Bilagssamling Kvalitetsarbejdet i EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016
Indholdsfortegnelse Bilag 1. Mission, vision og værdier... 3 Mission:... 3 Vision:... 3 Værdier:... 3 Bilag 2. Deltagelse i netværk... 4 Bilag 3. Årshjul for kvalitetsarbejdet... 5 Bilag 4. Indsamling af information... 6 Bilag 5. Procedure for evaluering af undervisningen... 7 Beskrivelse af evalueringsproceduren... 7 Bilag 6. Kvalitetssikrende procedurer, fx aktiviteter.... 8 Bilag 7. Øget gennemførelse/lavt frafald... 11 Bilag 8. Procedure for selvevaluering... 13 2
Bilag 1. Mission, vision og værdier Mission: Skive Handelsskole er en lokal forankret erhvervsskole, der skal give uddannelse af høj kvalitet. På Skive Handelsskole får eleverne erhvervsrettede, alment dannende og studieforberedende kompetencer sammen med personlig udvikling. Vision: Skive Handelsskole vil være kendt for at efterleve vores tre værdier: Vi handler, vi er ordentlige og vi er professionelle. Skive Handelsskole vil være kendt for et højt fagligt og pædagogisk kvalitetsniveau og for at uddanne elever til attraktive medarbejdere og aktive, deltagende medborgere. Skive Handelsskole vil være kendt for at udvikle unge (EUX og EUD) og voksne (EUV), både fagligt og personligt i et attraktivt uddannelsesmiljø, både fysisk og socialt. Det fysiske uddannelsesmiljø skal bære præg af indbydende, velholdte og udstyrsmæssigt opdaterede lokaler. Det sociale uddannelsesmiljø skal være præget af overskuelighed, tryghed, samarbejde, gensidig respekt og gode fællesoplevelser. Skive Handelsskole vil være en god og udfordrende arbejdsplads, hvor den enkelte - i samarbejde med andre - har en høj grad af selvstændighed og ansvar for eget arbejde i det daglige. Skive Handelsskole vil bibeholde den solide økonomi, der kan danne grundlag for videreudvikling til gavn for alle. Værdier: Skive Handelsskoles virke er kendetegnet af tre centrale værdier: Vi handler - Vi hylder forskellighed og kreativitet. Med humor og fleksibilitet skaber vi de bedste løsninger. Vi gør det, vi tror på, og tror på det, vi gør. Vi er ordentlige - Vi er opmærksomme og behandler hinanden med respekt. Vi lytter, går i dialog og melder klart ud. Vi er professionelle - Vi er faglige og troværdige og giver hinanden frihed til at skabe resultater. Vi engagerer os sammen i opgaven og vil det bedste hver gang. 3
Bilag 2. Deltagelse i netværk Afdelingen deltager i følgende kvalitetsnetværk: Uddannelsesbenchmark.dk o Formål: At bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten af de årlige trivselsundersøgelser, sammenligne afdelingens med andre handelsskolers praksis og at videndele i forhold til god praksis for fx opfølgningsarbejde og at bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten inden for de givne rammer, herunder ressourcestyring mm. Afdelingen deltager i følgende skolesamarbejder: 10-skolerne o Formål: At udveksle viden og erfaringer med organisering af EUX/EUD Business og god praksis for fx skoleledelse og kvalitetsudvikling Region Midtjylland o Formål: At skabe et forum for samarbejde og videndeling mellem institutioner oprettet efter lov om erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Erfa-samarbejde imellem hovedforløbsskoler for kontoruddannelserne o Formål: At koordinere og støtte op om undervisningen i kontoruddannelserne Skills o Formål: At udvikle, koordinere og gennemføre Skills-konkurrencer for detailuddannelsen på alle merkantile erhvervsskoler i Danmark PIU-samarbejdet o Formål: At fremme internationaliseringen af erhvervsskolerne i Danmark ved at give eleverne en mulighed for at gennemføre enten en del eller hele deres praktikperiode i udlandet som en del af deres danske uddannelse Hovedforløbene har løbende formel og uformel kontakt til aftagere: Forskellige lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer inden for de uddannelsesområder, vi udbyder på Skive Handelsskole o Formål: At få viden om aftagernes vurdering af uddannelsen og ønsker om fremtidige justeringer. Endelig har kontakten som strategisk mål at yde god kundepleje med henblik på at promovere mulige uddannelser over for vores mulige aftagere af elever. Afdelingen samarbejder med: Det lokale uddannelsesudvalg o Formål: Udvalget er nedsat i henhold til Lov nr. 1244 af 23/10/2007 (opdateret i 2014) og Erhvervsuddannelsesloven, LBK nr. 439 af 29/04/2013 (opdateret i udkast pr. 18. august 2014) og lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. Udvalgets opgaver og sammensætning er beskrevet i ovennævnte lovbekendtgørelser og går i hovedsagen ud på at rådgive Skive Handelsskole om grund- og hovedforløb på hhv. erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder om indhold, profil, kvalitet og relevans - og om den lokale uddannelsesdækning. Udvalget afgiver tillige indstillinger til skolens ledelse inden for udvalgets område. 4
Bilag 3. Årshjul for kvalitetsarbejdet Den tidsmæssige ramme for kvalitetsarbejdet ligger relativt fast. Maj-juni UV-evaluering Teams selvevaluerer Midtvejsanalyse af fremdrift i strategi/hp Pædagogiske dage August-setember Tilrette ETUspørgeskema Elevrådskonference Marts-april Analyse af ressourceforbruget Optag + status på personalesituation Eksamensplanlægning Oktober-november Gennemføre ETU Åbent hus-arrangement Januar-februar Klasse-/elevevaluering Åbent hus + evaluering på evalueringsresultater og strategi mv. December-januar Analyse og formidling af ETU-resultater Analyse af fremdrift i strategi/hp Forklaring til forkortelser i figuren: ETU Elevtrivselsundersøgelse UV Undervisning HP - Handlingsplan 5
Bilag 4. Indsamling af information Datamateriale Tidspunkt/-interval Metode lige Kvaliteten af Indsamles løbende Skriftlige og mundtlige Enkeltlærere og team undervisningen evalueringer i klasser (se bilag 5) Hvert år Kvantitativt spørgeskema (trivselsmåling) EUX / EUD Businessledelsen Elevernes indsats og faglige niveau Kvaliteten af særarrangementer Elevernes trivsel, oplevelse af fysiske faciliteter mv. Medarbejdernes trivsel, APV-undersøgelse og undersøgelse af arbejdspladsens professionelle kapital Indsamles løbende Test, evaluering af skriftlige afleveringer, mundtlige præsentationer og fremmøde/aktivitetsniveau Enkeltlærere og team Indsamles løbende Skriftlige og mundtlige Enkeltlærere, team, evalueringer udvalg og/eller ledelse Hvert år Kvantitativt spørgeskema EUX / EUD Businessledelsen Hvert tredje år Professionel kapital Skolens øverste ledelse herunder EUX / EUD Business-ledelsen En gang årligt Mundtlig medarbejderudviklingssamtale (MUS) Ledelse og enkeltlærer Kvaliteten af et formelt udpeget område Afhænger af design for den givne selvevaluering Kvaliteten af teamenes opgaveløsning, samarbejde osv. Bestand, dvs. gennemførelse, fra-/ omvalg og bevæggrunde for til-/fravalg En til to gange årligt En gang årligt En gang årligt Selvevaluering og/eller teamudviklingssamtale (TUS) Mundtlig medarbejderudviklingssamtale (MUS) Analyse af statistisk materiale mv. Teamet og EUX / EUD Business-ledelsen Ledelse og enkeltlærer EUX / EUD Business-- edelsen og skolens chefgruppe 6
Bilag 5. Procedure for evaluering af undervisningen Beskrivelse af evalueringsproceduren 1. Der gennemføres mundtlig og eller skriftlig evaluering mellem lærere og elever i hver klasse efter hvert afsluttet tema (GF1 og GF2) - og hver måned i Studieforløbet. 2. et af den gennemførte evaluering formidles skriftlig/digitalt til uddannelseschefen. 3. Der gennemføres kollegial supervision hver 4. uge i hver klasse. 4. Uddannelseschefen gennemfører uplanlagt observation med tilhørende supervision hver 4. uge i skiftende klasser. 5. Lærerne gennemgår de gennemførte evalueringer i lærerteam. Der reflekteres over klasser, elever og den gennemførte undervisning og evaluering. 6. Giver evalueringerne behov for generelle ændringer, inddrages uddannelseschefen med henblik på at justere den eksisterende handlingsplan og evt. opstille nye indsatsområder til handlingsplanen. Evaluering i klassen Refleksion i faggruppe og team Handlingsplan uddannelseschef 7
Bilag 6. Kvalitetssikrende procedurer, aktiviteter osv. I det følgende beskriver vi elementer der på forskellig vis medvirker til at sikre og udvikle kvaliteten af kerneydelsen undervisningen og afdelingen som en attraktiv og professionel arbejdsplads. Beskrivelsen er struktureret med udgangspunkt i faserne i kvalitetscirklen. Møder: Ledelsesmøder/-strategier At koordinere den daglige drift, målrette aktiviteter i forhold til mission/vision/mål mv. At sikre og udvikle fremdriften i afdelingens strategiske målsætninger og handleplan Ad hoc og fastlagte møder, fx i forbindelse med evaluering af handleplan forud for lærermøder eller i forbindelse med specifikke problemstillinger Uddannelseschef og en eller flere af følgende: studiekoordinator, skemalægger, pædagogisk konsulent At de respektive medarbejdergrupper oplever klare, konstruktive og inspirerende rammer for deres arbejde. At afdelingen fungerer. Foregår løbende Afdelingsmøder (EUX / EUD Business-møder) At uddannelsesledelsen, lærerkollegiet og de administrative medarbejdere drøfter, planlægger osv. uddannelsens faglige og pædagogiske udvikling og afdelingen som helhed At udvikle og evaluere uddannelsen, at følge op på de aktiviteter, der er sat i gang, og at holde fast i den overordnede styring I praksis afvikles ca. 10 møder om året. Møderne for ét semester fastlægges inden semesterstart. Derudover afholdes et 2-dages pædagogisk seminar og planlægning i juni. Uddannelsesledelsen har ansvaret for indkaldelse osv. Der skrives referat, hvori der kan stå aktiviteter, der skal behandles mellem møderne. Uddannelsesledelsen står for opfølgningen på fx beslutninger og aktiviteter. Der kan dog sagtens uddelegeres konkrete opgaver til andre. Teammøder Kontaktlærerne og lærerteamet drøfter klassernes faglige udvikling og trivsel og lægger fælles planer. At sikre fx gode undervisningsforløb og en høj gennemførelse I praksis afvikles to-tre møder pr. semester. Møderne fastlægges løbende i semesteret. Det er kontaktlærerene, der er ansvarlige for indkaldelse og gennemførelse af møderne. Der skrives referat, hvori der kan stå aktiviteter, der skal behandles mellem møderne. Efter hvert møde er det op til den enkelte lærer at justere implementeringsplanen. 8
Pædagogiske dage At lægge de overordnede pædagogiske rammer for det næste skoleår At diskutere og fastlægge de overordnede pædagogiske og fysiske rammer for skoleåret, at omsætte handlingsplaner til konkrete tiltag og aktiviteter - og at udveksle erfaringer og evalueringer. En gang årligt, typisk i juni måned Uddannelseschefen har ansvaret for fx indkaldelse og program. Forskellig karakter afhængig af problemstillingerne. Der er et eller flere referater, ligesom der udarbejdes en aktivitetsbeskrivelse over opgaver, der skal arbejdes med. Foregår undervejs og senest på det næste fællesmøde. 9
Støttefunktioner: Kontaktlærer, SPS, mentor, praktikkonsulent (LOP) Mentorfunktion Se funktionsbeskrivelse Vejledning (kollektiv/individuel) At flest mulige elever gennemfører deres uddannelse med et tilfredsstillende resultat At støtte udsatte elever At identificere frafaldstruede elever At identificere hvem, der har brug for særlige foranstaltninger Afhængigt af den enkeltes behov Eleven (vejleder) Eventuelle notater Foregår løbende Kontaktlærer Se funktionsbeskrivelse SPS Se funktionsbeskrivelse Lære- og praktikpladskonsulent (LOP) Se funktionsbeskrivelse Der foreligger funktionsbeskrivelser, som opdateres efter behov. Beskrivelserne er tilgængelige på intranettet. 10
Bilag 7. Øget gennemførelse/lavt frafald I det følgende beskriver vi elementer, der på forskellig vis medvirker til at øge gennemførelsen. Beskrivelsen er struktureret med udgangspunkt i faserne i kvalitetscirklen. Åbent hus-arrangement At fastholde/at øge ansøgertallet At give relevant og fyldestgørende information om uddannelsen, undervisningsmiljøet og krav, så potentielle elever ved, hvad de går ind til. At det er den rette type elev, der søger uddannelsen. Minimum en gang årligt Uddannelseschefen Orientering mm. til uddannelsessøgende Evalueringer Indslusningssamtale i forbindelse med valg af uddannelse (grund- og hovedforløb) At flest mulige unge mennesker med de rette forudsætninger søger optagelse hos os. At give relevant og fyldestgørende information om uddannelsen, undervisningsmiljøet og krav, så potentielle elever ved, hvad de går ind til. At imødekomme spørgsmål før ansøgning om optag. Hvert halve år - eller oftere, hvis der er behov for det. Studievejledningen De egnede elever optages. På baggrund af interne drøftelser justeres informationsmødet det efterfølgende år. Kollektiv vejledning At flest mulige elever gennemfører deres uddannelse med et tilfredsstillende resultat. At støtte udsatte elever At identificere frafaldstruede elever At identificere hvem, der har brug for særlige foranstaltninger. At lade eleverne forstå, at andre elever også kan have samme udfordringer, som de evt. selv har. Efter behov Kontaktlærere, uddannelseskoordinator, mentor Eventuelle notater Øget trivsel/at fastholde eleven Individuel vejledning At flest muligt elever gennemfører deres uddannelse med et tilfredsstillende resultat. At støtte udsatte elever At identificere frafaldstruede elever At identificere hvem, der har brug for særlige foranstaltninger. Afhængigt af den enkeltes behov Kontaktlærere, uddannelseskoordinator, mentor, eleven Eventuelle notater 11
Øget trivsel/fastholde eleven Mentor At flest mulige elever gennemfører deres uddannelse med tilfredsstillende resultat At eleverne har en formel kontakt til en betydningsfuld voksen At støtte elever medsærlige behov/udfordringer Løbende Mentor (elev) Eventuelle notater mv. Løbende Faste traditioner i form af tilbagevendende aktiviteter (studieture til udlandet, fester, fredagscafé, aftenmotion, madpakkestudiecafé, forældrebesøgsdag osv.) At skabe en god læringskultur At sikre en fælles identitet på afdelingen At sikre, at eleven oplever tilknytning til stedet og føler, at det er attraktivt at gå her. At nuværende elever (og forældre) indirekte brander Skive Handelsskole (skaber et godt omdømme). Løbende Uddannelseschef, uddannelseskoordinator, lærere Eventuelle notater mv. Løbende 12
Bilag 8. Procedure for selvevaluering Der kan ikke anlægges én fast procedure for selvevaluering, som følges hver gang. En selvevalueringsproces bør struktureres individuelt, afhængig af det pågældende nøgleområde, herunder fx dets formål og mål. Nogle selvevalueringer kan fx involvere eleverne mere end andre, ligesom nogle strækker sig over længere tid end andre. Som det fremgår af skolens overordnede kvalitetskoncept, bør vores selvevaluering: være baseret på dækkende og nuanceret dokumentation vedrørende det område, evalueringen skal belyse. omfatte refleksion og kritisk diskussion indeholde vurderinger af praksis og føre frem til handling, der kan fastholde eller ændre praksis. bygge på gensidighed og deltagerinvolvering, så de grupper, der berøres af evalueringen, bliver inddraget i evalueringsprocessen og får en tilbagemelding. være støttet aktivt af ledelsen Initiativet til at igangsætte selvevalueringer og ansvaret for at sikre, at de gennemføres, ligger hos uddannelseschefen. Det er også ledelsen, der vælger hvilke nøgleområder, der skal være genstand for selvevaluering. Det er vigtigt, at evalueringsprocesserne er bredt forankrede i afdelingen. Det betyder ikke, at alle altid og hele tiden skal deltage, men det betyder, at relevante grupper skal have mulighed for at bidrage og fx få en tilbagemelding. For at sikre en sådan forankring i afdelingen og for at skabe klare organisatoriske rammer og strukturerede processer kan afdelingsledelsen nedsætte en gruppe, der tilrettelægger processen og udvælger nøgleområder. Cirsten Justesen Uddannelseschef for EUX / EUD Business Forår 2016 13