MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV 29. februar-2. marts 2012 #3 VIRKSOMHEDERNE BØR FORSIKRE SIG MOD INDBRUD I NETBANK SÅDAN ER DET GÅET VINDERE AF VIDENSTAFETTEN FIND DIT NÆSTE AGENTUR NYE SPILLEREGLER FOR SPILLEFUGLE > 03 > 05 > 09 > 12-13 Ny butiksoverenskomst for 150.000 ansatte Dansk Erhverv og HK HANDEL har indgået en 2-årig overenskomst for butiksmedarbejdere. Af Kristian Kongensgaard Tidligt fredag morgen den 24. februar 2012 kunne topforhandlerne fra Dansk Erhverv og HK HANDEL underskrive en ny overenskomst mellem arbejdsgivere og medarbejdere i butikssektoren. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, er tilfreds med aftalen: Vi har helt fra starten gået efter et økonomisk ansvarligt forlig, mindre bureaukrati og mere fleksibilitet for arbejdsgiverne, så de kan planlægge arbejdet mest muligt effektivt. Det, mener jeg, vi har opnået. Overenskomsten vil samlet set styrke konkurrenceevnen og bidrage til at bevare arbejdspladser i detailhandlen. Så alt i alt synes jeg, vi kan være tilfredse med det samlede resultat, siger han. HK HANDEL s formand, Jørgen Hoppe, er også tilfreds med resultatet: På uddannelse har vi fået væsentlige forbedringer, og så har vi skabt mulighed for, at arbejdsgiverdelen af pensionen kan stige, uden at vores del følger med. Vi har heller ikke accepteret, at medlemmerne skal bruge deres egen pensionsopsparing på seniorordningen. Derudover er Dansk Erhverv og HK HANDEL skrev tidligt om morgenen fredag den 24. februar 2012 under på en aftale mellem de to parter. Det skete i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København. Fra venstre ses Kate Ziegler - formand for HK HANDEL Nordjylland, Jørgen Hoppe - formand for HK HANDEL, Michael Kjær - formand for Dansk Erhverv, Laurits Rønn - direktør i Dansk Erhverv, samt Morten Schønning Madsen - underdirektør i Dansk Erhverv. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix). jeg tilfreds med den ekstra lønstigning på anciennitetstillæggene. Noget, der er meget vigtigt for os, er, at vi bevarer vores bestemmelser om arbejdstid, så overenskomsten er rustet til ophævelsen af lukkeloven, påpeger han. Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Overenskomsten er således ikke endeligt vedtaget endnu. Derfor skal virksomheden følge den gældende butiksoverenskomst for 2010-2012, frem til mæglingsforslaget er vedtaget. Regulering af løn, tillæg mv. skal ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2012, når overenskomsten er endelig tiltrådt. Læs også side 2 og 4. Det væsentligste indhold i forliget En stigning i minimallønnen på 2 x 1,35 kr. pr. time plus et anciennitetstillæg på 2 x 20 øre. Parterne bevarer aldersgrænsen for opsparing af pension på 20 år. En stigning i den arbejdsgiverbetalte pension på 0,1 procent fra 2014. Nemmere adgang til at blive faglært på merit. Nu muligt med 3 x 5 ugers kursus, når medarbejderen har 4 års anciennitet imod 5 år tidligere. Samtidig bliver det muligt at få fuld løn under alle 5 uger, imod tidligere kun 2, med finansiering via kompetencefondene. Seniorordning der giver mulighed for at opspare fritvalgskontoen og feriefridage til køb af frihed efter at være fyldt 60 år. Etablering af fælles uddannelsesambassadører, som skal inspirere til øget efter- og videreuddannelse. Virksomheder kan elektronisk aflevere lønsedler, feriekort og andre dokumenter, som skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold. Èn fælles sats for aflønning af unge under 18 år. Lettelser i administrationen af løn og ansættelsesbeviser. Ingen ændringer på arbejdstidsbestemmelserne. Bestemmelser om HK-talsmænd på ikke-overenskomstdækkede virksomheder på samme måde som industriforliget.
DANSK ERHVERV leder 29. februar-2. marts 2012 S 2 konference Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv Ansvarlige overenskomster viser vejen I sidste uge faldt forhandlingerne om overenskomster på plads på en række områder, herunder Dansk Erhvervs aftale med HK HANDEL på butiksområdet. Det samlede billede for årets forhandlinger er, at der er tale om økonomisk ansvarlige og fornuftige aftaler set i lyset af den krise, vi befinder os i. Dermed er årets overenskomstforhandlinger også med til at vise, at den danske model fungerer, og at arbejdsmarkedets parter kan enes om at styrke den danske konkurrenceevne på et tidspunkt, hvor det er mere tiltrængt end nogensinde før. Det er ikke kun, fordi der er tale om økonomisk ansvarlige aftaler, at der er grund til at være tilfreds med resultaterne. Uddannelse fylder ligeledes meget i aftalerne, fordi der er en fælles forståelse for, at Danmark er nødt til at styrke sit vidensniveau for at styrke konkurrenceevnen fremover. Hermed er arbejdsmarkedets parter også med til at sende et signal til det omgivende samfund og Christiansborg, som inden længe vil indkalde til trepartsdrøftelser, hvor uddannelse ligeledes forventes at blive et centralt element. I den forbindelse er det vigtigt, at politikerne ikke blindt opfatter al uddannelse som lige værdiskabende. Men at vi får sat nye standarder for uddannelsespolitikken, og at der bliver indgået aftaler, som reelt løfter vidensniveauet på en måde, som skaber værdi og ikke blot bliver en merudgift for samfundet og erhvervslivet. Trepartsdrøftelserne forventes også at tage fat på en række områder, som skal være med til at øge arbejdsudbuddet. Her er det helt oplagt at se på en mere fleksibel indretning af beskæftigelsessystemet, ligesom vi er nødt til at få reduceret skatten på den sidst tjente krone for på den måde at øge incitamentet til at arbejde mere. Den eneste vej ud af krisen er at fortsætte det ansvarlige spor, som er lagt i overenskomstforhandlingerne, og som bør fortsætte i trepartsdrøftelser og de øvrige reformer, som regeringen har bebudet i løbet af året. Hvilken rolle skal vikararbejde spille på fremtidens arbejdsmarked? Konference hos Dansk Erhverv fredag den 23. marts 2012 kl. 9.00-13.00. Hvilken rolle skal vikararbejde spille på fremtidens arbejdsmarked? Det spørgsmål søger vi svar på, når Dansk Erhverv - sammen med vikarbureauernes europæiske sammenslutning - Eurociett - afholder konferencen Fleksibel arbejdskrafts rolle i Flexicurity - betydningen af fleksibel arbejdskraft for mere effektive arbejdsmarkeder. På konferencen bliver du blandt andet præsenteret for en ny og omfattende analyse af vikararbejdets betydning for arbejdsmarkedet. Hør også økonomisk vismand Michael Rosholms bud på vikararbejdets betydning for lediges reintegration på arbejdsmarkedet og Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør Marie Hansens bud på succesen og nye udfordringer for det danske Flexicurity arbejdsmarked. Sted Konferencen finder sted fredag den 23. marts 2012 kl. 9.00-13.00 hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Deltagelse er gratis. Konferencen afholdes på engelsk. Program 9.00 Velkomst v/direktør Laurits K. Rønn, Dansk Erhverv. 9.15 Præsentation af rapporten Adapting to Change af Boston Consulting Group for Eurociett. v/denis Pennel, Managing Director of Eurociett. 10.00 Hemmeligheden bag det effektive danske arbejdsmarked - succes og nye udfordringer. v/direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Marie Hansen. 10.30 Pause 11.00 Vikararbejde - en del af den aktive beskæftigelsespolitik. v/professor i økonomi på Aarhus Universitet og økonomisk vismand, Michael Rosholm. 11.30 The EU-Agenda for new skills and jobs. v/europa-kommissionen - DG Employment. 12.00 Hvilken rolle skal fleksible ansættelser spille på fremtidens arbejdsmarked? Paneldebat med Eurocietts formand Annemarie Muntz, formand for HK/Privat Simon Tøgern, medlem af Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets Arbejdsmarkedsudvalg Ole Christensen (S) samt repræsentant for Europa-Kommissionen (tbc). 12.45 Afrunding. v/formanden for Eurociett, Annemarie Muntz. 13.00 Sandwiches og networking. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 - INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager, anne margrethe køster design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: 13.800 Udgives 16 gange i 2012 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis Marie Hansen. Denis Pennel. Simon Tøgern. Ole Christensen. Tilmelding Senest den 20. marts 2012 på: www.danskerhverv.dk/arrangementer
DANSK ERHVERV it-kriminalitet 29. februar-2. marts 2012 S 3 Virksomhederne bør forsikre sig mod indbrud i deres netbank Hackerne bliver dygtigere og dygtigere. Der er ganske vist langt færre forsøg på netbankindbrud, men i flere og flere tilfælde lykkes det at fjerne penge fra kontoen. Dansk Erhverv har fortsat et tilbud til medlemmerne om en billig forsikring. Af Kristian Kongensgaard For nylig kunne Danske Bank meddele, at otte af bankens kunder havde været udsat for netbankindbrud. Danske Bank valgte også at dække de involverede kunders samlede tab på cirka 700.000 kr. Alle konti, der tilhører privatpersoner, er normalt omfattet af bankens skadesløsholdelse. Privatpersoner lider derfor oftest ikke tab ved netbankindbrud dækket mod misbrug. Konti, der tilhører virksomheder, er som udgangspunkt ikke omfattet af bankens skadesløsholdelse. Derfor vil indbrud i netbankkonti betyde, at virksomheden som oftest står med tabet. Succesraten for de hackere, der er kommet igennem til netbankkonti, er steget fra cirka 50 til 100 procent. Klaus Stubkjær Andersen, chefkonsulent og partner, Willis Denmark Den billige forsikring mod tab ved netbankindbrud, som Dansk Erhverv sammen med Willis lancerede for godt et år siden, er fortsat relevant for organisationens medlemsvirksomheder. I mellemtiden er der også kommet andre sager frem om indbrud i netbank, men problemet er formentlig langt større: Det er vores indtryk, at der findes sager om netbankindbrud, som ikke når til offentlighedens kendskab og dermed statistikkerne, siger chefkonsulent Christian Ohm, Dansk Erhverv, og tilføjer: Christian Ohm: Særligt de små og mellemstore virksomheder kan have en udfordring. Klaus Stubkjær Andersen: Hackerne er som bekendt altid et skridt foran. Særligt de små og mellemstore virksomheder kan have en udfordring med at have tilstrækkelig med ITsikkerhed. Samtidig ved vi også, at bankerne kan have deres udfordringer med at holde IT-kriminelle ude af deres linjer. Heldigvis er sandsynligheden lille for at blive angrebet af de kriminelle. Alligevel vil vi opfordre vores medlemmer til at overveje, om en forsikring mod netbankindbrud vil være sagen. Det vil være en måde at sove godt på, men det er naturligvis en mindre udgift, som skal opveje den lille risiko. En forsikring mod det uforudsete Ifølge chefkonsulent og partner Klaus Stubkjær Andersen, Willis Denmark, der har speciale i risikostyring og forsikring, er det svært at tage højde for alle eventualiteter. Derfor er det ikke kun nødvendigt med forholdsregler, men også at have forsikret sig: "En forsikring mod netbankindbrud skal i højere grad gardere virksomheder mod det uforudsete, end det man kan forudse. Hackerne er som bekendt altid et skridt foran, og der findes derfor uforudseelige risici i forhold til netbankindbrud. Der er i dag langt færre succesfulde netbankindbrud end for blot 12-18 måneder siden. Men succesraten for de hackere, der er kommet igennem til netbankkonti, er steget fra cirka 50 til 100 procent. Kort sagt kan man konkludere, at hvis hackerne er dygtige nok til at komme ind, så lykkes det også at fjerne penge fra kontoen. Derfor er en forsikring mod netbankindbrud fortsat relevant, hvis man selv, som virksomheder, er ansvarlig for tyveri fra bankkonti med netbankadgang, siger han. Hackerne bliver dygtigere og dygtigere En af de virksomheder, der har tegnet en forsikring mod netbankindbrud, er Kruse A/S, der driver bustransport fra afdelinger i henholdsvis Roskilde og Nakskov. Kruse A/S råder over cirka 60 køretøjer og har en medarbejderstab på cirka 100. Transportselskabets administrerende direktør, Mie Kruse, fortæller om baggrunden for forsikringen: I virksomheden har vi altid lagt stor vægt på IT-sikkerhed og været bevidste om, at vi udveksler mange følsomme oplysninger over nettet. Ikke Forsikring mod netbankindbrud Dansk Erhverv tilbyder via Willis sine medlemmer en fordelagtig forsikring mod netbankindbrud. Forsikringen er opbygget fleksibelt i forhold til virksomhedens størrelse og behov for sikkerhed. Eksempelvis kan virksomheder med under 25 ansatte, som ønsker en sikkerhed på tab op til 1 million kr. årligt, oprette en forsikring til en årlig præmie på 325 kr. Kontakt: netbankindbrud.willisweb.dk kun betalinger, men også data om personale og kunder. Da vi for cirka et år siden i anden forbindelse benyttede Willis som forsikringsmægler, kom vi også ind på IT-sikkerhed. Vi må erkende, at hackerne bliver dygtigere og dygtigere, og et eventuelt misbrug af vores konti vil naturligt nok have en stor indflydelse på likviditeten og dermed driften. Derfor ønskede vi at forsikre os mod denne type af indbrud. Enden på det hele blev, at Kruse A/S tegnede en forsikring mod netbankindbrud. Dækningen og dermed også forsikringspræmien er individuelt tilpasset efter virksomhedens størrelse og behov. Kruse A/S har valgt en forholdsvis høj forsikringssum. Men forsikringspræmiens størrelse afskrækker på ingen måde Mie Kruse, for den er på lidt over tusind kr. om året. Hun understreger, at forsikringen på ingen måde virker som en sovepude, hvor man i virksomheden nu bare kan sløse med sikkerheden: Man skal fortsat selv tage sig i agt og tage ansvar for den måde, hvorpå man udveksler følsomme oplysninger. Det er vigtigt at holde fast i sin hidtidige stramme net-etikette og sikre sig på samme måde, uanset om man er forsikret. Heldigvis har vi ikke haft brug for forsikringen endnu. Men den var et særdeles oplagt valg, da vi fik kortlagt vores risikoområder i forbindelse med forsikringsomlægningen, påpeger Mie Kruse. Mie Kruse: I virksomheden har vi altid lagt stor vægt på IT-sikkerhed og været bevidste om, at vi udveksler mange følsomme oplysninger over nettet.
DANSK ERHVERV ok 2012 29. februar-2. marts 2012 S 4 Sådan ser overenskomstforliget ud Her er en række mere detaljerede punkter i forliget om butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK HANDEL. Forliget kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk Arbejdstid Der er ikke ændret på arbejdstidsbestemmelserne, der blev indført i 2000, og som finder anvendelse ved lukkelovens endelige liberalisering den 1. oktober 2012. Mindstebetaling Minimallønsatserne for fuldtidsansatte medarbejdere over 18 år forhøjes pr. 1. marts 2012 med 216,45 kr. pr. måned og med 216,45 kr. pr. måned pr. 1. marts 2013. Disse satser svarer til 1,35 kr. pr. time pr. 1. marts 2012 og 1,35 kr. pr. time pr. 1. marts 2013. Satserne er herefter: Faglærte, voksne 1. marts 2012 18.513,00 kr. pr. md. 1. marts 2013 18.730,00 kr. pr. md. Ufaglærte, voksne 1. marts 2012 17.013,00 kr. pr. md. 1. marts 2013 17.230,00 kr. pr. md. Anciennitetstillæg Anciennitetstillægget til faglærte, butiksmedhjælpere og ufaglærte, der har mere end 1 års anciennitet i virksomheden, forhøjes pr. 1. marts 2012 med 0,20 kr. til i alt 2,70 kr. pr. time og pr. 1. marts 2013 med yderligere 0,20 kr. til i alt 2,90 kr. pr. time. Der er fuld modregningsadgang i minimallønsstigninger og anciennitetstillæg. Unge under 18 år De nuværende 2 minimallønssatser afvikles i overenskomstperioden således, at der med virkning fra den 1. marts 2013 kun er én minimallønsats til unge under 18 år, uanset om vedkommende udfører fagligt arbejde eller ikke-fagligt arbejde. I overgangsreglerne afhænger de nye satser af, hvornår medarbejderen er ansat. Der er aftalt følgende minimallønssatser: a) Unge, ikke-fagligt arbejde 1. marts 2012 9.268,00 kr. pr. md. Denne sats bortfalder den 1. marts 2013. b) Unge ansat før 1. maj 2012, fagligt arbejde 1. marts 2012 10.652,00 kr. pr. md. Denne sats bortfalder den 1. marts 2013. c) Unge ansat efter 1. maj 2012 eller senere, fagligt arbejde 1. maj 2012 9.661,00 kr. pr. md. Denne sats bortfalder 1. marts 2013. d) Pr. 1. marts 2013 aflønnes alle unge uanset arbejdets karakter 9.782,00 kr. pr. md. Genetillæg Genetillæg er forhøjet med 1,4 procent pr. 1. marts 2012 og 1,4 procent pr. 1. marts 2013. Tillæggene udgør herefter: Pr. 1. marts 2012 Hverdage kl. 18.00-06.00: 23,75 kr. Lørdage kl. 15.00-24.00: 42,10 kr. Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00: 47,60 kr. Pr. 1. marts 2013 Hverdage kl. 18.00-06.00: 24,05 kr. Lørdage kl. 15.00-24.00: 42,65 kr. Søn- og helligdage kl. 00.00-24.00: 48,25 kr. Elever Løn til elever forhøjes pr. 1. marts 2012 med 2,25 procent og pr. 1. marts 2013 med 2,25 procent. Løn til elever udgør herefter: 1. marts 2012 1. år 9.859,00 kr. pr. md. 2. år 11.001,00 kr. pr. md. 3. år 12.103,00 kr. pr. md. 4. år 13.112,00 kr. pr. md. 1. marts 2013 1. år 10.081,00 kr. pr. md. 2. år 11.249,00 kr. pr. md. 3. år 12.376,00 kr. pr. md. 4. år 13.407,00 kr. pr. md. For KVU-studerende er minimallønnen fastsat til: marts 2012 13.593,00 kr. pr. md. marts 2013 13.899,00 kr. pr. md. Pension I modsætning til gennembrudsforliget på DA-området sker der ingen nedsættelse af alderskravet for ret til pensionsbidrag fra 20 år til 18 år. Pensionsbidraget reguleres den 1. januar 2014 med 0,1 procent. Det er virksomhedens bidrag, der øges. Pensionsbidragene udgør således indtil den 31. december 2013: Virksomhedens bidrag 7,6 procent Lønmodtagerens bidrag 3,8 procent Pensionsbidrag i alt 11,4 procent Som hidtil udgør virksomhedens bidrag 2/3, mens medarbejderens bidrag udgør 1/3. Med virkning fra den 1. januar 2014 betales der følgende bidrag: Virksomhedens bidrag 7,7 procent Lønmodtagerens bidrag 3,8 procent Pensionsbidrag i alt 11,5 procent Pr. 1. oktober 2012 opkræves pensionsbidraget af den A-skattepligtige lønindkomst. Det betyder blandt andet, at der fremover også skal beregnes pension af mer- og overarbejde. Betaling under barsel Længden af den betalte orlov i forbindelse med graviditet og barsel mv. er uændret. Pr. 1. juli 2012 forhøjes maksimumbetalingen under forældreorlov med 5 kr. til 135 kr. pr. time. Samtidig er det ikke længere et krav, at forældreorloven skal holdes i umiddelbar forlængelse af barselsorloven. Den skal dog holdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen af hensyn til lønbogholderiet give meddelelse om afholdelse af forældreorlov med løn 3 uger i forvejen. Der sker hermed ingen ændring af varslingsreglerne i barsellovens 15. Ændringerne har virkning for børn, for hvilke der påbegyndes forældreorlov den 1. juli 2012 eller senere. Pr. 1. juli 2012 er betalingen under barsel følgende: Graviditetsorlov 4 uger med fuld løn (gælder allerede i dag) Barselsorlov 14 uger med fuld løn (gælder allerede i dag) Fædreorlov 2 uger med fuld løn (gælder allerede i dag) Forældreorlov - fra uge 15 til uge 52 11 uger med fuld løn, dog max 135 kr. pr. time. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til betaling i 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller moderen. Dansk Erhverv vil arbejde for, at refusionsmulighederne i DA Barselsfond udvides i overensstemmelse med ovenstående ændringer. Pr. 1. juli 2012 forhøjes endvidere pensionsbidraget til kvinder på barsel, således at der til kvinder med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt, under de 14 ugers barselsorlov betales et ekstra pensionsbidrag: Arbejdsgiverbidrag: 1.120,00 kr. pr. md. Arbejdstagerbidrag: 560,00 kr. pr. md. Samlet bidrag: 1.680,00 kr. pr. md. Akkumulering af frihed til selvvalgt uddannelse Pr. 1. januar 2013 har medarbejdere ret til at opspare retten til frihed ved selvvalgt uddannelse i op til 3 år. De ældste uger forbruges først. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomheden og medarbejderen før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen. Bidrag til uddannelsesfonde Bidraget til samarbejds- og uddannelsesfonden forhøjes til 391 kr. pr. år pr. fuldtidsmedarbejder.
DANSK ERHVERV videnstafet 29. februar-2. marts 2012 S 5 Dansk Erhverv uddeler igen i år sin Videnstafet til Danmarks mest nytænkende og ambitiøse videnvirksomhed. Læs her hvordan det er gået sidste års vindere, og hvordan du kan indstille din egen eller andres virksomheder til prisen. Af Kristian Kongensgaard Højdespringer har nået topfarten Det er ikke gået så ringe, lyder det med jysk underdrivelse, når man spørger den ene af sidste års vinder af Dansk Erhvervs Videnstafet, Lars Hedal, fra Hedal Kruse Brohus i Odense, hvordan det er gået siden. Virksomheden, der vandt i kategorien Digital og Teknologi, udvikler avancerede webløsninger til e-handelsbaserede virksomheder. Fra 2010-2011 voksede omsætningen 30 procent og er dermed fordoblet over de seneste tre år. Hvordan det har kunnet lade sig gøre samtidig med en finanskrise, har Lars Hedal denne forklaring på: I den samme periode er e-handel vokset betragteligt, og derfor har der også været et voksende marked for vores avancerede webløsninger. Faktisk kunne vi godt være vokset med mere end 30 procent det seneste år, men vi har tidligere prøvet at vokse 60 procent et enkelt år, og det gik simpelthen for stærkt. I det tempo kunne vi ikke på tilfredsstillende måde få opgavernes processer og virksomhedens kultur ind under neglene på alle de nye medarbejdere, der er nødvendige. 30 procent vækst er det maksimale, vi kan kapere. Medarbejderstaben voksede fra 36 i 2010 til 43 i 2011 og er allerede nu på 50. Overskuddet er nok den største højdespringer: Den er vokset fra 3 millioner kr. i 2010 til 5,6 millioner i 2011: Det hænger sammen med, at vi netop er blevet bedre til at styre processerne i opgaveløsningerne. Vi arbejder både hurtigere og med resultater af højere kvalitet. I virksomhedens nu første 10 år er vi nået meget længere, end vi nogensinde havde drømt om. Derfor gælder det om hele tiden at rykke målgrænsen og udfordre os selv, så vi ikke bliver selvfede. Sådan indstiller du din virksomhed Det er hensigten, at Videnstafetten skal være let at deltage i - men svær at vinde. Derfor har Dansk Erhverv gjort processen meget enkel: Gå blot ind på: www.danskerhverv.dk Inden torsdag den 15. marts 2012 og nominér din egen eller en anden virksomhed. Oplys virksomheden navn, kontaktperson og en kort motivation. Rekruttering er udfordringen Ifølge Lars Hedal er virksomhedens største strategiske udfordring at rekruttere kvalificerede medarbejdere: Vi får mange henvendelser, men kvalifikationerne matcher ikke altid kravene. Det er dog et generelt problem i IT-branchen. Hos os løser vi rekrutteringen ved blandt andet at samarbejde med undervisningsinstitutioner med IT-uddannelser, hvorfra vi får mange i praktik. Årets store fremgang skyldes naturligvis ikke Videnstafetten, men Lars Hedal underkender ikke betydningen: Sammen med andre priser og anerkendelser, vi har fået, fortæller vi om Videnstafetten på vores hjemmeside. Stafetten er jo en blåstempling og et klap på skulderen, som alle medarbejderne er fælles om og skal have æren for. Alle har et ansvar, og alle stoler på alle, og det, der styrker medarbejderne, styrker også virksomheden til gavn for kunderne. Jeppe Vilstrup Hansgaard modtog i 2011 Dansk Erhvervs Videnstafet af daværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, mens formanden for dommerpanelet, Steffen Lüders, så til. Bagerst Lars Hedal, der lige havde fået overrakt sin Videnstafet. (Foto: Lars E. Andreasen). 25 % vækst og nye internationale partnerskaber Innovisors omsætning er vokset med en fjerdedel, siden managementkonsulentvirksomheden i fjor vandt Dansk Erhvervs Videnstafet i kategorien Rådgivning og Kreativitet. Hvis man vil drive forretning, er det en nødvendig forudsætning, at kunderne kender virksomheden og dens produkter. Det er imidlertid ikke nødvendigt med et tårnhøjt markedsføringsbudget for at nå resultater. Innovisor har ikke et egentligt markedsføringsbudget, men brander sig ved blandt andet at få publiceret artikler, blogge og føre dialog med relevante interessegrupper på de sociale medier. Selv CNN fik for nylig øje på Innovisor, og det affødte en nærmest global eksplosion af yderligere medieomtale. Innovisor er en højt specialiseret nichevirksomhed, der anvender sociale netværksanalyser til at eksekvere organisatoriske forandringer med større succes. Virksomheden har base i foreløbig Bagsværd og London. Ifølge partner Jeppe Vilstrup Hansgaard arbejder man på at udbrede forretningsmulighederne internationalt: Vi vil hen ad vejen åbne flere lokale kontorer, for vi er nødt til at være til stede på udvalgte markeder. Samtidig bestræber vi os på at indgå flere og flere internationale partnerskaber. Foreløbig har vi leveret og solgt analyser i 29 forskellige lande, lige fra Qatar til Grønland, fortæller han. Finansierer selv væksten Sammenligner man de sidste 6 måneder med samme periode sidste år, voksede Innovisors omsætning med 25 procent, og det skyldes blandt andet: I stedet for grundlæggende at levere konsulentydelser på timebasis er vi begyndt at produktificere vores ydelser. Dels gør det dem mere skalérbare, og dels giver det mulighed for en anden medarbejdersammensætning. Forstået på den måde at vi ikke kun har synlige konsulenter i forhold til kunden, men i højere grad kan have backofficefunktioner med for eksempel studentermedarbejdere, siger Jeppe Vilstrup Hansgaard. Det er ikke kun internationalt, at Innovisor har godt fat i markedet. Foreløbig er 7 af C20-indeksets virksomheder kunder. Innovisor er en unik og visionær virksomhed på sine forretningsområder, men konservativ når det gælder økonomi: Vi finansierer selv vores vækst, og det har nok været et fornuftigt princip her under finanskrisen. Desuden holder vi vågent øje med, hvor lang Uddeling af Videnstafetten 2012 Torsdag den 26. april 2012. Kl. 16-18. Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Vinderne vil blive præsenteret og hyldet med oplæg af erhvervs- og vækstminister Ole Sohn. Der bliver desuden gode muligheder for at netværke med kolleger fra videnservicebranchen. tid vores likviditet kan holde virksomheden flydende. Det skal helst ikke komme under 4 måneder, og pt. ligger det et godt stykke over. Vores vækst skyldes ikke mindst dygtige og engagerede medarbejdere, som vi konstant bestræber os på at uddanne yderligere og ved åbenhed og ærlighed at inddrage dem så meget som muligt i Innovisor.
DANSK ERHVERV e-handelsprisen 29. februar-2. marts 2012 S 6 Er det din tur til at vinde en af årets E-handelspriser? Det er for 12. gang tid til at uddele årets E-handelspriser til de virksomheder, der har gjort det ekstra godt inden for deres felt. Med den stadigt voksende e-handel i Danmark burde der være masser af gode kandidater til de 10 kategorier - og hvem ved, måske er det din virksomheds tur til at vinde i år? Af Clara Mai Kunstmann Der er ingen tvivl om, at det har haft en stor betydning for vores virksomhed, både internt og eksternt, at vi har vundet en E-handelspris to gange. Det er jo den største pris, en e-handelsvirksomhed kan vinde, så det er et stort kvalitetsstempel for os, siger Torben Frigaard Rasmussen, administrerende direktør i e-conomic, der er leverandør af webbaserede regnskabs- og økonomistyringssystemer. Virksomheden vandt sidste år E- handelsprisen som bedste B2B-ehandelsvirksomhed. Torben Frigaard Rasmussen: Der er ingen tvivl om, at vi har kunnet mærke på både kunder og samarbejdspartnere, at det betyder noget at vinde en E-handelspris. (Foto: Presse). Praktiske oplysninger om E-handelsprisen Tilmeldingen til konkurrencen lukker fredag den 16. marts 2012. Tilmelding koster kr. 799,- + moms pr. kategori. Der kan maksimalt stilles op i to kategorier. Ønsker du at stille op til Brugerprisen, kan du gøre det udover de to kategorier. Går din virksomhed videre til Top 3, vil virksomheden blive kontaktet af FDIH sidst i april og inviteret til en præsentationsrunde foran juryen i starten af maj. Du kan tilmelde dig på: www.fdih.dk Prisuddelingsfesten finder sted torsdag den 24. maj 2012 på Axelborg i København. Et stærkt felt af virksomheder Der uddeles e-handelspriser inden for i alt 10 kategorier, og oven i det så uddeles også årets E-handelspris. Alle virksomheder med e-handelsaktiviteter kan indstilles. Det er sådan set bare et spørgsmål om at deltage, hvilket man kan gøre på FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandels hjemmeside: www.fdih.dk Vi kan se, at selv om resten af verden er i krise, så vokser e-handel stadig stort. I 2011 oplevede vi en vækst på 15 procent, så der er ikke noget at sige til, at vores E-handelspriser selvfølgelig også bliver mere og mere attraktive at vinde, siger administrerende direktør Annette Falberg, FDIH, og fortsætter: Vi tager uddelingen af priser meget alvorligt. Vores indstillingsudvalg, der består af en lang række af kompetente folk, bruger meget tid på at vurdere de deltagende virksomheder. Derfor håber vi selvfølgelig også, at der kommer nye e-handelsvirksomheder til og deltager i konkurrencen. Slår seriøsiteten fast At vinde en pris er af stor betydning for såvel store som små virksomheder, og e-conomic har benyttet sine priser aktivt i både markedsføring og kommunikation. Det kan selvfølgelig være svært at måle den direkte effekt af at vinde en E-handelspris. Men der er ingen tvivl om, at vi har kunnet mærke på både Annette Falberg: Der er ikke noget at sige til, at vores E-handelspriser selvfølgelig også bliver mere og mere attraktive at vinde. (Foto: Presse). Du kan stille op i følgende kategorier Social Commerce - ny kategori. B2B - sidste års vinder: e-conomic. B2C - sidste års vinder: Billetlugen. B2C, mindre virksomheder - sidste års vinder: Miinto. Online kundeservice - sidste års vinder: Flügger. Cross-channel integration - sidste års vinder: Flügger. Mobil e-handel & services - sidste års vinder: etilbudsavis. Start-up - sidste års vinder: nemlig.com Cross-border - sidste års vinder: Just-Eat. Brugerprisen - sidste års vinder: UniSport. Prisen uddeles til den virksomhed med højest brugertilfredshed, som brugerne har udpeget via afstemning her på sitet og som følge af en brugerundersøgelse. kunder og samarbejdspartnere, at det betyder noget. Det slår ligesom seriøsiteten omkring vores produkt fast, siger Torben Frigaard Rasmussen. e-conomic har ikke kun benyttet de gængse kanaler såsom nyhedsbreve til at fortælle om prisen. Virksomheden har også anvendt ressourcer på ekstra PR og offentliggjort det på sociale medier som Facebook. Vi kan se, at vi får positive tilkendegivelser, når vi fortæller historien. Så der er ingen tvivl om, at vi prioriterer og engagerer os i aktiviteter som E- handelsprisen. I år er vi blevet opfordret til blandt andet at opstille i Cross Border-kategorien, fordi vi er gode til at arbejde på tværs af grænserne. Så det regner vi helt sikkert med, at vi gør, fastslår Torben Frigaard Rasmussen.
DANSK ERHVERV butikstyveri 29. februar-2. marts 2012 S 7 Detailhandlen starter tyveriovervågning Tyveri er et stigende problem i detailhandlen, og nu tager branchen et nyt våben i brug med statistisk overvågning af butikstyverier. butikstyveri Af Pernille Thorborg Jasper og Kristian Kongensgaard Detailhandlens røveridatabase Crimestat har netop fejret 2 års fødselsdag. I den anledning lancerede initiativtagerne et nyt tyverimodul, som skal registrere den geografiske placering, antallet og karakteren af butikstyverierne i Danmark. Hidtil har Crimestat kun registreret røverier, men databasen udvides altså nu til butikstyverier. Et nyt våben skal registrere den geografiske placering, antallet og karakteren af butikstyverierne i Danmark. Butikstyveri er et stort problem i detailhandlen, og derfor vil vi nu fremadrettet begynde at måle på omfanget af tyverier. Det vil inden for en overskuelig tidsramme kunne give os et detaljeret overblik, når der skal arbejdes forebyggende, og samtidig styrke det i forvejen gode samarbejde, vi har med politiet, siger sekretariatschef Torben E. Hoffmann Rosenstock, Dansk Erhverv. Flemming Bang Dammann ser frem til, at Crimestats database vil bidrage til at højne diskussionsniveauet om butikstyverier. Sekretariatschef Torben E. Hoffmann Rosenstock, Dansk Erhverv, skal til Australien for at vise, hvordan vi her i Danmark overvåger antallet af røverier, indbrud og tyverier. Bedre målrettet indsats Hos Dagrofa er koncernsikkerhedschef Flemming Bang Dammann meget begejstret for Crimestats nye tiltag: Det giver os mulighed for at få en ny og bedre struktur på vores egne data, så de kan matche Crimestats data. Dermed vil vi fremover kunne sammenligne butikstyverierne i Dagrofas butikker med butikstyverierne i den øvrige detailhandels. Med et samlet overblik kan vi bedre målrette indsatsen mod butikstyverierne, siger han. Der hersker mange myter om, hvem der står bag butikstyverier. Flemming Bang Dammann, koncernsikkerhedschef, Dagrofa Flemming Bang Dammann ser også frem til, at Crimestats database vil bidrage til at højne diskussionsniveauet om butikstyverier: Der hersker mange myter om, hvem der står bag butikstyverier. Myterne er for en stor dels vedkommende nok medieskabte. Når jeg eksempelvis læser om Østbanders hærgen, så har jeg svært ved at genkende det i Dagrofas virkelighed. Nu får vi med Crimestat et bedre statistisk grundlag at tage udgangspunkt i, konkluderer koncernsikkerhedschefen. Crimestat down under Det er imidlertid ikke kun i Danmark, at Crimestat-samarbejdet påkalder sig interesse. Senere på året er Dansk Erhverv inviteret til Sydney, hvor det australske handelskammer har udvist interesse for at implementere systemet for selv at overvåge antallet af røverier, indbrud og tyverier down under. Bagermestre og taxivognmænd ind i Dansk Erhverv Både Bager- og Konditormestre og Centralforeningen Af Taxiforeninger har meldt sig ind i Dansk Erhverv. nye medlemsforeninger Af Pernille Thorborg Jasper Bager- og Konditormestre i Danmark - BKD har 600 medlemmer, og C.A.T - Centralforeningen Af Taxiforeninger i Danmark repræsenterer 220 medlemmer med 3.000 køretøjer. Fra BKD siger formanden, Hardy Christensen: Vi ønsker, at vores medlemmer får så meget som muligt ud af deres medlemskab hos BKD. De skal have den bedste juridiske rådgivning og mest mulig politisk indflydelse. Derfor har vi valgt at melde os ind i Dansk Erhverv, som fremover skal være BKD s forlængede arm i det daglige arbejde. På den måde vil vi give vores medlemmer langt mere service og indflydelse, end vi har mulighed for i dag. I Dansk Erhverv byder direktør Laurits Rønn BKD velkommen og ser frem til et godt samarbejde: Vi er rigtig glade for, at BKD har valgt os som deres fremtidige samarbejdspartner. Jeg er sikker på, at både vores advokater og politiske medarbejdere vil gøre en positiv forskel for landets mange bagere og konditorer, siger han. BKD har tidligere været medlem af Håndværksrådet og slutter sig nu til Dansk Erhvervs øvrige cirka 17.000 medlemmer og flere end 100 brancheforeninger, der i forvejen repræsenterer det meste af den danske detail- og specialvarehandel. Også velkommen til taxierne Dansk Erhverv glæder sig også over at byde C.A.T - Centralforeningen Af Taxiforeninger i Danmark - velkommen som nyt selvstændigt brancheforeningsmedlem. Dansk Erhverv skal løbende udvikle optimale rammebetingelser for taxi- erhvervet og vil repræsentere C.A.T over for det politiske system: Et effektivt og intelligent transportsystem i Danmark er grundlaget for fremdrift, dynamik og innovation i samfundet. Vi er begejstrede over, at C.A.T ønsker at samarbejde om at organisere og optimere transporten i Danmark, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv. C.A.T s landtaxivognmænd vil sammen med Danske Speditører, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening samt Dansk Transport og Logistik udgøre en bred palet af aktører inden for transport- og logistikerhverv.
DANSK ERHVERV SUNDHED 29. februar-2. marts 2012 S 8 Når sundheden skal frem Sundhedsbørsen bliver kulminationen på konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed. Det bliver en dag i sundhedens tegn, hvor aktuelle emner inden for mental og fysisk sundhed rundes af, og hvor Danmarks Sundeste Virksomhed 2012 kåres. sundhed Af Kristian Kongensgaard Onsdag den 21. marts 2012. Kl. 10-15. Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Med Sundhedsbørsen ønsker Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræts Forbund, SundhedsDoktor og Nordea Liv & Pension at sætte sundhed på dagsordenen både politisk og ude i virksomhederne. Sunde medarbejdere er et gode for både medarbejderen og virksomheden. Men hvem er de sunde medarbejdere, og hvad kan man som arbejdsplads gøre for sine medarbejderes sundhed og trivsel? Sundhedsbørsen har til formål at udbrede den erfaring og viden, der er inden for sundhedsfremme. Danmarks sundeste virksomheder stiller op til rundbordsworkshop, hvor de præsenterer deres sundhedstiltag og -resultater. Der er mulighed for at deltage i tre workshops, hvor deltagerne selv kan vælge de mest relevante for dem og deres virksomheder. Program for Sundhedsbørsen Ankomst - arrangørerne byder på en kop kaffe og frugt. Velkomst. v/jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. Nordea Liv & Pension - tidligere vinder og officiel partner af Danmarks Sundeste Virksomhed 2012 - fortæller om dens erfaring og arbejde med sundhed på arbejdspladsen. Morgenaktivitet. v/dansk Firmaidræt og SundhedsDoktor. Hvordan står det til med sundheden hos danske virksomheder? Resultater fra fase 1 og 2 i Danmarks Sundeste Virksomhed. Tal med Danmarks sundeste virksomheder - Inspirerende workshops med virksomheder, der har taget hånd om sundheden på en innovativ måde. Frokost. Prisoverrækkelse til vinderen af titlen som Danmarks Sundeste Virksomhed 2012. Vinderen af konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed fremlægger sit sundhedsprogram. Sundhedsdebat med Mads Steffensen fra Mads og Monopolet. Pris Det koster kr. 650,- + moms for din virksomhed at blive tilmeldt Sundhedsbørsarrangementet den 21. marts 2012. Tilmelding http://sundestevirksomhed.dk Fristen for tilmelding er onsdag den 14. marts 2012. Frugt og fitness kan være vigtige sundhedstilbud til virksomhedens medarbejdere - men de er ikke de eneste. Få inspiration på Sundhedsbørsen onsdag den 21. marts 2012. (Foto: Colourbox). Mads og Monopolet Sundhed i virksomhederne sættes til debat mellem et udvalg af sundhedseksperter under kyndig ledelse af radioværten Mads Steffensen fra Mads og Monopolet på p3. Debatten tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger, deltagerne til Sundhedsbørsen har oplevet. Ved tilmelding til Sundhedsbørsen har de mulighed for at stille et spørgsmål om sundheden på deres arbejdsplads til sundhedspanelet. De mest interessante og relevante spørgsmål tages anonymt op til diskussion den 21. marts. Forud for Sundhedsbørsen bliver der nomineret tre virksomheder til titlen som Danmark Sundeste Virksomhed. Blandt dem udnævner et uvildigt dommerpanel den virksomhed, som har gjort mest for sundheden. Den vindende virksomhed præsenterer sit sundhedsprogram, så alle kan drage nytte af dens erfaring og tage de gode idéer med hjem. Danmarks Sundeste Virksomheds dommerjury Dommerpanelet består af: Karen Marie Lillelund, foredragsholder og trivselskonsulent. Jørgen Falck, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Leif Skive, speciallæge i almen medicin. Ditte Vigsø, administrerende direktør, Great Place to Work. Gisela Sjøgaard, professor og forskningsleder, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Hans Andersen, næstformand, Folketingets sundhedsudvalg. Chris Norre, ekspert i mindfulness, ejer af Mindbusiness. (Foto: Kaj Bonne).
DANSK ERHVERV medlemsservice 29. februar-2. marts 2012 S 9 Find dit næste agentur Dansk Erhvervs nye og gratis netværk: www.commercialagents.dk skal gøre det nemmere for agenter og agenturgivere at finde hinanden. Af Kristian Kongensgaard Er du importør eller agent og på jagt efter det næste agentur, så er din søgen netop blevet lettere. Dansk Erhverv har nemlig lanceret netværket: www.commercialagents.dk, som skal gøre det nemmere for agenter og agenturgivere at finde hinanden. Hvis du er agent/importør Som medlem af Dansk Erhverv kan du ganske gratis og eksklusivt lægge din profil på siden ved at oprette dig under your entry in the agents directory. Du skal logge ind med brugernavn og password svarende til den samme måde, som du logger ind på Dansk Erhvervs hjemmeside. Du kan så oprette en præsentation af din virksomhed og naturligvis redigere i den, så tit og ofte du måtte have behov for det. Som agent/distributør kan du ligeledes oprette en annonce, hvis du aktivt vil søge efter et agentur. Lægger du annoncen på den danske side, får du 50 procent rabat på annonceprisen. Du kan naturligvis også lægge en annonce ind på de andre landes respektive hjemmesider, hvis du søger en bestemt agenturgiver fra det pågældende land. Her er det deres priser, der gælder. medlemsservice Hvis du ønsker at oprette en annonce, skal du naturligvis registrere dig som virksomhed i første omgang. Det sker under rubrikken advertise to come into contact with agents. Priserne fremgår under prisrubrikken. Så snart, du har oprettet en annonce, vil teksten tilgå de relevante agenter/distributører 2 dage før, annoncen bliver offentlig tilgængelig. Prisinformation findes naturligvis også på siden. En anden mulighed er, at du bestiller et udskrift af distributør/agentdatabasen. Dermed får du en oversigt over hvilke potentielle agenturfirmaer/distributører, der kan være tale om i det pågældende land. Prisen på en sådan søgning fremgår også af hjemmesiden. Gratis og seriøs Det er vores opfattelse, at priserne er attraktive. Derfor gælder det om at benytte siden så meget som muligt. Vi arbejder til stadighed på at få lagt flest mulige medlemsprofiler ud på: www.commercialagents.dk, siger Fokus på handelsagenten Århus Onsdag den 7. marts 2012. Kl. 9.30-11.30. Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Aarhus C. København Onsdag den 14. marts 2012. Kl. 9-11. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 7. marts 2012. Indhold På kurset får du viden om regler og praksis inden for handelsagenturlovgivningen: Hvordan beregnes provisioner? Hvad gælder, når intet er aftalt, og hvilke grænser er der for, hvad der kan aftales? Følger provisionen varen eller ordregivers firmadomicil? Hvad med provisioner efter kontraktophør? Hvornår forældes provisionskrav? Hvordan beregnes godtgørelse ved agenturophør, og hvilke forudsætninger skal opfyldes? Må man kontakte de kunder, som man har overdraget til agenturgiveren? Vi gennemgår desuden en række relevante domme og deres betydning. Hvem kan deltage? Alle der har interesse for agenturforhold. Hvad koster det? Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Underviser Sven Petersen, advokat, erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv. Tilmelding www.danskerhverv.dk/arrangementer WWW.COMMERCIALAGENTS.DK Advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen har ansvaret for Dansk Erhvervs agenturnetværk, der har lanceret den nye datingportal. advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv. Han anbefaler virksomhederne at benytte denne mulighed for at markedsføre sig - ikke mindst fordi det er gratis, og at de kun vil modtage seriøse henvendelser. Hvis du er agenturgiver Først og fremmest kan agenturgivere/leverandører være sikre på, at de potentielle samhandelspartnere, der måtte have oprettet en profil på de forskellige sider, er seriøse virksomheder. Kun medlemmer af de respektive landes agentforeninger kan oprette en profil på hjemmesiderne. Du har mulighed for at oprette en annonce i det land, hvor du måtte søge en agent/distributør. Hvis du går ind via: www.come-into-contact.com, kan du se hvilke lande, der for øjeblikket er tilkoblet systemet. Dansk Erhverv arbejder på at få antallet af lande udvidet hurtigst muligt. www.commercialagents.dk er et nyt datingsite for agenter og agenturgivere.
DANSK ERHVERV miljø 29. februar-2. marts 2012 S 10 Den sikre vej til sikre tekstiler I samarbejde med en række brancheorganisationer og Miljøstyrelsen har Dansk Erhverv udviklet en vejledning, som skal hjælpe virksomheder med at hindre uønskede og ulovlige kemikalier i de tekstiler, de leverer til det danske marked. miljø Af Kristian Kongensgaard Formålet med vejledningen er at beskrive, hvilke krav gældende lovgivning stiller til anvendelse af kemikalier og produktsikkerhed og at give en række anbefalinger, som en virksomhed kan følge for at være i stand til at levere sikre tekstiler. Primært er vejledningen tænkt som en hjælp til importører af tekstilprodukter, men henvender sig også til grossister, distributører og butiksindehavere. Vejledningen henvender sig til virksomheder, der sælger tøj, sko, tasker, bælter og i et vist omfang smykker og briller samt metervarer og linned. Desuden kan vejledningen anvendes som inspiration for krav til boligtekstiler, outdoor udstyr, fritidsudstyr og andre typer tekstilprodukter. Dansk Erhvervs nye vejledning gennemgår de risikomæssige problemstillinger, der er forbundet med at fremstille og sælge tekstiler til danske forbrugere, og som er typisk forbundet med de kemikalier, der anvendes i fremstillingen: Hvem står bag den nye vejledning om Sikre tekstiler Vejledningen om kemiske stoffer i tekstiler til virksomheder i tekstilbranchen er udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen af følgende organisationer: Dansk Erhverv Dansk Mode og Textil Dansk Detail Wear - det tidligere Textil & Tøj Danmarks Sportshandler Forening. Vejledningens indhold og anbefalinger bygger på interviews af repræsentanter for virksomhederne: H&M Bestseller Mole Kids Katvig BTX Group Kabooki Ticket to Heaven. Derudover har en arbejdsgruppe bestående af en række virksomheder, erhvervsorganisationer og brancheforeninger også bidraget med input. Miljøchef Jakob Zeuthen har været Dansk Erhvervs ankermand på vejledningen. Når du fremstiller og importerer tekstiler til det danske marked, ved din virksomhed så, om produkterne kan indeholde uønskede eller forbudte kemiske stoffer, eller ved du, hvordan risici for, at de gør det, kan mindskes? Er der for eksempel et ulovligt kemikalie i et tekstilprodukt, som er blevet solgt til forbrugere, har man pligt til at informere Miljøstyrelsen. (Foto: Colourbox). Hvad så, når din virksomhed bliver klar over, at der er blevet solgt tekstiler, som ikke overholder lovgivningen. Ved du så, hvad du skal gøre for at rette op og genskabe produktsikkerhed over for forbrugeren, som loven påkræver? Knap og sytråd tæller med Ifølge miljøchef Jakob Zeuthen, der har været Dansk Erhvervs ankermand på vejledningen, er en leverandørkæde heller ikke stærkere end det svageste led: Et stykke tøj kan være kompleks sammensat af mange forskellige materialer. Det kan være en kæmpe udfordring at sikre, at der ikke opstår fejl, når man for eksempel fremstiller det på et produktionssted uden for Europa. I så fald kan det være en udfordring at opretholde en tillidsskabende dialog med sine leverandører og gennemføre en tilstrækkelig kontrol af, hvorvidt samarbejdsaftalen overholdes. Ens egne primære leverandører anvender selv mange mindre underleverandører, som så igen anvender underunderleverandører. Den samlede sikkerhed er derfor typisk betinget af, at man kan komme tilstrækkeligt ud i sidste led med dialogen og kontrollen. Den underleverandør, som leverer materialet til for eksempel en knap eller lidt sytråd, skal også kende detaljerne i samarbejdsaftalen og vide, hvad der kan stå på spil, hvis man ikke overholder dem, siger han. Hvordan tilbagekalder man? Vejledningen gennemgår dels den lovgivning, som regulerer de kemikalier, som anvendes til fremstilling og transport af tekstiler. Dels den lovgivning, som bestemmer, hvordan du skal tilbagekalde tekstiler, når de indeholder ulovlige kemikalier og dermed i sig selv er ulovlige. Desuden giver vejledningen anbefalinger og råd til, hvordan man kan styrke sine samarbejdsaftaler med producenter og leverandører på produktionsmarkedet, så problemer forebygges. Vejledningen fortæller, hvordan man via samarbejdsaftalen og kontrollen kan risikohåndtere kemikalier på 3 forskellige niveauer, hvor fokus skærpes på voksende niveau. Man skal som minimum risikostyre på niveau 1, hvor det handler om at hindre ulovlige kemikalier i at Sikre tekstiler EN VEJLEDNING OM KEMISKE STOFFER I TEKSTILER TIL VIRKSOMHEDER I TEKSTILBRANCHEN Vejledningen kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk komme i produkterne. På niveau 3 går man så vidt, at man risikostyrer ved at stille krav ved forskellige mærknings- og certificeringsordninger. Man kan på det niveau opnå en relativ stor grad af risikominimering. Valget af niveau kan vælges ud fra størrelsen af risici, eller hvor stor en chance der er for, at et produkt kan indeholde fejl. Vejledningen anbefaler, at kontrol og opfølgning på fejl bør ske så tidligt som muligt og gerne allerede i produktionslandet for at mindske tabsomkostninger. Fjern risici fra forbrugerne Vejledningen kommer også ind på, hvordan Lov om Produktsikkerhed overholdes. Loven udstikker regler for, hvordan man som ansvarlig leverandør for salget på det danske marked skal tilbagekalde fejlbehæftede og ulovlige produkter af alle typer. Er der for eksempel et ulovligt kemikalie i et tekstilprodukt, som er blevet solgt til forbrugere. Så har man pligt til at informere Miljøstyrelsen, som i samarbejde med den ansvarlige leverandør beslutter hvilke procedurer, som skal følges i forbindelse med en tilbagekaldelse af ulovlige produkter. Det er altid Miljøstyrelsen, som foretager den grundliggende risikovurdering og fastlægger kravene til omfanget af tilbagekaldelsen, når der er blevet solgt ulovlige produkter: Formålet skal være videst muligt at fjerne risici fra forbrugerne. Hvorvidt man kan nøjes med at hænge et opslag op i butikken, eller om man er nødt til at annoncere i alle landets aviser, afhænger af Miljøstyrelsens risikovurdering. Det beror for eksempel på salgets omfang og alvorligheden af produktets ulovlighed, påpeger Jakob Zeuthen.
DANSK ERHVERV regnskaber 29. februar-2. marts 2012 S 11 Nu bliver regnskaberne digitale Virksomhedernes årsrapporter skal i de kommende år digitaliseres for at sikre øget service og effektivisering. Fuldt implementeret kan informationerne bruges i hele den digitale fødekæde og vil på sigt gavne både dem, der skal indberette, og dem, der skal bruge regnskaberne. Af Anne Køster Den offentlige sektor er i fuld gang med at blive digitaliseret, og målet er at øge service og effektivisering. Som led i den plan skal selskabers årsrapporter i fremtiden indsendes digitalt. Det blev et lovkrav for regnskabsklasse B allerede for regnskabsår med balancedato den 31. januar 2012 og kort tid herefter også for de øvrige regnskabsklasser. Digital indberetning af årsrapporten er allerede nu en mulighed for selskaber omfattet af regnskabsklasse B, C og Koncern. Digitaliseringen af årsrapporterne vil skabe et digitalt flow hele vejen igennem systemerne - fra indberetter til regnskabsbrugeren. I første omgang berører ændringen især indberetterne - virksomhederne selv eller deres revisor - men på sigt er vi overbeviste om, at også regnskabs- regnskaber brugerne vil få øjnene op for de muligheder, som digitaliseringen fører med sig. Man kan indhente informationer til mange formål. For eksempel vil banker få langt nemmere ved at skaffe sig nøgletal for deres kunder i bestemte brancher, fortæller chefkonsulent Niels-Peter Rønmos, Erhvervsstyrelsen. Digitalisering stiller ikke ændrede krav til selve indholdet af regnskabet. Det handler alene om et nyt format. Hvilken regnskabsklasse er du i? Regnskabsklasse A: Helt små virksomheder: Personligt ejede enkeltmandsvirksomheder, som ikke skal udarbejde et årsregnskab jf. årsregnskabsloven. Regnskabsklasse B: Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 36 millioner kr. b) En nettoomsætning på 72 millioner kr. c) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. Regnskabsklasse C: Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 143 millioner kr. b) En nettoomsætning på 286 millioner kr. c) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. Regnskabsklasse C: Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore. a) En balancesum over 143 millioner kr. b) En nettoomsætning over 286 millioner kr. c) Antal ansatte: over 250. Regnskabsklasse D: Børsnoterede og statslige virksomheder: Der er ingen størrelseskrav til virksomhederne. Intet nyt indhold - blot ændret format Der stilles ikke ændrede krav til selve indholdet af regnskabet. Det handler alene om et nyt format. For at regnskaberne kan læses digitalt, skal de foreligge i et såkaldt XBRL-format. Det er en standard for udveksling af finansiel information, der blandt andet anvendes i USA og England. XBRL er en standard, der sikrer, at al forretningsmæssig rapportering kan digitaliseres ved kilden. Den information kan så at sige bruges i hele den digitale fødekæde for finansielle data, som går lige fra virksomhedens bogholderi og ud til alle dem, der er brugere af regnskabsdata, som så kan bearbejde dem efter behov. Vi skal hele tiden arbejde på at blive bedre og smartere. De muligheder, som den digitale udvikling fører med sig, skal selvfølgelig også udnyttes i forhold til den rent fysiske indberetning af regnskaber. Alle former for forbedringer og forenklinger af regnskaber, der gør brugeroplevelsen bedre og lettere for både revisor, virksomhed og andre samarbejdspartnere, hilser vi varmt velkomment og glæder os til at rådgive vores medlemmer i de nye rammer, siger chefkonsulent Ulla Brandt, Dansk Erhverv. Frister og overgange Indtil videre er det frivilligt, om man vil indberette digitalt. Men meget snart bliver det obligatorisk. Ulla Brandt: Vi glæder os til at rådgive vores medlemmer i de nye rammer. Michael Rugaard: Den løbende overgang vedrørende indsendelse af de digitale årsrapporter er en vigtig pointe. Den løbende overgang vedrørende indsendelse af de digitale årsrapporter er en vigtig pointe. Vi starter med de mindste virksomheder i regnskabsklasse B og derefter C. Til sidst kommer turen til regnskabsklasse D med de største selskaber med de mest komplicerede regnskabsforhold, fortæller faglig direktør Michael Rugaard, FSR - danske revisorer. Det skal du tage stilling til, inden du går i gang Har du i forvejen software, som understøtter indberetning af regnskabsdata i XBRL-formatet? Hvis du ikke har det, skal du tage stilling til, om du vil anskaffe XBRL-parat software? - eller om du vil indberette dine data i indtastningsløsningen på virk.dk - Regnskab Basis? I Regnskab Basis skal du genindtaste hele årsrapporten. Regnskab Basis fungerer uafhængigt af andre systemer, og du kan derfor indberette uden at investere i ny software. Frister for digital indberetning af årsrapporter Hvilke regnskabsklasser skal indberettes digitalt og hvornår: Regnskaber for virksomheder i regnskabsklasse B med balancedato 31. januar 2012 eller senere skal indberettes digitalt. Det vil sige indsendelsesfrist 30. juni 2012 eller senere. Regnskaber for virksomheder i regnskabsklasse C med balancedato tidligst 31. juli 2012 skal indberettes digitalt. Det vil sige indsendelsesfrist 31. december 2012. Regnskaber for virksomheder i regnskabsklasse D med balancedato tidligst 31. august 2013 skal indberettes digitalt. Det vil sige indsendelsesfrist 31. december 2013.
DANSK ERHVERV markedsføring 29. februar-2. marts 2012 S 12 Nye spilleregler for spillefugle Den nye, liberale spillovgivning trådte i kraft 1. januar 2012, og med den fik Danmark åbnet op for onlinekasino og væddemål. Mange nye spiludbydere står nu over for at skulle slå sig fast på det nye marked, og det betyder blandt andet et boom i markedsføringen. Af Anne Køster Men med de nye regler følger også udfordringen med at sikre sig, at markedsføringen lever op til kravene i markedsføringsloven. Dansk Erhverv, DRRB - Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening samt Dansk Onlinespil havde derfor inviteret til gå-hjem-møde, hvor alle, der allerede er en del af den nye spilbranche - eller ønsker at blive det - var inviteret, både spiludbydere, bureauer, organisationer og andre interessenter. Som hovedtaler var Forbrugerombudsmanden Henrik Øe inviteret - og han talte under overskriften Tilsynet med markedsføringsloven og god markedsføringsskik. Forbrugerombudsmanden gennemgik først og fremmest, hvad der forstås med god markedsføringsskik. Han fremhævede især, at de nye spiludbydere bør være opmærksomme på blandt andet komparative reklamer, skjult reklame og reklamer målrettet børn og unge, når de markedsfører deres spil. Spillemyndigheden kan blandt andet blokere spiludbyderes adgang til internettet, hvis de ikke holder sig inden for skiven af det tilladte i spillovgivningen. (Foto: Colourbox). mod reklamering for spiludbydere uden tilladelse. Det danske marked er ikke stort nok til at kunne bære det antal udbydere, der nu har søgt licens. Peter Weinreich, landechef, Betfair Danmark Men hvad må du så? Fra DRRB og Dansk Erhverv fremhævede advokat Tina Bøggild forskellige eksempler på spilreklamekampagner, der enten levede positivt op til markedsføringsloven, eller som kunne indeholde visse problematikker. Hun summede op i følgende gode råd til de nye spiludbydere og deres reklamebureauer: Giv klar besked om gevinstchancer m.m. Gevinstchancerne skal fremgå helt tydeligt, og der må ikke skabes indtryk af, at gevinstchancerne er større, end de faktisk er - og spil skal markedsføres som et underholdningstilbud. Spil må ikke målrettes børn og unge under 18 år. Spil må ikke, hverken i kommunikationsformen eller medievalget, målrettes børn og unge under 18 år. Pas på med kendisser og spil. Kendte må ikke antyde, at deltagelse i spil har bidraget til deres succes. Ingen falske forhåbninger. Må ikke give indtryk af, at spil kan løse økonomiske problemer eller i det hele taget give spilleren en social accept. Spil skal også overholde markedsføringsloven. Som med al anden markedsføring skal spilmarkedsføring også overholde markedsføringslovens bestemmelse. De skal være i overensstemmelse med god markedsføringsskik, de må ikke vildlede, komme med forkerte oplysninger eller udelade væsentlige informationer. Der må ikke være skjult reklame, og man må heller ikke spamme osv. Tilladelse eller ikke tilladelse. Når der ikke skal betales en indsats for at deltage i et spil, kræves der ej heller en tilladelse fra Spillemyndigheden for at udbyde eller arrangere det pågældende spil. Dette er således en undtagelse til hovedreglen om, at udbud eller arrangering af spil kræver Spillemyndighedens forudgående tilladelse. I forhold til de såkaldte SMS-gættekonkurrencer bliver den nævnte undtagelse relevant, når gebyret for deltagelse dels ikke overstiger omkostningerne til teletransmission eller postforsendelse, dels er meget lille. I disse tilfælde vil deltagergebyret således ikke blive betragtet som en indsats. Spillet kan dermed udbydes eller arrangeres uden Spillemyndighedens forudgående tilladelse. Herudover er der specifikt i lov om spil taget stilling til begrebet indsats i relation til betaling for deltagelse i en gættekonkurrence i en radio- eller en tv-udsendelse, hvor gættekonkurrencen ikke udgør hovedindholdet. I sådanne tilfælde vil betaling via en in- Flere former for sanktioner Spillemyndigheden var også repræsenteret på dagen. Med dens oplæg blev det klart, at både spiludbydere og reklame- og mediebureauer bør tage både markedsføringsloven og spillovgivningen seriøst. For der bliver slået hårdt ned på dem, der træder uden for de nye regler. Spillemyndigheden har blandt andet mulighed for at blokere betalingstransaktioner og for internetadgangen til ulovlige spillesider - hvis ikke man holder sig inden for skiven af det tilladte i spillovgivningen - ligesom spilloven indeholder et forbud Fra sin position som forbrugerombudsmand fremhævede Henrik Øe især, at de nye spiludbydere bør være opmærksomme på blandt andet komparative reklamer, skjult reklame og reklamer målrettet børn og unge, når de markedsfører deres spil. (Foto: Kaj Bonne).
DANSK ERHVERV konference 29. februar-2. marts 2012 S 13 Den Store Danske Bestyrelseskonference 2012 KONFERENCE Mød toppen af Danmarks mest erfarne bestyrelsesformænd og -medlemmer på Den Store Danske Bestyrelseskonference 2012. Hør deres bud på værdiskabelsen gennem det strategiske og ledelsesmæssige bestyrelsesarbejde. Mandag den 19. marts 2012, kl. 12-20. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Morten Rønde: Vores medlemmer har et stort behov for at diskutere, hvilken betydning de nye regler for spil har. (Foto: Kaj Bonne). formations- og indholdstjeneste med integreret taksering eller en mobil betalingstjeneste, som ikke overstiger en tillægstaksering på 5 kr. pr. telefonnummer pr. døgn, således ikke blive anset for at være en indsats. Dermed kan det pågældende spil udbydes eller arrangeres uden Spillemyndighedens forudgående tilladelse. Milliard-marked i spil Der er fart på markedsføringen, for det er ikke småpenge, spillemarkedet drejer sig om. Den samlede fortjeneste på spilmarkedet er 7,6 milliarder kr., og den samlede omsætning ligger på over 25 milliarder kr. Spilfirmaerne har længe været nogle af de største annoncører i de danske medier. Nu er spilmonopolet brudt, og et stort antal udenlandske spilfirmaer har fået tilladelse til at udbyde spil i Danmark. Vores medlemmer er i gang eller skal i gang med at positionere sig. De har derfor et stort behov for at diskutere, hvilken betydning de nye regler for spil har. Ikke mindst, hvordan markedsføringen af spil tilpasses dansk lovgivning, siger direktør Morten Rønde, Dansk Onlinespil Forening - DOGA, som er brancheforeningen for det nye onlinespilmarked. Spiller på et helt nyt marked Betfair er blot en af de nye spiludbydere, der skal til at etablere sig på det nye spilmarked. Landechef Peter Weinreich, Betfair Danmark, ser følgende udfordringer og muligheder på det nye marked: Advokat Tina Bøggild understregede over for de nye spiludbydere og deres reklamebureauer, at markedsføringsloven også gælder for spil. Efter at den nye liberale spillovgivning trådte i kraft, er hele markedsstrukturen fundamentalt ændret. Et begrænset antal aktører agerer nu på helt lige vilkår. Fælles for alle er, at de har måttet gennemgå hele forretningsmodellen for det danske marked. Nogle udbydere vil ikke overleve Ifølge Peter Weinreich, Betfair, er den danske lovgivning den bedste, vi endnu har set. Men han forventer også, at vi på den lange bane vil se færre og større aktører, da Danmark er et relativt lille marked. De mange nye spiludbydere vil i stor udstrækning prioritere andre og større markeder: Beskatningen er relativ høj i Danmark, og det danske marked er ikke stort nok til at kunne bære det antal udbydere, der nu har søgt licens. Derfor vil vi formentlig opleve konsolideringer og tilbagetrækninger i de kommende år, forklarer Peter Weinreich. Der skal en stor indsats til for at slå sig fast på det danske marked. De fleste spiludbydere har forberedt sig længe, og der vil køre massive kampagner for spiludbyderne i løbet af det næste stykke tid. Så kan kun tiden vise, hvilke aktører - spiludbydere såvel som reklamebureauer - der formår at slå positionen som Danmarks førende spiludbyder fast med syvtommersøm på det nye, danske spilmarked. Program Introduktion v/hans Henrik Beck, administrerende direktør, Quartz & Co., dagens ordstyrer. Resultaterne af Board Survey 2012. v/jakob Stengel, partner, Stanton Chase International. v/ditte Kirstein Brammer, CEO, Brammer & Co. Formandens rolle og strategiske styring i statsejede selskaber. v/peter Schütze, bestyrelsesformand, DSB og CBS m.m. Det aktive ejerskab og internationale erfaringer med bestyrelsesarbejdet. v/vagn Sørensen, bestyrelsesformand, TDC, KMD, FLS m.m. Ledelse fra bestyrelseslokalet. v/siegfried Andersen, founder, KF Andersen Leadership Academy. God corporate governance - herunder forskellene mellem finansielle og ikke-finansielle virksomheder. v/birgit Aagaard-Svendsen, formand - Komiteen for God Selskabsledelse, bestyrelsesmedlem - Metroselskabet. Bestyrelsesarbejdet i nordisk regi. v/lars G. Nordström, bestyrelsesformand - Vattenfall, bestyrelsesmedlem - Nordea m.m. Eksekveringsfokus i ledelsen af store virksomheder. v/birgit Nørgaard, bestyrelsesmedlem, DSV, DTU, Sonion m.m. Det internationale perspektiv på ejerrollen. v/sanna Suvanto-Harsaae, bestyrelsesformand, Babysam, SATS, Sunset Boulevard m.m. Bestyrelsesarbejdet i fondsejede virksomheder og det aktive lederskab. v/jens Moberg, bestyrelsesformand - Schultz Information, næstformand - Grundfos, bestyrelsesmedlem - Axcel, KMD m.m. Værdiskabelse gennem strategiske kvantespring. v/povl Krogsgaard Larsen, bestyrelsesformand, Carlsberg, Cheminova, Auriga m.m. Professionalisering af bestyrelsesarbejdet. v/william E. Hoover, bestyrelsesmedlem, Danfoss, Sauer Danfoss og GN Store Nord m.m. Paneldebat. v/jens Christian Hansen, moderator, erhvervskommentator - Berlingske. Tapas, forfriskninger og networking. Pris Kr. 1.440,- + moms for bestyrelsesmedlemmer i Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Kr. 1.920,- + moms for alle andre. Arrangører Berlingske Business. Brammer & Co. Dansk Erhverv. Stanton Chase International. Tilmelding http:// businessliv.dk/bestyrelse Lars G. Nordström. (Foto: Nordea). Peter Schütze. (Foto: Bjarke Ørsted). Birgit Aagaard- Svendsen. (Foto: J. Lauritzen).
DANSK ERHVERV kurser 29. februar-2. marts 2012 S 14 KURSUS- KATALOG Forår 2012 Viden er penge - hvordan sikrer du dine intellektuelle rettigheder? Mandag den 12. marts 2012, kl. 14-17. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 5. marts 2012. Kurset vil gennemgå metoder til værdiansættelse af intellektuelle rettigheder og fokusere på, hvordan investorer ser på patenter, varemærker og domænenavne. Hvordan sikrer man sine rettigheder? Hvilke rettigheder bør man sikre - og hvordan? Kan man fastholde viden i en organisation? Spørgsmål om arbejdstageres opfindelser, om markedsføringslovgivningen, om værdiansættelsesmekanismer og hjælp til selvhjælp vil også blive berørt på kurset. Målgruppe Kurset er målrettet dig, der har behov for at få beskyttet intellektuelle rettigheder eller arbejder hermed. Dansk Erhvervs kursuskatalog for foråret 2012 findes på hjemmesiden: www.danskerhverv.dk Uddybende oplysninger om samtlige af organisationens kurser og øvrige arrangementer findes også på denne hjemmeside under Arrangementer og kurser, og dér kan man også tilmelde sig on-line. TILMELDING www.danskerhverv.dk/arrangementer Få styr på de nye EU-fødevaremærkningsregler og anprisninger Torsdag den 8. marts 2012, kl. 9.30-11.45. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 5. marts 2012. Fødevarestyrelsen er i gang med at udarbejde to vejledninger om de nye EU-regler for fødevaremærkning og anprisninger. Nu får medlemmerne af Dansk Erhverv mulighed for at høre Fødevarestyrelsen gennemgå de nye EU-krav og overgangsbestemmelserne i forbindelse med reglerne. Ved mødet vil Fødevarestyrelsens repræsentanter også orientere om arbejdet med EU s regler om ernærings- og sundhedsanprisninger. Program EU s nye mærkningsregler - nye regler og overgangsbestemmelser. v/pernille Lundquist Madsen og Anette Flensborg, Fødevarestyrelsen. Hvordan skal jeg arbejde med EU s regler om ernærings- og sundhedsanprisninger - hvad må jeg, og hvad må jeg ikke? v/dagny Løvoll Warming, Fødevarestyrelsen. Der vil være morgenmad fra kl. 8.45. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Undervisere MAGNUSSON ADVOKATFIRMA Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 200,- + moms for ikke-medlemmer. Forhandling og argumentation Torsdag den 15. marts 2012, kl. 14-17. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 8. marts 2012. Vil du vide mere om, hvordan du overtaler samarbejdspartnere. Eller vil du bare lære at overtale din bedre halvdel til at tage opvasken, så kom til tre timer, som styrker dine evner inden for forhandling og argumentation. Program Gennemsku argumentationen Argumentation giver rige muligheder for at springe over, hvor gærdet er lavest. v/christian Kock, professor i retorik, Københavns Universitet, der præsenterer de værste faldgruber og viser os, hvornår folk løber om hjørner med os. Argumenter og forhandling En forhandlingssituation afgøres ikke af argumenter alene. v/mathias Grüttner, direktør, Rhetorica, der gennemgår, hvordan vores følelser, fornuft og troværdighed påvirker vores argumenter. At finde de rette argumenter Det kan tit være svært at finde det perfekte argument for sin sag. v/jonas Gabrielsen, lektor i retorik, Roskilde Universitet, der demonstrerer, hvordan du finder lige præcis det argument, du mangler. Pris Kr. 795,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 995,- + moms for ikke-medlemmer. "Show me the money" - få kapital til din virksomhed i en krisetid Torsdag den 22. marts 2012, kl. 14-17. Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 15. marts 2012. Det gælder virksomheder, der skal have finansieret etablering, modne virksomheder, som skal have finansieret vækst, eller det kan være virksomheder, som skal generationsskiftes, oplever behov for refinansiering eller restrukturering, eller som enten skal opkøbes eller finde kandidater at købe. I dette forløb er det nødvendigt at være velforberedt: Hvordan kan man positionere sin virksomhed i forhold til banker, kreditorer og/eller investorer? Hvilke typer investorer findes? Hvilke bør man gå efter? Hvordan skal man præsentere sig for dem, og hvilken forberedelse er nødvendig? Kurset giver dig opskriften på en "Sælger Due Diligence", som virksomheder og rådgivere kan benytte som en "checkliste", når man står i en situation, hvor der er behov for kapital til en virksomhed. Målgruppe Kurset er målrettet dig, der har behov for at få kapital til din virksomhed. Undervisere MAGNUSSON ADVOKATFIRMA. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 200,- + moms for ikke-medlemmer.
DANSK ERHVERV fakta 29. februar-2. marts 2012 S 15 Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet følgende rabataftaler. Jobzonen Som medlem af Dansk Erhverv kan du spare 20 % på alle Jobzonens produkter. Du kan frit sammensætte den annonceringsløsning, der passer bedst til dine behov. Herudover tilbydes du en gratis medieanalyse, der sikrer, at du rammer din målgruppe så præcist som muligt. Du kan blandt andet få rabat på: Online jobannoncering og bannere på Jobzonen. Joblinks og bannere på partnersites. Henvisningsannoncer i aviser. Du kan høre mere om fordelsaftalen ved at kontakte Kommercielle Produkter & Salg, Dansk Erhverv, på: Telefon: 33 74 60 00 E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Du kan også læse mere om mulighederne med Jobzonen på: www.jobzonen.dk/erhverv Eller kontakte Jobzonens medierådgivere på telefon: 33 95 90 30. Carnet & certifikat Dansk Erhverv har bemyndigelse til at udstede oprindelsescertifikater og påtegne eksportdokumenter efter EU-lovgivningens anvisninger. Ligeledes kan din virksomhed få hjælp til at komme hurtigere gennem tolden med et ATA- Carnet, der blandt andet forenkler jeres toldformaliteter og reducerer omkostninger til eksportører. Via dit medlemskab får du: 50 procent rabat på ATA-Carnets. Op til 75 procent rabat på certifikater. Du har mulighed for nemt og enkelt at ansøge om dine ATA-Carnets og certifikater på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk For yderligere information om vores service bedes du kontakte os på: Telefon: 33 74 60 00 E-mail: coc@danskerhverv.dk TDC Fastnet Indlandssamtaler 22-36 % i rabat Udlandssamtaler 31-38 % i rabat Opkald til mobiltelefon 6-7 % i rabat Mobil Abonnement, indlands- og udlandssamtaler 22-27 % i rabat Ekstra rabat Opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet 2-14,5 % i rabat Bredbånd TDC Bredbånd Professionel 12 % i rabat Mobilt Bredbånd 22-27 % i rabat Du kan høre mere om vores TDC-rabatter ved at kontakte os på: Telefon: 33 74 60 00 E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på en lang række andre produkter og serviceydelser. For yderligere oplysninger eller tilmelding: www.danskerhverv.dk Eller kontakt: Nat Valente, telefon: 33 74 60 96 Mette Herskind, telefon: 33 74 60 97 E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Se hvordan man bruger den sanselige og nøje konstruerede kundeoplevelse til at få folk til at bruge penge i din butik. (Foto: Colourbox). Sådan forfører du kunderne i din butik Dansk Erhverv, Musikzonen og Videncenter for Design og Business inviterer til Sensorial Shopping konference. Mandag den 26. marts 2012. Kl. 9-14. Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Hvad skal der til, for at nutidens kunder føler sig involveret, og hvordan gøres butikken til et sted, kunden ønsker at komme igen? I en tid med mange udfordringer i detail kræves der bud på nye løsninger. En butik, der appellerer til kundernes sanser, er en oplevelse, der får opmærksomhed. Derfor er viden om brug af sanser i detail en god investering. Som afslutning på projektet Sensorial Shopping formidles viden og resultater inden for området til den danske detailbranche. Konferencen vil give indsigt i kerneområderne og svar på spørgsmålene: Hvad er sensorial shopping? Hvordan bruges sanserne - i teori og praksis? Hvordan kommer vi i gang? Det er gratis at deltage, men der er en no-show fee på kr. 500,-. Program og tilmelding Læs mere om arrangementet og se programmet på: http://www.designogbusiness.dk Tilmelding skal ske til: ltsn@viauc.dk Sidste frist er mandag den 19. marts 2012. Foto fra Dansk Erhvervs Årsdag 2011. (Fotograf: Kaj Bonne). konference Årsdag 2012 Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved tirsdag den 15. maj 2012, hvor Dansk Erhverv i Bella Center i København endnu engang på sin Årsdag vil sætte dagsordenen for fremtidens servicesamfund.
DANSK ERHVERV energi 29. februar-2. marts 2012 DEL 5/6 Magasinpost MMP ID-nr. 42517 Danmarks Energi-stafet Hvordan skabes en energieffektiv transport i fremtiden? Kan der skabes grønne løsninger og hvordan? DEBATARRANGEMENT Energieffektiv grøn transport i fremtiden Program: 09.00 Velkomst Erik Boel, Landsformand, Europabevægelsen 09.10 Energieffektiv transport i fremtiden Transportminister Henrik Dam Kristensen (TBC) 09.25 Erhvervslivets bud på grøn transport Laurits Rønn, Direktør, Dansk Erhverv 09.35 Novozymes bud på en grøn transportløsning Lars Hansen, Præsident, Novozymes, Region Europa 09.55 Få råd til miljø få både gode råd og penge på bundlinjen Erik Østergaard, Administrerende Direktør, DTL 10.10 Politisk debat: Anne Baastrup, MF (SF) og Anne E. Jensen, MEP (V) samt de to deltagende virksomheder 10.30 Afslutning Erik Boel, Landsformand, Europabevægelsen TID: 30. marts 2012 kl. 9.00-10.30 STED: Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 KBH K PRIS: Gratis entré TILMELDING: Senest d. 26. marts 2012 til eubev@eubev.dk foto: colourbox, fotoviva.co.uk Energi-Konkurrence Europabevægelsen inviterer alle studerende til at deltage i en spændende projektkonkurrence om fremtidens klima- og energidebat. Præmien er en tur til Bruxelles for fire personer med besøg i Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. En fælles europæisk klima- og energi vision 1. Hvordan inddrages borgerne i klima- og energidebatten? 2. Hvordan skabes energibesparende løsninger, der virker på europæisk plan? Vælg et spørgsmål og send dit projektforslag (max. 5 A4- sider og max. fire forfattere) til eubev@eubev.dk senest den 15. april 2012. Dommerpanel Erik Boel, landsformand, Europabevægelsen. Ulrich Bang, EU-chef, Dansk Energi. Steen Riisgaard, direktør, Novozymes. Hans Peter Slente, direktør, DI Energibranchen. Sofie Carsten Nielsen, EU-ordfører, Radikale Venstre. Martin Lidegaard, klima- energi- og bygningsminister. Martin Aabak, markedsdirektør, Dansk Erhverv. Vinderne offentliggøres ved Energi-Messen fredag den 11. maj 2012. Mere information Få mere information om retningslinjerne for konkurrencen på: www.eubev.dk eller send en mail til: eubev@eubev.dk DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K. WWW.DANSKERHVERV.DK