernes beskæftigelsesindsats, og giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige kommunale jobcentre med samme rammevilkår. Dvs. kommuner der har nogenlunde samme omfang af eksempelvis ledighed og overførselsindkomster 1. Således kan den enkelte kommune identificere allerede effektive indsatsområder såvel som områder, hvor kommunen med fordel kan sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. Derforuden giver resultatrevisionen arbejdsmarkedets parter og politikere mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i hvert enkelt jobcenter. Beskæftigelsesministeren fastlægger hvert år nogle landsdækkende mål for beskæftigelsesindsatsen, som gælder for alle jobcentre. Målene omhandler i 2009 og 2010 hhv. 1) udviklingen i arbejdskraftreserven, 2) ledighedsudviklingen for de unge, og 3) udviklingen i antallet af lange sygedagpengeforløb. Resultatrevisionen udarbejdes på baggrund af tal opgjort via Arbejdsmarkedsstyrelsen statistikbank, der kan ses på 4. Den forventede effekt Resultatrevisionen vil få betydning for indholdet af kommende beskæftigelsesplaner, i det omfang resultatrevisionen viser områder hvor der er behov for øget og/eller ændret indsats. Det gælder for beskæftigelsesplanen for 2011, som aktuelt er under udarbejdelse. Det skal dog understreges, at erfaringerne fra beskæftigelsesindsatsen i 2009, allerede har ført til justeringer i den nuværende indsats i jobcentret, jf. beskæftigelsesplanen for De planlagte ydelser Resultatrevisionen er udarbejdet på baggrund af en række opgørelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Disse opgørelser bliver uddybet og kommenteret, og i nogle tilfælde suppleret med egne opgørelser fra Beskæftigelsesforvaltningen. 1 Der er tale om en såkaldt klynge af kommuner, der har ens økonomiske rammevilkår. Århus Kommune er med i en klynge på 9 kommuner som består af følgende kommuner: Svendborg, Odense, Albertslund, Aalborg, Ishøj, København, Fredericia, Brøndby og Århus. Side 3 af 9

4 Fokuspunkterne i resultatrevisionen er: Rangordning af resultaterne vedrørende ministerens mål for kommuner, der er sammenlignelige med Århus Kommune (Scorecard) Resultatoversigten, herunder en beskrivelse af resultaterne vedr. ministerens mål, de enkelte forsørgelsesgrupper samt indsatsen i forhold til aktivering og rettidighed. Besparelsespotentiale, dvs. på hvilke områder Århus Kommune, ifølge beregninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, kan hente en besparelse på baggrund af resultaterne for gennemsnittet for de 9 sammenlignelige kommuner. Rangordning af de samme sammenlignelige kommuner vedrørende rettidighed i forhold til samtaler og tilbud for de ledige (scorecard) Følgende hovedresultater kan nævnes 2 : Ministerens mål Set i forhold til udviklingen viser resultatoversigten en stigning i de tre ministermål i løbet af 2009, hhv. en stigning i arbejdskraftreserven, en stigning i antal unge på A-dagpenge og kontanthjælp. Ligeledes har der været en stigning på de længerevarende sygedagpengeforløb. Bortset fra de længerevarende sygedagpengeforløb har tendensen været den samme i klyngekommunerne samt i landet som helhed. Denne udvikling kan selvsagt tilskrives lavkonjunkturen. De længerevarende sygedagpengeforløb vil blive forsøgt nedbragt via en række initiativer, jf. beskæftigelsesplanerne for 2010 og Udviklingen i forsørgelsesgrupper Antallet af A-dagpengemodtagere er steget markant, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er mindre påvirket af den økonomiske udvikling. Mens udviklingen i de længerevarende sygedagpengeforløb som nævnt har været stigende i Århus, er antallet af sygemeldte generelt ikke steget i perioden. Antallet af revalidender fortsætter den faldende tendens de senere år, ligesom det gælder for de sammenlignelige kommuner. 2 For uddybende og supplerende resultater henvises til bilag 1, Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. Side 4 af 9

5 Antallet af personer i fleksjob er nogenlunde uændret, mens antallet af personer på ledighedsydelse er steget, hvilket igen må tilskrives konsekvenserne af konjunkturerne. Det er således vanskeligt at (gen)placere personer i fleksjob i en situation med vigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Jobcentret har dog særlig fokus på området med henblik på at nedbringe antal og ventetid. Antallet af førtidspensionister viser, efter nogle år med stigninger, en vigende tendens i Besparelsespotentiale I Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse peges der på besparelsespotentiale i en kommune, når udgifterne på et område ligger over de gennemsnitlige udgifter i de sammenlignelige kommuner. Med udgangspunkt i en økonomibetragtning er det opgjort, at der i Århus samlet set har været forbrugt 145 mio. kr. mindre på de forskellige forsørgelsesordninger, end hvis niveauet havde været det samme som i gennemsnittet af klyngekommunerne. For Århus Kommune peges der på besparelsespotentiale for følgende forsørgelsesgrupper: Førtidspension Revalidering Ledighedsydelse For øvrige forsørgelsesgrupper ligger udgifterne i Århus Kommune under gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Det gælder: Forsikrede ledige Kontant- og starthjælpsmodtagere For så vidt angår udgifterne til sygedagpenge og introduktionsydelse, ligger Århus på niveau med de sammenlignelige kommuner. Hvis der kun opregnes de forsørgelsesgrupper, hvor Århus har et højere niveau end gennemsnittet, er der et besparelsespotentiale på 231,4 mio. kr. Til gengæld har Århus kommune et lavere niveau på de såkaldte midlertidige forsørgelsesydelser, svarende til i alt 376,3 mio. kr. Altså samlet set 145 mio. kr. som klyngekommunerne under ét vurderes, at kunne spare, hvis de nedbringer antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne samlet set til niveauet i Århus kommune. Side 5 af 9

6 Hvorvidt der reelt kan opnås en besparelse i Århus kommune på udgifterne til førtidspension, ledighedsydelse og revalidering afhænger af flere forskellige forhold, som vil blive behandlet i Beskæftigelsesplan Mht. førtidspension skal mulighederne for bedre forebyggelse bl.a. vurderes og mht. ledighedsydelse skal der fokuseres på oprettelse af flere fleksjob. Mht. revalideringsområdet er det tvivlsomt, om der reelt kan, eller bør opnås besparelser, idet revalidering i mange tilfælde er et godt redskab i forhold til f.eks. forebyggelse af førtidspension og langvarige sygedagpengeforløb. Ofte er der sammenhæng mellem udviklingen i der forskellige forsørgelsesgrupper, hvor en stigning et sted fører til fald et andet sted, og omvendt de såkaldt forbundne kar. F.eks. har Københavns kommune haft et markant fald i antallet af personer på førtidspension, ligesom niveauet i forvejen er forholdsvis lavt. Til gengæld har Københavns kommune forholdsvis markant flere langvarige kontanthjælpssager end Århus kommune. Aktiveringsgrad og rettidighed I forhold til indsatsen for at understøtte de ledige i hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, fremgår det, at aktiveringsgraden i Århus kommune er på et højt niveau sammenlignet med de sammenlignelige kommuner. Ligeledes viser tallene for rettidighed, at Århus kommune har stort fokus på at overholde rettidigheden i forhold til samtaler og de tilbud, der gives de ledige. Dog er der en tendens til, at kontantog starthjælpsmodtagere ikke i samme grad får de efterfølgende tilbud så hurtigt som det kunne ønskes. Dette er og vil således være et fokusområde for jobcentret, bl.a. via en sikring af mere smidige sagsgange. Side 6 af 9

7 Antal personer på de enkelte ydelser som andel af befolkningen Resultatoversigten beskriver som nævnt kun udviklingen det seneste år og udviklingen den seneste måned. Således gives der ikke noget billede af det aktuelle niveau. For at give et overblik over det aktuelle niveau for forskellige forsørgelsesordninger, er der i tabellen og figuren herunder vist de enkelte forsørgelsesgrupper som andel af befolkningen. Der er her foretaget en sammenligning med de øvrige 6-byer og landet generelt, da det ofte er 6-byerne Århus sammenlignes med. Det fremgår her, at Århus kommune i 2009 havde 17,3 % på ydelserne samlet set i forhold til befolkningen mellem år. Dette er marginalt over landsplan og lavere end tre af de øvrige 6-byer. Det er blandt de såkaldte midlertidige forsørgelsesydelser, at Århus ligger lavt sammenlignet med de øvrige, mens Århus ligger højere på de varige ydelser, primært fleksjob og til dels førtidspension. Det fremgår ligeledes af tabellen og figuren, at der er tale om forbundne kar, hvor der er en sammenhæng mellem eksempelvis antal personer på kontanthjælp og antal personer på førtidspension, hvilket dokumenteres herunder. Tabel 1 Fuldtidspersoner på de enkelte ydelser i pct. af befolkningen mellem år, 2009 Hele landet Esbjerg København Odense Randers Aalborg Århus A-dagpenge 2,7 2,3 3 3,2 3,4 3,4 2,5 Kontant- og starthjælp 2,9 3, ,8 3,3 2,9 Revalidering 0,4 0,8 0,4 0,4 0,5 0,4 0,5 Sygedagpenge 2,4 2,6 2,1 2,2 3 2,5 2,3 Ledighedsydelse 0,4 0,4 0,2 0,3 0,6 0,2 0,4 Fleksjob 1,4 1,7 0,6 1,6 2 1,3 2 Førtidspension 6,6 8,3 4,5 8,1 7,8 5,5 6,7 I alt 16,8 19,4 15,8 19,8 20,1 16,6 17,3 Side 7 af 9

8 Figur 1. Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen på de enkelte forsørgelsesydelser, Hele landet Esbjerg København Odense Randers Aalborg Århus A-dagpenge Kontant- og starthjælp Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension 6. Organisering af indsatsen Beskæftigelsesindsatsen i Århus Kommune varetages i Jobcenter Århus. 7. Konsekvenser for ressourcer Resultatrevisionen har ikke i sig selv nogen ressourcemæssige konsekvenser. Bevillingerne til beskæftigelsesindsatsen reguleres gennem den årlige budgetlægning. Hans Halvorsen / Erik Kaastrup-Hansen Side 8 af 9

9 Bilag Bilag 1:. (Kopi til alle/+ elektronisk) Bilag 2: Resultatoversigt. (Kopi til alle/+ elektronisk) Bilag 3: Scorecard, rettidighed. (Kopi til alle/+ elektronisk) Bilag 4: Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Midtjylland. (Kopi til alle/+ elektronisk) Bilag 5: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. (Kopi til alle/+ elektronisk) Tidligere beslutninger Den 8. oktober 2008 vedtog Århus Byråd Beskæftigelsesplan 2009 for Jobcenter Århus Den 7. oktober 2009 vedtog Århus Byråd Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcenter Århus Side 9 af 9