UCN Forsknings- og Udviklingsdag Teknologier i borgernær sundhed Projekt: Lab. X Simon Skogberg, UCN Anna Marie Lassen, UCN
Agenda: 1. Præsentation af Lab. X 2. Living lab'et Danahøj 3. Den Intelligente Plejeseng 4. Et kommunalt perspektiv 5. Undersøgelsesmetoder 6. Datapræsentation 7. 2014 aktiviteter
De gode historier Ude af seng kaldte i nat, det var rigtig godt, da hun stod med rollator halvt ude af terrassedøren og var forvirret og på vej hjem til sin mor. (Superbruger) En borger plejer ofte at have lungebetændelse, det har han slet ikke haft i denne periode. Han kan ikke selv kalde, men vådlagnet har alarmeret hvis sengen var våd pga. sved eller sekret, så har vi kunnet skifte tøj og sengetøj. Det betyder virkelig noget for hans sundhed. (Superbruger + leder)
Agenda: 1. Præsentation af Lab. X 2. Living lab'et Danahøj 3. Den Intelligente Plejeseng 4. Et kommunalt perspektiv 5. Undersøgelsesmetoder 6. Datapræsentation 7. 2014 aktiviteter
Fokus & Formål Fokus Matching af virksomheder og offentlige institutioner for at udvikle velfærdsteknologi og skabe vækst for private virksomheder i Region Nordjylland indenfor ældre-, kroniker- og specialområdet. Formål At udvikle og styrke effekten af Living Labs. som OPI samarbejdsmodeller med henblik på at markedsmodne produkter og initiativer indenfor sundheds- og velfærdsområderne, som kan føre til implementering af løsninger i praksis, som imødekommer borgernes/ brugernes reelle behov. Living labs. Er kendetegnet ved at være de steder, hvor borgerne normalt lever og bor, og som gøres til levende laboratorier som afprøvnings- og udviklingsarenaer for virksomhederne i projektet.
Organisation UCN: Projektledelse Projektadministration Generel vidensproduktion i living labs Formidling Virksomhedskontakt SOSU Nord Future Lab Virksomhedskontakt og kontakt til virksomhederne AAU Metodedesign effektvurdering
Metoder Lab. X arbejder med 2 konceptmodeller indeholdende forskellige brugerdrevne og medarbejderdrevne innovations metoder Dette for at i mødekomme udfordringerne ved forskelligheden af disse i forhold til hvor produkterne/velfærdsteknologierne er i produktudviklings- og implementeringsfasen.
Konceptmodeller Konceptmodel 1 Velfærdsteknologier/ produkter, der er i slutningen af produkt-udviklingsfasen. Primært fokus på afprøvninger i relation til en bestemt brugergruppe (living lab). Her kan arbejdet fx være: undersøgelse af arbejdsgange ifm. velfærdsteknologien ændringsforslag til produktet Konceptmodel 2 Velfærdsteknologier/produkter der er i starten af et produktudviklingsforløb. Her vil arbejdet bære præg af en problemudfoldelsesfase, en konceptualiseringsfase og en afprøvningsfase. I processen involveres medarbejdere, aftagere m.fl.
Lab. X - arbejdsproces 1. Proces (afprøvning) 2. Implementering 3. Produktudvikling
Agenda: 1. Præsentation af Lab. X 2. Living lab'et Danahøj 3. Den Intelligente Plejeseng 4. Et kommunalt perspektiv 5. Undersøgelsesmetoder 6. Datapræsentation 7. 2014 aktiviteter
Danahøj Living Lab. 30 lejligheder 20 senge 7 superbrugere 1 leder
Den intelligente seng LINAK Funktioner: Ud af sengen alarm Kateter Vådsensor Bremse Sengehest Sengen i bund Lysfunktioner
Ældre- og Handicapforvaltningens Vision At der frigøres ressourcer vha. sengene (den organisatoriske kvalitet) At borgerne bliver mere selvhjulpne vha. sengene (den brugeroplevet kvalitet) At sengene medvirker til livskvalitet (den brugeroplevet kvalitet) At medarbejderne er tilfredse med sengene (den medarbejderoplevet kvalitet)
Agenda: 1. Præsentation af Lab. X 2. Living lab'et Danahøj 3. Den Intelligente Plejeseng 4. Et kommunalt perspektiv 5. Undersøgelsesmetoder 6. Datapræsentation 7. 2014 aktiviteter
Dataoversigt Anvendt data: Observationer i dag-, aften, og nattevagterne (med kamera) Før- og efter interviews (medarbejdere og leder) Før- og efter interviews (af to beboer) Fokusgruppeinterview (Leder innovation, Leder hjælpemiddelafd. Og Pedel) Workshop (videofilm) Manuel registrering af antal og type kald Manuel registrering af vask af vådlagner Logbøger Respondenter: 7 Superbrugere 2 Beboere 1 Plejehjemsleder 1 Pedel 1 Innovations afd. 1 Hjælpemiddelafdelingen (Logbøger alle)
Et kort videoklip
kombineret med video portrætter De identificerede tema var: Borgeroplevelse Viden om borgerne Rutiner [arbejds-] Teknologibetjening
Undersøgelsens inddeling: Sengens betydning for borgernes livskvalitet Sengens betydning for borgernes sikkerhed Bremsefunktion sengehest og sengen i bund Lysfunktioner Vådlagenfunktion Ud af sengen- funktion Erfaringer med implementering af teknologi i organisationer Teknologi Ledelse Personale Borgere Resultater fra afkrydsningsskemaerne - antal kald og vådlagner Sengens betydning for personalets arbejdsrutiner Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø At lære at betjene sengene
Sengens betydning for borgernes livskvalitet Plejen tilrettelægges mere individuelt og efter borgerens behov. (Sengen har givet stof til faglige overvejelser over plejens indhold og tilrettelæggelse.) Personalet nævner, at sengen kan give borgerne bedre nattesøvn ( Man skal stikke fingrene helt ind under dynen og vække nogen, det er altså ikke værdigt synes jeg det er vi sluppet for nogle steder ved dem der har vådalarm. )
Sengens betydning for borgernes sikkerhed: Alarm ved ikke bremset seng fremhæves som rigtig god, da det kan skabe usikre situationer for borgeren og for personalet hvis sengen ikke er bremset. ( bremsealarmen er god, for det er jo farligt for borgerne hvis den ikke er slået til.) Lyset under sengen er der blandede opfattelser af. Mange nævner, at det forvirrer borgerne med lyset under sengen, og nogen mener, at lyset kan give nogle skygger på væggen, som kan påvirke borgere med demens. ( Lyset under sengen kan de ikke forholde sig til, det er ikke noget de har været vant til hjemme.) Personalet kan også se muligheder i, at lyset under sengen kan hjælpe borgeren til at finde sine sko.
Sengens betydning for borgernes sikkerhed: Vådlagen: Der er stor enighed om, at denne funktion er god og har mange anvendelsesmuligheder. ( Den kan bruges ved borgere, som ikke selv kan ringe hvis sengen er våd fordi de kaster op, har sår der væsker, sveder eller hoster sekret op ) ( Når borgeren skiftes hurtigere efter læk, vågner de ikke så meget ved skiftet, hvilket giver bedre nattesøvn ) ( Vi har kunnet registrere en borgers læk inden et bundskift, og der er faktisk meget arbejde i at skulle have en borger frem og tilbage og sengetøjet af og på.)
Sengens betydning for borgernes sikkerhed: Ud af sengen- funktion: Denne funktion beskrives overvejende som rigtig god for borgernes sikkerhed. For eksempel blev en kvinde fundet på græsset udenfor om natten, hun var på vej hjem til sin mor. ( hvis alarmen ikke var gået, havde personalet ikke haft en chance for at vide det ). En anden borger er fundet siddende på sengekanten hvor hun frøs og var kold, da alarmen var sat til 20 minutter, kunne man konstatere hun havde siddet der så længe. Hos denne borger har personalet efterfølgende reduceret tiden til kald til 4 minutter.
Sengens betydning for personalets arbejdsrutiner: Fysisk arbejdsmiljø: Flere personalemedlemmer mener sengene kan medvirke til at reducere antallet af forflytninger af beboerne, da man ikke i samme grad skal ind og tjekke om der er behov for skift af tøj/sengetøj. En enkelt mener ikke antallet af forflytninger reduceres, men at de forflytninger, der er, kan blive lettere fysisk, da man har mulighed for at komme ind og skifte tøj/sengetøj før der er lækage, og dermed ikke behov for bundskiftning af sengen. Tidligere har personalet oplevet at forstyrre en beboer på grund af bleskift som egentlig ikke var nødvendigt det både forstyrrer borgeren unødigt og er spild af ressourcer i form af tid og materialer. Sengen kan også medvirke til at spare skridt, hvis fjernbetjeningen kan ses fra døren, og være mindre forstyrrende for borgeren.
Sengens betydning for personalets arbejdsrutiner: Psykisk arbejdsmiljø: Det psykiske arbejdsmiljø kan blive bedre, hvis vi med sengene kan flytte nogle arbejdsopgaver fra den ene vagt til den anden. For eksempel kunne nattevagerne få frigjort tid til at dosere medicin i fred og ro og det ville samtidig give mere tid i dagvagten. Flere nævner at alarmerne er en stressfaktor, og at det påvirker både personale og borgere når alarmen lyder.
Diagram 2: Sammenhængen mellem aktivering af en alarm og om borgeren vågnede ved dette. 30 25 20 15 antal tilsyn pga. alarm borger vækkes ved tilsyn 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Citater fra logbogen Stue 5F. Dag 2. Er bange for der kan gå ild i sengen, med alt det elektricitet. Synes at der er mange mennesker der skal se på hendes seng!!/bente Vi havde ikke helt styr på teknikken lørdag (ØV) Men det havde heldigvis en aftenvagt. / Lene Stue 7F. Beboer giver udtryk for at stikket til lagnet Giver tryk. Kan kun give beboeren ret i at dette Var smart, hvis det sad under lagnet eller længere Nede, så man ik lå oven på dette!/ Mette
Citater fra logbogen Har haft nogle udfordringer med alarm ved ud af Seng Hvor B. B. lå i sengen, det viser sig at Bremsen ikke var slået helt ned og derfor var der Forkert alarm. Så blev den udfordring løst. /Hanne Svar: Det kan også være at de bruger to puder. Så Kan føleren ikke altid registrere at der er nogen I sengen. Har jeg oplevet to gange. /Sanne
Agenda: 1. Præsentation af Lab. X 2. Living lab'et Danahøj 3. Den Intelligente Plejeseng 4. Et kommunalt perspektiv 5. Undersøgelsesmetoder 6. Datapræsentation 7. 2014 aktiviteter
2014 aktiviteter Igangsættelse af 7-8 nye living labs Udvikling af forretningsmodeller Publicering af resultater Undersøgelse af OPI modellen som platform for samarbejde Kompetenceudvikling ude i living labs Brains Business Konference i samarbejde med Aalborg kommune og Fremtidens Plejehjem