Kvalitetskontrakt Ishøj Kommune

Relaterede dokumenter
Kvalitetskontrakt Mariagerfjord Kommune

KVALITETSKONTRAKTER UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK REGNSKAB 2011 TIL MØDET 16. APRIL 2012

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Kvalitetskontrakt Dragør Kommune

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Status på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken (pr. 1. januar 2019)

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Kommunale kvalitetskontrakter. Mona Boel 10. september 2010

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Indsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

En styrket pædagogisk læreplan

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Tilsynsrapport for Elverbo Ledegårdsvej Svinninge. Tilsyn foretaget

Den pædagogiske læreplan

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Forskelle mellem dagtilbud og private pasningsordninger i Haderslev Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

Handleplan for inklusion jan 2018

Børne- og Ungepolitikken

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Sammenhæng. Mål. Tegn

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Strategi for Folkeskole

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Kvalitetsanalyse 2015

Hvornår får du svar?

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

KVALITETSKONTRAKTER SVENDBORG KOMMUNE. Udvalget for Børn og Unge BUDGET 2012

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Transkript:

Ishøj Kommune

Indholdsfortegnelse Serviceområde: Borgerservice 3 Fokusområde: Digitale signaturer 3 Fokusområde: Øget digitalisering 3 Serviceområde: Sociale forhold 5 Fokusområde: Beskyttet beskæftigelse 5 Fokusområde: Sagsbehandling - kontanthjælp 5 Fokusområde: Sagsbehandling - enkeltydelser 6 Fokusområde: Aktivitets- og samværstilbud 6 Fokusområde: Familierådslagning 7 Fokusområde: Tværfagligt samarbejde 7 Fokusområde: Sygebehandling 8 Serviceområde: Børn og undervisning 9 Fokusområde: Pædagogiske læreplaner 9 Fokusområde: Karakterer 9 Fokusområde: Læsning 10 Fokusområde: Dagtilbud og skole 10 Serviceområde: PPR Center 12 Fokusområde: Vidtgående specialundervisning 12 Fokusområde: Den første kontakt til PPR 12 Ishøj Kommune 10/03/2011 Gældende version Side 2 af 13 Ishøj Kommune 10/03/2011 Gældende version Side 2 af 13

Serviceområde: Borgerservice Fokusområde: Digitale signaturer Det skal være et mål, at Ishøj-borgere med digital signatur øges//fordobles, således at antallet af Ishøj-borgere som benytter selvbetjeningsløsninger skal være på niveau med de bedste 30 kommuner i Danmark Antallet af digitale signaturer øges fra 4400 (april 2010) til 8000 i 2012 (6000 stk i 2011 og 8000 i 2012) I forbindelse med den nye digitale signatur (NEM-ID) som im-plementeres medio 2010, igangsættes uddannelse af personale til udstedelse af digitale signaturer Udover SKAT, banker mv skal Borgerservice i Ishøj ligeledes udstede signaturer Proaktiv kampagner via det digitale nyhedsbrev, TV-Ishøj, info-skærm samt øvrige relevante medier Centret følger op kvartalsvis hos INFO-DIGITALSIGNATUR som kan oplyse antallet af signaturer pr postnummer En kvartalsvis opfølgning ønskes, idet der hurtigt kan igangsættes yderligere initiativer, hvis aktuel status skulle vise, at antal signaturer ikke stiger i forventet tempo Den kvartalsvise opfølgning af antallet gør, at der hurtigere tages aktion til evt yderligere tiltag Ligeledes redegøres for årsag til at målet ikke er indfriet Er der specielle forhold feks af teknisk karakter eller vanskeligheder i øvrigt ved ny Nem-ID redegøres der for dette og hidtidig praksis fortsættes med senere opfølgning Fokusområde: Øget digitalisering Det skal være et mål, at Ishøj-borgere som benytter selvbetjeningsløsninger skal være på niveau med de bedste 30 kommuner i Danmark Antallet af : digitale ansøgninger øges digitale flytninger øges fra 9,7% (maj 2010) til 25% i 2012 digital bestilling af sundhedskort øges fra 2% (maj 2010) til 10% i 2012 digital bestilling af EU sygesikring øges fra 27% (maj 2010) til 50% i 2012 Fokus på løsning på ansøgning om fortsat udbetaling af underholdsbidrag som i dag anses at være lig 0 et mål kunne være 20% i 2012 Øget rådgivning af borgere på ovenstående udpegede områder I forbindelse med den nye digitale signatur (NEM-ID) som implementeres medio 2010, igangsættes uddannelse af personale til udstedelse af digitale signaturer Personalet geares til at kunne betjene borgere digitalt hands on-kurser ect Proaktive kampagner via det digitale nyhedsbrev, TV-Ishøj, infoskærm samt øvrige relevante medier 10/03/2011 Gældende version Side 3 af 13

Centret følger op kvartalsvis i antallet af indgående digitale ansøgninger En kvartalsvis opfølgning ønskes, idet der hurtigt kan igangsættes yderligere initiativer, hvis aktuel status skulle vise, at antallet af ansøgninger ikke stiger i forventet tempo) Den kvartalsvise opfølgning af antallet gør, at der hurtigere tages aktion til evt yderligere tiltag Ligeledes redegøres for årsag til at målet ikke er indfriet Ved særlige forhold redegøres der for dette og hidtidig praksis fortsættes med senere opfølgning 10/03/2011 Gældende version Side 4 af 13

Serviceområde: Sociale forhold Fokusområde: Beskyttet beskæftigelse Hurtig sagsbehandling ved ansøgning til beskyttet beskæftigelse Formålet er, at borgere mellem 18 og 65 år med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som søger om optag i beskyttet beskæftigelsestilbud får deres sag behandlet hurtigst muligt At sagsbehandlingstiden for samtlige ansøgninger efter servicelovens 103 i gennemsnit er på maksimalt to måneder Løbende optimeringer af sagsbehandlingsforløbet for ansøgninger efter servicelovens 103 Sikre at der forefindes så bred en vifte af tilbud med beskyttet beskæftigelse så tæt på borgeren som overhoved muligt Der følges op årligt Den årlige opfølgning på sagsbehandlingstiden indenfor området med aktivitetsog samværstilbud efter 103 gør, at der kan justeres på sagsgangen rimelig hurtigt Endvidere redegøres der for mulige årsager til at målet ikke er indfriet Er det feks specielle forhold i sagsbehandlingen eller vanskeligheder med at fremskaffe tilstrække-ligt med pladser til 103 forløb Fokusområde: Sagsbehandling - kontanthjælp Optimering af sagsbehandling og sagsbehandlingstider ved ansøgning om kontanthjælp Medarbejderne i Borger- og Socialservice Centeret oplever en stigning i henvendelser fra borgere der ansøger om kontanthjælp Da det er afgørende, at Ishøj Kommunes borgere har et forsørgelsesgrundlag, skal sagsbehandling og sagsbehandlingstider ved ansøgning om kontanthjælp optimeres 85 % af alle henvendelser skal være færdigbehandlet inden for 4 uger Efter borgeren har afholdt samtale i jobcenteret, indkaldes denne til samtale i Borger- og Socialservice Denne samtale skal finde sted senest 14 dage efter samtalen i jobcenteret Ansøgning om kontanthjælp kan således iværksættes så hurtigt som muligt Borger- og Socialservice foretager en kvartalsvis opfølgning af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvor det vurderes om målet er indfriet Borger- og Socialservice redegør for, om målet er indfriet, og hvis dette er tilfældet 10/03/2011 Gældende version Side 5 af 13

fortsætter hidtidige praksis I modsat fald redegøres der for årsagen hertil, hvilket kan føre til ændrede sagsgange eller omformulering af målet Fokusområde: Sagsbehandling - enkeltydelser Borgeren skal kende den forventede sagsbehandlingstid ved behandlingen af en ansøgning om en enkeltydelse efter aktivlovens 81 Sagsbehandlingstiden skal være realistisk, således at borgeren ved, at ansøgningen behandles så hurtigt som muligt, men at tidsfristen dog er lang nok til, at der under normale omstændigheder ikke burde være behov for at forlænge den To ugers gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra borgeren henvender sig til kommune, til en afgørelse sendes ud af huset Borger- og Socialservice vil kommunikere klart ud hvilke oplysninger fra borgerne, der er nødvendige for at behandle en ansøgning Videre vil gruppen af økonomiske sagsbehandlere løbende vurdere, om alle enkeltansøgninger prioriteres lige højt Dato for henvendelse og det endelige svarbrev med afgørelsen registreres elektronisk En medarbejder fra Borger- og Socialcenter ori-enteres hver gang, en person ansøger om en enkeltydelse Medarbejderen registrer løbende dato for henvendelse og svarbrev Én gang hvert år offentliggøres den gennemsnitlige sagsbehandlingstid Årlige offentliggørelse af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid Evt redegørelse for årsagen til længere sagsbehandlingstid feks : - generelle forhold, eller - særlige forhold som fx sygdom eller særligt vanskelige sager, der stå i vejen for indfrielsen af målet Er målet objektivt set urealistisk, kan det føre til reformulering af målet Fokusområde: Aktivitets- og samværstilbud Aktiviteter og samvær er tilrettelagt for at kompensere borgere fra 18 år og opefter med nedsat fysisk, psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer Personer, der ønsker at deltage i sådanne aktiviteter, skal have deres sag behandlet så hurtigt som muligt At sagsbehandlingstiden for samtlige ansøgninger efter servicelovens 104 i gennemsnit er på maksimalt to måneder Løbende optimeringer af sagsbehandlingsforløbet for ansøgninger om 104 forløb Sikre at der forefindes så bred vifte af aktivitets- og samværstilbud, samt at disse er så tæt på borgeren som muligt 10/03/2011 Gældende version Side 6 af 13

Der følges op årligt Den årlige opfølgning på sagsbehandlingstiden indenfor området med aktivitetsog samværstilbud efter 104 gør, at der kan justeres på sagsgangen rimelig hurtigt Endvidere redegøres der for mulige årsager til at målet ikke er indfriet Er det feks specielle forhold i sagsbehandlingen eller vanskeligheder med at fremskaffe tilstrækkeligt med pladser til 104 forløb Fokusområde: Familierådslagning Forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge inddrages i hele forløbet I forbindelse med oprettelse af sag skal familierådslagning overvejes som første metode alternativt afholdes netværksmøde inden for 1 måned Familierådslagning overvejes ved enhver evaluering af handleplanen Alternativt afholdes netværksmøde ved evaluering af handleplan, minimum én gang om året At forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge i mindst 75 % af sagerne er blevet formelt inddraget mindst én gang om året Der udarbejdes fast dagsordenskabelon for handlemøder, og personale uddannes i familierådslagningsmetoder Der måles i 2012 Resultatet lægges til grund for en evaluering af brug af familierådslagning Fokusområde: Tværfagligt samarbejde Makkerskaber på tværs af relevante faggrupper i sagerne Formålet er at styrke og udvikle en arbejdsmetode, som sikrer hurtig og tidlig koordinering mellem tværfaglige kompetencer Derved sikres en helhedsorienteret forebyggende indsats over for familien/barnet/den unge og en sammenhængende indsats som letter familiens indgang til kommunens samlede kompetencer At der er etableret makkerskaber i 50 % af de relevante sager Ledelsesmæssig opmærksomhed - "Husk lige at " Der måles i 2012 10/03/2011 Gældende version Side 7 af 13

Resultaterne lægges til grund for en evaluering af brugen af tværfagligt samarbejde Fokusområde: Sygebehandling Borgeren skal kende den forventede sagsbehandlingstid ved behandlingen af en ansøgning om sygebehandling efter aktivlovens 82 Sagsbehandlingstiden skal være realistisk Tre ugers gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra borgeren henvender sig til kommunen, til en afgørelse sendes ud af huset Borger- og Socialservice vil kommunikere klart ud hvilke oplysninger fra borgerne, der er nødvendige for at behandle en ansøgning Videre vil rådgivergruppen løbende vurdere, om alle ansøgninger til sygebehandling prioriteres lige højt Dato for henvendelse og det endelige svarbrev med afgørelsen registreres elektronisk En medarbejder fra Borger- og Socialservice orienteres hver gang en person ansøger om sygebehandling Medarbejderen registrere løbende dato for henvendelse og svarbrev Èn gang hvert år offentliggøres den gennemsnitlige sagsbehandlingstid Den årlige offentliggørelse af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid giver anledning til en vurdering af, om målet er indfriet I modsat fald skal der redegøres for årsagen hertil feks: - generelle forhold, der står i vejen for indfrielsen af målet, - særlige forhold som feks sygdom, - særligt vanskelige sager Er målet objektivt set urealistisk, kan det føre til reformulering af målet 10/03/2011 Gældende version Side 8 af 13

Serviceområde: Børn og undervisning Fokusområde: Pædagogiske læreplaner Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunes dagtilbud (vuggestuer og børnehaver) samt dagplejen I Ishøj Kommune arbejder alle dagtilbud ud fra den samme skabelon, når der skal udarbejdes læreplaner På den måde sikrer vi en fælles standard for, hvordan der arbejdes med læringsmål i alle kommunens dagtilbud Ifølge Dagtilbudsloven 7 skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring Med udgangspunkt i den fælles skabelon for pædagogiske læreplaner er det de enkelte dagtilbud, der opstiller mål for læring De enkelte dagtilbud opstiller læringsmål for de seks temaer i læreplanen: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier For hvert tema beskrives hvilke tiltag, aktiviteter og metoder, som iværksættes for at nå målene - både det som pædagogerne igangsætter/støtter, men også børns egne handlinger Alle læreplaner evalueres årligt af Ishøj Byråd Det vil sige, at dagtilbuddenes egne evalueringer behandles og godkendes politisk Dagtilbuddene følger selv op på deres udviklings- og handleplaner Dertil kommer, at kommunen hvert andet år udarbejder en kvalitetsrapport for dagtilbud Her indgår arbejdet med læreplanerne som en del af en samlet evaluering af alle kommunens dagtilbud Fokusområde: Karakterer Der gøres en indsats for at højne karakterniveauet generelt, dvs både en højnelse af de laveste karakterer og en højnelse af resultaterne for de elever, der ligger i den bedre halvdel et er en generel forbedring af den enkelte elevs faglige og personlige udbytte af skolegangen, bla målt i tilvækst i standpunktskarakterer Skole- og kommuneniveau: Skærpet fokus på den enkelte elevs progression, herunder fokus på elever i den fagligt bedre halvdel 10/03/2011 Gældende version Side 9 af 13

Skærpet fokus på at alle elever får passende faglige og personlige udfordringer Fokus på brugen af elevplanen og løbende evaluering af undervisningen og læringsmiljøerne Skoleniveau: De enkelte skoler sætter mål for karaktergennemsnit, samlet såvel som i enkelte fag 2010/2011 2010/2011: Indsatsen evalueres på skoleledermøde i efteråret 2011 Fokusområde: Læsning Planlægningen og opfølgning på elevernes resultater sker på de enkelte skoler samt i kommunens årlige kvalitetsrapport for skoleområdet At alle børn og unge udvikler sprog- og læse/skrivekompetencer, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, ungdomsuddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet For 2 klassetrin: At øge andelen af hurtige og sikre læsere til 80 % i 2 klas-serne At øge andelen af de hurtigste og sikreste læsere (inden for kategorien hurtig og sikker) til 15 % i 2 klasserne For 6klassetrin At andelen af de usikreste læsere mindskes til 30 % ved læsning af en faglig tekst At andelen af de usikreste læsere mindskes til 20 % ved læsning af en skønlitterær tekst Læsevejlederne lægger i samarbejde med dansklærere og dansk som andetsprogslærere en plan for arbejdet med læsning i de enkelte klasser Læsevejlederne kan indgå i læseundervisningen Der følges op årligt i juni, når resultater fra 2klassernes læsetest ligger klar Der følges op årligt i november, når resultater fra 6klassernes læsetest ligger klar Planlægningen og opfølgning på elevernes resultater sker på de enkelte skoler, på læsekonferencen for hver enkelt klasse Fokusområde: Dagtilbud og skole De samlede resultater fordelt på klasser, skoler samt kommunegennemsnit udarbejdes af kommunes Center for Børn og Undervisning 10/03/2011 Gældende version Side 10 af 13

Samarbejde mellem dagtilbud og skole om børns overgange mellem dagtilbud og skole Børns rettidige skolestart At børn og forældre oplever en tryg overgang mellem dagtilbud og skole At samarbejdet mellem personalet i dagtilbud og skole om børns overgang kvalificeres At alle børn inkluderes i de nye fællesskaber og grupper At alle forældre før skolestart deltager i samtaler om deres barns skolestart At alle børn i løbet af sidste år i dagtilbuddet besøger den kommende kommunale skole Der udarbejdes kommunale minimumsstandarder for samarbejdet om børns overgange mellem dagtilbud og skole Der gøres status i dagtilbuddenes kvalitetsrapport 2011 Der følges op målene på ledermøder 10/03/2011 Gældende version Side 11 af 13

Serviceområde: PPR Center Fokusområde: Vidtgående specialundervisning Reduktion i andelen af børn der henvises til vidtgående undervisningstilbud (gruppeordninger og specialskoler) Andelen af en årgang i vidtgående tilbud reduceres i både Ishøj og Vallensbæk kommuner (i juni 2010: Ishøj = 3,7% og Vallensbæk = 1,7%), samtidig med at PPR fortsat oplever stor forældretilfredshed med undervisningstilbuddenen til deres børn (antallet af klager fastholdes på maksimalt 5 klager pr/år) Visitationsprocedurerne sikrer i høj grad forældreinddragelse, samtidig med at tilbuddene i så vid udstrækning som muligt findes indenfor den almindelige undervisning Hermed fokuseres der på inklusion frem for eksklusion Forudsætningen er, at der satses på opkvalificering af personalet i eksisterende tilbud og muligheder for lokale løsninger 3 kvartal 2010 Der følges op i 3 kvartal 2010, ved at sammenligne andelen af børn i vidtgående tilbud i skoleåret 2010/2011 i forhold til tidligere år, og sammenligne antallet af klager i august 2011 med tidligere år Fokusområde: Den første kontakt til PPR Svarfrist! et er, at forældrene modtager skriftlig bekræftelse inden 10 arbejdsdage Administrationen tjekker dagligt nyindkomne indstillinger, opretter elektronisk sag og skriver til forældre og bekræfter at sagen er modtaget Der udarbejdes en opfølgning i juni 2011 Der følges op på målet i juni 2011 10/03/2011 Gældende version Side 12 af 13

Om kvalitetskontrakter en skal sikre, at kommunens borgere kan få et klart og overskueligt indblik i kommunens arbejde med kvalitetsudvikling I kvalitetskontrakten præsenteres de politiske mål for borgerne, så de på denne måde kan få information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de respektive serviceområder en skaber dermed et godt afsæt for den løbende dialog mellem kommunalbestyrelsen og kommunens borgere, og er et godt redskab til at sikre en dynamisk og målrettet indsats i den kommunale kvalitetsudvikling Kommunerne skal desuden årligt følge op på, hvor langt kommunen er kommet med at opfylde de fastsatte mål Kommunen skal i en opfølgningsredegørelse vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig for at nå de opsatte mål, og om målene fortsat vurderes relevante På denne måde bliver borgerne også informeret om udviklingen i n De kommunale kvalitetskontrakter er indført med Folketingets vedtagelse af lov nr 136 af 24 februar 2009 om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) De nærmere regler for kvalitetskontraktens indhold, udformning og offentliggørelse er fastsat i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse nr 1309 af 15 december 2009 Bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning kan findes midlertidigt på Socialministeriets hjemmeside - wwwsmdk - under følgende mapper 'Velfærdsudvikling', 'Kvalitetsreform' og ' og udbudsstrategi' Vejledningen uddyber reglerne for udformning og indhold af en kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse, og indeholder et bilag til inspiration i arbejdet med opstilling af kvantificerbare mål for kvalitetsudvikling 10/03/2011 Gældende version Side 13 af 13