Dagsorden for Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3.oktober 2015 kl på Munkebjerg Hotel, Vejle

Dagsorden for Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3.oktober 2015 kl. 10.00 på Munkebjerg Hotel, Vejle 1. Valg af dirigent 2. Formandsberetning 3. Udvalgsberetninger - bilag 4. Periodeprojektet om stillingsstruktur 5. Behandling af rettidigt indsendte forslag fra repræsentantskabets medlemmer der er ikke indkommet forslag 6. Valg af formand og bestyrelse, jf. 7. Jens-Ove Schmidt har tilkendegivet, at han ønsker at trække sig fra bestyrelsen, hvorfor der skal gennemføres nyvalg at et bestyrelsesmedlem. 7. Valg af revisor samt suppleant for denne, jf. 11. Der skal ikke foretages valg. 8. Aflæggelse af det reviderede regnskab - bilag 9. Redegørelse for budget - bilag 10. Fastlæggelse af kontingent 11. Eventuelt Side 1 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

OVERLÆGEFORENINGEN 03-10-2015 REP. MØDE Ad pkt. 3 - Udvalgsberetninger FREMSTILLING Der aflægges beretninger fra udvalg samt satsningsområder. Se nedenstående. Satsningsområde nye organisationsstrukturer og ledelse Introduktion til gruppedrøftelser af Debatoplæg om akutmodtagelserne - fra gøgeunge til den grimme ælling... Se vedlagte bilag. Uddannelses- og forskningsudvalget Der fremlægges Overlægeforeningens politik for Efteruddannelse."Til drøftelse og godkendelse.. Se vedlagte bilag. Arbejdsmiljøudvalget Der aflægges beretning. Satsningsområde digital udvikling Der aflægges beretning. INDSTILLING Til orientering og drøftelse. Side 2 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Debatoplæg om akutmodtagelserne "Fra gøgeunge til den grimme ælling..." Den overordnede målsætning for akutmodtagelserne er at sikre høj kvalitet og effektivitet i udredning og behandling af akut syge eller tilskadekomne patienter. Den akutte patient skal altid møde et sundhedsvæsen, hvor de rette specialistkompetencer og faciliteter er til stede uanset tid og sted, og hvor udredningen og den relevante behandling sættes i gang hurtigst muligt. Etablering af akutmodtagelserne spiller således også en central rolle i forhold til at opnå de forudsatte kvalitets- og effektiviseringskrav, som er knyttet til investeringerne fra kvalitetsfonden. Etablering af FAM er udtryk for en organisationsændring på hele sygehuset, fordi tingene hænger sammen. Akutlæge Én indgang Akutmodtagelserne er krumtappen i fremtidens modtagelse af de akutte patienter både for den akutte patientbehandling og for de øvrige afdelinger på akutsygehusene. En akutmodtagelse samler skadestue og tidligere enkeltafdelingers modtagelse af akutte patienter på en fælles lokalitet. Akutmodtagelsen skaber således én indgang til sygehuset i tilfælde af akut sygdom eller skade. Der etableres dermed bedre muligheder for at samarbejde om den akutte, uafklarede patient på tværs af specialer - og et bedre grundlag for at skabe et sammenhængende patientforløb. Speciallæger har ansvaret for selv eller gennem supervision at der foretages undersøgelse og behandling af de akutte patienter. Akutlæge Side 3 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 1/6

Ny samarbejdsstruktur Etableringen af akutmodtagelser indebærer, at den diagnostiske og behandlingsmæssige tyngde for de akutte patienter flyttes fra de specialeopdelte afdelinger til akutmodtagelserne, samt at akutte patienter i stigende grad kan blive behandlet og diagnosticeret uden indlæggelse på en specialafdeling. Konceptet nødvendiggør nye samarbejdsstrukturer på sygehusene og forudsætter, at personalet er indstillet på at indgå i nye samarbejdsrelationer. Det skaber en række ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer, som gør, at akutsygehusene befinder sig i en udviklings- og kulturforandringsproces. (Kilde: Faglig gennemgang af akutmodtagelserne, Sundhedsstyrelsen juni 2014) Det er vigtigt at lytte til hinanden og ikke fokusere på at modbevise hinanden - undgå "UTH krig". Akutlæge Ny organisering er kommet for at blive På sidste års repræsentantskabsmødet i Overlægeforeningen blev organiseringen af den akutte sygehusbehandling drøftet, bl.a. aktualiseret af håndteringen af vagtbemandingen på de fælles akutafdelinger i Region Midtjylland. I denne debat blev der bl.a. luftet synspunkter om forudsætningsbrist i forhold til oplæggene om speciallægen i front m.v., som nu ligger 10 år tilbage, og at konsekvensen heraf skulle være at afvente/stille udviklingen i bero. Det er ikke realistisk de organisatoriske ændringer som er påbegyndt ved etableringen af fælles akutte modtagelser har fået og vil få indflydelse på sygehusenes organisering og arbejdsgange indretningen af de nye akutsygehuset bygger også på denne forudsætning. Afdelingen har skullet kæmpe for sin legitimitet - blandt andet ved at dokumentere, at man aflaster resten af huset. Akutlæge Man må derfor konstatere at de fælles akutmodtagelser/fælles akutafdelinger/akutafdelinger er her for at blive derfor bør fokus være på, hvordan sygehusene og særligt overlægerne kan få den akutte patientbehandling til at fungere i et godt samarbejde i hele organisationen. Ny strategi for Overlægeforeningen Derudover er der behov for en strategi, der kan forbedre og sikre overlægernes arbejdsvilkår og arbejdsmiljø på de fælles akutmodtagelser/akutafdelinger både på kort og langt sigt. Overlægeforeningens drøftelser af FAM, har fra start af naturligt nok taget afsæt i synsvinklen fra overlæger, som ikke er ansat i FAM i starten var der ikke nogen. Men i dag er der overlæger, som gennem en årrække har arbejdet med at ændre organiseringen og varetagelsen af den akutte opgave, og deres erfaringer indhøstet gennem 7 besøg gennemført fra maj august 2015 udgør det faktuelle grundlag for de følgende spørgsmål. Man skal kunne se bort fra sin tidligere faglighed - og tænke "akutmedicinsk". Akutlægerne tager de nemmeste og de sværeste patienter - det giver legitimitet. Akutlæge Side 4 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 2/6

Udfordringer og fremtiden Overlægerne, der arbejder på de fælles akutmodtagelser/akutafdelinger, er bl.a. blevet spurgt, hvad de ser som de største udfordringer for deres arbejdsvilkår, og hvor de er om 5 år: Rekruttering Alle angiver bekymring for rekruttering og fastholdelse af overlæger i akutafdelingerne Langt de fleste overlæger, der har gennemført akutlægeuddannelsen og er ansat på en akutafdeling, planlægger at blive der, men der skal gerne være kolleger til at tage over. Arbejdsbelastningen Hvis overlægerne skal fastholdes i det akutte område, er det vigtigt at tage hensyn til arbejdsbelastningen (intensitet og skæve arbejdstider). Vigtigt at prioritere at der ikke kun er dage i det akutte miljø, der skal være variation i arbejdet forskning, tværfagligt samarbejde og koordinering, specialiserede og selvstændige funktioner. Samarbejdet med de øvrige speciallæger på sygehuset Der efterlyses en anerkendelse af, at den akutte patient er en fælles opgave. Behov for anerkendelse af og prestige i arbejdet på akutafdelingen 3/6 Side 5 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Det kan konstateres, at der er: Politisk krav om akutafdelinger/ fælles akutmodtagelser med speciallæger/overlæger (med) i front. Behov for at forbedre overlægernes arbejdsvilkår i akutafdelingerne Behov for bedre patientforløb med højere kvalitet Vi har de overlæger, vi har med hensyn til uddannelse, erfaringer, traditioner m.v. Derfor må alle overlæger bidrage til løsning af hele opgaven i sygehusvæsenet Hvordan? spørgsmål til overvejelse og drøftelse: Forbedre samarbejdet mellem overlægerne på tværs af specialer Høj kvalitet i patientbehandlingen og effektive forløb kræver samarbejde mellem overlægerne på tværs af specialer Hvordan sikres samarbejdet på kort og langt sigt? Akutafdelingerne (flowmaster) har den endelige visitationsret - hvordan kan der arbejdes for, at denne regel er overflødig? Forbedre overlægernes arbejdsvilkår i akutafdelingerne Vigtigt, at der også er udviklings- og forskningsmuligheder for overlægerne på de fælles akutmodtagelser/akutafdelinger. Skal overlægerne have anderledes arbejdstilrettelæggelse end den, de har i dag? Fx 3 skiftet vagt med overlap? 2-skiftet med sweeper? Andet? Den lægelige videreuddannelse En betydelig del af den lægelige videreuddannelse omfatter de akutte patienter og de akutte patientforløb hvilke konsekvenser har det? 4/6 Side 6 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Baggrund udvalgte oplevelser og indtryk fra besøgene på de fælles akutmodtagelser/akutafdelinger. De 5 overskrifter er hentet fra Overlægeforeningens "Ti forslag til bedre kvalitet i FAM" offentliggjort i foreningens nyhedsbrev januar 2011. I denne sammenhæng er kun medtaget de 5 forslag som omhandlede overlægernes arbejdsvilkår. 1. FAM har egen afdelingsledelse. Herudover er der i FAM ansat speciallæger, som alle har særlige kompetencer i arbejdet med akutte patienter. Blandt de fastansatte skal der være uddannelses- samt forskningsansvarlige overlæger. FAM'erne har typisk egen afdelingsledelse - et enkelt sted er afdelingen blevet underlagt en anden afdeling som en midlertidig løsning. Overlægerne/speciallægerne har meget forskellige lægelige baggrunde overvejende fra de medicinske specialer, men også fx anæstesiologer og neurokirurger. På alle de besøgte afdelinger er der en uddannelsesansvarlig overlæge, nogle steder også en forskningsansvarlig og/eller en specialeansvarlig overlæge. Der er desuden oprettet 4 professorater i akutmedicin på landsplan. Afdelingen har skullet kæmpe for sin legitimitet - blandt andet ved at dokumentere, at man aflaster resten af huset. Kan ikke dokumentere før - kun "eftereffekten". Etablering af FAM er udtryk for en organisationsændring på hele sygehuset, fordi tingene hænger sammen. 2. I FAM er der ansat KBU læger. Relevante speciallæger, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007, skal være umiddelbart tilgængelige for akutmodtagelsen døgnet rundt, med mindre særlige lokale forhold gør sig gældende. KBU-lægerne er nogle steder ansat i FAM. Andre steder er de ansatte på medicinske/kirurgiske/ortopædkirurgiske afdelinger og har tjeneste og vagter i FAM Relationsdannelse med KBU'erne er svær på grund af afdelingens størrelse og gennemtræk, samtidig er 1/2 år nok, fordi det er en introduktion. I Akutafdelingen er der altid en tilgængelig speciallæge (om natten af og til erfaren H-læge) - såvel egne, som de medicinske og kirurgiske KBU'er kommer og spørger. Side 7 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 5/6

3. Øvrige speciallæger kommer fra de samarbejdende afdelinger. Antallet af overlæger ansat i de besøgte akutafdelinger varierer mellem 4 og 9. De bemander akutafdelingerne typisk med tilstedeværelse i tidsrummet kl. 8-18/20/22 på hverdage samt kl. 8-18 i weekender og helligdage. I dagtiden har overlæger fra andre afdelinger tjeneste i Akutafdelingen. (er det dagtiden eller i vagten?) Flowmasterfunktionen bør være aktiv hele døgnet? Om natten tager det gamle system over. (Hillerød) Diskussioner med lægekolleger dræner - det efterspørges, at man siger: "Selvfølgelig er det min patient" Det er vigtigt at lytte til hinanden og ikke fokusere på at modbevise hinanden - undgå "UTH krig". Lægerne i akutmodtagelsen omtales som "radiatorlæger", "højtbetalte visiterende sygeplejersker" eller "står foran skærmen og laver ingenting". Nogle læger fra stamafdelingerne vil gerne arbejde i Akutafdelingen - andre er bange for opgaven. 4. Alle akutsygehuse skal sikre klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og stamafdelinger. Aftalerne skal understøtte gode patientforløb og indeholde klare retningslinjer om fx visitation og ansvarsfordeling i forhold til udskrivelser og overflytninger. Regler for samarbejdet mellem stamafdelingerne og FAM udarbejdes i respekt for gensidighed. Reglerne skal indbefatte en analyse af den nødvendige kapacitet til fortsat ambulant behandling, således at patienter, der ikke kan færdigbehandles i FAM, ikke skal begynde forfra gennem et nyt patientforløb via egen læge. Der afholdes klinikermøder mellem akutlægerne og de øvrige speciallæger med funktion i Akutafdelingen. Gennem deltagelse i arbejdsgrupper i forbindelse med teamdannelsen blev der skabt basis for god forståelse for hinandens opgaver. Det er vigtigt for de gode relationer, at de plejes, og at man mødes "der skal ansigter på". Den ledende overlæge har kæmpet for samarbejdsaftaler med stamafdelingerne. Akutafdelingen arbejder med relationen til almen praksis og relationerne til sygehusets andre afdelinger. Fokus på journalpraksis mellem Akutafdelingen og stamafdelingen - man behøver ikke at repetere alt forfra, hvis man i øvrigt er enig i det, som allerede er anført. Speciallæger har ansvaret for selv eller gennem supervision at der foretages undersøgelse og behandling af de akutte patienter. Side 8 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 6/6

5. Akutmedicin er et fagområde. Overlægeforeningen har ikke set et behov for at etablere et selvstændigt speciale. I modsætning til mange andre lande vil størstedelen af patienterne, der visiteres til FAM, været set af en speciallæge i almen medicin, og flertallet af patienterne vil kræve yderligere diagnosticering og behandling inden for det medicinske og kirurgiske område. Derfor er det mere naturligt at efteruddanne de allerede eksisterende speciallæger inden for området akutmedicin. Der var ikke blandt de interviewede overlæger enighed om, hvorvidt der skal være et akutspeciale eller man fortsat skal have et fagområde. Afhængig af stedet og dets organisation peges på forskellige modeller, et par eksempler: Der kunne arbejdes for et akutmedicinsk speciale, en større Akutafdeling og dermed erfarne folk i front. Der kunne være en medicinsk generalistuddannelse rettet mod sygehuset analogt med almen medicin. På nogle afdelinger har man valgt at gøre brug af deltidsstillinger/kombinationsstillinger - typisk 50/50, men for enkelte kombinationer 20/80 dog på baggrund af en forudgående fuldtidsansættelse i Akutafdelingen. Man skal kunne se bort fra sin tidligere faglighed - og tænke "akutmedicinsk". Akutlægerne tager de nemmeste og de sværeste patienter - det giver legitimitet. Der er risiko for faglig ensomhed (der er få læger i afdelingen, og man er sjældent på arbejde samtidig). Når man er alene læge, er der risiko for, du bliver administreret af sygeplejersker. En læge er uddannet til at se på patienter - overlægen er en faglig foregangsfigur - der er behov for at nyde respekt som en faglig dygtig person. Laver logistik - det er ikke klassisk lægearbejde, og det savner prestige i lægeverdenen. Sygeplejerskerne og lægesekretærerne har forståelse og respekt for flowmasterfunktionen. Vi skaber flow - men ikke en tydelig klinisk indsats. Speciallæge i systemets egen sygdom. Uddannelse og forskning forsømmes - hvor længe kan den enkelte overlæge holde til det? Forslag om et rotationsprincip for hospitalets øvrige overlæger. Hvis overlægerne skal fastholdes i det akutte område, er det vigtigt at tage hensyn til belastningen. Vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kun er dage i det akutte miljø, der skal være variation i arbejdet. Side 9 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 7/6

Tak til De medvirkende overlæger fra akutafdelingerne for deres imødekommenhed, engagement og interesse: Nordsjællands Hospital Bispebjerg Hospital Køge Sygehus Sygehus Lillebælt Kolding Aalborg Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Hospitalsenheden Vest, Herning Og medlemmerne af satsningsområdet Nye organisationsformer og ledelse for debat og input. På bestyrelsens vegne Mette Worsøe Næstformand Side 10 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 8/6

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling Hvor Lægeforeningens politik om efteruddannelse har et bredt fokus for alle speciallæger, har Overlægeforeningens politik et smallere fokus, nemlig på overlægernes efteruddannelse, og hvordan vilkårene for deres efteruddannelse kan understøttes og forbedres. Politikken er opbygget, så den både har perspektiv på individuelt, organisatorisk, driftsmæssige og politiske niveau og på de 7 lægeroller. Formål Høj faglig kvalitet Leder/ Administrator/ Organisator Sundhedsfremmer Driftsmæssigt niveau Organisatorisk niveau Overlægers efteruddannelse Akademiker niveau Politisk Professionel De 7 lægeroller Niveau for efteruddannelse Samarbejder Individuelt niveau Kommunikator Medicinsk ekspert Sikker patientbehandling 1 Side 11 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Hvad skal vi med en politik for efteruddannelse: Kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling. Overlægerne skal bringe viden og færdigheder i anvendelse overfor patienter, sundhedsvæsen og samfund. Udvikling En vigtig forudsætning for udvikling i sundhedsvæsnet er, at overlægernes videre- og efteruddannelse hænger sammen og udgør en livslang og systematisk professionel udvikling, indenfor alle 7 lægeroller på individ-, drifts-, organisations- og samfundsniveau. Overlægeforeningen som aktiv spiller på efteruddannelsesområdet Overlægeforeningen vil have efter- og videreuddannelse med på dagsordenen i alle relevante sammenhænge i dialogen med politikere, embedsværk og ikke mindst med overlægerne selv. Vision for overlægers efteruddannelse: Den nødvendige og efterspurgte efteruddannelse er en fælles forpligtelse et fælles ansvar, mål og ambition for den enkelte overlæge og organisationen. Kontinuerlig professionel udvikling (CPD) bør ske med perspektiv på det team og den organisation, overlægen arbejder i, såvel som på de mål, som den enkelte overlæge i sin karriere arbejder hen imod. Overlæger er den vigtigste krumtap i sundhedsvæsenet, og kan derfor bidrage til en hensigtsmæssig og effektiv udvikling såvel fagligt som organisatorisk og driftsmæssigt, både på samfunds- og organisationsniveau. Strategi: Speciallægernes efteruddannelse er ikke lovbestemt, i modsætning til lægernes grund- og videreuddannelse. For at opfylde visionen om overlægers efteruddannelse vil Overlægeforeningen strategisk fokusere på det individuelle, det driftsmæssige, det organisatoriske og det politiske niveau, idet efteruddannelse er vigtig på alle niveauer for at overlægen kan leve op til de forventninger, der ligger i alle 7 Side 12 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 2

lægeroller. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre den relevante efteruddannelse og kompetenceudvikling af de ansatte overlæger. Overlægeforeningen vil gå i dialog med arbejdsgiverne om en model for systematisk efteruddannelse herunder en model for ressourcer. DET INDIVIDUELLE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Livslang læring for overlæger skal foregå systematisk og løbende o ske i det daglige arbejde og igennem fleksible og individualiserede kompetenceudviklingsaktiviteter (EKS: litteratur, e-læring, kurser, kongresser, formaliserede uddannelsesforløb, fokuserede ophold i andre afdelinger mm). Dialogbaseret feedback er basis for den individuelle efteruddannelsesplan o Alle overlæger skal have en efteruddannelsesplan. o Planen revideres løbende med henblik på udvikling og dokumentation. Er et reelt kompetenceløft for den enkelte o Ny viden bringes i anvendelse på kortere eller længere sigt. Karriereudvikling- og planlægning er en obligatorisk del af efteruddannelsen Overlægen er ansvarlig for planens gennemførelse, arbejdsgiver er ansvarlig for at sikre rammer og ressourcer, der muliggør gennemførelse Overlægeforeningen vil arbejde for at sikre, at alle kan dokumentere deres efteruddannelse. Udviklingssamtalen (MUS) er et godt redskab til at få opdateret årlige individuelle handleplaner, tildeling af ressourcer og opfølgning på kompetenceudvikling og dennes anvendelse i organisationen. Overlægeforeningens bestyrelse vil arbejde for, at den systematiske efteruddannelse finder forankring i specialeselskaberne. Overlægeforeningen vil arbejde for, at der indføres en skabelon for den systematiske efteruddannelse, således at opnåelse af mål og implementering anvendes som succeskriterier for den enkelte og som dokumentation af og mål for afdelingernes efteruddannelsesaktivitet. Der henvises til vedhæftede Vejledning til Struktureret MUS-samtale med tilhørende skema. Side 13 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 3

Overlægeforeningen vil gå i dialog med arbejdsgiverne om en model for systematisk efteruddannelse herunder en model for ressourcer. Overlægeforeningens bestyrelse arbejder for, at systematisk efteruddannelse finder forankring i specialeselskaberne. DET DRIFTSMÆSSIGE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Overlægerne leverer den lægefaglige kerneydelse i driften. o Som ledelsesfigurer i sundhedsvæsenet spiller de en afgørende rolle for en velfungerende patientbehandling og hospitalsdrift. Efteruddannelsen skal derfor omfatte og styrke varetagelsen af alle 7 lægeroller. Overlægerne skal rustes til det strategiske, planlæggende og ledelsesmæssige arbejde, der relaterer sig til driften/den kliniske praksis Overlæger indgår i ledelse på alle niveauer o Lægernes ledelse skal vurdere og prioritere efteruddannelsesbehov og kvalifikationskrav på dette felt som del af den individuelle efteruddannelsesplan. Det er Overlægeforeningens holdning, at overlæger inddrages og får indflydelse på, hvordan driften kan afvikles og leve op til de stillede krav på bedst mulig vis. Overlægeforeningen har med præamblen i overenskomsten fået anerkendelse af at disse opgaver må tilgodeses tidsmæssigt. 4 Side 14 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

DET ORGANISATORISKE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Overlægerne skal sikre udvikling o Skal være med til at drive udviklingen og være det bindeled, som bringer ny viden i spil i den daglige klinik, i organisationen og i samfundet som helhed. Overlæger skal sikre nutidig standard o er med til at sikre, at standarden opretholdes, f.eks. nationale kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis. Overlæger indgår i og leder kvalitetsarbejde o arbejder med patientforløb og oplæring af personale o indgår i interprofessionel læring Overlæger indgår aktivt i lægelig grund- og videreuddannelse, o Arbejdsgiver skal sikre de nødvendige rammer og kompetencer hertil Det er Overlægeforeningens holdning, at overlæger skal indgå i organisatoriske aktiviteter i teams og på tværs i organisationen, f.eks. patientforløb, kvalitetsarbejde, organisering afdelinger imellem og arbejdsgrupper, der løser opgaver på tværs (f.eks. EPJ, sektorovergange, hygiejne, medicin, medico-teknisk udstyr og arbejdsmiljø). Overlægeforeningen vil arbejde for, at: infrastrukturen for uddannelsen af andre får en større plads og indgår i strategi og planlægning på alle niveauer på lige fod og sideløbende med strategi og planlægning af patientbehandlingen. efter- og videreuddannelsesbehov og -aktiviteter indgår på lige fod med kliniske driftsopgaver som en naturlig del af overvejelserne ved forandringsprocesser og i det daglige arbejde. arbejdsgiver sikrer nødvendig tid, ressourcer og kompetencer. 5 Side 15 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

DET POLITISKE NIVEAU Overlæger skal sikres efteruddannelse, fordi: Overlægen forventes at deltage i forandringsprocesser o Det politiske sundhedssystem efterspørger overlægernes deltagelse i implementering af de stillede mål. Sundhedsfaglig rådgivning fra overlægerne efterspørges ofte som en del af processen. o Overlæger involverer sig med deres faglige indsigt individuelt (som eksperter) og i grupper (afdeling/geografisk/ speciale). Overlægeforeningens holdning er, at de beslutninger, der tages af de politiske systemer, skal kunne understøttes af lægefaglig rådgivning, når dette er påkrævet eller efterspørges. Overlægeforeningen vil arbejde for, at: efteruddannelse også relaterer sig til udvikling af indsigt i beslutnings- og forandringsprocesser hos den enkelte overlæge til at indgå i politiske processer. det politiske system og arbejdsgiverne lever op til ansvaret for, at overlægerne gennem livslang, systematisk efteruddannelse kan levere og bidrage med at indfri den fælles vision om sikkerhed og høj kvalitet i en nutidig patientbehandling. SAMMENFATNING: Efteruddannelse skal være effektiv og obligatorisk Ved systematisk at opsætte mål og fastlægge succeskriterier, kan det ved opfølgning dokumenteres, om der sker en passende udvikling og vedligeholdelse af kompetencer for den enkelte og organisationen. Der er meget forskellige individuelle behov for den enkelte overlæge i forhold til opgaver og funktion. Der er behov for en løbende evaluering frem for standardiserede eksaminer. Efteruddannelse er på den enkelte overlæges ansvar og initiativ i samarbejde med den ledende overlæge. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre den relevante efteruddannelse og kompetenceudvikling af de ansatte overlæger. Side 16 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 6

Efteruddannelse skal ses som en udviklingsspiral Overlæger ses af hinanden og lærer af hinanden. Den systematiske livslange professionelle udvikling er en fremtidssikring af patientbehandlingen og kvaliteten heraf. Efteruddannelse bør drives ved analyse af klinisk praksis, feedback/coaching på klinisk praksis, handlingsplan for CPD, målrettede kompetenceudviklingsaktiviteter ny analyse osv. Dette kan ske på flere niveauer individuelt, i teams, organisatorisk og samfundsmæssigt, afhængigt af kontekst og tidsperspektiv. Efteruddannelse er noget den enkelte afdeling og læge kan være stolte af Dokumentation af uddannelsesplaner og efteruddannelsesaktiviteter er en positiv faktor for organisationen i forhold til patienter og samarbejdspartnere. Systematisk efteruddannelse kan virke som en rekrutteringsfaktor og kan imødegå tendensen i mediebilledet, som tegner de dårlige læger og de dårlige afdelinger. Efteruddannelse Overlægeforeningens rolle Overlægeforeningen vil følge udviklingen på uddannelsesområdet internationalt, herunder internationale krav og internationale uddannelser. Overlægeforeningen deltager i internationale fora vedrørende uddannelse (UEMS og AEMH). Nogle specialer har taget den europæiske specialisteksamen til sig. Lægeforeningen og Overlægeforeningen mener, at efteruddannelse som beskrevet her og i Lægeforeningens politikpapir er langt bedre til at sikre patienten en god læge nu og fremover. Overlægeforeningen vil bringe efteruddannelse på dagsordenen i alle relevante sammenhænge og vil arbejde for, at efteruddannelsen dokumenteres. Der skal monitoreres på, hvor mange dage overlægerne bruger på uddannelse, f.eks. i Overlægeforeningens arbejdsmiljøundersøgelser. Overlægeforeningen kan understøtte udbygning af infrastrukturen for efteruddannelsen ved at arbejde for indførelse af den strukturerede MUS-samtale, gennem repræsentanterne i de regionale videreuddannelsesråd og ved relevante politiske sammenhænge. Overlægeforeningen vil undersøge specialeselskabernes udbud af og behov for efteruddannelsesaktiviteter. For overlægerne vil efteruddannelse i udlandet ofte være påkrævet. 7 Side 17 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Efteruddannelse skal forstås som en livslang læringsproces, der skal sikre, at lægen besidder den indsigt og de kundskaber, færdigheder, holdninger og erfaringer, der er nødvendige for at kunne mestre daglige arbejdssituationer og faglige udfordringer. Begrebet efteruddannelse indeholder begreberne CME (Continuing Medical Education) og CPD (Continuing Professional Development). CME: Livslang kontinuerlig læring inden for det medicinske fagområde. CPD: Tilegnelse, udvikling og vedligeholdelse af bredere professionelle kompetencer (ledelse, økonomi, samarbejde, kommunikation, etik, pædagogik mv.) 8 Side 18 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Vejledning til struktureret MUS-samtale Skemaet er et dokument, der understøtter planlægning af efteruddannelsen for overlæger inden for alle 7 lægeroller med relation til de niveauer, som overlæger forventes at fungere i. Formålet er at systematisere efteruddannelsens målsætning både med korte og længere mål for den enkelte overlæge, set i relation til funktioner i afdelingen/institutionen/på tværs OG med hensyn til den enkeltes karriere. Det skal munde ud i realistiske handleplaner, som giver overlægen og den ledende overlæge et overblik i et bredere perspektiv over udviklingen og retningen af efteruddannelsen. Målene: Overlæger har størst fokus på den medicinske rolle. I drift og organisation er der brug for alle roller. Overlæger har mål i deres karriere. Afdelingen, hospitalet og Regionen har mål og fastlagte opgaver, som skal løses i deres organisation og i samarbejdet med andre aktører. Overlægernes kompetencer skal også kunne matche disse. Ved at bruge skemaet vil dette komme i spil, og der kan planlægges styrkelse af øvrige kompetencer, f.eks. som vejleder, leder, forskning, samarbejde. Stikordene er eksempler og ikke nødvendigvis dækkende. Skemaet skal konkretisere, hvordan målene kan nås. Aftale om læringsmetode kan skabe en dialog om en bredere vifte af muligheder og mulighed for at prioritere i tid(hvornår) og kvalitet. Ikke alle efteruddannelsesmuligheder kendes et eller tre år frem, men så kan der aftales en ramme med type, niveau og tid så retningen holdes (f. eks kursus afholdt af specialeselskabet, kongres i Europa i et givent selskab, 3 mdr. på amerikansk universitetsafdeling xxx). Hvor skal det foregå, og evt. hvem skal være mester/skal der aftales med? Succeskriterier: Efteruddannelsen skal føre til vedligeholdelse af kompetencer og reelle kompetenceløft. Succeskriterierne bør afspejle, at det lærte deles med andre og kommer i anvendelse. Det kan være afrapportering, indførelse i klinikken eller uddannelsen, nye former for samarbejde og patientforløb, kompetencer til at indgå i et eksisterende team eller til at skabe nyt team osv. Succeskriterier kan være med til at skærpe udbyttet af efteruddannelsesaktiviteten. Næste MUS- samtale vil tage udgangspunkt i, hvorvidt mål og succeskriterier er opfyldt, således at den kommende efteruddannelsesplan tager udgangspunkt i en opdateret status. Dokumentation og evaluering: Efteruddannelsesplanen er dokumentation for den efteruddannelse der skal finde sted og bliver dokumentation for den efteruddannelse, der har fundet sted ved opfyldelse af succeskriterierne. Dialogen i forbindelse med MUS-samtalen skal også indeholde elementer til evaluering af efteruddannelsen og overlægens aktuelle kompetencer, således at dette indgår i udgangspunktet for den næste efteruddannelsesplan. Opfyldelse af mål og succeskriterier kan være et måleredskab for efteruddannelsesaktiviteten i en afdeling samlet set for overlægerne såvel som for den enkelte overlæge. Side 19 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015 9

MUS EFTERUDDANNELSESPLAN NAVN: DATO: Mål Hvordan? Hvor? hvornår? Hvem? Rammer? Succeskriterie(r) for målopfyldelse? INDIVIDUELT NIVEAU Stikord målområder: Faglige Karriere Forskning Undervisning Ledelse Organisatoriske Kommunikation/samarbejde Kvalitet Egne mål Organisationens mål 1 år På sigt (3-5 år) 1 år På sigt (3-5 år) 10 Side 20 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

DRIFTS NIVEAU Stikord målområder: Faglige Kvalitet Ledelse af patientforløb Strategisk ledelse Planlægning, organisation af afdelingens opgaver/funktioner Egne mål Organisationens mål 1 år På sigt (3-5 år) 1 år På sigt (3-5 år) ORGANISATORISK NIVEAU Stikord målområder: Udvikling og kvalitetssikring på tværs af organisationen. (F.eks.: uddannelse og udvikling, tværgående patientforløb, tværgående arbejdsgrupper og arbejdsmiljø) Egne mål 1 år På sigt (3-5 år) 11 Side 21 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Organisationens mål 1 år På sigt (3-5 år) POLITISK NIVEAU Udvikling og forandringer på forskellige politiske niveauer (F.eks.: regionalt, nationalt, faggrupper, selskaber) Egne mål 1 år På sigt (3-5 år) Organisationens mål 1 år På sigt (3-5 år) 12 Side 22 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

OVERLÆGEFORENINGEN 03-10-2015 REP.MØDE Ad pkt. 8 Aflæggelse af det reviderede regnskab FREMSTILLING Aflæggelse af det reviderede regnskab. Der vedlægges Overlægeforeningens reviderede regnskab for 2014. Overlægeforeningens reviderede regnskab for 2014 gennemgås. Endvidere er lægelig revisors Grethe Astrups samlede bemærkninger til regnskabet vedlagt. Side 23 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Side 24 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Bemærkninger til Overlægeforeningens regnskab 2014 Foreningen har de sidste mange år haft store driftsoverskud medførende en voksende egenkapital til aktuelt 10,5 mill. Kr. Den lægelige revision har fundet en egenkapital af denne størrelse unødigt stor og har efterlyst, hvilke initiativer bestyrelsen planlægger, som retfærdiggør denne pengetank. Der er aldrig fremlagt sådanne initiativer i forbindelse med repræsentantskabets vedtagelse af kommende års budget, men man budgetterede dog formentlig i lyset heraf 2014 med et driftsunderskud 1.080.000 kr. før finansielle poster. Årets resultat før skat blev 980.000 kr. større end budgetteret, hvilket skyldes indtægter 314.000 kr. over budgettet, udgifter 214.000 under budgettet samt finansielle indtægter 452.000 mere end forventet. Efter skat blev årets resultat 7.000 kr. Det kan undre, at en planlagt arbejdsvilkårsundersøgelse var budgetteret til 200.000 kr., men kunne afvikles for knap 7.000 kr. Foreningens egenkapital er således ikke forøget for første gang i mange år, hvilket hilses velkomment, da det ikke er foreningens formål at have en stor opsparing af medlemmernes penge. Sidste år påtalte den kritiske revision, at en udgiftspost på 500.000 kr. til udvikling af en app burde fremgå af det budget, der blev fremlagt for repræsentantskabet året forinden. I år er afholdt en konference om social kapital medførende en udgift af samme størrelsesorden. Det har resulteret i, at de samlede mødeudgifter oversteg budgettet med 327.000 kr. Det henstilles til bestyrelsen, at udgiftsposter af den nævnte størrelsesorden budgetteres så tidligt, at det er muligt for repræsentantskabet at tage stilling dem i forbindelse med vedtagelse af kommende års budget. Grethe Astrup, lægelig revisor 9. maj 2015 Side 36 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015

Ad pkt. 9 og 10 - Redegørelse for budget og fastsættelse af kontigent OVERLÆGEFORENINGEN 03-10-2015 REP.MØDE FREMSTILLING Der vedlægges budgetforslag for 2016 blandt andet med forslag om uændret kontigent på 800 kr. pr.medlem. Sekretariatet gennemgår budgetforslaget. Side 37 af 38 af OL dagsorden 3.oktober 2015