Uddannelsesudvalgsmøde for Fysioterapeutuddannelsen

REFERAT Uddannelsesudvalgsmøde for Fysioterapeutuddannelsen Campus Nordsjælland 1. oktober 2015 151001_referat_uddudval g_fysioterapeut 1. oktober 2015 kl. 15.00-18.00 Campus Nordsjælland, lokale C108 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Lilian Christensen, Benedicte Fenger, Kirsten Reetz, Kirsten Stougaard, Klaus Nørgaard, Tine Nielsen, Annegrete Juul, Louise Søgaard Hansen, Søren Vestbo, Susan Warming (ca. kl. 16.00) Anne Simon, Lars Peter Jensen, Annelene Bundgaard, Mette Ringsted Mette Molin Ditte Sommer Dagsorden 1. Opfølgning fra sidste møde et er godkendt 2. Godkendelse af dagsorden Dagsorden er godkendt 3. Velkomst til nye medlemmer/gæster og bemærkninger til dagsordenen (Mette Molin) 4. Særlig præsentation af Annegrete Juul, programleder af sundhedsprogrammet i UCC 5. Orientering v Anne Simon: Indstilling til at udbyde netuddannelse Velkommen Ditte - ny referent for udvalget. Velkommen Søren Vestbo, ny repr. for de studerende Annegrete Juul er konstitueret programchef for sundhedsuddannelserne ved UCC siden 1. juni 2015. Annegrete informerer om, at UCC skal have en ny organisationsstruktur i forbindelse med bygningen af Campus Carlsberg, der indvies til sommer 2016. Campus Carlsberg samler hovedstadens mange adresser, så UCC fremover vil bestå af Campus Carlsberg, Campus Nordsjælland og Campus Bornholm. Indflytningen af de mange uddannelser på Campus Carlsberg samt et generelt ønske om at styrke videntrekanten mellem grund- og videreuddannelsen og forskningsenheden danner baggrund for ændringerne i UCC s kommende organisationsstruktur. Den nye struktur udmeldes d. 7. oktober, og før jul udmeldes UCC s nye ledelsesstruktur. I forlængelse af Campus Bornholm har Fysioterapeutuddannelsen forelagt en indstilling ved ledelsen om at udbyde fysioterapeutuddannelse på Bornholm for ca. 10-15 studerende, fx hvert andet år. Det er især mhp. at kunne udbyde netuddannelse også evt. globalt. Ledelsen har indvilliget i, at Fysioterapeutuddannelsen afdækker muligheder, efterspørgslen og økonomi heri derefter skal der ske en indstilling til ministeriet tidligst oktober 2016. Altså kan uddannelsen tidligst blive med studiestart sommeren 2017/18. Der er pt. 65 Side 1 af 6

praktiserende fysioterapeuter på Bornholm. Bornholm kan være springbrættet til at få lov til at udbyde en netuddannelse, da øen kan tilbyde det nødvendige antal praktikpladser. På samme måde kan udlandsdanskere, der også udgør en del af netuddannelsens målgruppe, også selv finde praktikpladser eller tilbydes praktik på Bornholm Akkreditering, særlige områder hvor der refereres til UU samt navne på den professionsfaglige gruppe og hvem de repræsenterer (Se bilag 5) Tematisk Auditering Danske Fysioterapeuters udmelding om nedsættelse af dimensioneringen Forsknings- og udviklingsprojekter i pipeline Alt materiale vedr. akkreditering skal afleveres d. 1. november. Der er nedsat et bredt panel, der skal vurdere akkrediteringen af Fysioterapeutuddannelsen, se Bilag A. De kommer på besøg på Campus Nordsjælland d. 14. december, hvor de skal tale med ledelse, koordinatorer, adjunkter/lektorer og studerende. Der vil være særlig fokus på modulerne 4, 7/8 og 11. Uddannelsen kender ikke tidsrammen for svar på akkrediteringen. I henhold til akkreditering område 5 Kvalitetssikring nævnes uddannelsesudvalget, hvor der står Uddannelsesudvalget står som en af de centrale aktører i kvalitetsarbejdet, og får derfor kvalitetshåndbogen og kvalitetsnotatet sendt ud til kommentering. Udvalget er yderligere nævnt ift. aftagerkontakt og nævnes også som en kilde til diskussion af frafald. Frafald er ellers ikke uddannelsens store problem. Ud af 6 studerende der falder fra, skyldes de 3 personlige årsager, og de andre 3 falder fra pga. forkert studievalg. Når studerende efter første år kan flytte til et andet UC, så tæller de også i statistikken som frafald også selvom UCC s Fysioterapeutuddannelse får andre studerende i stedet, da tilflyttere ikke tæller med i statistikken. Tine Nielsen orienterer: I trepartsforhandlingerne blev der argumenteret for en øget optag på uddannelsen. Der er nu en arbejdsløshed på 3,2 procent blandt fysioterapeuter, primært blandt dimittender. Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelsen har lavet en fremskrivning fra 2015 2025. Med den nuværende optagelsesstørrelsen vil det betyde en arbejdsløshedsprocent på over 10%. Det kan sætte spekulationer i gang ift., hvilke konsekvenser det har for fysioterapeuters løn, arbejdsforhold m.m.? Der er ligeledes en bekymring mhp., at det er dimittenderne, der typisk er uden job. Derfor har et flertal af hovedbestyrelsen besluttet at nedsætte studieoptaget nationalt. Forbeholdet er, at vi ikke opfylder vores ambitionsniveau; at der er tale om et trosområde. Benedicte og Lise tror, at uddannelsen kan anvende sine kompetencer i flere sammenhænge end det er tilfældet i dag, hvor det hovedsagelig begrænses til patientbehandling og patientopfølgning. Hvad med børneområdet, ledelse, psykiatrien? Det er en ung faggruppe, så der vil være dimittendarbejdsløshed. Der er interesse for videreuddannelse og kandidatuddannelsen. Benedicte har svært ved at forstå angsten for ledighed. Hun mener, at uddannelsen aldrig kan være spildt. Ifølge Klaus fremsættes argumentet om dårligere vilkår i blandt egne. Altså en mangel for forståelse for, hvor uddannelsen har bevæget sig hen. Det er forestillingen om, at Fysioterapeutuddannelsen kun er et 2 af 6 2

håndværk, en begrænsning som uddannelsen er på vej væk fra bl.a. med professionsbachelortitlen. Der er mulighed for at kombinere uddannelsen med en kandidat til noget andet. Det skal ikke kun begrænses til ansættelsesmuligheder dér, hvor man skal have en autorisation for at arbejde med fysioterapi. Der har været en mangel på kommunikation/dialog mellem fagforeningen/danske Fysioterapeuter og uddannelsesstederne. Ønsket fra fagforeningen om nedsættelse af dimensionering er kommet som et mindre chok for UCC s ansatte, da de ikke er blevet inddraget i dialogen inde beslutningen blev truffet. Forskning/udvikling ved UCC Anne Simon om uddannelsesledernes involvering i processen: Bekymringen om, hvorvidt der uddannes for mange fysioterapeuter til arbejdsmarkedet, eksisterer altid, hvorfor uddannelseslederne spørges jævnligt, senest for et par år siden. Men mhp. nedsættelsen af dimensionering er lederne først blevet indkaldt til møde dagen efter hovedbestyrelsens beslutning. Det fremgik heller ikke som et punkt på dagsordenen eller af referatet. Der er forsøgt skrevet ind efterfølgende, men lederne har af samme grund ikke godkendt det. Annegrete Juuls kommentar vedr. dimittendledighed som bekymring; det er ganske normalt for alle uddannelser med en dimittendledighed. Hvad er skræmmescenariet en relativ høj ledighed eller et fag, der stagnerer? Fx er humaniora gået fra høj ledighed til at udvikle sig, så det har fundet nye pladser på arbejdsmarkedet. Benedicte: Tre måneders ledighed er ikke meget, og der vil oftest være en tilpasning til arbejdsmarkedet. Mette: Danske Fysioterapeuter skal gå forrest, og det sker ikke. Det kræver en fagforening, der kommer lidt mere frem i bussen. Ifølge tabellen forudses 12-14% arbejdsløshed i 2030 med hensynstagen til et stigende antal kommunale og private arbejdspladser. Klaus: Ergoterapeuter har en større arbejdsløshed end Fysioterapeutuddannelse, og de skærer ikke ned. De unge, der ikke kommer ind på Fysioterapeutuddannelsen, vil typisk enten læse idræt eller til ergoterapeut, og dermed alligevel ende med at besidde arbejdspladser, som fysioterapeuter også ville kunne varetage. Benedicte: I blandt de studerende er der adskillige ideer til ansættelse. Selvom det offentlige udbud ikke vil stige, vil behovet stige, så der vil være brug for andre aftagere. Klaus: Vi skal være bedre til at informere egne studerende og fysioterapeuter om jobudsigterne. Simon Simonsen blev ansat som leder af UCC s sundhedsfaglige forskningsprogram Sundhed og Krop i november 2014. Programmet tager nu form, og uddannelserne er involveret. Fire ud af Fysioterapeutuddannelsens 12 medarbejdere indgår i forskningsprojekter. 6. Orientering om Hovedstadens nye uddannelsesstrategi Hovedstaden har udviklet en ny uddannelsesstrategi (dateret til d. 26.8.2015). I den kontekst blev der afviklet en workshop mhp. hvilke 3 af 6 3

(Benedicte Fenger) 7. TEMA: Kvalitetssikring af dimittendanalyse og uddannelsesevaluering (Se Bilag 1, 2, 3 og 4) samt forslag til aftagerpanel. kompetencer de studerende skal uddannes til ift. at kunne varetage de nye opgaver i kommunerne? Tværfaglighed var i høj kurs. Der var ikke overensstemmelse i strategien i forhold til de forskellige uddannelser. Omstillingsparathed (at aflære lige så meget som man lærer) skal arbejdes ind i praktikken. Benedicte foreslår, at uddannelsesinstitutionen læser uddannelsesstrategien. Strategien har været i høring i flere kommuner i foråret. Det er første spæde stik til at udvikle noget fælles i kommunerne. Det er bemærkelsesværdigt mhp. KL s egen rapport Next Practise - Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser fra 2014 med bl.a. anbefalinger til kompetencebehov. I kvalitetssikringsproceduren er dimittendernes input vigtige. Dimittendanalysen og uddannelsesevalueringen består af en række spørgsmål til dimittenderne/de studerende, og uddannelsesudvalget skal ud fra deres svar identificere og tematisere problemstillinger. Dette mhp. en drøftelse af, hvorvidt det er samme udfordringer, aftagerfeltet oplever. Dimittendundersøgelsen er ikke identisk med undersøgelsen i 2010. Undersøgelsen vil foretaget hvert 2. år og vil fremover være de samme spørgsmål, der stilles. Intentionen er at samle et aftagerpanel på 12-14 personer. Kirsten oplever, hvad de studerende kan og ikke kan i klinisk praksis. Når de kommer ud i praktik, har de glemt det manuelle, som de trænede på modul 2. De springer til behandling, før de har foretaget en undersøgelse. Benedicte understreger, at det er vigtigt, hvem man inkluderer i undersøgelsen; aftager skal gerne arbejde med dimittender. Tine henviser til en kvantitativ spørgeundersøgelse ved Metropol, der udfyldes hvert andet år. I uddannelsesudvalget på Metropol taler de om, at dimittenderne har svært ved lovgivning og kendskab til deres organisation. Er det også gældende for UCC? Vi skal være opmærksomme på, om vi kun spørger i traditionelle baner i dimittendundersøgelserne jvf. diskussionen om dimittendledighed/ansættelsesmuligheder. Mette fornemmer, at dimittenderne har travlt med at videreuddanne sig. Der skal også være dimittender til at foretage behandling. Hun genkender også billedet af, at det er svært for dimittenderne at navigere i de store organisationer, de ansættes i. Hun oplever også mangler ift. deres undersøgelser, de basale undersøgelser, hvor de skal hjælpes i gang, før de selv kan. Anne spørger, om det skyldes at det, at de ikke kan de basale øvelser, er årsagen til at så mange af dem tænker, at de skal efteruddanne sig? Louise mener, at det er problematisk, at dimittendundersøgelsen tager udgangspunkt i studieordningen. Søren: De studerende har stor interesse for at fikse på skolen og finder de basale kundskaber trættende, men i praktik/praksis opstår der en 4 af 6 4

kæmpe usikkerhed over det basale. Der er et forkert skel. Den basale behandling ligger tidligt i uddannelsen, hvorefter de mere videnskabelige fag og de videnskabsteoretiske fag følger. Når de studerende derefter skal i praktik, så ligger undervisningen i basale kundskaber/den basale behandling for langt tilbage, til at de kan huske det, hvorfor den store usikkerhed opstår. Alle specialiserer sig, så dem der fx beskæftiger sig med knæ, de vil ikke beskæftige sig med nakke. Annegrete foreslår, at undersøgelsen spørger ind til, hvor dimittenderne i undersøgelsen ser sig selv; tænker de i professionsbehandlerpraksis, eller vil de gerne videre i uddannelsessystemet? 10% har en Master. De unge vil gerne det hele med det samme; de vil gerne ud og lave specialisering med det samme frem for basal behandling. Susan Warming: Man kan godt tilføje undersøgelsen yderligere spørgsmål. Generelt, skal der flere respondenter til en dimittendanalyse. Minimum 60 deltagere. Det, der efterspørges i hospitalsvæsenet, er iht. den akutte patient. Det kræver en undersøgelse, diagnosticering, screening men ikke behandling. Louise noterer uddannelsesudvalgets input og opbakning til at udvide spørgeguiden, som nu videreformidles til Kvalitetsenheden. Det er værd at bemærke, at aftagerfeltet sandsynligvis ikke differentierer mellem Metropols og UCC s dimittender. Så spørgsmålet er, hvorvidt UCC kan tolke på Metropols besvarelser? Tine undersøger, hvorvidt hun må videreformidle Metropols undersøgelse. Temaer som uddannelsesudvalget gerne vil have flere af aftagernes syn på: Hvordan begår de nyuddannede sig i den organisation, de kommer ud i (lovgivning, hvad er det at arbejde under en overenskomst? Autorisationsloven; hvad skal den)? Hvordan er deres organisatoriske kompetencer og kompetencer ift. det lovgivningsmæssige? Hvordan er deres dokumentationspraksis De nyuddannedes målsætningsfærdighed/beslutningstagning dette kunne være ift. at vurdere hold, diagnosticering, differentiel diagnosticering, klinisk ræsonnering, det hele patientforløb, den akutte patient o.a. Kompetencer ift. at lave en ordentlig undersøgelse - klinisk ræsonnering og kritisk refleksion hvordan er deres slutkompetencer inden for det? Spørg ind til diagnosticering; målsætningsfærdigheder, klinisk ræsonnering, identificering af hovedproblemerne? Samarbejdsfærdigheder og tværprofessionel samarbejdskompetence Evt. noget med videreuddannelse Mhp. at finde personer til aftagerpanelet foreslår uddannelsesudvalget Anne Simon at kontakte Falk Healthcare, QuickCare, de større hospitaler 5 af 6 5

m.fl. Hvis nogen kommer i tanke om relevante personer, så skriv til Anne Simon. 8. TEMA: Ny studieordning, særligt valgfrie elementer (Anne Simon og Annegrete Juul) Processen for de tværfaglige og monofaglige udviklingsgrupper opsummeres. Læs mere herom på www.sundhed2016.dk. Mhp. toning og profilspor er revisionens parter blevet enige om, at der arbejdes med valgfrie elementer. UC-sektoren vil arbejde for forløb af 2 x 10 ECTS, med 10 ECTS inden for de første to år, og de sidste 10 ECTS forinden bacheloropgaven i syvende semester. Hvis uddannelsesudvalget ønsker noget diskuteret i den monofaglige udviklingsgruppe for Fysioterapeutuddannelsen, så kan I henvende jer til jeres repræsentant. Se Bilag B. NB. Nogle af de mangler, UCC s dimittendundersøgelse peger på, behandles i uddannelsesrevisionen fx mere generiske, tværgående elementer og stærkere kliniske kompetencer. 9. Næste møder: 25. november + konkrete forslag til foråret (Mette Molin) Anne og Mette finder to datoer i henholdsvis marts og juni. De udsendes samme med referatet. 10. Evt. En sidste bemærkning fra Kirsten om det tværfaglige samarbejde. De færdiguddannede og de studerende tænker det tværfaglige samarbejde som en mere formel ting. Der er tidsmangel ift. det tværprofessionelle samarbejd i praksis. 6 af 6 6