Indholdsfortegnelse 17. juni 2011 / Revideret 26. september 2012 1. Introduktion/velkomst/præsentation Forord Velkommen til Aktivitetscentret Birkegården Aktivitetscentret er beliggende på Tranegårdsvej 73 2900 Hellerup Denne personalehåndbog fungerer som Birkegårdens personalepolitik og er at finde på forstander kontoret. Det er hensigten at, den enkelte medarbejder med denne bog skal kunne danne sig overblik over Aktivitetscentret Birkegården, hvilke krav der stilles til den enkelte medarbejder, informations- og kommunikationsvejene samt arbejdsgangene på aktivitetscentret. Det er håbet, at dette overblik kan hjælpe os til at leve op til vores formål At blive verdens bedste arbejdsplads for vores brugere og personale. Jeg håber at bogen vil være til gavn og støtte i dagligdagen. Lise Jørgensen Forstander 1
Vejledning Alle personaleforhold er beskrevet i denne mappe og inddelt i afsnittene 1 Introduktion/velkomst/præsentation. 2 Lovtekster/cirkulærer/tavshed/Magtanvendelser. 3 Værdigrundlag / visioner og mission. 4 Politikker og retningslinjer. 5 Arbejdsmiljø. 6 Procedurer. 7 Stillingsbeskrivelser. 8 Mødestruktur. 9 Ansvarsområder/turnusordninger. 10 Skemaer. 11 Bilag. Der er samtidig en indholdsfortegnelse, hvor det er muligt at finde frem til emnet efter alfabetisk rækkefølge Personalet bliver ved ansættelsen introduceret i personalehåndbogen, der vil have fast plads på forstanderkontoret. Du kvitterer på bilaget bag i mappen, at du har læst personalehåndbogen. Vikarer og praktikanter vil ved introduktionen blive instrueret i mappens indhold og anvendelse. Det er hele personalegruppen der har været medforfatter til personalehåndbogen, herefter er denne vedtaget på MED møde og af Birkegårdens bestyrelse. Efterfølgende ændringer og tilføjelser til mappen sker på baggrund af behandling på et MED møde. Ændringer til mappen vil ske centralt. 2
Praktiske oplysninger Organisationsplan Birkegårdens bestyrelse Forstander Social handicap og drift Administrativ leder Pædagogisk ansvarlig ved ledelsen fravær Pædagogisk personale 3
Birkegården I 1955 blev Birkegården grundlagt. Birkegården er et aktivitets- og samværstilbud for 31 bruger under serviceloven 104. Servicelovens 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder, eller af livsvilkårene. Birkegården er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Brugerne af Birkegården er voksne borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i alderen 18 år og op efter. De flest brugere bor i bofællesskaber, og kan bruge tilbuddet fire gange om ugen. Der er også brugere som bor hjemme hos deres forældre, de har mulighed for at komme fem dage om ugen. Birkegården har dog ikke altid haft sin nuværende form ; men er oprindelig startet på privat initiativ af bl.a. den legendariske Gerti Wandel, som sammen med en gruppe forældre oplevede, at der manglede et dagtilbud til udviklingshæmmede børn. På denne baggrund grundlagdes Birkegården i samarbejde med Gentofte Børnevenner i en gammel villa i Skovshoved. Der blev dog snart brug for nye og større lokaler, så institutionen flyttede til en ældre villa på Søgårdsvej i Gentofte. Her holdte man til igennem et par årtier, indtil huset var så nedslidt af råd og mangelfuld vedligeholdelse, at det ikke mere stod til at redde. Til alt held opstod muligheden for at flytte til den nuværende adresse på Tranegårdsvej 73 i Hellerup. Her lå før i tiden Hellerup Kunstbiblotek, men da dette flyttede til nye lokaler, flyttede Birkegården ind i stedet. Birkegården havde nu også udviklet sig til at være et dagtilbud for voksne med vidtgående fysiske/psykiske handicaps i stedet for et daghjem for børn; samarbejdet med Gentofte Børnevenner ophørte, og institutionen havde nu fundet sin mere nutidige form. Brugerne på Birkegården er tilknyttet en fast basisgruppe, det kan enten være krea-værkstederne, caféen eller havehuset. Derudover er syv brugere tilknyttet udeholdet, som tager ud i det fri og går ture, udeholdet er af sted hver mandag og tirsdag fra kl. ca. 10 til kl.14.15. Onsdag er der 6 brugere på lundeholdet, som tager på tur ud af huset om formiddagen. Birkegården tilbyder mange forskellige aktiviteter i løbet af en uge både i de fire grupper og på tværs af grupperne. I de kreative grupper arbejdes der med glasmaling, smykker, decoupage, tegning, maling og meget mere. I havehuset har brugerne mulighed for at komme ud i naturen, enten via gåtur eller lidt havearbejde. Cafégruppens arbejde er relateret til Café virksomhed, fremstilling af toast, assisterer Carlos i køkkenet onsdag derudover foregår der også kreative aktiviteter såsom perlekæder, puslespil. Af tilbud på tværs af huset kan nævnes: Rytmik, 4
skønhedspleje, Sang og musik, musik med Helge, højtlæsning, fredagscafé, fællesspisning onsdage, og ellers er det kun fantasien der sætter grænser for, hvilke aktiviteter der er mulighed for at lave. 5
Målgruppen på Birkegården Aktivitetscentret Birkegården er et aktivitets- og samværstilbud for brugere fra det fyldte 18. år. Det drejer sig om brugere der på grund af betydelige og varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner, har behov for hjælp og støtte til alle dagligdagens funktioner. Målgruppen er voksne udviklingshæmmede brugere, der har behov for små overskuelige rammer. En del af brugerne har ud over deres udviklingshandicap også psykiatriske diagnoser. Der er stor variation i brugernes ønsker og behov for støtte og hjælp til daglige aktiviteter og samvær. Nogle brugere har et permanent behov for omfattende eller fuld støtte, andre brugere har afhængigt af deres psykiske tilstand i perioder behov for moderat støtte eller omfattende til fuld støtte. Hovedparten af brugerne har behov for fuld støtte, når de færdes udenfor Birkegårdens rammer. Flertallet af brugerne besidder et begrænset verbalt sprog; men kommunikerer med enkelte ord, lyde, kropssprog, billeder og tegn til tale. Vores fysiske rammer giver ikke mulighed for brugere, der har brug for større hjælpemidler som f. eks. permanent kørestolsbruger eller brugere der anvender rollator. Vi har 24 pladser. Som hovedregel tilbydes brugerne et 4 dages eller 5 dages tilbud. 6
Pædagogisk målsætning Målsætning Tryghed og lyst til livet: At arbejde ud fra den enkeltes udviklingsniveau. At give omsorg i trygge rammer. At styrke brugernes selvtillid ved at opbygge en jeg-identitet og styrke den psykiske udvikling. At styrke det fysiske velbefindende. At støtte brugerne i deres selvstændighedsudvikling. At udvikle mulighederne for at brugerne selv kan vælge. At styrke det sociale fællesskab. At styrke kreative evner. At støtte og styrke den enkeltes kommunikation. Pædagogik Med henblik på at kunne opfylde vores målsætning har vi på Birkegården valgt at tage udgangspunkt i SIVUS-metoden: Gemenskap samarbete, utvikling. Handbok i en metod för individuell och social utveckling av Sophian Walujo och Cecilia Malmström. SIVUS står for: Socialt Individ Via Udvikling i Samarbejde Menneskesynet bag SIVUS metoden: Handicappede er mennesker med både individuelle og sociale behov for at udvikle sig. Det er mennesker, der som alle andre udvikles af deres egen drivkraft. Det betyder, at de er mennesker som pædagoger omgås og samarbejder med i stedet for at være objekter som pædagoger tager sig af, og passer på. SIVUS- metoden vægter det sociale samvær mellem mennesker. Metoden lægger vægt på, hvordan den enkelte udvikler sig i en gruppe og hvordan den pågældende fungerer i en gruppe. Metoden går ud på at brugerne arbejder i små grupper på 6-8 personer med demokratisk ledelsesform om en bestemt hovedaktivitet. Hovedaktiviteten er defineret med basisgruppens navn. Det giver gruppens deltagere mulighed for at udvikle sociale egenskaber og blive trygge i deres arbejde i gruppen. Det demokratiske princip bygger på ideen om at virkelig forandring og udvikling sker ud fra det, som den handicappede selv vil gøre og oplever, ikke ud fra det som andre gør. SIVUS- metoden på Birkegården Vi tager udgangspunkt i den enkeltes egne behov, kompetencer og interesser. At vi herigennem søger at udvikle et socialt fællesskab og tryghed. Både i basisgruppen og i hele huset. 7
Vi tilstræber at alle brugere er med til at planlægge, udføre og tale om sit arbejde. Der findes opgaver/aktiviteter i basisgruppen og man kan udføre aktiviteter alene eller sammen med andre. Ved siden af hovedaktiviteten i basisgruppen, som udgår fra brugerens interesser, kan der udføres individuelle aktiviteter efter behov. Dette kan foregå både i basisgruppen og i side aktiviteter der går på tvære af basisgrupperne. Vi bearbejder og videreudvikler brugernes stærke sider, færdigheder og kundskaber, i stedet for at dyrke de svage sider. Vi arbejder for at udvikle muligheder for større brugerindflydelse. Vi søger at opfylde den enkeltes ønsker, interesser og behov, med hensyn til at indgå i en basisgruppe, eksempelvis via praktikforløb. Personalets rolle. Brugeren udvikler sig bedst i mindre grupper på 4-6 personer. Arbejdet skal bygge på demokratiske principper og i samspil med brugerens egne behov/interesser. Personalets rolle er at støtte og vejlede brugeren, og deltage i aktiviteterne som en del af gruppen. Personalet skal altid bygge videre på brugernes ressourcer, og styrke disse i stedet for at fremhæve brugernes mangler. 8
Birkegårdens Handlingsplan Målsætningen er at skabe en sund og synlig organisation Handlingsplanen for det kommende år bliver udarbejdet af forstanderen og vedtaget på MED-møde i december. Formålet er at samtlige medarbejdere har et overblik over de større tiltag/aktiviteter, der sker i løbet af året. Det fremgår af handlingsplanen hvad de enkelte opgaver/aktiviteter indeholder samt en tidsramme samt ansvarshavende for den enkelte aktivitet. Efterfølgende vil handlingsplanen blive gennemgået på onsdags-personalemøderne. Her gøres der status over de enkelte opgaver. Der justeres på indhold, tidsramme og den enkelte medarbejder kan melde sig på de enkelte opgaver. Revideret handlingsplan bliver delt ud med dagsordenen til onsdagsmøderne 9
Personalet - og brugerliste på Birkegården I hver enkel gruppes flippere forefindes der en liste over personalet samt en liste over brugerne på Birkegården. 10
Studerende på Birkegården Birkegården modtager løbende studerende i praktik. Vi er meget glade for at have praktikanter i huset. Praktikanter stiller bl.a. spørgsmål vedrørende vores pædagogiske praksis, det stiller bl.a. krav til, at medarbejderne er bevidste omkring egen praksis, og kan sætte ord på denne, være reflekteret i sit arbejde med brugerne m.m. Birkegården er underlagt de love og retningslinjer der eksisterer omkring det at være et praktiksted. Den studerende vil blive ansat på lige vilkår, som det øvrige personale, med de forpligtelser der følger eksempelvis indhentelse af straffeattest, tavshedspligt m.m. Den studerende har mulighed for at optjene afspadsering på grund af mødeaktiviteter udover den fastsatte arbejdstid. Afspadseringen kan ikke udbetales; men kan afvikles, når det passer ind i planlægningen. Den studerende deltager i kollegial supervision, div. møder og trivselsrunder Derudover deltager den studerende ligeledes på vores pædagogiske dage, samt aftensarrangementer som afholdes i løbet af året. Såfremt at der er tilrettelagt fælles praktikundervisning for alle praktikanter i Gentofte Kommune, forventes det at praktikanter deltager. Under praktikperioden afholdes løbende vejledningstimer af den udpegede praktikvejleder. 1 time hver anden uge samt under det daglige arbejde. 11
Forsikringsforhold Birkegårdens medarbejdere er lovpligtige forsikret gennem Nord forsikring A/S Der henvises til ledelsen i alle forsikringshold Bilkørsel med brugere i privat bil gælder følgende: Hvis personalet stiller egne private biler til rådighed skal privatpersonerne selv bære alle omkostninger: dvs. brændstof, slitage, skader, evt. forsikring, selvrisiko mv. De kan modtage kørepenge efter statens takst som kompensation. Hvis privatbilen efter et trafikuheld får en eventuel præmieforhøjelse skal denne også bæres af privatpersonen. 12
2. Lovetekster/cirkulærer/tavshedspligt og magtanvendelse. Serviceloven 104 Birkegården er et tilbud under Serviceloven 104 Servicelovens 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene Tavshedspligt Hvem har tavshedspligt? Alle kommunens ansatte har tavshedspligt om de oplysninger, som de bliver bekendt med i forbindelse med deres ansættelse. Dette gælder som udgangspunkt også for personer, der er ansat i kommunens selvejende institutioner. Også kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer udpeget til forskellige råd og nævn har tavshedspligt. Hvad er tavshedspligt? Tavshedspligten gælder udadtil og regulerer derfor, hvilke oplysninger man må videregive. Der er tale om videregivelse uanset om man udtaler sig til en avis, til en anden myndighed eller i privat regi, f.eks. til sin ægtefælle. Man bryder ikke sin tavshedspligt, hvis man er forpligtet til at videregive oplysningen, f.eks. til en klageinstans. Men den myndighed man videregiver oplysningen til, skal have brug for den for at udføre sit hverv. Brud på tavshedspligten kan også være berettiget, hvis man f.eks. er i besiddelse af oplysninger om at en klient vil begå selvmord. Her kan hensynet til de pårørende efter en konkret vurdering føre til, at videregivelsen er berettiget. Tavshedspligten regulerer ikke adgang til at videregive oplysningen til en anden ansat i kommunen, der også har tavshedspligt. Man skal dog have en saglig grund til at videregive oplysningen. Hvilke oplysninger er fortrolige? Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at en oplysning, som ikke kan nægtes udleveret, hvis der begæres aktindsigt efter offentlighedsloven, ikke er fortrolig. Efter straffelovens 152 m.fl. er en oplysning fortrolig, når den ved lov mv. er betegnet som sådan, eller når der er væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der gør at den er fortrolig. Forvaltningslovens 27 har angivet, hvilke hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Tavshedspligten kan være begrundet i hensynet til kommunen selv eller til enkeltpersoner/private selskaber. 13
Eksempler på, hvornår disse hensyn efter en konkret vurdering kan føre til, at oplysningerne er tavshedsbelagte følger nedenfor. Gennemførelse af offentlig kontrol og planlægning Hvis kontrolgruppens aktion mod f.eks. virksomheders anvendelse af sort arbejde mv. blev udbredt, inden aktionens udførelse, er det klart, at formålet med kontrollen derved ville være tabt. Det samme gælder kommunens kontrolvirksomhed overfor enkeltpersoner. Tid og sted for kommunens interne revision, stikprøvekontrol af medarbejdernes brug af forskellige IT-systemer mv. kan også være oplysninger, hvor kontrolelementet ville gå tabt, hvis oplysningerne kommer ud. Skriftlige opgaver til eksaminer mv. er også fortrolige oplysninger, indtil prøvens afholdelse. Plans rent foreløbige interne overvejelser om fysisk planlægning er også oplysninger, der efter en konkret vurdering kan være omfattet af tavshedspligten. Det samme kan gælde, hvis der er en konkret risiko for, at enkeltpersoners forhåndskendskab til planovervejelser, vil kunne give væsentlige særfordele på andre privates eller samfundets bekostning. Politisk og økonomisk planlægning vil også efter en konkret vurdering kunne være fortrolige. Kommunens økonomiske interesser Kommunen kan på lige fod med private hemmeligholde særlige fremstillings- eller forretningsmetoder mv. Personaleafdelingens forhandlinger med en faglig organisation om løn og personaleforhold er også fortrolige oplysninger. JURAs forhandlinger om køb og salg af fast ejendom mv. er fortrolige så længe forhandlingerne foregår, da kommunens forhandlingsposition ellers ville svækkes. Efter aftalens indgåelse vil oplysningerne normalt ikke være fortrolige længere. Private forhold Denne bestemmelse tager hensyn til enkeltpersoner og private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. Det afgørende for om disse oplysninger er fortrolige er, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet bør hemmeligholdes. Det er klart, at en række oplysninger i sociale sager er fortrolige efter denne bestemmelse. Det gælder bl.a. oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler og lignende. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysning om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. Herudover vil f.eks. oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. Videregivelse af disse oplysninger vil derfor skulle anonymiseres. Oplysninger, der i forvejen er offentligt tilgængelige, f.eks. som følge af, at de fremgår af offentligt tilgængelige registre m.v., f.eks. folkeregisteret og tingbøgerne, kan som udgangspunkt ikke i sig selv anses for at være af fortrolig karakter og dermed undergivet tavshedspligt. Økonomiske forhold Denne bestemmelse sigter på oplysninger om virksomheders drifts- eller forretningsforhold, som der er tavshedspligt om, hvis der efter en konkret vurdering er en nærliggende risiko for, at der 14
ellers påføres den, oplysningerne vedrører et økonomisk tab. Det gælder f.eks. hvis oplysningerne afslører en ny og hidtil ukendt produktionsmetode. Hvad sker der, hvis man bryder tavshedspligten? Efter straffelovens 152 kan en tilsidesættelse af tavshedspligten straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Brud på tavshedspligten kan også føre til reaktioner efter ansættelsesretlige regler, dvs. påtale, omflytning til andet arbejde eller afskedigelse. Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Formål med loven - voksne 81 Til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er: 82 Forbedring af den sociale og personlige funktion Forbedring af livsvilkår Helhedsorienteret indsats Forebyggelse Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet jf. 81, til personer med varig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang Medborgerskab Mennesker med funktionsnedsættelse er borgere i samfundet med samme grundlæggende rettigheder og retssikkerhed som alle andre. Fra klient til medborger (klientperspektiv/medborgerperspektiv) Retten til eget liv er central Indgreb i denne ret skal ske med retslig hjemmel Værgemål 15
Regler om Magtanvendelse Indgreb via pensionslovgivningen Menneskesyn fra klient til medborger Perspektiv Klientperspektiv Medborgerperspektiv Holdning til den enkelte Del af gruppe med fælles behov Individ med forskellige behov Fokus Mangler, diagnoser, afvigelser Menneske med mulig- heder Forventninger Passiv modtagelse Aktiv deltagelse Tilbud Kollektiv standard Individuelle fleksible ydelser Resultat Umyndiggørelse Myndiggørelse Figuren viser en skematisk opdeling af de to perspektiver de to menneskesyn. Medborgerskabets bagside Mennesker med nedsat funktionsevne er som alle andre - har dermed også et liv med lige så mange muligheder og udfordringer og risici som alle andre - også et liv med Dårlige vaner og usund levevis Mulighed for at stifte familie/blive forældre 16
Egen økonomi egne penge Samfundets almene sociale problemer er en del af et normalt liv Misbrug Overvægt Økonomisk ustabilitet Omsorgspligtens omfang Omsorgspligtens omfang og indhold for den enkelte bygger på en afvejning af hensynene til den enkeltes selvbestemmelse, sociale tryghed og værdighed Omsorgspligten udvikler sig derfor i takt med samfundets holdninger og værdier Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Servicelovens 124-137 Retssikkerhedsprincipper for magtanvendelse Beskyttelse af den personlige frihed Proportionalitet Individualitet Åbenhed Legalitet Beslutning og klageadgang Hver enkelt skal vide, hvad deres opgave er i forhold til At undgå magtanvendelse At leve op til omsorgspligten Dokumentation Ansøgning om magtanvendelse ved behov derfor Registrering af magtanvendelse Indberetning af magtanvendelse Opfølgning på magtanvendelse Sikre klage/ankemulighed Formål 124 17
Samtykke Begrænse anvendelse af magt Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand Betydelig og varig nedsat funktionsevne Der skal foreligge fornøden faglig dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne Forud skal frivillig medvirken forsøges opnået Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, og skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt Et udtrykkeligt samtykke Hvor er klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling Et stiltiende samtykke Hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. For personer med nedsat psykisk funktionsevne kræver det et godt kendskab til den pågældende person Alarmsystemer - 125 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelsen om at anvende personlige alarm eller pejlesystemer for en afgrænset periode når 1) Der er risiko for at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2) Forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko Alarmsystemer 125, stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige dør åbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når 1) Der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Og 2) Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko 3) Lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. 18
Fastholdelse mv. - 126 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1) Der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Definitioner på fastholdelse og føreren Forskellen på fysisk magt og fysisk støtte Forløb I-----------------------I----------------------I------I motivation, aflede, refleksion, overvejelser magtanvendelse refleksion finde metoder pædagogik Kategorier 1. Selvskadende adfærd 2. Vold mod en anden beboere 3. Vold mod medarbejder 4. Andet Fastholdelse mv. - 126, stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af fastholdelse, hvis absolut nødvendigt for at udfører omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer. Der skal foreligge en plan, der sikre at magtanvendelse i fremtiden kan undgås: Følgende situationer kan der søges tilladelse til 1. Barbering 2. Hårvask, badning og tøjskift 3. Tandbørstning 4. Klipning af hår og negle 19
5. Skiftning af bleer og bind 6. Pleje af hud 7. Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. Tilbageholdelse i boligen - 127 Under samme betingelser som i 125, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller at føre denne tilbage til boligen. Anvendelse af beskyttelsesmidler - 128 Fastspænding med stofseler til kørestol mv. for at hindre fald: Nærliggende risiko for at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko. Kommunalbestyrelsen skal løbende vurdere om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Optagelse i særlig botilbud - 129 Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Sociale Nævn, når en person modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke Absolut påkrævet for at få den nødvendige hjælp Hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig Pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger Pågældende udsætter sig selv for at lige væsentlig personskade Uforsvarlig ikke at gennemføre flytningen Optagelse i særlig botilbud - 129, stk. 2 Aldersbetinget eller senere erhvervet mentalsvækkelse som er fremadskridende Opholdet i botilbud med tilknyttet service er påkrævet for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp Konkret vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende Kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen, som skal tiltrædes af den værge, som statsforvaltningen har beskikket 20
Lov om patienters retsstilling 1 Loven skal medvirke til at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres Loven skal medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patient og sundhedsperson Lov om patienters retsstilling 9 For en patient, der mangler evnen til at give informeret samtykke, kan nærmeste pårørende, værge eller sundhedsperson give samtykke til at gennemføre en påtænkt behandling Patientens retsstilling Hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver at vedkommende ikke vil behandles, er der ikke hjemmel i loven til at gennemføre behandlingen mod patientens ønske heller ikke med stedfortræders samtykke Straffelovens 13 - Nødværge Der er straffrihed for handlinger, der har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb Nødværge kan kun anvendes som hjemmel til handlinger af forsvarsmæssig karakter, men kan ikke anvendes som hjemmel til at foretage aktive handlinger Straffelovens 14 - Nødret En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på personer eller gods, og lovovertrædelse måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning Gentofte Kommunes opgaver Forberedelse, antal og indhold Foreligger der en plan, der alene omhandler forebyggelse af magt Hvordan arbejdes der med problemstillingerne Foreligger der en kommunikations afdækning m.m. Tilsynets rolle Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten kan være et omdrejningspunkt i et individuelt tilsyn 21
Anmeldt driftsrettet tilsyn Uanmeldt driftsrettet tilsyn Indberetning Alle indgreb såvel lovligt iværksatte foranstaltninger, nødværge og nødret som ulovlige indgreb skal hver gang indberettes. Indberetningen skal ske på Socialministeriets skema straks og senest dagen efter iværksættelsen af indgrebet og indsendelse elektronisk senest på 3. dagen. Indberetningen underskrives af medarbejderen og nærmeste leder. Nærmeste leder påfører bemærkninger og indberetningen underskrives af forstanderen. Registreringsskemaer findes på intranettet Registreringsskema Findes på intranettet 22
Notat om Udefrakommende overvågning af ansatte Dette er kun et notat se hele lovgivningen i Social og Sundheds retningslinjer for udefrakommende overvågning af ansatte på INTRANETTET Baggrund Dette notat redegør i hovedtræk for lovregler mv. i forbindelse med borgere, pårørende og andre, der på den ene eller den anden måde vil overvåge offentligt ansatte under udførelsen af deres arbejde. Der kan tænkes en række forskellige situationer, f.eks. at optage en samtale på bånd, at videofilme, at fotografere mv. med eller uden den ansattes vidende. Jeg har valgt, at redegøre for reglerne om henholdsvis båndoptagelse, videooptagelse og fotografering i følgende situationer: hvor borgeren foretager overvågningen ved møde med kommunen, i sit eget hjem, hvor den kommunalt ansatte kommer, og på Kommunalbestyrelsens møder. Herudover kan der tænkes situationer, hvor en borger systematisk iagttager en offentligt ansat. Når der anvendes digitalt udstyr til overvågningen, skelner jeg i notatet mellem, hvad borgeren skal bruge optagelsen til. For at aktiviteten kan anses for at være af rent privat karakter, skal der være tale om sædvanlige og legitime private interesser, som f.eks. at man har et billede af sin hjemmehjælper i sit private fotoalbum. Dette må naturligvis gerne fremvises til familie og venner, uden at det dermed falder ind under begrebet offentliggørelse. Til gengæld mener jeg ikke, at det f.eks. må udstilles på f.eks. ejendommens fælles opslagstavler mv. Dette vil i hvert fald kunne være i strid med straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser. Båndoptagelse Møde med kommunen Nogle borgere ønsker af den ene eller den anden grund at medbringe en båndoptager til en samtale med kommunen. Begrundelsen kan være, at man bagefter kan afspille båndet og dermed få dokumentation for de indgåede aftaler. Begrundelsen kan også være, at man ønsker at afsløre sin sagsbehandler som værende uprofessionel eller lignende. Spørgsmålet er reguleret i straffelovens 263, stk. 1, litra 3, der har følgende ordlyd: Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget 3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enerum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger for lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang. Lovligheden af optagelsen afhænger således af, om den person, der har optaget samtalen, selv har deltaget i det møde eller den telefonsamtale, som er blevet optaget. Hvis dette er tilfældet, er forholdet ikke ulovligt, selvom optagelsen er sket uden den anden parts viden. Har den person, der har optaget samtalen, ikke selv deltaget i mødet eller telefonsamtalen, er der tale om en ulovlig og strafbar handling. 23
Hvis man anvender digitalt udstyr, vil det være omfattet af persondatalovens regler, medmindre optagelsen sker med henblik på udøvelse af aktiviteter af ren privat karakter. Optagelsen vil derfor kun være i strid med persondataloven, hvis man efterfølgende offentliggør den, f.eks. fordi formålet med optagelsen var at afsløre sagsbehandleren. En sådan offentliggørelse kræver samtykke fra den optagede. I eget hjem Hvis en borger får besøg af en kommunalt ansat i sit eget hjem, gælder tilsvarende regler, som ovenfor beskrevet. Borgeren kan således lovligt med eller uden den ansattes vidende optage besøget på bånd, såfremt borgeren selv er til stede. Borgeren kan imidlertid ikke lovligt offentliggøre optagelsen, hvis den er sket ved hjælp af digitalt udstyr. Kommunalbestyrelsens møder Kommunalbestyrelsens møder er efter styrelsesloven offentlige, og efter ophavsretslovens 26 må forhandlinger fra disse møder gengives. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at journalister mv. til brug for udarbejdelse af referater mv. at benytte båndoptager. I sagen U 1972-601 H fandt Højesteret, at det er overladt til kommunalbestyrelsen selv at afgøre, om den vil tillade brug af båndoptager i sine møder. Hvis kommunalbestyrelsen således har bestemt, at der ikke må foretages optagelser, vil det dog næppe være ulovligt og strafbart at gøre det. Sanktionsmulighederne vil her være, at den pågældende fremover overvåges med henblik på at afsløre, om han atter medbringer og anvender aflytningsudstyr. Videooptagelser Møde med kommunen Denne situation er også reguleret i straffelovens 263, hvorfor optagelsen er straffri, hvis den pågældende selv er til stede. Offentliggørelse f.eks. på internettet af optagelserne vil imidlertid være i strid med persondatalovens regler, medmindre den ansatte har meddelt samtykke til offentliggørelsen. I eget hjem Efter lov om forbud mod tv-overvågning må private som udgangspunkt ikke foretage tvovervågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Man må imidlertid gerne foretage tv-overvågning af sit eget hjem, herunder egne indgange, facader, indhegning eller lignende. Borgerens hjem er imidlertid et ikke frit tilgængeligt sted og det er nærliggende at antage, at straffelovens 264 a vil kunne finde anvendelse. Efter denne bestemmelse er uberettiget fotografering af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted ulovlig. Det må antages, at videooptagelser vil kunne sidestilles med fotografering i denne situation. Grænsen for, om videooptagelsen er uberettiget, når borgeren foretager den i eget hjem, er måske lidt videre, end når optagelsen foregår andre steder. 24
Hvis borgeren ikke selv er til stede, f.eks. fordi hjemmehjælperen kommer imens han ikke er hjemme, må overvågningen imidlertid ikke foregå hemmeligt, idet en sådan optagelse vil være omfattet af straffelovens 263, stk. 1, litra 3. Heller ikke offentliggørelse af optagelsen er lovlig, jfr. ovenfor. Kommunalbestyrelsens møder Det må antages, at Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ikke må foretages videooptagelser af sine møder, jfr. at Kommunalbestyrelsen har denne mulighed for så vidt angår båndoptagelser. Desuden vil offentliggørelse af videooptagelsen være omfattet af persondatalovens regler, hvorfor offentliggørelsen kræver samtykke fra samtlige optagede kommunalbestyrelsesmedlemmer og eventuelle andre, der optræder på videooptagelsen. Fotografering Møde med kommunen Straffelovens 264a regulerer spørgsmålet om uberettiget fotografering af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, idet en sådan fotografering er ulovlig. Det må antages at en sådan fotografering kun sjældent vil være retmæssig. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor fotograferingen er retmæssig, hvis den ansatte befinder sig et sted, der ikke er frit tilgængeligt, men er åbent for iagttagelse. Dette kunne f.eks. være rådhusbetjentens færden på Rådhusets forplads eller pædagogens færden på institutionens legeplads. Det må antages, at den ansattes kontor på Rådhuset ikke er et frit tilgængeligt sted, og at fotografering derfor kan frabedes. Rådhushallen er formentligt et frit tilgængeligt sted, hvor de ansatte derfor må tåle at blive fotograferet. Efter straffelovens 264d må fotografiet ikke uberettiget videregives, hvis det vedrører private forhold eller i øvrigt vedrører omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Anvendelsesområdet for, hvad der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden er særdeles snævert, men vil i konkrete tilfælde kunne anvendes ved fotografering af offentligt ansatte under udførelsen af deres arbejde. Hvis der anvendes digital-kamera, vil fotograferingen være omfattet af persondatalovens regler, medmindre optagelsen sker til rent privat brug. Anden anvendelse end privat brug kræver derfor samtykke fra den fotograferede. I eget hjem Selvom det er borgerens hjem, er stedet ikke frit tilgængeligt, og der gælder derfor de samme regler som ovenfor beskrevet. Måske er grænsen for om fotograferingen er uberettiget lidt videre, når borgeren fotograferer personer i sit eget hjem. Men hvis f.eks. en hjemmehjælper bliver fotograferet af tredjemand imens hun vander blomster på altanen, gælder reglen uændret. 25
Med hensyn til videregivelsen, kan der ikke antages at være større spillerum herfor, idet der ikke er forskel på beskyttelseshensynet vedrørende billeder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, uanset hvor disse er taget. Kommunalbestyrelsens møder Det må antages, at Kommunalbestyrelsen også kan bestemme, at der ikke må fotograferes på sine møder, jfr. at Kommunalbestyrelsen har denne mulighed for så vidt angår båndoptagelser. Desuden vil videregivelse af billederne være omfattet af reglerne, der er beskrevet ovenfor. Iagttagelse Efter straffelovens 264a, er det strafbart ved hjælp af kikkert eller andet apparat at iagttage personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Desuden er det strafbart at læse andres brev og skaffe sig adgang til andres gemmer, jfr. 263. Egentlige forfølgelser, kræver et polititilhold, førend der kan straffes herfor. Et polititilhold har gyldighed i 5 år, og hvis den pågældende inden for denne periode trænger ind på, forfølger med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulemper den person, som tilholdet vedrører, vil han kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jfr. straffelovens 265. Konklusion En del af den overvågning, som kommunens medarbejdere kan komme ud for i deres daglige arbejde, er således ikke ulovlig og vil derfor ikke kunne retsforfølges. Det betyder dog ikke, at kommunen ikke kan opstille et regelsæt, for hvad medarbejderne må finde sig i, samt retningslinjer for, hvordan kommunen vil sagsbehandle de borgere, der insisterer på at foretage en eller anden form for overvågning. Medarbejderen vil have nemmere ved at sige fra overfor overvågningen, når han ved, at arbejdspladsen støtter op om hans holdning. Og der kan tænkes situationer, hvor overvågningen føles mindre krænkende, hvis man f.eks. er sammen med en kollega, der kan støtte en i, at man har sagt og gjort det rigtige i den givne situation. 26
Klagevejledning Opstår der problemer af nogen art i forhold til Brugerne, pårørende eller personale, skal problemet søges løst hurtigst muligt og i mindelighed. I tilfælde af at Aktivitetscentret Birkegården modtager en skriftlig klage skal forstander eller i dennes fravær stedfortræder forholde sig til klagen og orientere: Aktivitetscentret Birkegårdens bestyrelsesformand Laila Bülow Andreasen Chef for social & handikap drift, Gentofte kommune Elsebet Schultz Al korrespondance skal ske skriftligt: Der skal sendes svar til vedkommende inden 10 dage, hvor af det skal fremgå, hvorledes vi vil forholde os til klagen. Hvis vi er enige i klagen, skal det fremgå, hvorledes vi vil imødegå klagen og eventuelt en handlingsplan. 27
3. Værdigrundlag/visioner og mission Værdier i Social & Sundhed GENTOFTE KOMMUNE Forord Et gammelt ordsprog siger, at du skal behandle andre som du gerne selv vil behandles. Da vi besluttede, at vi ville have et fælles værdigrundlag for Social & Sundhed som en god og attraktiv arbejdsplads, var det derfor naturligt at bede alle ledere og medarbejdere om, at komme med deres bud på ønsker og forventninger til hinanden i dagligdagen. Med udgangspunkt i følgende 9 værdiord: _Interesse _Engagement _Respekt _Tolerance _Ligeværd _Tillid _Helhed _Åbenhed _Indfølingsevne er alle blevet opfordret til at formulere, hvad der for den enkelte giver disse ord kød og blod. Det har resulteret i en flot proces og et meget flot resultat i form af det fælles værdigrundlag, der præsenteres på de kommende sider. Det er mit håb, at de mange værdiudsagn vil blive et aktivt redskab i dagligdagen, der er kendt og respekteret af alle. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har deltaget for såvel engagement som konkrete bidrag. Med venlig hilsen Søren Bønløkke Socialdirektør 28
Interesse Interesse betyder, at vi er opmærksomme og nærværende over for hinanden både fagligt og personligt. Det er vigtigt, at vi viser hinanden interesse, fordi vi på den måde er medvirkende til, at vores arbejdsplads opleves som et fællesskab, hvor vi fungerer sammen med andre. Interesse opleves, når: _vi er nærværende og lytter til vores kolleger _mine kolleger husker min fødselsdag _vi får mulighed for at tilegne os ny viden _min leder og kolleger lytter og spørger til mit arbejde _vi uden opfordring hjælper og støtter hinanden også i pressede situationer _ledelsen viser interesse for vores arbejdsvilkår _der stilles faglige krav, og vi har indflydelse på vores arbejde Respekt Respekt betyder, at alle medarbejdere og ledere anerkendes både fagligt og personligt. For at Social & Sundhed kan fungere som en god arbejdsplads er det vigtigt, at vi respekterer hinanden, og at vi hver især oplever, at vi er nødvendige, sådan at hver enkelt er motiveret til at komme frem med hver sit særlige bidrag. Respekt opleves, når: _vi overholder og efterlever aftaler _vi taler til og ikke om hinanden _mine grænser accepteres og ikke overskrides _vi følger op på problemer _vi bliver hørt og respekteret, som de personer vi er _vi giver plads til forskelle i holdninger, synspunkter og kultur _min kollega og leder værdsætter mit arbejde Ligeværd Ligeværd betyder, at alle medarbejdere og arbejdsfunktioner har lige stor værdi. Alle de opgaver vi udfører, er nødvendige for at Social & Sundhed kan fungere. Det er derfor vigtigt, at vi opfatter hinanden som ligeværdige, både fagligt og personligt. Ligeværd opleves, når: _vi behandler hinanden ens, uanset køn, alder, etnisk baggrund, religiøst tilhørsforhold, uddannelse m.v. _andre lytter aktivt til mig _vi bliver hørt inden der træffes en beslutning, der har betydning for vores hverdag _jeg kan tale og diskutere med mine kollegaer og ledere på lige fod _andre giver mig information, underviser mig m.v. på en venlig og ligefrem måde _mine kollegaer overdrager arbejdsopgaver til mig _vi er opmærksomme på, at alle får mulighed for at komme med indspil på afdelingsmøder m.v., og i mere uformelle sammenhænge. _når vi hver især føler os som vigtige led 29
Helhed Helhed betyder, at der er sammenhæng i de opgaver vi løser, og at vi bruger hinandens viden på tværs af vores organisatoriske strukturer. Derfor skal der være en sammenhæng mellem en opgaves formål, forbruget af ressourcer og det resultat, der kommer ud af det, samtidig med at man som medarbejder oplever sammenhæng og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Helhed opleves, når: _visioner, mål og ressourcer hænger sammen _vi alle arbejder efter samme mål _vi løser opgaver på tværs af forvaltninger og fagområder _vi supplerer hinanden fagligt og personligt ved blandt andet at udnytte hinandens kompetencer _mit privatliv og arbejdsliv hænger sammen på en god måde _der følges op og der gives ordentlige tilbagemeldinger _der er et fælles ønske i gruppen om videreudvikling fagligt og samarbejdsmæssigt Indfølingsevne Indfølingsevnen er evnen til at mærke, hvordan andre har det lige nu med en opgave eller rent personligt. Indfølingsevnen er vigtig i det daglige samarbejde, fordi den kan bringe det usagte frem i lyset og dermed skabe et bedre samarbejde samtidig med, at der tages hensyn til den enkelte. Indfølingsevne opleves, når: _vi passer på hinanden _vi tilpasser handling efter situation _jeg modtager anerkendelse efter en arbejdspresset periode _jeg virkelig prøver at se, høre og forstå den anden _vi kan tage hensyn til den enkelte og skifte kurs _en kollega siger: du ser noget træt ud i dag, og spørger hvordan jeg har det Engagement At føle engagement på sin arbejdsplads er at se noget positivt og spændende i de opgaver, man udfører. Engagement er godt, fordi vi, når vi føler engagement, giver både os selv og andre mulighed for at opleve arbejdet og hinanden positivt og inspirerende. Engagement opleves, når: _jeg har lyst til at udføre en opgave og tror på, at den kan lykkes _vi bliver smittet af andres entusiasme ved en spændende arbejdsopgave _jeg får lyst til at give en hånd med på en opgave, selvom den ligger uden for mit arbejdsfelt _vi er opmærksomme over for hinanden _alle deltager aktivt i en diskussion og siger deres mening _vi deltager aktivt i forandringer og forbedringer 30
Tolerance At være tolerant er at acceptere hinandens faglige og personlige forskellighed. Det er vigtigt, at vi er tolerante overfor hinanden, fordi vi har brug for forskellige mennesker til løsningen af forskellige opgaver. Via forskelligheden kan vi få flere løsningsmuligheder på banen og derved få større chance for at den bedst mulige løsning vælges. Tolerance opleves, når: _vi accepterer, at andre har andre værdier og vaner end os selv _min leder og kollegaer kan tolerere, at jeg har begået en fejl _vi bliver accepteret for den vi er _mine kollegaer forsøger at forstå et problem, jeg har, selvom de ikke selv har det _vi accepterer at alt ikke kan løses her og nu _vi samarbejder trods faglig uenighed Tillid Tillid er at tro på, at vores kollegaer og ledere vil os det godt, og at de stoler på os både fagligt og som mennesker. Når vi oplever og udtrykker tillid, giver vi både os selv og andre bedre mulighed for at fungere som hele mennesker, dermed er vi med til at fastholde Social & Sundhed som en god arbejdsplads. Tillid opleves, når: _min leder eller kollega tror på, at jeg kan løse en ny eller vanskelig opgave _andre eller jeg selv tør stille dumme spørgsmål _kolleger beder mig hjælpe dem med noget fortroligt eller privat _vi kan modtage og give kritik _vi tror på hinanden _vi frit kan sige vores mening _jeg tror på, at det jeg siger det bliver hørt og brugt Åbenhed Åbenhed er fordomsfrit at dele oplysninger, meninger og oplevelser med hinanden som kolleger og mennesker. Det er vigtigt, at vi er åbne overfor hinanden både af hensyn til opgaveløsningen og af hensyn til hinanden som ledere medarbejdere og mennesker. Det er vigtigt, fordi vi gennem åbenhed får bedre kendskab til hinandens faglige og personlige evner og derved styrker både samarbejdet og de faglige resultater. Åbenhed opleves, når: _jeg tør sige min mening uden at være bange for at få bidt hovedet af _en medarbejder melder til ledelsen, når der er noget som gør hende eller ham usikker _vi tør sige, at vi ikke har forstået eller magter en opgave _min dør står åben, og dem der kommer ind oplever sig velkomne _vi kan tale med andre om faglige og private problemer _jeg bliver mødt med imødekommenhed, selvom der er uenighed 31
Birkegårdens Mission, vision og værdier: Udover at vi tager udgangspunkt i Gentofte Kommunes Værdier har vi på Birkegården udarbejdet mission, vision og værdier for alle der har sin gang på Birkegården. Mission På Birkegården skal der være livskvalitet og indflydelse for alle. Vision Vi vil være et attraktivt aktivitets og samværstilbud for alle Værdier Ligeværd og ligestilling. Vi ser mennesket før handicappet Alle mennesker er lige meget værd. Vi er bevidste om, at mennesker har forskellige vilkår. Respekt og empati. Vi anerkender dig/alle som et tænkende, følende og handlende menneske. Vi tager dig alvorligt, ser dig og hører dig. Vi forsøger at forstå dig og dine handlinger. Omsorg og tryghed Vi giver dig støtte til at få dine basale behov opfyldt, fysiske og psykiske. Vi vil medvirke til, at du føler dig tryg, og oplever størst mulig selv- og medbestemmelse. Vi drager omsorg for, at du får mulighed for et aktivt liv. Brugerindflydelse. Vi er bevidste om, at mennesker har forskellige vilkår og behov. Vi fokuserer både på det individuelle og formelle niveau 32
4. Politikker og retningslinier Formålet med en personalepolitik Den overordnede målsætning for Birkegården er at sikre kvalitetspræget og fleksibel service. Den vigtigste ressource hertil, er de ansatte på Birkegården. Medarbejdernes kvalifikationer, erfaringer og udviklingsmuligheder kommer dermed i fokus. Udvikling, engagement, tillid og ansvarlighed er nøgleord for, at Birkegården kan løse opgaverne godt. Engagement, fleksibilitet og tryghed Som ansat på Birkegården skal du indgå i et samarbejde med hele huset. For at sikre at ressourcerne anvendes optimalt gennemgås planlægningssedlen for den pågældende dag om morgenen. Omrokering af personalet kan ligeledes forekomme Mandag i ulige uger fra 14.30-15.00 planlægger vi overordnet dagene for de kommende to uger via planlægningssedlerne. Arbejdstiden lægges fra tidsrummet er fra kl.8.00-16.00 og fredag fra kl. 8.00 15.00. Mandag i ulige uger afholdes personalemøder til kl. 17.30. På personalemøderne tilstræbes en åben dialog om det pædagogiske arbejde. For at sikre en faglig og personlig udvikling inviteres alle medarbejdere 1 gang om året til en MUSsamtale (medarbejder udviklingssamtale). Her er der mulighed for bl.a. at ønske kurser og efteruddannelse. Derudover afholdes ligeledes trivselssamtale en gang om året. Faglige viden indhentet på kurser formidles videre til kollegaerne på personalemøderne. Samarbejde For at sikre sammenhæng på Birkegården informerer grupperne om deres mål og drøftelser fra gruppemøderne på personalemøderne. AMR og TR har ligeledes et punkt på dagsorden til onsdagspersonalemøderne, hvor de har mulighed for at informere personalegruppen. Information Målet med gensidig information og kommunikation mellem forstanderen og medarbejdere er, at styrke samarbejdet og skabe en fælles forståelse af nuværende og fremtidige opgaver på Birkegården. Forstanderen deltager jævnlig i gruppemøderne samt informere hele personalegruppen på personalemøderne. 33
Ledelsen er ansvarlig for, at medarbejderne får den information, der er nødvendig for at de kan udføre arbejdet. Ligeledes har medarbejderne pligt til at videregive information af betydning for deres arbejdssituation. Ledelsen videresender relevante informationer via den interne postmappe og nettet, herunder informationen fra Gentofte Kommune, div. referater o. lign. Fraværspolitik Formålet med en fraværspolitik er at forbedre og udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på Birkegården. endvidere er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere opnår en fælles forståelse for og holdning til sygdom og andet fravær. Fastholdelse på arbejdspladsen Vi har en positiv holdning til at skabe mulighed for fastholdelse på arbejdspladsen. Alle aftaler er individuelt tilrettelagt i samarbejde mellem den enkelte medarbejder og forstander (evt. med TR/AMR). Al offentliggørelse vedr. individuelle aftaler til den øvrige personalegruppe sker efter aftale med medarbejderen. Ved længerevarende fravær (14 dage), er det vigtigt at bevare kontakten mellem medarbejder og arbejdsplads (forstander). Begge parter har ansvar for, at der er åbenhed og vilje til løsning på/afdækning af evt. problemer. Anmeldelse af sygdom og raskmelding Besked vedrørende fravær på grund af sygdom gives ved arbejdsdagens begyndelse eller så snart du ved, du er syg. Beskeden gives til ledelsen hvis denne er tilstede ellers til en kollega. Raskmelding skal ske inden kl. 14.00 dagen før du kan møde på arbejde. Husk at videregiver aftaler vedrørende opgaver der ikke kan aflyses, eller opgaver der ikke kan vente. Ved anmeldelse af sygdom angives om muligt sygefraværets forventede varighed. Ved ændring af den forventede varighed kontaktes Birkegården for information om dette. Dokumentation for sygdom: vi følger kommunens regler for anmeldelse af og dokumentation for fravær i forbindelse med sygdom, barsel m.v. 34